Holdet 2e re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Søby Nielsen
Hold 2025 re/2e (2e re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Etik
Titel 6 Hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion

Forløbet introducerer til faget religion ved en kort præsentation af Durkheims definition på religion og Ninian Smarts model over de syv dimensioner i religion.
Endvidere ser vi på, religionens funktion i samfundet - herunder introduceres kort til Jan Hjärpes model. Endelig ser vi på, hvad der kendetegner religion i det senmoderne samfund.

Kernestof:
– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Der anvendes et kompendium med nedenstående materiale:
- Reimick m.fl: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsfaggruppen på HF, Systime 2009, s. 37-49
- Ludvigsen og Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, Systime 2007, s. 16
- Madsen m. fl.: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s. 15
- Hjortkær: Alle religiøse går rundt om det hellige; religion.dk, 23. december 2007
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Kristendom

Kristendommen gennemgås historisk-kronologisk. Fra jødernes historie og det gamle testamente, over Jesus til Paulus og urkirken og videre til Luther og reformationen for til sidst at ende med kristendom i nutid.

Forløbet indeholder emnerne:
- Myter: skabelse og syndefald
- Jødernes historie i det gamle Israel
- Jesus: dåb og fristelse, forkyndelse og etik
- Passionhistorien, opstandelsen og frelsen - herunder investerings- og provokationskristendom
- Urkirken og Paulus
- Riter: dåb og nadver
- Kristendommens historie
- Luther og reformationen
- Sekularisering og af-sekularisering


  Kernestof:
– kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster

– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Islam

Forløbet tager udgangspunkt i islams opståen på den arabiske halvø. Herefter gennemgås trosdogmerne, de centrale ritualer og den islamiske livsførelse. Vi ser på euro-islam og forskellige islamiske grupperinger i Danmark med henblik på at give eksempler på de mange fortolkningsformer, der findes indenfor islam. I den forbindelse taler vi om traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme.
Forløbet beskæftiger sig med følgende emner: hvad tror muslimer; hvad gør muslimer (de 5 søjler),  det islamiske samfund og sharia, euroislam og islam i Danmark. Sidstnævnte eksemplificeret ved forskellige muslimske grupperinger samt dokumentaren Reformisten - Den kvindelige imam fra 2019.


Der anvendes blandt andet et tekstkompendium med nedenstående indhold:
Klassiske tekster
- fra Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam. Muslimer i Cairo. Gyldendal Undervisning 1995. Tekst 1, 2,3, 5, 8, 9, 11, 12, 18, 19, 20, 22, 23, 24, 25 og 29

Tekster om Zakat:
- uddrag af sura 2
- uddrag af Hadith Bukhari: Bogen om zakat, fortalt af Abu Said

Hajj:
- De ti vigtigste ting at vide om den muslimske pilgrimsfærd hajj. Religion.dk 26. oktober 2012, http://www.religion.dk/artikel/483948:Indfoering--De-ti-vigtigste-ting-at-vide-om-den-muslimske-pilgrimsfaerd-hajj
- Overgangsriter, http://leksikon.religion.dk/overgangsriter


Islam i DK:
- Om sharia og forskellige holdninger hertil. Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 116-118
- Hvad er islamisme? Religion.dk 17.april 2009, http://www.religion.dk/spørg-om-islam/hvad-er-islamisme
o Hizb ut-Tahrir, http://www.hizb-ut-tahrir.dk/
o Mariam-moskeen, Vision | Mariam Mosque (mariammoskeen.com)
o Islamisk trossamfund, DIT (wakf.com)
- Jan Hjarpes model, Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime 2016-2017, s. 39
-

Tørklædet:
- Hvad skal muslimske kvinder have på? http://www.religion.dk/artikel/379289:Spoerg-om-islam--Hvad-skal-muslimske-kvinder-have-paa?all=1
- - "Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet". Religion.dk 20. april 2017, "Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet" - Religion.dk
- Forfatter: Vi muslimer må forny for at bevare. Politiken 31. august 2022, Forfatter: Vi muslimer må forny for at bevare - politiken.dk

Reform af islam:
- Sherin Khankan: Koranen skal læses i den moderne kontekst, vi lever i
Kristelig Dagblad, 14. oktober 2015, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/koranen-skal-laeses-i-den-moderne-kontekst-vi-lever-i
- Hvad er euro-islam? http://www.religion.dk/artikel/321698:Guide--Hvad-er-euroislam?all=1
- Europæisk islam er en mega succes. Politiken 15. marts 2014,  Europæisk islam er en mega succes - politiken.dk


Kernestof:
– islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster

- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Buddhisme

Med udgangspunkt i hinduismens begreber om karma og samsara og den historiske Buddha ser vi på buddhismens fremkomst. Herefter gennemgås dharma og sangha; riter og højtider samt de buddhistiske retninger med fokus på tibetansk buddhisme herunder Dalai Lama og Lama Ole Nydahl.


Der anvendes bla. en tekstsamling er sammensat af:
Esben Andreasen m.fl: Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion, Gyldendal 1992;
Fra kapitlet om hinduisme: tekst 7 + 8
Fra kapitlet om buddhisme: tekst 1, 3, 4, 5, 11, 13, 14 og 22

Esben Andreasen: Buddhismen – introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder, Gyldendal 2007;
Tekst 16, 32 og 49

Charlotte Bie og Merete Munk: Buddhismen - klassiske og nutidige kilder, Pantheon 2007
Tekst 4 og 10


Munkenes daglige festmåltid i Dragør, Politiken 17. januar 2010

Hvem er Dalai Lama?
http://www.religion.dk/artikel/248490:Buddhisme--Hvem-er-Dalai-Lama


Kernestof:
– væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster

- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Etik

Forløbet indledes med at se på, hvad etik er. Herefter ser vi på religiøs - primært kristen - etik. Vi ser på pluralisme og nye etiske spørgsmål. Vi gennemgår nytte- og pligtetik samt etiske dilemmaer primært i forbindelse med organdonation.
Der anvendes bla. et kompendie med følgende indhold:

Hvad er etik?
http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/Etik-og-samfundsfag/Hvad-er-etik.aspx

Den kristne etik
http://www.religion.dk/artikel/248474:Undervisning--Etik-i-kristendommen

Kristen etik – hvem er næsten?
Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 76, 78-79
Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste, fra kristendom.dk 6. oktober 2015
Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste, fra kristendom.dk 9. oktober 2015

Immanuel Kant: Af ”Grundlæggelse af moralens metafysik”, 1785
Tekst 2 i Poul Storgaard Mikkelsen ”Den optimale behandling? Systime 2001-2004

Jeremy Bentham: Af ”En indføring i principperne for moral og lovgivning”, 1789
Tekst 4 i Poul Storgaard Mikkelsen ”Den optimale behandling? Systime 2001-2004

Hug et hjerte og klip en sjæl
Tekst 7 i ”Når hjernen er død…”, Sundhedsstyrelsen 1992


Desuden ser vi DR dokumentaren "En hjertesag"fra marts 2013



Kernestof:
– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
– kristendom set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Hjælpemidler til eksamen

Du skal selv medbringe alle hjælpemidler (computer, bøger, kopier, noter, kompendier osv.).

Al internetadgang er forbudt! Dokumenter fra Lectio, drev, OneNote mm. skal derfor downloades INDEN eksamen.

Jeg sørger for, at der en bibel i forberedelseslokalet, så du kan slå op i den og ikke bruge biblen online.

Er der materiale, der ikke kan downloades  og opbevares lokalt på din computer (det kunne f.eks være en video, som vi har set i undervisningen) må det IKKE tilgås under forberedelsestiden. Dette materiale skal du se på hjemmefra, når du forbereder dig til eksamen. I den korte forberedelsestid skal du fokusere på den opgave du har trukket.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer