Holdet 2022 id/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Marie Skou
Hold 2022 id/k (1k id, 2k id, 3k id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning
Titel 2 Badminton
Titel 3 Volleyball og Beachvolley
Titel 4 Step og sundhed
Titel 5 Yoga
Titel 6 5 a side håndbold
Titel 7 Idræt for sjov
Titel 8 Beachvolley (udvidelse af volleyball)
Titel 9 Dancefit
Titel 10 Floorball og interval som fysisk træning
Titel 11 Træningsprojekt
Titel 12 Afslutning idræt C-niveau
Titel 13 Repetition og arbejde med drejebøger
Titel 14 Forløb#2
Titel 15 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning

Formålet med forløbet i rytmisk opvarmning er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør eleven klar til yderligere bevægelse.
Eleverne skal have en praktisk og teoretisk indsigt i hvordan et opvarmningsprogram er opbygget, hvilke bevægelseskvaliteter der indgår og hvordan musikken inddrages bedst muligt. Herudover skal eleverne have en basal viden om hvorfor det er godt at varme op før idræt, sport og bevægelse.

Praktisk skal eleverne kunne:
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Koordinere bevægelser og udføre forskellige opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere resten af klassen i det.
- Deltage aktivt og konstruktivt i andre gruppers opvarmningsprogrammer

Teoretisk skal eleverne kunne:
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Planlægge et rytmisk opvarmningsprogram på 15 min. (som en del af en gruppe)
- Argumentere for opbygning af programmet, samt øvelsesvalg. Herunder demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg (som en del af en gruppe).
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op.
- Konstruktivt evaluere eget og andres opvarmningsprogram og indgå i en faglig dialog herom.

Pensum:
Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B, 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

Afsnit 30.1 "Hvorfor varme op?", s.1241-1242
Afsnit 30.2 "Selve musikken", s. 1242-1244
Afsnit 30.3 "Bevægelseskvaliteter", s. 1244-1245
Afsnit 30.4 "Programmets opbygning", s.1246-1247

Sideantal i alt: 7 sider

Supplerende sider:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B, 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

Afsnit 30.5 "Øvelser", s. 1248-1258

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og pararbejde. Teori som en del af den praktiske idræt, samt en enkelt decideret teoritime om musikoptælling og opbygning af programmerne.



Faglige mål (fra læreplanen):
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder:
        boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre
        for relevant fysiologisk teori
- Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Badminton

I badmintonforløbet vil vi arbejde med de mest centrale elementer af badminton. Først læres de basale greb, samt centrale slag så som serv og clear. Herefter bygges benarbejdet til forbanen og flere forskellige forhåndsslag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og undervejs afprøves forskellige kamplignende spil på en halv bane. Eleverne prøver alle at spille både single og double, samt arbejder med at lære de regler og streger der knytter an til disse.
Som en del af forløbet arbejdes der med badmintons historie som et eksempel på hvordan en idrætsgren bliver til og udvikler sig over tid, så her vil vi også kort kigge på den mere generelle idrætshistorie.
Løbende gennem forløbet arbejder vi med positionering på banen, både af egen krop og position i forhold til at kunne udføre de forskellige slag, samt ved at søge ind mod spilcentrum efter hvert slag.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende til slagene serv, clear, drop, lob, netdrop og smash, samt udføre disse i en grad så hensigten med slaget kan ses.
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton, herunder banens streger.
- Beherskelse af benarbejde til kort forhånds- og kort baghånds-hjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear og lang forhåndsserv, samt kort baghåndsserv.
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget.
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen.

Primær litteratur:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave.
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 22.1 "Badmintons historie", side 837-839
- Afsnit 22.2 "Regler, ide & organisering", s.839-842

- Beskrivelse af den tekniske udførelse af:
Lang forhåndsserv (s.844)
Kort baghåndsserv (s.845)
Benarbejde kort forhåndshjørne + netdrop forhånd (s.850)
Benarbejde kort baghåndsclear + netdrop baghånd  (s.851)
Clear forhånd (s.854)
Forhåndslob (s.850)
Drop forhånd (s. 854)
Smash (s.855)

                                                                               Sidetal i alt: 12


Sekundær litteratur:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave.
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 9.1.2 "Den moderne idræt i Danmark", side 353-355
- Afsnit 9.1.4 "Sporten", side 356-359 (dvs. ikke den sidste del af afsnittet)
- Afsnit 22.3 "Øvelser", s. 843-863



Faglige mål fra lærerplanen der er opfyldt i dette forløb:

- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet: klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed.
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (i relation til FF4)
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.


Arbejdsformer:

Lærerstyret undervisning, par- og gruppearbejde.
Teorien er gennemgået som lektie hjemme og løbende i forbindelse med den praktiske undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Volleyball og Beachvolley

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i volleyball. Her vil der være fokus på at være opbygget et spil centreret omkring de tre berøringer (modtagning-hævning-angreb).
I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag, hvorefter der vil blive introduceret flere komplekse spillignende øvelser, samt det færdige spil.
Til at starte med, trækker vi på elementer fra kidsvolley for at få spillet til at køre, men intentionen er, at eleverne til slut spiller tilnærmelsesvis volley ud fra de regler der præsenteres i Yubio.
I forløbet inddrages teorien omkring springtræning, idet vi kigger på og arbejder med og reflekterer over hvad der gør en volleyballspiller god. Eleverne kommer som en del af dette til at afprøve plyometrisk træning.

Vi starter forløbet udendørs på beachvolleybanerne, og flytter ind i hallen når efteråret nærmer sig.


HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden.
- Angrebsslag hvor bolden slås over nettet med en hånd. Gerne med et korrekt tilløb og afsæt på to ben, men dette er ikke et krav.
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen


Primær litteratur:

Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 13.1 Volleyballs historie, side 572-575
- Afsnit 13.2 Regler, ide & organisering, s. 575-581
- Beskrivelsen af baggerslag, fingerslag, smash og underhåndsserv,
   s.581-583.
- Afsnit 13.7 Springtræning, side 607-610


Supplerende materiale:

Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 13.3 "Øvelser", s.584-601


Faglige mål der er opfyldt i forløbet:

- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil.
- opnå kropsbevidsthed.
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger.

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, par- og gruppearbejde.
Teorien er gennemgået som lektie hjemm og i hallen i forbindelse med den praktiske undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Step og sundhed

Formålet med forløbet i aerobic og stepaerobic er, at eleverne lærer grundtrin og trinvariationer i både aerobic og stepaerobic. For at kunne udføre disse trin skal eleverne kunne koordinere ben- og armbevægelser, og have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikken.
I forløbet kommer eleverne også til selv at arbejde med at sammensætte små koreografier, hvori de skal vise, at de kan sammensætte de lærte trin til en ny serie. Eleverne skal kunne udføre deres serier uden at holde pauser. Pauser er nemlig vigtige at undgå, så arbejdet bliver kontinuerligt og træner kondition og udholdenhed.

Serietyper vi arbejder med gennem forløbet:

1. Aerobic serie
2. Stepserie af basistrin
3. Stepserie med en højere sværhedsgrad, fx ved at inkludere drejninger, lave flere skift mellem trin og ved at arbejde med at angribe stepbænken fra flere forskellige vinkler.
4. High Impact step-serie (med høj stepbænk og med hurtigere musik)

Eleverne skal opnå indsigt i hvad kontinuerlig træning består i og hvad der fysiologisk forbedres i kroppen ved kontinuerlig træning. Derudover skal eleverne opnå viden om hvad fysisk aktivitet betyder for menneskers sundhed. Det gøres ved at kigge på hvilke gavnlige effekter fysisk aktivitet har på en række fysiske og psykiske sygdomme, samt ved at kigge på sammenhængen mellem kondital og risikoen for sygdom og for tidlig død.


Faglige mål:
- Udføre forskellige trin i både aerobic og stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken
- Korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på, rank kropsholdning, stræk benene)
- Kunne følge med fysisk og konditionsmæssigt
- Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
- Kunne opbygge en serie der består af 4 blokke og som er symmetrisk.
- Redegøre for centrale begreber såsom kontinuerlig træning, puls og Borgs skala
- Redegøre for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed hos voksne

Primær litteratur:

Yubio Idræt C+B (2022), 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 1.1 Sundhedens ansigter, side 13-15.
- Figur 1.5 KRAM-faktorernes betydning for antal årlige dødsfald og livslængde, side 17.
- Afsnit 1.3.1 Fysisk aktivitet hos børn & unge, side 28-30
- Afsnit 1.3.2 Fysisk aktivitet hos voksne, s.30-33.
- Afsnit 1.3.3 Effekter af fysisk aktivitet, s.33-34.
- Afsnit 34.2 Opbygning af serier, s.1362-1364.
- Afsnit 34.3 Udførelse (intensitet + musik), s.1364-1365.
- Afsnit 34.7 Kontinuerlig træning, s.1379-1381


Supplerende materiale:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 34.1 Hvad er det?, s.1360-1362
- Afsnit 34.4 Øvelser, s.1365-1375


Faglige mål fra lærerplanen:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: Musik og bevægelse
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder


Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, par- og gruppearbejde.
Siderne omhandlende teorien har været læselektie hvorefter pointerne er blevet repeteret i hhv. et stjerneløb og som summesnak i par og på klassen som led i den praktiske undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige - Praktisk: At eleverne - udfører forskellige trin i både aerobic og stepaerobic. - koordinerer både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier. - demonstrerer korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på, rank kropsholdning, stræk benenene). - fysisk og konditionsmæssigt kan følge med. - sammensætter små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk. - opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse. - kan redegøre for centrale begreber såsom kontinuerlig træning, puls og Borgs skala
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Yoga

Formålet med yogaforløbet er, at præsentere eleverne for yogaens forskellige aspekter med fokus på de fysiske stillinger (astanas), men også med inddragelse af arbejde med åndedrættet og afspænding. Herigennem arbejdes der med at øge elevernes kropsbevidsthed, så de bliver mere bevidste omkring blandt andet opspænd, kropskontrol og fornemmelse for kroppens væren i rummet.

I yogaforløbet vil vores fokus være på hatha yoga, som arbejder med styrke, balance og bevægelighed i forskellige grundstillinger. Der vil dog også blive inddraget få styrkeelementer fra pilates og elementer af flow yoga - dvs. hvor de forskellige stillinger sættes sammen til et flow. Der inddrages ligeledes elementer af akro-yoga med fokus på coreopspænd og samarbejde.

I forløbet kommer vi til at arbejde med opvarmning, samt grundstillinger og bevægelsesflows med fokus på solhilsnen. I yogaarbejdet vil fokus blandt andet være på de grundlæggende alignment-principper og på at vende fokus mod de primære fokuspunkter i de enkelte øvelser, samt at eleverne kan bruge denne viden i arbejdet med stillingerne.

I forløbet kommer vi til at arbejde med hvordan de forskellige grundstillinger og bevægelsesflows kan skaleres op og/eller ned, og det forventes at eleverne igennem forløbet bliver bekendt med deres eget yoga-niveau og hvordan de hver især kan udføre øvelserne på dette niveau bedst muligt. Afslutningsvis i forløbet skal eleverne udarbejde små yogaprogrammer som der fremvises og som de instruerer andre i.

Faglige mål (hvad du skal kunne):

- Teknisk at kunne udføre grundstillingerne: Hund-hoved-ned, planke og sideplanke, universalstrækket, foroverbøjning, båden (eventuelt den vippende båd), duen og træet. Disse skal holdes minimum 2-3 vejrtrækninger.
- Teknisk at kunne udføre en solhilsen - gerne i kombination med en eller flere af grundstillingerne.
- Kendskab til de krav til styrke, balance og bevægelighed der stilles i  de forskellige grundstillinger i yoga.
- Teoretisk forståelse for yogaens principper, åndedrættets betydning samt alignment.
- Teknisk at kunne udføre et eller flere elementer fra arbejdet med akro-yoga, fx kragen til hovedstand, pyramider eller flyvemaskinen.
- Instruere andre ned i, igennem og op fra minimum én af grundstillingerne.


Teori i forløbet fokuserer på:
- Alignment
- Åndedrættet
- Core (kropsstamme) og kropsholdning
- Sund ryg og kropsholdning

Pöckel, R. & Sørensen, J.K. (red.) Idræt C - teori i praksis (e-bog). Systime.
Afsnit 9.2 Kropsholdningen
Afsnit 9.3 Funktionel træning/core-træning - sund ryg og bedre funktion

Kompendium lavet af underviser med forskellige yogaposes (udleveret til eleverne)


Videoer til inspiration (supplerende materiale) fra dette link:
https://gym-idraet.dk/undervisningsforlob/klassiske-og-nye-idraetter/hatha-yoga-i-gymnasiet/

Afspænding via Basis Mindful Meditation (meditation) af Dyb Ro, fundet på spotify.


Faglige mål (fra lærerplanen):

-beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: Klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, par- og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5 a side håndbold

Forløbsbeskrivelsen er foreløbig og rettes til når forløbet er kørt.
Formålet med Five-a-side Håndbold-forløbet er for at øge elevernes kendskab til den håndbold-inspirerede motionsform 5 a side håndbold der er en del af DGI's "Bevæg dig for livet"-kampagne.
I forløbet  vil vi arbejde med en grundlæggende indføring i de tekniske og taktiske aspekter af spillet, samt kendskab til reglerne. I alle lektioner er sammenspil og mange boldberøringer centrale pointer. Elever der har lyst og erfaring med håndbold inddrages i denne del af projektet som "hjælpe-trænere".

HVAD SKAL JEG KUNNE:

- Aflevere teknisk korrekt til medspiller 5-15 meter væk
- Gribe og aflevere bolden i bevægelse
- Gribe og aflevere bolden under pres
- Afslutte mod mål - både fra stående, i løb og med hopskud
- Komme hurtigt tilbage i returløbet og være klar i forsvaret
- Kunne ”rykke med bolden” i forsvaret og bakke dine medspillere op
- Indgå i samspil med medspillere, også under pres og i kamp
- Kunne simple løbemønstre og timing i det taktiske spil (fx et kryds)
- Kende de vigtigste regler i Five-a-side Håndbold
- Forklare baggrunden for at 5-a-side håndbold er blevet udviklet som et alternativ til normal håndbold.
- Redegøre for hvad "Bevæg dig for livet"-konceptet går ud på.


Materiale:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B, 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

Afsnit 17.2.2 "Five-a-side Håndbold", side 721-723

Beskrivelse af kast, side 724
Beskrivelse af grib, side 725
Beskrivelse af hopskud, side 733
Beskrivelse af stemplet, side 736
Beskrivelse af kryds og back-kryds, side 737

Afsnit 17.6 "Bevæg dig for livet", side 745-747


Supplerende materiale:

MASTERCLASS: HOPSKUD med Anne Mette Hansen (video): https://www.youtube.com/watch?v=h7JDFiA992w

Fra Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B, 5. udgave
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 17.1 Håndboldens historie, side 716-719
- Afsnit 17.2.1 Håndbold generelt, side 719-721
- Afsnit 17.3 Øvelser, side 724-741 (dem der ikke er peget ud ovenfor).


Faglige mål fra lærerplanen:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: boldspil,
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer: Lærer- og elevstyret undervisning, pararbejde og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Idræt for sjov

De sidste timer bruger vi på det I har lyst til - fx beachvolley.

Hvad aftaler vi når vi nærmer os - og når vi ved hvad vejret byder os.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Beachvolley (udvidelse af volleyball)

Dette forløb er en overbygning til volleyballforløbet i 2g.

Fokus i dette forløb er at arbejde videre med de tre berøringer og beherskelse af grundslag, men denne gang med beachvolley i fokus.

Vi arbejder med hvilke ligheder og forskelle der er på indendørs volley og beachvolley og skal spille en masse bold.

Samme faglige mål mm. som i volleyballforløbet, dog med denne tilføjelse:

DU SKAL KUNNE:
- Kende til de beachvolley-specifikke regler
- Indgå i et spil hvor der er 2 eller 3 personer på banen af gangen, og have en forståelse for hvor du skal løbe hen for at stå i den bedst mulige position på banen alt efter om 1. bolden kommer til dig eller din makker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dancefit

Formålet med forløbet i dancefit er, at du lærer at udføre forskellige små serier i takt til musikken. Musikstilen og bevægelserne kan være meget varierede, og kropsligt skal du kunne vise forskellige bevægelsesudtryk og koordinere arme og ben i forskellige trin.

I forløbet kommer du også til selv at sammensætte koreografier, og her skal du vise, at du kan analysere musikkens opbygning, tælle musikken op og bruge musikkens stil, opbygning og evt. tekst til at lave en koreografi. Du skal kunne udføre din koreografi sammen med din gruppe.
Du skal også være i stand til at arbejde kontinuerligt i en længere periode uden nævneværdige pauser, og i små øvelser undervejs i forløbet skal du kunne samarbejde bredt på tværs af klassen med at finde på trin i små grupper og efterfølgende instruere andre i disse trin.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre trinnene og bevægelserne i de serier, som der undervises i på klassen.
- Udføre bevægelser i takt til musikken.
- Vise kropsbeherskelse ved at kunne variere det kropslige udtryk i forskellige stilarter
- Optælle og analysere et musikstykkes opbygning.
- Sammensætte egen koreografi, som passer til et selvvalgt musikstykke.
- Samarbejde med andre om at udvikle og udføre egen koreografi – dvs. finde på trin der favner hele gruppen og I skal kunne starte bevægelserne på det rigtige tidspunkt i musikken, holde rytmen og huske serien.
- Konditionsmæssigt kunne følge med i lektionerne.


Litteratur:

Yubio Idræt C+B (2022), 5. udgave


Afsnit 35.1 Dancefits historie
Afsnit 35.2 Brug af musikken
Afsnit 25.3 Udførelse
Afsnit 35.7 Hvorfor dyrke dancefit?

Øvelse 35.B3 Latin dancefit. Musik: Waka Waka (This Time For Africa) – Shakira.

Øvelse 35.B10 Dancefit med elementer af hip hop/twerking.
Musik: Swalla (feat. Nicki Minaj & Ty Dolla$ign) – Jason Derulo, Nicki Minaj.

Øvelse 35.B11 Dancefit. Musik: Comme Ci Comme Ca – Basim, Gilli.

Serie 1: Dancefitserie med opvarmningsfokus. Lavet af Marie til sangen Unstoppable - remix af Sia og R3HAB. Ligger som video og beskrivelse i Teams.

Serie 2:  Lavet af Marie til sangen Cruel Summer af Taylor Swift. Ligger som video i Teams.

Serie 3: Lavet af Marie til sangen Work Bitch af Britney Spears. Ligger som video i Teams.

Serie 4: Dancefitserie ud fra inspiration fra sociale medier (instagram) som eksempel på hvor man også kan finde inspiration til trin: https://www.instagram.com/p/DAE-N9steXM/ . Sang: Mr. Weaterall af Young Hub City, Big Zoe

Serie 5: Lavet af Anna Nederby (ekstern underviser til dancefit-dansedagen) til sangen To Gange af KESI og Lamin. Ligger som video i Teams.

Serie 6: Klassens fællesserie - lavet i små grupper på timen til sangen Børn af Natten (Hola Bonita) af Ankerstjerne, Daniel Schulz, Panama. Beskrivelsen ligger i Lectio og på Teams.

Supplerende indhold:

Videoer fra danse-dagen af serier lavet af Anna Nederby til sangene (ligger i Teams):

- A Bar Sing (Tipsy) af Shaboozey
- SHAKE AH (feat. Tony Duardo, OptimistMusic ZA & Ez Maestro) med Tyla, Tony Duardo, OptimistMusic Za og Ez Maestro
- Be East af Odeal, brazy


Faglige mål fra lærerplanen:

- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: musik og bevægelse
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
-demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, par-, og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Floorball og interval som fysisk træning

I floorball-forløbet fokuseres der på de grundlæggende tekniske elementer så som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækskud, samt centrale taktiske boldspilselementer som spilbarhed, placeringsevne m/u bold og overlap.
Rent teoretisk er de mest basale floorballregler i fokus, samt kendskab til begrebet ”maksimal iltoptagelse” (VO2 max) og hvordan denne kan optimeres gennem floorball som et konditionsfremmende intervalspil som optakt til træningsprojektet der følger efter jul. Hertil kommer en kort perspektivering til floorballs sundhedsfremmende potentiale.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Aflevering til makker 5-10 meter væk
- Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden
- Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud hvor bolden løftes fra jorden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre

Materiale:

Yubio Idræt C+B (2022), 5. udgave

Afsnit 14.2 Regler, ide & organisering (ikke fokus på tidsstraf og specifikke spilsystemer), side 616-622
Afsnit 14.6 Den gode floorballspiller, side 645-646
Afsnit 3.4 Aerob træning, side 72-77

Greb, side 624
Aflevering/trækskud, side 624
Dribling, side 625


Supplerende materiale:

Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave

Afsnit 14.3 "Øvelser", side 626-641

Floorball fundamentals - Dribbling & Stick handling (video): https://www.youtube.com/watch?v=Jzd_C2Yj8CA

Floorball fundamentals - Passing (video): https://www.youtube.com/watch?v=JOLG2FMOV3Q


Faglige mål (fra lærerplanen):
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: boldspil,
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant
fysiologisk teori
- kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Træningsprojekt

Forløbet indledes og afsluttes med en fysisk test i form af en biptest.
Eleverne skal, gennem undervisningen og selvtræning derhjemme, forsøge at forbedre deres kondital i perioden januar - april 2025.
I undervisningen i perioden mellem starttesten og sluttesten vil der indgå forskellige aktiviteter med høj intensitet, men for at opnå en bedre kondition forventes eleverne også at være aktive i fritiden og i de uger hvor vi ikke har idræt pga. ferie, terminsprøver og galla.
I forløbet vil vi arbejde med begreber så som motivation, superkompensation og træningsplanlægning, samt teori om kredsløbet og iltens vej fra luft til arbejdende muskel.
Efter den sidste test skal eleverne evaluere deres egen udvikling, samt forklare hvad der er sket med deres kondition i perioden og hvorfor. Konklusion + de vigtigste pointer skal præsenteres mundtligt på en video og afleveres over Teams.


Litteratur:

Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave

Afsnit 2.2.1 Åndedræt og vejrtrækning, side 45-47
Afsnit 2.2.2 Blodkredsløb og puls, side 47-50
Afsnit 3.1 Superkompensation, side 67-69
Afsnit 3.4 Aerob træning, side 72-77
Afsnit 7.2 Test af kondition (indledning), side 195-196
Afsnit 7.2.1 Biptest/yo-yo-test, side 196-197
Afsnit 8.6.5 Effekter af konditionstræning, side 302-306
Figur 20.5 Borgsskala, side 795

Podcast: Jagten på det evige liv - hvor meget skal vi motionere? Sendt d. 4. juni 2024, DRLYD. Findes bl.a. på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/jagten-paa-det-evige-liv/jagten-paa-det-evige-liv-2024/jagten-paa-det-evige-liv-hvor-meget-skal-vi-motionere-16122393025



Supplerende litteratur:

Skadhauge, T.S. et al (2022) Yubio Idræt C+B. 5. udgave

Afsnit 20.1 Formål, side  790-792
Afsnit 20.3 Forløbet, side 793-797


Faglige mål (HVAD SKAL JEG KUNNE?):

- Udføre både start- og sluttest, selvom alle hader at løbe biptest.
- Kunne planlægge og udføre konditionsfremmende træning i perioden januar-marts 2025 på eget initiativ.
- Indgå i den konditionsfremmende træning i timerne på en måde så det har en konditionsfremmende effekt (dvs. du skal blive forpustet, og det er ikke nødvendigvis behageligt)
- Forholde dig realistisk og refleksivt til egen motivation før, under og efter projektet - også i forhold til forskellige aktivitetsformer du/vi prøver af undervejs.
- Opnå viden om hvad der sker i kroppen når ens kondition forbedres, og kunne sætte dette i relation til eget projekt og udvikling
- Forbedre egen præstationsevne (plan A) eller kunne redegøre for hvorfor præstationsevnen ikke er forbedret som følge af fx en skade, sygdom eller lignende (plan B).
- Forholde teori til egen praksis både i forhold til motivation, træningsplanlægning, superkompensation og effekter af konditionstræning.


Faglige mål (fra lærerplanen):

- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: Nye og klassiske idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
- kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Motivationsopgave 09-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Afslutning idræt C-niveau

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Repetition og arbejde med drejebøger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer