Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Katrine Kjær Kjølby, Mette Søby Nielsen, Morten Rasmussen
Hold 2025 nf/p (1p bi, 1p ge, 1p ke, 1p nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 vand - din vandflaske
Titel 2 Din vandflaske (bio)
Titel 3 Det gode liv (bio)
Titel 4 Pladetektonik - en livlig planet
Titel 5 Forplantning og nedarvning (bio)
Titel 6 Hvorfor sulter de ved Afrikas Horn
Titel 7 Menneske og miljø (bio)
Titel 8 Miljø og mennesker (fællesfagligt)
Titel 9 Vin
Titel 10 Vin (bio)
Titel 11 Rep. (bio)
Titel 12 Hjælpemidler til eksamen (bio)
Titel 13 Forløb#6
Titel 14 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 vand - din vandflaske

Fællesfagligt forløb

I dette forløb har eleverne arbejdet med vand. Eleverne har lært om vandets kredsløb. I den forbindelse har eleverne lært om vand som en begrænset ressource. Eleverne har også lært om forskellige former for forurening i relation til rent drikkevand. Vi snakket også om hvordan vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden. I den forbindelse har eleverne set på byen Nye ved Århus.


Materiale:
- Naturgeografi - vores verden 3. udg. på s. 270 til 283.
- Globalis - befolkningstæthed: https://globalis.dk/Statistikk/befolkningstaethed
- Undervisningslokalet (7 min). https://www.youtube.com/watch?v=3hE0DaKKUwE
- Verdensmålene. Rent vand: https://www.verdensmaalene.dk/verdensmaal/maal-6
- Øvelse om stigningsregn: https://www.vucdigital.dk/geo_stigningsregn/stigning.html
- Nye - rent drikkevand. https://nye.dk/miljoe-og-genanvendelse-af-vand/

I alt 20 sider. 7 minutters video.

Kernestof:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Din vandflaske (bio)

Fællesfagligt forløb.

BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevand og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem, samt membrantransportprocesser.

Øvelser:
-Den levende drikkedunk
-osmoseøvelse (kartofler i forsk. saltkoncentrationer).

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder


Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal osmoseforsøg 16-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det gode liv (bio)

Fællesfaglig forløb mellem geografi og biologi
BIOLOGI

Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi. Først fokuseres der på kost og sundhed, energiindhold og energifordeling og fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Herefter er hjertet og blodkredsløbet gennemgået. Slutteligt lidt kort om kondition og kondital.
Øvelser
- Kostanalyse (En tur på McDonalds)
- Spyt spalter stivelse (med amylaser fra Novoenzym i stedet for spyt)
- Øvelse blodtryk


Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal spyt spalter stivelse 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pladetektonik - en livlig planet


I dette forløb har vi arbejdet med jordens opbygning. Vi har arbejdet med fænomenet konvektionsstrømme. Eleverne har studeret de forskellige typer af pladegrænser, dette har de gjort både teoretisk, men også undersøgt kort og lave tværsnit ved forskellige typer af pladegrænser på jorden – dette har de gjort via google earth. Eleverne har arbejdet med fordele og ulemper ved at have vulkaner som nabo. Eleverne har også arbejde med lokalisering af epicenter ved jordskælv.

Begreber:
- Jordens opbygning: Kernen, kappen og skorpen. Astenosfæren og lithosfæren, occeanbundsskorpe og kontinentalskorpe.
- Konvektionsstrømme
- Pladegrænser: Destruktiv, konstruktiv og bevarende.
- Vulkanisme generelt og de forskellige typer af vulkaner.
- Jordskælv og lokalisering af jordskælv. Jordskælvsbølger.

Materialer og hjemmesider:
- Naturgeografigrundbogen (afsnit 1.1, 1.2)
- Natugeografi - vores verden: s. 179-188.
- Geodetektiven (s. 110-115)
- https://www.globalis.dk/Lande/Danmark  
- Latest Earthquakes
- https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/kvikguide-til-jordskaelv (3 sider)
- Generelt brug af hjemmesiden Webgeology: index_1  
- Den geologiske tidsskala (3 min). Lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=XMjkO72KVjE
- Viskositet - demonstrationsforsøg (5 min): https://www.youtube.com/watch?v=yU1GWN66WHY

I alt: 16 sider. Video 8 minutter.

Forsøg og øvelser.
- Demonstration af konvektionsstrømme.
- Konstruktion af deres eget pladetektoniske atlas (i kompendiet)
- Tværsnit af vulkan (i google earth)
- Tværsnit af konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænse (i google earth)
-       Demonstration af magma (viskositet).
-      Bestemmelse af jordskælv


Kernestof:
- Jordens og landskabernes processer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forplantning og nedarvning (bio)

BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning.

Der er arbejdet med nedarvning i relation til forplantning herunder også DNA og gener. Vi har set på DNAs opbygning og funktion og talt om kromosomer og genetiske grundbegreber. Eleverne har lavet simple krydsningsskemaer og analyseret stamtavler med henblik på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med gentest. I den forbindelse har vi set dokumentaren "Har Malou det dødelige gen?
Desuden er der arbejdet med kønsorganernes opbygning og funktion samt celledeling (mitose og meiose) + befrugtning og fosterudvikling - herunder fosterdiagnostik og fejl i meiosen (non-disjunktion).

Øvelser:
- Nedarvede egenskaber
- Isolering af eget DNA
- Mikroskopi af æggestokke
- Mikroskopi af testikel  



Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- organsystemers opbygning og funktion
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genetik-aflevering 03-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvorfor sulter de ved Afrikas Horn

I dette forløb arbejder vi med Afrikas Horn. Vi undersøger hvorfor de sulter ved afrikas horn. I den forbindelse arbejder vi med klimazoner, plantebælter, nedbørsdannelse, tørke, fødevareproduktion, jord, demografi m.m.



Materiale:

s.179-181 +183 +185 i geodetektiven.
s. 256-259 i vores verden 3. udgave
Afsnit 5.5 og  5.6 fra naturgeografibogen På C
Vejret. Konvergensregn. Lokaliseret på: https://vejret.info/meteorologisk-ordbog/konvergenszone/ (om konvergensregn)
Undervisningslokalet. Uddrag fra: https://www.undervisningslokalet.dk/demografiske-transition-og-befolkningspyramider/  
Verdensmålene. https://www.verdensmaalene.dk/verdensmaal/maal-2
Podcast (25 min). Lokaliseret på: https://omny.fm/shows/lydlos/de-oversete-ofre-for-krigen-i-ukraine?in_playlist=podcast
Øvelse med stigningsregn: https://www.vucdigital.dk/geo_stigningsregn/stigning.html
- SOS børnebyerne. Grønne løsninger spirer frem i Somalia  https://sosbornebyerne.dk/saadan-hjaelper-vi/et-trygt-hjem/forebyggende-arbejde/groenne-loesninger-spirer-frem-i-somalia/
- Video: What is the human development index: https://www.youtube.com/watch?
v=1ScfqaCp2Ho
- Data fra https://globalis.dk/.

I alt 24 sider. 25 minutters podcast. 10 minutters video.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Menneske og miljø (bio)

Fællesfagligt forløb.

BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i den generelle opbygning af økosystemer - herunder primærproducenternes rolle samt græsnings- og nedbryderfødekæder.  Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening med organisk stof. Iltindhold og døgnsvingninger er gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbsundersøgelse (makroindex) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten. Vi har også talt kort om landbrug og miljøpolitik.

Øvelser
- Fotosyntese og respiration hos Elodea
- Næringssaltes betydning for algevækst
- Makroindex (øvelsen dog først udført senere på året pga. den lange vinter)
- Nitrat i drikkevand (øvelsen er først lavet efter aflevering af NF-opgaven)

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal over øvelsen Fotosyntese og respiration 24-02-2026
Prøveevalueringsopgave bi 12-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Miljø og mennesker (fællesfagligt)

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med klima og klimaforandringer. Eleverne lærer om atmosfærens opbygning og de gasser atmosfæren indeholder. Eleverne lærer om den naturlige og menneskeskabte drivhuseffekt. Vi kobler dette til fødevareproduktion og ser på udfordringer ved fødevareproduktionen i Danmark. Eleverne kigger også på indlandsisens afsmeltning.


Materiale.
- DR. Vejle Fjord blev begravet af flere hundrede mennesker. 6. april 2024. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vejle-fjord-blev-begravet-af-flere-hundrede-mennesker
- Data om CO2 udslip:  https://globalis.dk/Statistikk/co2-udslip  
- https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=539 Afsnit 3.2 om mennesket påvirker temperaturen.
- Skoven i skolen. Kulstofkresløbet. Lokaliseret på: https://skoven-i-skolen.dk/leksikon/kulstofs-kredsloeb%20
- Den grønne optur - hvad skal vi spise (29 min).
- Økolariet. Landbrugets forurening: https://www.okolariet.dk/viden-om/forurening/forurening-af-overfladevand/landbrugets-forurening.
- I klimaforskernes fodspor. Albedo: https://www.ikff.dk/4-udforsk-albedo-u/
- Albedo (3 min) https://videos.files.wordpress.com/MVTa5H2T/320_albedo_23.mp4
- Indlandsisen og feedbackmekanismer (4 min). https://videos.files.wordpress.com/7Ff1hRAT/599_indlandsis_23.mp4
- Ice frontiers. http://icefrontiers-tool.dk/
- https://www.co2beregner.dk/
- Model til drivhuseffekten: https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/Climate%20Change.nlogo.
- https://www.footprintcalculator.org/home/en


Sider fra  Naturgeografi Vores verden. 3. udgave.
s. 18-19
s. 234-235.
s. 288-289.
s. 67-69.

I alt. 22 sider. 40 minutters video.

Faglige mål:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer  
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vin

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.

Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser en udsendelse om vinproduktion og klimaforandringer, for hvordan vil disse påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.

Geografi:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kan jeg sige hvor er det muligt at dyrke vin? Herunder aflæsning af en hydrotermfigur, beregning af graddage, klimazonerne og definition af disse.
- Kan jeg forklare stigningsregn og føhn-vind?
- Kan jeg forklare albedoeffekten?
- Kan jeg forklare forsøget om albedo på vinmarker? Formål, teori og resultater
- Kan jeg forklare betydningen af solens solhøjde på vinmarker?
- Kan jeg forklare hvad klimazoner er?
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i Alsace
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i  Danmark

Materialer:
- s. 8-19 i Bacchus - en temabog om vin.  (2002)
- VinLex. Mikroklima. Lokaliseret på: https://www.vinlex.dk/Leksikon/klima
- Alsace vin brouchure (pdf).
- Natugeografi - vores verden 3. udgave. 240-241.
- DR. Nu er høsten i gang: Dansk vin er populær og bliver serveret på michelin-restauranter. 23. september 2024. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nu-er-hoesten-i-gang-dansk-vin-er-populaer-og-bliver-serveret-paa-michelin
- Jorden kalder - sidste omgang (20 minutter) (set via CFU).
- "Danmark et klassisk vinland?”, Politiken 18. oktober 2009, Af Lars Ehrbahn. (PDF).

I alt: cirka 22 sider. 20 minutter video.

Kernestof:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme

Øvelser:
- Graddage
- Albedoforsøg  indstråling/refleksion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vin (bio)

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.

BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber fra nogle af skoleårets tidligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion.


Øvelser
- Bladets opbygning
- Forgæring og vinproduktion / Forgæring og vinfremstilling

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF evalueringsopgave bi 24-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Rep. (bio)

Vi samler op på evt. hængepartier fra året og laver et par øvelser, som vi ikke nåede/som vejret tidligere ikke gav mulighed for.

Vi laver makroindex
Taler lidt om landbrug og miljølovgivning og måler nitrat i drikkevand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hjælpemidler til eksamen (bio)

Du skal selv medbringe alle hjælpemidler (computer, bøger, kopier, rapporter, opgaver, noter, journaler, skrive- og regneredskaber osv.).

Al internetadgang er forbudt! Dokumenter fra Lectio, drev, OneNote mm. skal derfor downloades INDEN eksamen.

Er der materiale, der ikke kan downloades  og opbevares lokalt på din computer (det kunne f.eks være en animation, som vi har set i undervisningen) må det IKKE tilgås under forberedelsestiden. Dette materiale skal du se på hjemmefra, når du forbereder dig til eksamen. I den korte forberedelsestid skal du fokusere på den opgave du har trukket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer