Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anna von Undall Snebang
Hold 2025 ol/3y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SØJLE 1: Guder og helte
Titel 2 SØJLE 2: Demokratiet bliver til
Titel 3 SØJLE 3: Tragedien om Medea
Titel 4 SØJLE 4: Den antikke (skulptur)kunst
Titel 5 SØJLE 5: Filosofi om erkendelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SØJLE 1: Guder og helte

Homers Odyssé og eposgenren:

Fokus på en litterær læsning af Homers Odyssé med fokus på den græske hero og dennes møde med forskellige kvinder, folkefærd og mytiske væsner under sin hjemrejse til Ithaka fra Troja. Tema: rejsen som litterært motiv.

I dette første forløb skal eleverne stifte bekendtskab med den tidligste europæiske litteratur, det homeriske epos. Målet er, at eleverne skal tilegne sig viden om det homeriske formsprog og de homeriske heltes verden og livsvilkår samt styrende begreber som kléos og timé.


KERNETEKSTER:
Homers Odyssé oversat af Otto Steen Due (2012)
1.sang (v. 1-158) Gudeforsamlingen
5. sang (1-261) Odysseus hos Kalypso
6. sang (1-185) Odysseus møde med Nausikaa
9. sang (1-566) Odysseus møde med Kyklopen

Lukian: Striden om æblet (Paris’ dom), side 34-40

Vergil: Æneiden (oversat af Otto Steen Due, 1996)
3.sang (v. 568-681)

Baggrundmateriale:
-Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 11-38
-Hertig, Henrik: Antikkens mytologi, 1999, side 15-49
-Podcast: Hjernekassen – oldtidskundskab, 06/01 2020, vært: Peter Lund Madsen

Supplerende:
Filmen Troy (2004) (UDDRAG, DVD)
Otto Gelsted, Jomfru Gloriant, 1923
Tonen fra Hellas, Digt: "Nausikaa"

BEGREBSLISTE:
• Oikos: husstanden/slægten
• Polis: Bystaten
• Kleos: Udødeligt ry, det ry andre fortæller om dig. Det (den homeriske/antikke) helten skal opnå.
• Nostos: gr. Hjemkomst – hvad Odysseus ønsker. At komme hjem til Ithaka.
• Metis: gr. Snilde. Hvad Odysseus besidder, kløgt.
• Timé: ære (som skal opretholdes)
• Patronymikon: navn, der er afledt af farens navn. Achilleus kaldes "peleiden Achilleus," da hans far hadder Peleus.
• Epitheta ornantia, epiteter (prydsajektiver): smykkende adjektiver. Fx "den rapfodede Achilleus". Så rapsoderne let kunne få heksameterformen til at passe.
• Formelvers: vers, der gentages, fx Videre sejlede de med sorgbetyngede hjerter (mundtligt træk)
• Homeriske lignelser: Opdeles i hverdagslignelse (hvor ting/situationer sammenlignes med dagligdags gøremål), og naturlignelser (hvor ting/situationer sammenlignes med naturen).
• Den homeriske helt: Skal ære guderne, vise tapperhed i krig, sport, jagt, rejser, og han skal leve op til sin areté (bedsthed). Opnå timé (ære) og kleos (udødeligt ry).
• Xenia/Gæstefrihed: Man skal være på god fod med andre oikos-overhoveder. Man her pligt til at lukke fremmede ind, velkomme dem som gæster, forpleje dem, udveksle gaver, så der kan knyttes et gæstevenskab.
• Antropomorfe guder: Guder i menneskeskikkelse, der kan agere og handle direkte med menneskene.
• Teofani: En guds tilsynekomst
• Do ut des: Oversat: Jeg giver, for at du skal give. Dette er det gensidige udvekslingsforhold mellem guder og mennesker. Mennesket ofrer, guderne hjælper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SØJLE 2: Demokratiet bliver til

I dette forløb arbejder eleverne med taler for igennem dem at få et indblik i demokratiets rolle. Eleverne starter med at læse Perikles' gravtale, som de underkaster en retorisk analyse, og de undersøger desuden hvilke værdier talen rummer ifht. hvad der gør Athen unikt, og forholdet mellem stat og borgerskab. Vi diskuterer, hvorledes talen bryder med vores forventninger til en lejlighedstale ved at have nogle klare politiske elementer.

Som en del af demokrativinklen undersøges "den gode borger" som en tematik i Lysias' tale. Eleverne laver en undersøgelse af ethopoiia, som bidrager til at skabe en forståelse for, hvorledes den gode borger, der besidder areté, er en konstruktiv del af samfundet, mens den dårlige borger er en trussel mod den demokratiske retfærdighed.

Begge tekster underkastes en retorisk analyse. Teksternes stil sammenlignes og eleverne diskuterer frekvensen af retoriske figurer i forbindelse med talens genre og målgruppe.

Forløbet afsluttes af en diskussion om, hvorledes elementer fra antikkens demokrati kan bidrage til at forbedre det moderne demokrati, og om der er værdier fra talerne, som endnu kan spores i perspektivteksterne. I læsningen af Løkkes tale har eleverne fokus på, hvorledes antikkens genrer har sat sit præg på efterantikke taler, og de sammenligner de forskellige dele af Løkkes tale med Perikles' gravtale.

Kernetekst:
- Thukydid: Historie UDDRAG (Perikles gravtale)
Fra Hansen, Mogens Herman: Kilder til Demokratiet i Athen, 1994 side 77-86
-Lysias: Sagen om drabet på Erathosthenes
-Polyb: Om romernes statsforfatning

Perspektivtekster:
-- Hennig, B. 2018, "What if we replaced politicians with randomly selected people", https://www.youtube.com/watch?v=cUee1I69nFs

- Løkke, L. 2011, tale ved mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens kirke, 5. september 2011, https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-mindegudstjeneste-for-danmarks-faldne-i-holmens-kirke-5-september-2011/

-Obama, B. 2026, tale i Athen (uddrag)

Baggrundsmateriale:
- Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 55-85
- Sørensen, Mette: Metode i oldtidskundskab, 2021 side 74-81

Fokus:
-Talen som genre og retorisk analyse

-Karakteristika ved klassisk tid og
det athenske samfund (periodisering af antikkens historie, perserkrigene, den peloponnesiske krig, det athenske demokrati).

-Moderne problemstilling: Hvordan kan elementer fra antikkens demokrati bidrage til at forbedre det moderne demokrati?

Kernebegreber:
- Exordium
- Narratio
- Argumentatio
- Refutatio
- Confirmatio
- Conclusio
- Allitteration
- Anafor
- Parallelisme
- Epifor
- Xiasme
- Assonans
- Genus iudicale
- Genus demonstrativum
- Ethopoiia
- Pathos
- Ethos
- Logos

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SØJLE 3: Tragedien om Medea

Forløb om den græske tragedie med fokus på en analyse og fortolkning af Euripides' tragedie "Medea".

Tragedien Medea blev opført i 431 f.v.t. og fik en tredjeplads (ud af tre) ved Dionysosfesten i Athen.
Vi har arbejdet med tragediegenren, dens indhold (opbygning og form) og funktion (konkurrence, karthesis m.m.).

EKSAMENSTEKSTt:
Euripedes' Medea, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2017)

Supplerende tekst:
Medealand (2009) (UDDRAG) Sara Stridsberg


BEGREBSLISTE:
-Oikos: husstanden/slægten
-Polis: Bystaten
-Até (gr. 'forblindelse'): blev af oldtidens grækere opfattet som en gudinde eller en kraft, der forstyrrer menneskets sunde fornuft og får det til at begå overgreb mod naturen, mod guderne eller mod andre mennesker.
-Hybris (græsk 'vold, overgreb, overmod'): den største synd i det klassiske Grækenland. Denne synd var at glemme de naturlige menneskelige begrænsninger og overskride dén grænse, der adskiller det menneskelige fra det guddommelige samt trodse skæbnen. Hybris er menneskets brud på Dike, den guddommelige retfærdighed.
-Nemesis (gr. 'tildeling'): Gudernes straf for Hybris og bruddet på Dike.
-Moira: Skæbnen. Er forudbestemt.
-Dike: Gudernes retfærdighed, deres lov og retningslinjer.    
-Eratos og eromenos: Ideelt set er manden den aktive og givende part, kvinden den passive og modtagende. Sagt med græske termer, manden er eratos, elskeren – kvinden eromenos, den elskede.
-Sofrosyne (af gr. sophrosyne 'besindighed, mådehold, selvdisciplin', afledn. af sophron 'klog, besindig'): en af de fire traditionelle kardinaldyder. Sofrosyne analyseres i Platons Charmides; i Staten er det den dyd, der skal holde begæret i skak; den er nødvendig for alle befolkningsklasser og består i en form for selverkendelse: Enhver skal kende sin plads og lade fornuften styre drifterne.
-Barbar: En ikke hellener – ikke civiliseret
-Xenos: En fremmed
-Hellener: Grækerne - civiliserede
-Peripeti (af peri- og afledn. Af gr. piptein 'falde'): pludseligt omslag i skæbnen. Aristoteles' betegnelse for det afgørende vendepunkt i et drama. (tragedie)
-Stichomythi: enkelte vers. Får dialoger til at fremstå som hurtige ordvekslinger. (tragedie)
-Lysis: løsning, begivenhederne efter peripetien. Her er spændingen faldet kraftigt (tragedie).
-Tragisk ironi: Når publikum har en viden, som skuespillerne endnu ikke er klar over. Især ved tragiske hændelser (tragedie).
-Thymos: gr. Lidenskab, vild harme. Medea besidder dette og ikke sofrosyne.
-Deus ex machina: gr. Guden fra maskinen – uventet slutning ved guddommelig indgriben.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SØJLE 4: Den antikke (skulptur)kunst

Forståelse af udviklingen i græsk skulptur i:   
-Den arkaiske periode ca. 700-479 f. Kr.
-Klassisk periode 478-323 f. Kr.
       Tidligklassisk tid ca. 478-450 f. Kr.
       Højklassisk tid ca. 450-400 f. Kr.
       Senklassisk tid ca. 400-331 f. Kr.
-Hellenismen ca. 323-31 f. Kr.

Forståelse af det romerske formsprog i skulpturer:
Romerne fandt det smukt at personificere skulpturerne som historiske personer, der fremstilles som den store helt (heroisering) og som den unikke person (private). Lavede kopier af græske originaler samt skabte nye skulpturer efter græsk forbillede.

Forståelse af senere perioders fortolkninger af det antikke formsprog:  
Antikkens formsprog fortolkes i skulpturer fra barokken, klassicismen og moderne tid.


Basistekst:
Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012:
Figurer: 29, 30, 31, 33, 34, 36, 72, 73, 76, 77, 108, 114, 142,143, 144, 164, 167, 195
+Skulpturgruppe af Afrodite, Pan og Eros

Perspektivmateriale:
Bernini: Skulptur af Apollon og Daphne (1625)
Bertel Thorvaldsen: Skulptur af Jason med det gyldne skind
Marc Quinn: Buck and Allanah (2009)
Marc Quinn: Chelsea Charms (2009)

Baggrundsmateriale:
Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 47-53, 93-100, 129-136, 171-176 og 201-206

Marie Kluge & Katja Holm: Kunsten at se på skulptur - kap. 1: "Skulpturen omkring os" og kap. 3: ”Sådan blev en skulptur skabt”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SØJLE 5: Filosofi om erkendelse


Hvordan erkender man?
I dette forløb har vi fokuseret på filosofi med særligt fokus på erkendelseslære, det såkaldte epistemologi. Vi har læst Platon og Aristoteles i uddrag og arbejdet med at få en forståelse af begges tilgang til erkendelse, altså en komparativ analyse. Rafaels billede af "Skolen i Athen" var udgangspunktet, da vi havde en undren over de to forskellige håndtegn. Platon der peger til himmelen og Aristoteles, der peger mod jorden.

KERNETEKST:
Platon:
Hulebilledet fra Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen Kend dig selv – et Platon-udvalg. Gyldendal 2000

Aristoteles:
Uddrag af De store tænkere – Aristoteles, Rosinante 2000 (Siderne 49-51, fra logikken om erkendelse vha. sanserne)


Perspektivmateriale/supplerende materiale:
”Liljen og Dugdråben” Schack von Staffeldt (1769-1826)
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren
Uddrag af Sofies verden af Jostein Gaarder, Høst & Søn 1995, 2. Udgave (Siderne 247-249 om Descartes, og 270-273 om Locke)
"’Fake news’ får borgeren til at miste troen på sandheden" (2018) fra Information.dk
(moderne problemstilling).

BEGREBSLISTE:
• Epistéme: (gr. 'viden', af epi- og histamai 'stille, indrette'), hos Platon og Aristoteles betegnelse for den universelle viden, der nødvendigvis og altid er sand. Denne form for viden forudsætter forudgående sanseerfaring, men er underordnet fornuftens (nous') intuitive forståelse af det almene. Foreningen af episteme og nous hedder hos Aristoteles sofia, visdom (Ideernes verden)
• Doxa: Skinviden, mening (Fænomenernes verden)
• Maueutik: Den sokratiske metode. At via dialogen skal sjælen erkende via genkendelse (Sjælen stammer fra ideernes verden)
• Epistemologi, (af episteme og -logi), dvs. erkendelsesteori. Betegnelsen bruges undertiden også om videnskabsfilosofi.
• Ontologi (fra græsk on (ὤν), = "værende", logia (λογία) = "læren om") betegner inden for filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer