Holdet 2b ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jens Roland Munch
Hold 2025 ng/2b (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Landskab, undergrund og samfund
Titel 2 Hvorfor skælver Jorden?
Titel 3 Energi og klima
Titel 4 Nedbør, klima og ørkenspredning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Landskab, undergrund og samfund

Landskab, undergrund og samfund - hvordan hænger det sammen?

Vi har set nærmere på grundlæggende processer om landskabsdannelse både før under og efter istiden. Vi har også arbejdet med at forstå dannelse af skrivekridt i Aalborg-området. I den forbindelse har vi besøgt en kridtgrav i Nørresundby. Derudover har vi arbejdet med en minicase om landskabstyper og kystsikring ved Lønstrup Klint.

Øvelser, eksperimenter og feltarbejde:
- Introduktion til brug af kort
- Miniekskursion til kridtgraven
- Øvelse om vind og vand
- Øvelse landskabstyper --> Lønstrup Klint (minicase)


Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er følgende:

Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Kernestof:
K. Duus m.fl.: Alverdens Geografi. Geografiforlaget 2006. 1. udg.: S. 243-250
Asger N. Kristiansen m.fl.: Naturgeografi. Vores Verden. GO forlag 2023. 3. udg. (ebog): s. 201-216
Torben P. Jensen m.fl., 1992, Geografi –natur, kultur og menneske, side 154-155. (Klitdannelse og Klittyper.pdf)
Steen Böchner, Kystlandskaber, side 14-15 i uddrag (Klitdannelse og Klittyper.pdf)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor skælver Jorden?

I forløbet har der været fokus på at opnå forståelse for pladetektonik og vulkanisme, herunder hvad er en litosfæreplade og hvorfor bevæger litosfærepladerne sig samt hvilken betydning har det for dannelse af jordskælv og vulkaner forskellige steder i Verden. Vi har bl.a. undersøgt nogle af de risici, der er forbundet med at bo tæt på en vulkan eller et område med høj risiko for jordskælvsaktivitet.

Øvelser/feltunderundersøgelser/eksperimenter:
- Øvelse om pladetektonik
- Japan, ø-bue og Google Earth
- Øvelse Vesuv



Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er følgende:

Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kernestof:
K. Duus m.fl.: Alverdens Geografi. Geografiforla, get 2006. 1. udg.:   s. 195-199, s. 216-219.
Asger N. Kristiansen m.fl.: Naturgeografi. Vores Verden. GO forlag 2023. 3. udg. (ebog): s. 175-176, s. 183n.-184, s. 185-190ø., s. 192-198ø
Animation om strålingsbalancen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi og klima

I forløbet har vi deltaget innovationsfagligt projekt om hvordan NGHF kan sikres mod oversvømmelser i fremtiden.  Desuden har vi undersøgt dannelsen af kul og olie og sat det i relation til FN's verdensmål. Endvidere har vi arbejdet med at opnå forståelse for grundlæggende begreber og processer om vejr, klima og klimaændringer. Der har blandt andet været fokus på trykforhold og dannelse af vind, det globale vindsystem og vindceller, drivhuseffekt og kulstofkredsløbet.

Øvelser, eksperimenter og feltundersøgelser:
- Klimatilpasning og bluespot analyse
- Øvelse oliens migration
- Demonstrationsøvelse om corioliskraft og vindretninger
- Stereolupundersøgelse af tørv, brunkul og stenkul (find øvelsesvejledningen torsdag d. 7/5 i 5. lektion)

Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er følgende:

Jordens og landskabernes processer
̶̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Kernestof:
K. Duus m.fl.: Alverdens Geografi. Geografiforlaget 2006. 1. udg.: S. 57, 225-228, 232-233.
A. N. Kristiansen m.fl.: Naturgeografi - Vores Verden. GO forlag 2023. 3. udgave: S. 233-246.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nedbør, klima og ørkenspredning

I forløbet har der været fokus på nedbørsdannelse (forskellige typer), Klimazoner og plantebælter (Vahls model) samt den termohaline balance.
Desuden har vi blandt andet set på fødevareforsyning i Ghana og har anvendt viden om drivhuseffekt og nedbørsdannelse til at forstå nogle af de problematikker, som kendetegner Sahel-området i Afrika.

Øvelser, eksperimenter, feltarbejde:
- Feltarbejde, dugpunkt: hvornår begynder det at regne over NGHF
- Regneøvelse, Föhnvind
- Grønlandspumpen
- Intro-øvelse Vahls klima
- Øvelse om klima og ørkenspredning i Niger (og Sahel generelt)
- Øvelse om Kostens geografi i et i-land og i et u-land

Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er følgende:

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kernestof:
A. N. Kristiansen m.fl.: Naturgeografi - Vores Verden. GO forlag 2023. 3. udgave: S. 32-35, 246-59.
K. Duus m.fl.: Alverdens Geografi. Geografiforlaget 2006. 1. udg.: s. 38, 66-68, 153-159.
K. Duus, m.fl: Alle tiders Geografi, 1. udgave, 1.oplag, Geografforlaget, 2000, side 10-14.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer