Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Katrine Kjær Kjølby, Mette Søby Nielsen, Morten Rasmussen
|
|
Hold
|
2025 nf/p (1p bi, 1p ge, 1p ke, 1p nf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Din vandflaske (bio)
Fællesfagligt forløb.
BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevand og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem, samt membrantransportprocesser.
Øvelser:
-Den levende drikkedunk
-osmoseøvelse (kartofler i forsk. saltkoncentrationer).
Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal osmoseforsøg
|
16-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Din vandflaske (Kemi)
Forløbet "Din vandflaske" er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen. I kemi har vi kørt dette som et længere forløb, end geografi og biologi.
___________
I kemi har vi arbejdet med:
Atomet og det periodiske system:
- Atomets opbygning (elementarpartiklerne: elektron, proton, neutron)
- Atomets og elektronstruktur (fokus på parrede og uparrede elektroner)
o uparrede elektroner er ustabile
o parrede elektroner er stabile.
- Det periodiske system - inddeling i metaller og ikke-metaller via metaltrappen
Molekyler:
- Definition af molekyler
- Bindingstal til det enkelte atom i et molekyle
- Dannelse af molekyler ud fra elektronprikformler
- Forståelse for opbygningen af elektronparbindingen
- Vi har tegnet strukturformler for molekyler ud fra kendskab til antal bindinger.
Partikelbevægelse og tilstandsformer:
- forståelse for tilstandsformerne (s), (l), (g) og (aq) som opløsningsmiddel.
- Forståelse for varmebegrebet som partikelbevægelse
- eksempler på ændring af tilstandsformer (primært for vand). Fordampning/smeltning/fortætning/krystallisering og relation til vandets kredsløb.
- - (Sidst på året har vi haft en kort intro til eksoterme og endoterme processer i denne sammenhæng)
Formellæsning, reaktionsskemaet og symbolbrug:
- Vi har arbejdet med at afkode antallet af atomer i en molekylformel
- Forståelse for opskrivning og tolkning af reaktionsskemaet
- Vi har arbejdet med kendskab til reaktionssekaet generelt. (Før/Efter - situation, Reaktanter/Produkter samt angivelse af tilstandsformer for de indgående stoffer)
- Vi har arbejdet med regler for afstemning af reaktionsskemaer og afstemt afstemt reaktionsskemaer ud fra antal grundstoffer på henholdsvis reaktantside og produktside.
Molekylers egenskaber:
- Elektronegativitet og polaritet af elektronparbindingen.
- Analyse af om en elektronparbinding er hhv. polær og upolær
- Analyse af hvilke dele af et molekyle, der er hhv. polært og upolært
- Opløseligheds- og blandbarhedsregler baseret på om molekylerne er polære/upolære (hydrofile/hydrofobe).
- Betydningen af polariteten for molekylernes opløselighed og blandbarhed.
- vi har set på en indholdet i en drikkevandsanalyse
Vi har eksperimentelt arbejdet med:
Kemijournal 1: Opløselighed og blandbarhed (analyse af udvalgte molekyler for at finde polære og upolære grupper. På baggrund af dette lavet en forudsigelse af blandbarhed/opløselighed for de udvalgte molekyler.
Links vi har brugt i undervisningen:
https://phet.colorado.edu/sims/html/build-an-atom/latest/build-an-atom_all.html?locale=da
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 1 - NF - Geografi
|
29-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det gode liv (bio)
Fællesfaglig forløb mellem geografi og biologi
BIOLOGI
Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi. Først fokuseres der på kost og sundhed, energiindhold og energifordeling og fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Herefter er hjertet og blodkredsløbet gennemgået. Slutteligt lidt kort om kondition og kondital.
Øvelser
- Kostanalyse (En tur på McDonalds)
- Spyt spalter stivelse (med amylaser fra Novoenzym i stedet for spyt)
- Øvelse blodtryk
Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal spyt spalter stivelse
|
22-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Pladetektonik - en livlig planet
I dette forløb har vi arbejdet med jordens opbygning. Vi har arbejdet med fænomenet konvektionsstrømme. Eleverne har studeret de forskellige typer af pladegrænser, dette har de gjort både teoretisk, men også undersøgt kort og lave tværsnit ved forskellige typer af pladegrænser på jorden – dette har de gjort via google earth. Eleverne har arbejdet med fordele og ulemper ved at have vulkaner som nabo. Eleverne har også arbejde med lokalisering af epicenter ved jordskælv.
Begreber:
- Jordens opbygning: Kernen, kappen og skorpen. Astenosfæren og lithosfæren, occeanbundsskorpe og kontinentalskorpe.
- Konvektionsstrømme
- Pladegrænser: Destruktiv, konstruktiv og bevarende.
- Vulkanisme generelt og de forskellige typer af vulkaner.
- Jordskælv og lokalisering af jordskælv. Jordskælvsbølger.
Materialer og hjemmesider:
- Naturgeografigrundbogen (afsnit 1.1, 1.2)
- Natugeografi - vores verden: s. 179-188.
- Geodetektiven (s. 110-115)
- https://www.globalis.dk/Lande/Danmark
- Latest Earthquakes
- https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/kvikguide-til-jordskaelv (3 sider)
- Generelt brug af hjemmesiden Webgeology: index_1
- Den geologiske tidsskala (3 min). Lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=XMjkO72KVjE
- Viskositet - demonstrationsforsøg (5 min): https://www.youtube.com/watch?v=yU1GWN66WHY
I alt: 16 sider. Video 8 minutter.
Forsøg og øvelser.
- Demonstration af konvektionsstrømme.
- Konstruktion af deres eget pladetektoniske atlas (i kompendiet)
- Tværsnit af vulkan (i google earth)
- Tværsnit af konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænse (i google earth)
- Demonstration af magma (viskositet).
- Bestemmelse af jordskælv
Kernestof:
- Jordens og landskabernes processer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forbrændingsreaktioner (Kemi)
Forløbet "Forbændingsreaktioner" er et særfagligt forløb i kemi.
___________
I kemi har vi arbejdet med:
Stofkendskab:
- Hvad er et organisk molekyle
- Hvad er et carbonhydrid
- Hvad er et alkan og en alken
- Hvilke variationer er der for opbygningen af de forskellige carbonhydrider
- Tolkning og anvendelse af zig-zag-formler
Forbrændingsreaktioner som reaktionstype:
- Definitioner af en forbrændingsreaktion
o Definition af en FULDSTÆNDIG forbrændingsreaktion
o Definition af en UFULDSTÆNDIG forbrændingsreaktion
- Afstemning af forbrændingsreaktioner
- Vurdering af hvordan man kan se at en forbrændingsreaktion forløber enten fuldstændigt eller ufuldstændigt
Brandtrekanten (VARME, BRÆNDSTOF og ILT):
- VARME skal opfattes som aktiveringsenergi!
- BRÆNDSTOFFET er typisk organisk (Carbonholdigt) materiale
- ILT - fra luften
- Kendskab til hvordan kan justere på de tre elementer i brandtrekanten for at få en forbrænding til at forløbe enten mere fuldstændigt eller ufuldstændigt
- Kendskab til hvordan man kan bruge brandtrekanten til at optimere en forbrænding eller at slukke en brand.
- Kendskab til atmosfærens sammensætning (Mængde af ilt og CO2 i atmosfæren)
Vi har eksperimentelt arbejdet med:
Kemijournal 2: Forbrændingsreaktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forplantning og nedarvning (bio)
BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning.
Der er arbejdet med nedarvning i relation til forplantning herunder også DNA og gener. Vi har set på DNAs opbygning og funktion og talt om kromosomer og genetiske grundbegreber. Eleverne har lavet simple krydsningsskemaer og analyseret stamtavler med henblik på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med gentest. I den forbindelse har vi set dokumentaren "Har Malou det dødelige gen?
Desuden er der arbejdet med kønsorganernes opbygning og funktion samt celledeling (mitose og meiose) + befrugtning og fosterudvikling - herunder fosterdiagnostik og fejl i meiosen (non-disjunktion).
Øvelser:
- Nedarvede egenskaber
- Isolering af eget DNA
- Mikroskopi af æggestokke
- Mikroskopi af testikel
Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- organsystemers opbygning og funktion
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Genetik-aflevering
|
03-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Mængdeberegninger (kemi)
Forløbet "Mængdeberegninger" er et særfagligt forløb i kemi.
___________
I kemi har vi arbejdet med:
- Mængdeberegninger ift formlen m=M*n
o m: masse i "gram" (g)
---- Findes på laboratorievægten
o M: Molar masse i "gram pr. mol" (g/mol)
---- Findes på etiketten, i opslagsværk eller beregnes ud fra det periodiske system
o n: Stofmængden i "mol"~et antal. (mol)
--- Kan findes vha. det afstemte reaktionsskema
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaet (beregningsskemaet)
o hvor mange mol kan der dannes?
o hvor meget vejer produktet?
o hvilket produkt kan være dannet?
o kort om fejlkilder og måleusikkerhed
Vi har eksperimentelt arbejdet med:
Kemijournal 3: Opvarmning af NaHCO3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Ioner og redox-kemi (kemi)
Forløbet "Ioner og redox-kemi" er et særfagligt forløb i kemi.
___________
I kemi har vi arbejdet med:
Atomer og simple ioner:
- Atomets opbygning med fokus på elektronstrukturen
- Hvor mange protoner og elektroner er der i et atom
- Hvad er en simpel ion?
o Hvor mange protoner og elektroner er der i en simpel ion
o Kendskab til ladningen af en række simple ioner, specielt metalioner
Ioner og ionforbindelser:
- Listen over positive og negative ioner og samt ionforbindelser (side 184 i bogen)
Redox-teori:
- definitioner i redox-teorien.
- reduktion: en proces hvor et atom stjæler elektron(er)
- oxidation: en proces hvor et atom mister elektron(er)
- reduktionsmiddel - det stof, der reducerer
- oxidationsmiddel - det stof, der oxiderer
- Spændingsrækken og dens betydning for metaller og metallernes ioner.
- anvendelse af redox-teorien i relation til forsøgene.
Eksperimentelt har vi arbejdet med:
Kemijournal 4: Forbrænding af magnesium
Kemijournal 5: Spændingsrækken
Links der er relevante for dette forløb:
https://www.gymnasiekemi.com/c20.html
https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
https://www.gymnasiekemi.com/c21.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Menneske og miljø (Kemi)
Forløbet "Menneske og miljø" er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen.
___________
I kemi har vi arbejdet med:
Ioner:
- Hvad er en simpel ion og og sammensat ion?
o Hvor mange protoner og elektroner er der i simple og sammensatte ioner
o hvilke ioner er relevante for NPK-gødning
Ionforbindelser:
- Hvad er en ionforbindelse
- Opbygningen af en ionforbindelse (iongitter/krystalstruktur)
o Ladningsneutralitet i ionforbindelser
o Vi har sammensat negative og positive ioner til ladningsneutrale ionforbindelser
- ionbindinger
o tiltrækning mellem positiv og negative ioner
o letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser
- Ionforbindelsers anvendelse som kunstgødning
OPLØSNINGSREAKTION - reaktionstype for ionforbindelser:
- Hvad sker der når en ionforbindelse opløses
- Hvordan spiller vands polære egenskaber ind på opløseligeheden
- hvordan ser reaktionsskemaet for en opløsningsreaktion ud
- vi har med en teoretisk tilgang brugt en opløselighedstabel for at vurdere om en ionforbindelse er henholdsvis letopløselig eller tungt opløselig
- vi har med en praktisk tilgang undersøgt om en ionforbindelse er letopløselig eller tungtopløselig
- NPK-gødning - relateret til plantevækst og forurening
- Koncentrationsbegrebet - forstået som partikeltæthed af opløste partikler
FÆLDNINGSREAKTION - reaktionstype for ionforbindelser:
- Hvad sker der i en fældnigsreaktion
- hvordan ser reaktionsskemaet for en fældningsreaktion ud
- Hvordan ser en fældningsreaktion ud i laboratoriet (Observation af bundfald)
- hvordan kan man bruge opløselighedstabellen til at forudsige om der vil ske en fældningsreaktion mellem to ioner
- Brug af fældningsreaktioner til at påvise af bestemte ioner i en opløsning
Eksperimentelt har vi arbejdet med:
- Kemijournal 6: NPK-gødning
- Kemijournal 7: gødningsundersøgelse
- generel kemikaliesikkerhed og forholdsregler i laboratoriet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Menneske og miljø (bio)
Fællesfagligt forløb.
BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i den generelle opbygning af økosystemer - herunder primærproducenternes rolle samt græsnings- og nedbryderfødekæder. Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening med organisk stof. Iltindhold og døgnsvingninger er gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbsundersøgelse (makroindex) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten. Vi har også talt kort om landbrug og miljøpolitik.
Øvelser
- Fotosyntese og respiration hos Elodea
- Næringssaltes betydning for algevækst
- Makroindex (øvelsen dog først udført senere på året pga. den lange vinter)
- Nitrat i drikkevand (øvelsen er først lavet efter aflevering af NF-opgaven)
Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal over øvelsen Fotosyntese og respiration
|
24-02-2026
|
|
Prøveevalueringsopgave bi
|
12-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Vin
Fællesfagligt forløb.
Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.
Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser en udsendelse om vinproduktion og klimaforandringer, for hvordan vil disse påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.
Geografi:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kan jeg sige hvor er det muligt at dyrke vin? Herunder aflæsning af en hydrotermfigur, beregning af graddage, klimazonerne og definition af disse.
- Kan jeg forklare stigningsregn og føhn-vind?
- Kan jeg forklare albedoeffekten?
- Kan jeg forklare forsøget om albedo på vinmarker? Formål, teori og resultater
- Kan jeg forklare betydningen af solens solhøjde på vinmarker?
- Kan jeg forklare hvad klimazoner er?
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl i Alsace
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl i Danmark
Materialer:
- s. 8-19 i Bacchus - en temabog om vin. (2002)
- VinLex. Mikroklima. Lokaliseret på: https://www.vinlex.dk/Leksikon/klima
- Alsace vin brouchure (pdf).
- Natugeografi - vores verden 3. udgave. 240-241.
- DR. Nu er høsten i gang: Dansk vin er populær og bliver serveret på michelin-restauranter. 23. september 2024. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nu-er-hoesten-i-gang-dansk-vin-er-populaer-og-bliver-serveret-paa-michelin
- Jorden kalder - sidste omgang (20 minutter) (set via CFU).
- "Danmark et klassisk vinland?”, Politiken 18. oktober 2009, Af Lars Ehrbahn. (PDF).
I alt: cirka 22 sider. 20 minutter video.
Kernestof:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Øvelser:
- Graddage
- Albedoforsøg indstråling/refleksion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Vin (Kemi)
Forløbet "Vin" er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen.
___________
I kemi har vi arbejdet med:
Vin som en vandlig opløsning af en række forskellige organiske stoffer:
- Hvorfor er vand polær og hvad er polariteten af de opløste stoffer i vinen
- Hvad er et organisk stof
- Vi har markeret polære grupper på nogle af de organiske molekyler der findes i vin
- Vinens duft og molekylernes flygtighed
o hvordan spiller molekylets størrelse og polaritet ind på flygtigheden
Vinens indholdsstoffer:
- Alkohol
o Hvad er ethanol
o Hvad er en alkohol
- Carboxylsyrer som funktionel gruppe
o hvordan ser en carboxylsyregruppe ud
o hvilken polaritet har en carboxylsyregruppe
o Hvordan reagerer en carboxylsyregruppe i syre-base-reaktioner?
Navngivning af organiske forbindelser:
- Eksempler på organisk navngivning (ganske kort om systematikken i navngivningen via en afleveringsopgave)
- f.eks. Hvad er forskellen på ethan, ethanol og ethansyre
- f.eks. Hvad er forskellen på propan, propan-1-ol og propansyre
SYRE-BASE reaktioner som reaktionstype:
- Hvad er en syre?
- Hvad er en base?
- Hvad er en syre-base-reaktion?
- Hvad er pH?
Titreranalyse - bestemmelse af mængden af et kendt stof i en opløsning:
- titrering af carboxylsyre med stærk base (OH-)
- Brug af phenolphthalein som indikator
- Udørsel af en titreranalyse
- hvad er ækvivalenspunktet
- Brug af formlen n=V*c
- Forståelse af hvor meget base der blev tilsat
- sammenhængen mellem mængden af tilsat base og mængden af carboxylsyrer i vinprøven
Eksperimentelt har vi arbejdet med:
- Kemijournal 8: Syreindholdet i iltet og ikke-iltet vin.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Vin (bio)
Fællesfagligt forløb.
Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.
BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber fra nogle af skoleårets tidligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion.
Øvelser
- Bladets opbygning
- Forgæring og vinproduktion / Forgæring og vinfremstilling
Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
NF evalueringsopgave bi
|
24-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Rep. (bio)
Vi samler op på evt. hængepartier fra året og laver et par øvelser, som vi ikke nåede/som vejret tidligere ikke gav mulighed for.
Vi laver makroindex
Taler lidt om landbrug og miljølovgivning og måler nitrat i drikkevand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Repetition (Kemi)
Repetitionsforløb og eksamensforberedelse
Særfagligt forløb med fokus på at skabe sammenhæng i de kemifaglige emner og de journaler vi har arbejdet med. Skabe "Det store overblik".
I kemi har vi set på hvordan en særfaglig kemi-eksamen afvikles.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Hjælpemidler til eksamen (bio)
Du skal selv medbringe alle hjælpemidler (computer, bøger, kopier, rapporter, opgaver, noter, journaler, skrive- og regneredskaber osv.).
Al internetadgang er forbudt! Dokumenter fra Lectio, drev, OneNote mm. skal derfor downloades INDEN eksamen.
Er der materiale, der ikke kan downloades og opbevares lokalt på din computer (det kunne f.eks være en animation, som vi har set i undervisningen) må det IKKE tilgås under forberedelsestiden. Dette materiale skal du se på hjemmefra, når du forbereder dig til eksamen. I den korte forberedelsestid skal du fokusere på den opgave du har trukket.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71581774049",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71581774049",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71581774049"
}