Holdet 2n nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karen Margrethe Melchiorsen, Silas Mølgaard Svarrer, Sine Torp Flarup
Hold 2025 nf/2n (2n bi, 2n ge, 2n ke, 2n nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Min vandflaske (bio)
Titel 2 Din vandflaske (ge)
Titel 3 0) Brug af nettet til eksamen (ke)
Titel 4 1) Din vandflaske (ke)
Titel 5 1. Demografi (ge)
Titel 6 Det gode liv: Kost og motion (bio)
Titel 7 2) Mængdeberegning (ke)
Titel 8 2. Geologi (ge)
Titel 9 3) Menneske og miljø (ke)
Titel 10 Forplantning og nedarvning (bio)
Titel 11 3. Vand og menneske (ge)
Titel 12 Menneske og miljø (bio)
Titel 13 4) Vin (ke)
Titel 14 Vin (ge)
Titel 15 Vin (bio)
Titel 16 5) Eksamensopgave og repetition (ke)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Min vandflaske (bio)

Fællesfagligt forløb.

I geografidelen af forløbet arbejdes med:
- vandets kredsløb med fokus på dannelsen af grundvand/drikkevand
- fra grundvand til drikkevand
- kort om trusler mod grundvand/drikkevand

BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevandskvalitet og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem.

Øvelse: Den levende drikkedunk

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer

I kemidelen af forløbet er der arbejdet med:
- vands dannelse ved kemisk reaktion og opskrivning af reaktionsskemaet
- beskrivelse af vandmolekylet, vands tilstandsformer og tilstandsovergange
- kemiske forbindelsers formler og formellæsning
Kemiforsøg:
- Journaløvelse 1: Tilstandsovergange
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Din vandflaske (ge)

Fællesfagligt forløb med fokus på metoder indenfor naturvidenskab. Introduktion til laboratoriearbejde, læsning af faglitteratur.
Et fællesfagligt forløb på 5-6 lektioner, som introducerer den naturvidenskabelige faggruppe indenfor områderne:
̶ naturvidenskab i elevernes hverdag
̶ sundhed og levevilkår
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde med inddragelse af sikkerhed i laboratoriet.

Fællesfaglige mål:
Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og kemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 0) Brug af nettet til eksamen (ke)

Eleverne har bl.a. benyttet i-bogen Alt er kemi eKemi.dk, som de derfor også må benytte til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1) Din vandflaske (ke)


Forløbet "Din vandflaske" er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen. Forløbet kobles til et kemi-fagligt forløb med udgangspunkt i vand.

Forløbet tager udgangspunkt molekylet vand som består at grundstofferne H og O. Derefter udbredes emnet til at omhandle grundstoffer. Vand er et polært molekyle hvorfor emnet også omhandler polaritet.

I kemi er der arbejdet med vand fra en kemisk vinkel:
- De tre tilstandsformer (l, s, g)
- Mikro-, makro- og symbolniveau
- Grundstoffer
- En kemisk reaktion
- Molekyler
- Polaritet og elektronegativitet

I forbindelser med øvelser arbejdes der med mærkning af kemikalier og sikkerhed.

Øvelser:
- 1 Små forsøg med grundstoffer
- 2 Opløselighed og blandbarhed

Kernestof:
- grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemiske reaktioner

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1. Demografi (ge)

FORLØB: DEMOGRAFI
Fællesfagligt med biologi

Vi skal i dette forløb arbejde med demografi og befolkningsudvikling i I-lande og u-lande. Vi skal se på demografiske modeller og på statistisk materiale vedrørende den danske befolkning. Forløbet inddrager også  erhvervs¬udviklingen i Danmark og kobler denne til den demografiske transition og afsluttes med et blik på erhvervsstruktur og produktivitet i ulandene med særligt fokus på fødevareproduktion og befolkningsudvikling i Sahel.

Kernestof: Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden samt produktion og teknologi
Materiale:
• Sanden, Elisabeth m.fl. Alverdens Geografi, Geografforlaget, 1. udgave, 2009, side 83-87, 90-92, 100-103, 105-108, (16 sider)
Grosen, Anders, m.fl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, 104-109 (6 sider)
• TV-udsendelse: Viden om: befolkningstallet falder. 20 min. (3 sider)
• Internetsider:
o http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17956
o International Database (census.gov)


Enkeltfagligt geografiforløb, hvor der er arbejdet med:

Den demografiske transition og befolkningspyramider (i-lande og u-lande)
Primære- , sekundære- og tertiære erhverv. Ændringer i fordelingen mellem erhvervene og byernes udvikling.
Fourasties model.
Hvor og hvordan produceres fødevarerne? Forskellige dyrkningssystemer, teknologier og er det bæredygtigt?
Hvordan er fødevareforsyningen i i-lande og u-lande, og hvilke demografiske problemstillinger er der?
Den grønne revolution.



Kernestof:

− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
− befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Faglige mål, der har været i fokus:

̶- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale  processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
         
ØVELSER:

- Befolkningspyramider og den demografiske transition
- Aldersbetinget fertilitet i Aalborg og Tønder Kommune
- Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode liv: Kost og motion (bio)

Det gode liv er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen, men med et særfagligt fokus på kost.

BIOLOGI

Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi, og indledningsvis startes med en oversigt over organsystemerne i kroppen og deres funktion. Herefter fokuseres der på fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Optagelse af glukose og dennes indvirkning på blodsukkeret gennemgåes i relation til diabetes. Her udover er hjertet og blodkredsløbet gennemgået og der er arbejdet med effekten af motion.

Eksamensøvelser
- Sundhedstilstand NF
- Spyt spalter stivelse
- Blodtryk

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spyt spalter stivelse 25-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2) Mængdeberegning (ke)


Særfagligt emne i kemi

I kemi har vi arbejdet med:
- Stofmængden - mol-begrebet
- Mængdeberegninger ift formlen m=M*n
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaet (beregningsskemaet)
- Ækvivalente mængder


Øvelser
3 Glødning af alun

Kernestof:
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- kemiske reaktioner

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet  
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2. Geologi (ge)

ENKELTFAGLIGT FORLØB I GEOGRAFI

Hvorfor er Jordens undergrund dynamisk, og hvordan påvirker dette mennesket?

Vulkanisme og jordskælv inden for rammerne af den pladetektoniske model.
Selvvalgt vulkan belyses i rapportform og via fremlæggelse.
Denne fremlæggelse er en del af pensum til eksamen.
Har du styr på følgende:
Hvad er et jordskælv?
Hvad er hypocenter (fokus) og epicenter?
Hvad er forkastninger (horisontale / vertikale)?
Hvad er richterskalaen?
Hvad er en tsunami, hvordan udløses den, hvordan udformer den sig?
Hvordan Jordens indre er opbygget 1 (skorpe, kappe, kerne)?
Hvordan Jordens indre er opbygge 2 (litosfære, astenosfære, mesosfære, ydre kerne, indre kerne):
Hvem var Alfred Wegener (teorien om kontinentaldrift) og hvordan beviste han kontinentaldrift?
Kan du teorien om pladetektonik?
Hvad litosfæreplader er?
Hvad bjergrygge (oceanrygge) er?
Hvad forskellen er på en konstruktiv pladerand, destruktiv pladerand og bevarende pladerand er?
Forskellen på Oceanbund og kontinentskorpe?
Hvad en subduktionszone er og hvad der sker der?
Hvad får litosfærepladerne til at bevæge sig (konvektion)?
Hvad er en vulkan (vulkanisme)?
Magma?
Forskellen på en skjoldvulkan, keglevulkan, eksplosionsvulkan, dannelse, magmatype, udbrudsmønster?
Hot spot?
Hvor finder vi jordskælv og vulkaner (på kloden)?
Isostasiprincippet (ligevægt/uligevægt):
Hvad de forskellige bjergarter er? Magmatiske, sedimentære og metamorfe?
Det geologiske kredsløb?

PENSUM:

E-bogen, Naturgeografi - Vores verden: s. 179-199

GEOLOGI ØVELSER:
• En litosfæreplade knækker over
• Vulkantyper (google earth)
• Fremlæggelse af en vulkan i grupper
• Lokaliser et jordskælv (hjemmeside)


Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3) Menneske og miljø (ke)


I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med hvordan mennesker påvirker miljøet under følgende underemner:
1) Organiske kemi:
- carbonhydrider
- alkaner
- alkener
- plast

2) næringssalte og ioner:
- ioner og ionforbindelser
- simple og sammensatte ioner
- navngivning af ionforbindelser
- fældningsreaktioner
- stofmængdekoncentration
- formel og aktuel koncentration
- redoxreaktioner
- Sådan kan vi sænke mængden af nitrat i grundvandet

I dette forløb er der benyttet i-bogen Alt er kemi eKemi.dk.

Kemiforsøg:
4 Substitution i alkan
5 Identifikation af plast
6 NPK-gødning
7 Fremstilling af en opløsning

Kernestof:
-stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redox-reaktioner.

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kem
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forplantning og nedarvning (bio)

BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning og der tages udgangspunkt i forskellige forplantningsstrategier hos forskellige dyrearter. Herigennem behandles forskellige strategier for tiltrækning samt formering, herunder kønnet og ukønnet formering, samt dets effekt på udviklingen hos en art. Forplantningsorganer hos mennesker er gennemgået samt overordnede kønshormoner, kønshormoner og kvindens menstruationscyklus. I relation til dette er positiv og negativ feedback også gennemgået.
Der er arbejdet med nedarvning  i relation til forplantning herunder også DNA, gener og mutationer. Eleverne har lavet simple krydsningmatrixer og analyseret stamtavler mhb på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med behandling af barnløshed og gentest.

Øvelser:
Mitose i løg

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3. Vand og menneske (ge)

Forløb 2: Vand og menneske

VAND OG MENNSKE del 1: Vejr og klima - ENKELTFAGLIGT I GEOGRAFI

I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Har jeg styr på forskellen mellem vejr og klima?
- Har jeg styr på hvad der er de styrende elementer for årstidsvariationer på jorden?
- Har jeg styr på hvordan temperatur, tryk og vinde påvirker hinanden?
- Har jeg styr på hvornår nedbør dannes? Herunder dugpunkt og luftens mætningskurve?
- Har jeg styr på de forskellige nedbørstyper?
- Kan jeg aflæse en hydrotermfigur?
- Har jeg styr på kyst- og fastlandsklima?
- kan jeg forklare forskellen på de forskellige klimazoner og plantebælter, samt hvor de findes?
- Kan jeg forklare drivhuseffekten og hvorfor der sker klimaforandringer, samt hvilken påvirkning det har på menneskets levevilkår?
- kan jeg komme ind på forskellige former for alternativ energi?


VAND OG MENNESKE DEL 2:  Vandmiljø  FÆLLESFAGLIGT MED BIOLOGI OG KEMI
- Kan jeg forklare vandets kredsløb? (både det korte, det lange, det længste)
- Kan jeg vandbalanceligningen og forklare de forskellige led deri?
- Kan jeg forklare grundvandsdannelse? Har jeg styr på hvilke forhold der har indflydelse på grundvandet?
- Har jeg styr på vandløb og hvad dets topografiske opland og vandskel er?
- Kan jeg forklare øvelsen om porerumfang? herunder formål, fremgangsmåde, resultater og begreberne porøsitet og permeabilitet. Og kan jeg sammenligne mine egne resultater med klassens gennemsnit
- Kan jeg forklare hvad der kan forurene grundvandet (fladeforurening og punktforurening).
For Kul:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kulrækken, dannelse af tørv, brunkul og stenkul
- Kan jeg forklare kulstofkredsløbet (det naturlige og det menneskepåvirkede)



PENSUM:
E-bogen, Naturgeografi - Vores verden:
s. 269-275 (vandets kredsløb)
s.  233-259 (Vejr og klima)
s. 286-293 (energi, kulstofkredsløbet og alternativ energi)
Kulstofkredsløbet: https://www.vucdigital.dk/geo_infografik/infogfx.html og https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&t=92s
Olies dannelse: https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Kuls dannelse: pensum er siderne i øvelsen ”Kulrækken”

VEJR, KLIMA OG MENNESKE ØVELSER:
• Ved hvilken temperatur vil der falde nedbør over NGHF?
• Varmefyldeforsøg: Sand og vands opvarmning
• Kulrækken
• Grønlandspumpen
• Hvornår dannes der nedbør over NGHF?
• Porerumfang i forskellige jorde
• Olies dannelse og kulstofkredsløbet (hjemmeside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Menneske og miljø (bio)

Fællesfagligt forløb.

BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i primærproducenters påvirkning af økosystemer. Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening. Vandet kredsløb og iltindhold er gennemgået med henblik på at illustrere vandets påvirkning på planter og dyr. Iltindhold og døgnsvinger er ligeledes gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbundersøgelse (fauna index) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten. Herudover er der arbejdet fødevareproduktion i en økologisk kontekst. Herigennem har eleverne arbejdet med landbrugets effekt på den omkringliggende natur.

Eksamensøvelser
- Fotosyntese og respiration
- Vandløbsundersøgelse

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 4) Vin (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- Syrer og baser og syre-basereaktioner
- pH-begrebet og simple beregninger
- Fremstilling af hvidvin fra vindrue til færdig vin
- Kemiske/biologiske processer: fotosyntese, respiration, gæring, malolaktisk gæring
- Alkoholer i vin
- Vinenes syrer: flygtige og ikke flygtige syrer
- Syre-basetitrering
- Skrivelektioner i forbindelse med den afsluttende interne eksamensopgave

Kemiforsøg:
(Der er ingen forsøg nr. 8)
9 Måling af pH i forskellige væsker
10 Totalt syreindhold i hvidvin

Materiale om vin:
Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime, 1. udgave: s. 32-36, 42-45, 47-52

Kernestof:
-stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer herunder stofmængdekoncentration
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder og syre-basereaktioner

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Vin (ge)

Vin:
Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser også på fremstillingsprocesserne ved vinproduktion og vinproducerende regioner. Hvad består vinen af? Her vil der være fokus på alkohol(er) og lidt om vinens phenoler og syrer. Vi prøver at forgære sukker og regne på teoretisk ethanoludbytte, samt se lidt på de redoxprocesser, som vin undergår ved henstand. Vi ser en udsendelse om De danske druer (3:6), hvor Sven Moesgaard besøgs nær Kolding og fortæller om vin og vinproduktion.
Et, blandt mange centrale spørgsmål, er hvordan klimaændringer vil påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.


Geografi:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kan jeg sige hvor er det muligt at dyrke vin? Herunder aflæsning af en hydrotermfigur, beregning af graddage, klimazonerne og definition af disse.
- Kan jeg forklare stigningsregn og føhn-vind?
- Kan jeg forklare albedoeffekten?
- Kan jeg forklare forsøget om albedo på vinmarker? Formål, teori og resultater
- Kan jeg forklare betydningen af solens inklination på vinmarker?
- Kan jeg forklare hvad klimazoner er?
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl i Priorat
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i Alsace
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i  Alderslyst Danmark

Eksamensøvelser:
- Graddage (sider 2)
- Albedo (sider 2) (EKSAMEN)
- Føhn (sider 1)

Materiale:
Naturgeografi -Vores Verden om klimazoner side 256-258
”Catalonsk kult: Fra hul i jorden til hot vindistrikt”, Politiken 12. november 2005, Af Jørgen Mønster Pedersen (4 sider)
” Danmark et klassisk vinland?”, Politiken 18. oktober 2009, Af Lars Ehrbahn (6 sider)
Nielsen, Ole m.fl., Bacchus – en temabog om vin, Systime, 1. udgave, 2. oplag, 2002, side 8-11, 14-16, 19-20 (8 sider)
Danske druer afsnit 3, DR1, 3 sider
Jorden kalder: Sidste omgang, DR1. 3 sider
https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-sidste-omgang_503178
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Vin (bio)

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil. Forløbet begynder med en ekskursion til Alderslyst Vingaard.  http://www.alderslystvingaard.dk/

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
̶- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
̶- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
̶- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Kernestof i geografi:
- vejrforhold, klima, klimaændringer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

I geografi er der arbejdet med:
- Vahls klimainddeling i forhold til vindyrkning
- Beregning af graddage ud fra hydrotermfigurer
- Fordele ved skrånende vinmarker og orientering af vinmarken
- Albedo og vinavl
- Fønvind og vinavl
- Hvor i verden foregår der vinavl? Hvor tillader klimaet, at der kan foregå vinavl?
- Hvordan påvirker globalopvarmning den geografiske placering af vinområder?

Øvelser geografi:
- Øvelse om graddage
- Øvelser om vinavl (fem små øvelser samlet i et kompendie)


BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber for skoleårets tideligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion. DNA'ets rolle og betydning for tilpasning og udvikling af nye vinsorter er behandlet på et overordnet plan.
Eleverne har været på ekskursion til lokal vinbonde.

Eksamensøvelser
- Gæring og temperatur


Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)

- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- genetik og DNA’s rolle
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

I kemidelen af forløbet er der arbejdet med:
- vinfremstillingsprocessen fra vindrue til færdig vin med fokus på hvidvin
- vinens kemi: alkoholer, phenoler/polyphenoler og flygtige/ikke-flygtige syrer
- Kemiske processer: respiration, gæring, malolaktisk gæring, oxidation
- syrer, baser og syre-basereaktioner, dannelse af oxonium- og hydroxidion
- stofmængdekoncentration, pH og surhedsgrad: sur, neutral og basisk opl.
- syre-basetitrering
Kemiforsøg:
Journal 9: Gæringsforsøg trin 1-2
Journal 10: Gæringsforsøg trin 3: Praktisk ethanolbestemmelse
Journal 11: Gæringsforsøg trin 4: Destillation (demo)
Journal 12: Totalt syreindhold i hvidvin (fællesforsøg)
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 92-93, 106-108, 112-115, 118-119. Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime: s. 32-38, 42-52
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Evalueringsopgave 27-04-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer