Holdet 2022 id/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Pernille Søndergaard Olesen
Hold 2022 id/x (1x id, 2x id, 3x id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kaosspil og den gode holdspiller (grundforløb)
Titel 2 Forberedelse til aktivitetsdag
Titel 3 Badminton og teknisk træning - EKSAMEN
Titel 4 Opvarmning og koreografi til musik
Titel 5 Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN
Titel 6 Five-a-side-håndbold - EKSAMEN
Titel 7 Yoga og idrætsskader
Titel 8 Volleyball og teamudvikling - EKSAMEN
Titel 9 Dancefit - EKSAMEN
Titel 10 Politiets fysiske optagelsesprøve - EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kaosspil og den gode holdspiller (grundforløb)

PRAKSIS:

Formålet med dette forløb er at få et bredt kendskab til forskellige former for kaosspil samt relevant teori. Du skal have viden om reglernes betydning for de enkelte spil samt kunne reflektere over eventuelle justeringer i forhold til et specifikt formål eller en bestemt målgruppe. Du skal også kende til basale taktiske principper i både teori og praksis og dermed kunne agere som en god holdspiller i de forskellige spil. I den sidste del af forløbet vil der være fokus på spiludvikling.

AFSLUTTENDE OPGAVE:

Med udgangspunkt i ”Spiludviklingsmodellen” skal I i grupper lave et kaosspil, som resten af klassen efterfølgende skal prøve. Det vil sige, at I skal både udvikle, beskrive, afprøve og evaluere spillet. Spiludvik-
lingsmodellen guider jer igennem de forskellige dele af udviklingsprocessen. I kan eventuelt tage udgangspunkt i en af nedenstående ideer, som enten beskriver et formål med spillet eller laver forskellige ”benspænd”.
1. I skal udvikle et kaosspil, som passer til de ikke så øvede boldspillere i jeres klasse.
2. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at drible med en bold. I bestemmer selv, hvilken bold I vil bruge.
3. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at lave korte afleveringer. I bestemmer selv, hvilken bold I vil bruge.
4. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at løbe i ”det frie rum”.
5. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at bruge hele banens bredde.
6. Noget helt andet, som I selv finder på;-)

TEORI:

Skadhede, T. S. et. al (2022) Yubio Idræt C+B, 5. udgave.
ISBN: 978-87-93970-11-3
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 10.2.1 Boldspilfamilierne, side 438-440
- Afsnit 10.2.2 Taktikker, side 440-443
- Afsnit 10.2.3 Læringstrinmodellen, side 443-444
- Afsnit 10.2.4 Spiludvikling, side 444-446

1d grupper
1. David N, Naglis, Alberthe, Johanne
2. David K, Naja, Ana, Thor
3. Emil, Nanna, Caroline, Laura
4. Loukas HO, Nicole, Freja, Marie-Louise, Rasmus
5. Lukas R, Pandaree, Ida, Mia, Thomas
6. Malthe, Mathias, Jessica, Kirstine

1e grupper
1. Alexander, Caroline P, Ida, Lilo, Sabina
2. Asbjørn, Amalie K, Cecilie, Ida Marie, Louise
3. Elias, Amalie B, Christina, Jeanell, Mathilde
4. Haldan, Anne, Filippa, Julie, Sille
5. Jonas, Astrid, Freja M, Laura P, Robert
6. Malte, Caroline V, Freya H, Laura S, Victoria
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Være en god holdspiller og kunne gøre dine medspillere gode - Kende forskellige taktiske systemer og principper og kunne bruge dem i praksis - Kunne opfatte, vurdere, beslutte og handle relativt hurtigt og hensigtsmæssig i forskellige spil - Have viden om de forskellige reglers betydning for de enkelte spil - Kunne redegøre for og anvende basal boldspilsteori - Justere spil så de passer bedre til et bestemt formål eller en bestemt målgruppe - Udvikle, afprøve, justere og reflektere over et nyt boldspil
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 2 Forberedelse til aktivitetsdag

Repetition af disciplinerne til aktivitetsdagen, herunder fodbold, volley, ultimate, floorball, høvdingebold, stafet og rostafet, samt praktisk organisering af dagen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Badminton og teknisk træning - EKSAMEN

Praktisk:

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring single i badminton. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på halv og hel bane. Grunden til, at der ikke altid spilles på fuld bane er, at det ikke kan lade sig gøre pladsmæssigt. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring Yubio kap. 22, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.

Teori til eksamen: 10 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Kapitel 22: Badminton s. 837-842.

22.1 Badmintons historie
1. Hvem vandt OL-guld for Danmark i 2021?
2. Hvilket år udformes de første badmintonregler i England?
3. Hvad hedder den ældste badmintonturnering i verden?
4. Nævn nogle af Danmarks bedste badmintonspillere gennem tiden:
5. Hvilken kvindelig badmintonspiller har vundet VM i badminton?
6. Hvilken klub i Danmark var den første til at spille badminton?
7. Hvad kalder man verdensmesterskabet for hold for mænd i badminton?
8. Hvornår kom badminton med til OL?
9. Hvor mange medaljer vandt Danmark ved OL i 2016?
10. Hvornår blev det første officielle verdensmesterskab afholdt?
11. Hvorfor hedder spillet badminton?
12. Hvornår blev det første All England afholdt?
13. Hvad hed den herredoublespiller, der fik en hjerneblødning i 2016?
14. Hvilken mandlig badmintonspiller har vundet VM i badminton?
15. Hvornår kom badminton til Danmark på klubplan?
16. Hvornår kender man til, at kineserne for første gang bruger en fjerbold?

22.2 Regler, ide & organisering
1. Hvad forstås ved 'det ulige felt' på en badmintonbane?
2. Hvor går banen til i double i badminton?
3. Hvad er et drop?
4. Der står 9-6 til din modstander, der server. Du vinder duellen. Hvad sker der nu?
5. Hvor mange aktive badmintonspillere har Kina ca.?
6. Hvad forstås ved 'grøften' på en badmintonbane?
7. Du spiller double, og der står 1-1. De server, men I vinder duellen. Hvad sker der nu?
8. Hvor mange point spiller man til i hvert sæt i badminton?
9. Hvad er 'frimærket' på en badmintonbane?
10. Hvor går banen til i single i badminton?
11. Fra hvilken side serves, hvis ens pointtal er et lige tal (single)?
12. Hvad er et lob?
13. Fra hvilken side serves, hvis ens pointtal er et ulige tal (single)?
14. Hvordan vinder man en kamp i badminton (herrer)?
15. Hvad er et netdrop?
16. Hvordan vinder man en kamp i badminton (damer)?
17. Under hvilken genre i undervisningen i gymnasiet hører badminton til?
18. Hvad er et smash?
19. Hvad er et clear?
20. I hvilken boldspilsfamilie hører badminton til?

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUMlo5VFVKMjUxTUlKVDRZMkhXN0NGUDlIQi4u

Teori i praksis:
Komplekse bevægelser s. 867-870
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvad gør, at man trækker hånden til sig, hvis man kommer til at lægge den på en varm kogeplade?
* Hvad gør, at man trækker hånden til sig, hvis man kommer til at lægge den på en varm kogeplade?
* Hvordan siges det, at man kan teste griberefleksen hos babyer?
* Hvordan registreres en myotatisk refleks?
* Hvad sker der i den motoriske fase?
* Hvilken af følgende basale bevægelser indgår IKKE i et clear i badminton?
* Hvilke faser indgår IKKE, når man skal lære en ny tillært bevægelse?
* Hvad sker der i den automatiserede fase?
* Hvad sker der i den verbal-kognitive fase?
* Hvilke af følgende er IKKE en af kroppens grundlæggende bevægelser?
* Hvilken refleks igangsættes, når man slår en person lige under knæet?
* Den myotatiske refleks er en vigtig del i sport, da den bidrager til hvad?
* Hvad styrer alle kroppens bevægelser?
https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUQktEQVc1UkZRTTNKSDc4TDBVNkpQSERBRy4u
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbsprøve badminton 02-02-2023
Forløbsprøve badminton 03-02-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen - Benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne - Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd - Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv - Udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget - Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvor badminton stammer fra, de vigtigste regler, og hvordan spillet er organiseret - Hvordan vi indlærer komplekse bevægelser som f.eks. et clear-slag i badminton - Hvordan kroppens reflekser udløses og adskiller sig fra komplekse tillærte bevægelser
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 4 Opvarmning og koreografi til musik

Praksis: Formålet med forløbet er at blive i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Intro til rytme, takt og tælling. Eksemplarisk undervisning i de forskellige dele, der indgår i et alsidigt opvarmningsprogram til musik. Teoretisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Efterfølgende udarbejdelse af eget opvarmningsprogram. Der udarbejdes i grupper et opvarmningsprogram på ca. 15 min. I instruerer hinanden, og programmet skal være ledsaget af musik. Den dag, opvarmningen forestås, afleveres en drejebog for programmet. Her skal det fremgå, hvilken musik der anvendes, og med ord, tegninger og/eller billeder hvilke øvelser, der er valgt, og med hvilket fokus. Forløbet er opbygget ud fra kap. 30 i Yubio. Programmet skal indeholde følgende 5 sekvenser: 1. Gang, 2. Sving, 3. Styrke, 4. Hop og 5. Løb. Hver sekvens skal ca. vare 2 min.

Teori:

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Opvarmning/nedvarmning s. 71-72.
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvor længe bør man varme op?
* Med hvilken intensitet bør man varme op?
* Hvordan påvirker opvarmning muskler, sener og ledbånd?
* Hvordan påvirker opvarmning enzymaktiviteten i musklerne?
* Hvad betyder det, at åndedrætssystemet og blodkredsløbet kommer i omdrejninger ved opvarmning?
* Hvordan påvirker opvarmning psyken?

Teori i praksis:
Hvorfor varme op?, Selve musikken, Bevægelseskvaliteter, Programmets opbygning s. 1241-1247.
Nøgleord er:
* Specifik og almen opvarmning til musik
* Takt og tælling
* BPM
* Bevægelseskvaliteter, herunder førte, markerede og svingende bevægelser
* Sekvenser, herunder gang, løb, sving, hop og styrke
* Progression i intensitet og sværhedsgrad
* Totalbevægelser  

Forms: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNzhDRUlCWEw2WDhVWVRTRzRJMzhaSEZENS4u

Grupper:
1. Nikoline, Freja, Kamilla, Laura R
2. Alexander, Simon, Christian
3. Alberthe, Laura S, Jeanell, Kasper
4. Manish, Thor, Rasmus R, Jason
5. Elias, Asbjørn, Pravesh, Rasmus S
6. Freja, Johanne, Emil, Frederik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken - Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken - Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min. - Finde egnet musik til de fundne øvelser - Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget - Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg - Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt - Udføre koreografi, så der tydeligt ses forskel på markerede, førte og svingende bevægelser HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvorfor og hvordan man varmer op (se arbejdsspørgsmål ovenfor) - Hvordan et alment, alsidigt opvarmningsprogram til musik opbygges og udføres (se nøgleord ovenfor)
  • Sociale - HVAD SKAL JEG OPLEVE? - at være i stand til at samarbejde, så det indbyrdes gruppearbejde fungerer godt - at kunne instruere en gruppe/et hold i eget opvarmningsprogram - at kunne reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN

Praksis: Formålet med forløbet er at lære grundtrin og nogle variationer inden for både aerobic og step. For at kunne udføre disse trin skal I kunne koordinere ben- og armbevægelser, og I skal have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikkens tempo (120-140 BPM). Produktet er en fremvisning på ca. 10 min. bestående af 4 koreografier med tilhørende forskellige musikstykker. Koreografierne skal primært være low impact og foregå som step, dog skal én koreografi bestå af aerobic-trin, og én koreografi skal være high impact. Trinene koreograferes så vidt muligt efter blokmetoden. Der skal være progression i programmet med hensyn til intensitet/puls og sværhedsgrad. Koreografierne skal være varierede, og der skal benyttes korrekt teknik. Der lægges desuden vægt på ensartet, synkron udførelse i gruppen. Forløbet bygger på kap. 34 (s. 1360-1378) i Yubio.

Teori til eksamen: 14 s.  

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori: 1. Idræt og sundhed s. 13-15,17(fig. 1.5),28-34. Arbejdsspørgsmål er:
* Hvilke forskellige "ansigter" har sundhedsbegrebet?
* Hvad er sundhed ifølge WHO?
* Hvilken betydning har KRAM-faktorerne overordnet for sundhed?
* Hvor fysisk aktive er danske børn og unge, og hvad betyder det for deres sundhedstilstand?
* Hvor fysisk aktive er danske voksne, og hvad betyder det for deres sundhedstilstand?
* Hvad er Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger for fysisk aktivitet?
* Hvilke effekter har fysisk aktivitet på vores sundhed?

Teori i praksis: Kontinuerlig træning s. 1379-1381. Arbejdsspørgsmål er:
* Er aerobic og step-aerobic kontinuerlig træning eller intervaltræning?
* Hvad trænes, når man dyrker aerobic og step-aerobic, og hvorfor?
* Hvad sker der med hjertet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning?
* Hvilken tilpasning sker der i kredsløbet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning?
* Hvordan påvirker aerob, kontinuerlig træning mængden af blod i kroppen, og hvilken betydning har det for respirationen?
* Hvilke forbedringer sker der lokalt i musklerne som følge af aerob, kontinuerlig træning?
* Forklar figur 34.6 (arbejdets tre faser)
* Hvilke måleredskaber kan man bruge for at finde ud af, hvilken arbejdsintensitet der arbejdes med i aerobic/step-aerobic?
* Hvilken intensitet skal man arbejde med for at opnå en reel konditionsforbedring i f.eks. aerobic/step-aerobic?
https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNlg5UFc4VlRGTEc0R0JWR0I1WkhRVzZZNC4u
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Udføre forskellige trin i både aerobic og step-aerobic - Koordinere både arme og ben i takt til musikken (120-140 BPM) ved indlæring af nye serier - Demonstrere korrekt teknik og udtryk (hele foden på bænken, rank kropsholdning, stræk benenene, spænd i mave og ryg for at stabilisere, skuldre sænkede, skuldre/hals/nakke i neutral stilling, fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med) - Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk - Opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse HVAD SKAL JEG VIDE? Hvad sundhed er - Hvor sunde danskerne er - Hvilken betydning fysisk aktivitet har for sundhed - Hvad begreberne kontinuerlig træning, puls og Borgs skala dækker over, og hvordan disse begreber indgår i step-aerobic. Se uddybende arbejdsspørgsmål ovenfor.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 6 Five-a-side-håndbold - EKSAMEN

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i de tekniske og taktiske aspekter af five-a-side-håndboldspillet, samt kendskab til reglerne. De første lektioner har primært fokus på tekniske aspekter, herunder boldføling, afleveringer og hopskud, mens de sidste lektioner primært har fokus på taktiske aspekter, herunder kontraspil, pres- og krydsspil. I alle lektioner er sammenspil og mange boldberøringer centrale pointer. Der afleveres til slut en gruppe-drejebog, hvor det fremgår, hvilke five-a-side-håndbold-øvelser der demonstreres til eksamen. Forløbet bygger på kap. 17 i Yubio. Som afslutning på forløbet og i forlængelse af FF4 (Innovation: Unge idrætsmiljøer i Vesthimmerland) løbes enten bib-test eller Coopertest for at få de sidste data til at udfylde personlig sundhedsprofil.

Teori til eksamen: 16 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori:
1. Idræt og sundhed s. 34-42
7.2 Test af kondition s. 195-198
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvor stor en del af den danske befolkning dyrker motion i fritiden?
* Hvilket resultat kom Idrættens Analyseinstitut (IDAN) frem til i 2016?
* Hvad tyder på at være årsagen til, at idrætsdeltagelsen falder en lille smule?
* Hvor ses det største fald i idrætsdeltagelsen?
* Hvad hedder de to store idrætsorganisationer i Danmark?
* Hvad står DGI for?
* Hvad står DIF for?
* Team Danmark er en del af DIF (Dansk Idrætsforbund). Hvad arbejder de for?
* Med hvilket primært formål udbyder private aktører som f.eks. fitnesscentre fysisk udfoldelse?
* Nævn to eksempler på idrætsgrene, der ofte dyrkes selvorganiseret:
* Hvilke to idrætsgrene er mest populære i Danmark lige nu?

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNVZPUlMzME9GUURaU1owS1hWRFhTU1pMSS4u

Teori i praksis:
17.6 Bevæg dig for livet s. 745-747
Nøgleord er:
* Mål: Gøre Danmark til verdens mest aktive nation i 2025
* Vision 25-50-75: 25 = år 2025, 50 % skal være i en idrætsforening, 75 % skal være fysisk aktive
* Bag projektet: DGI + DIF + støtte fra TrygFonden & NordeaFonden
* Startede i 2015 – løber i 10 år
* Royal Run og samarbejder med kommuner er en del af projektet
* Halvvejs var kun 10 % af målet nået – kritik for at være for ambitiøst
* Håbet er stadig, at effekten viser sig sidst i perioden

Supplerende:

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

17. Five-a-side-håndbold s. 716-723.
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvor mange udøvende håndboldspillere er der i DK?
* Hvor mange OL-guldmedaljer har Danmark vundet i kvindehåndbold?
* Hvor mange VM-titler har Danmark vundet i herrehåndbold?
* Hvornår udkom de første regler i håndbold?
* Hvem udgav de første håndboldregler?
* Hvilket land stammer håndbold fra?
* Hvornår blev håndbold spillet for første gang i idrætsundervisningen?
* Hvilke variationer (personer på banen) findes der inden for håndbold?
* Hvilke danske verdensklassespiller kender du inden for håndbold?
* Hvad kendetegner 'lykkeliga'?
* Under hvilket projekt er Five-a-side Håndbold udviklet?
* I hvilken kategori hører håndbold?
* Hvad hedder feltet, som kun målvogteren må stå i?
* Hvilken banestørrelser findes inden for håndbold?
* Hvis bolden reddes af målvogteren, men ryger ud over mållinjen, hvad dømmes så?
* Hvor mange skridt må man maksimalt tage i håndbold med bolden i hænderne?
* Hvad kaldes det, når et hold efter et angreb løber hjem for at forsvare?
* Hvor mange spillere er der på banen pr. hold i normal håndbold?
* Hvad betyder begrebet 'flyvende målvogter'?
* Hvad betyder det, at five-a-side-håndbold er et afvisningsspil?
* Hvordan adskiller five-a-side-håndbold sig fra normal håndbold?

Teoriprøve i Forms: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUOUozS1RXR0dWWkRVMDRGSE83SFU0WEU5SS4u

Center for Holdspil og Sundhed: Håndbold organiseret som småspil er både sjovt og sundt. 23. april 2018. https://holdspil.ku.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/haandbold-organiseret-som-smaaspil-er-baade-sjovt-og-sundt/

Halkier, Emil (2025): Dansk idræt sætter medlemsrekord -
I 2024 var antallet af medlemmer det højeste nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI. DR 2. april: https://www.dr.dk/sporten/dansk-idraet-saetter-medlemsrekord.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Førløbsprøve step-aerobic 28-11-2023
Forløbsprøve five-a-side-håndbold 29-01-2024
Kondital 26-02-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Aflevere teknisk korrekt til medspiller 5-15 meter væk - Gribe og aflevere bolden i bevægelse - Gribe og aflevere bolden under pres - Afslutte mod mål - både fra stående, i løb og med hopskud - Komme hurtigt tilbage i returløbet og være klar i forsvaret - Kunne ”rykke med bolden” i forsvaret og bakke dine medspillere op - Indgå i samspil med medspillere også under pres og i kamp - Kunne løbemønstre og timing i det taktiske spil - Kende de vigtigste regler i Five-a-side Håndbold - Gennemføre konditionstest HVAD SKAL JEG VIDE? - Beskrive udviklingen inden for idrætsdeltagelse i Danmark. Der lægges vægt på unge i Vesthimmerland - Redegøre for five-a-side-håndbold med fokus på konceptet "Bevæg dig for livet" - Demonstrere grundlæggende viden om håndboldspillets sundhedsfremmende effekter - Kende til kondition, tests samt egen sundhedstilstand
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 7 Yoga og idrætsskader

Praksis: Formålet med forløbet er at præsentere yogaens forskellige aspekter med fokus på fysiske øvelser, der relaterer sig til knæ og hofter. Derudover arbejdes med åndedrættet og afspænding. Forløbet tager udgangspunkt i hatha yoga, der kan betegnes som den klassiske yoga, hvor man i forskellige grundstillinger arbejder med styrke, smidighed og balance. Stillingerne holder man typisk i 3-5 vejrtrækninger. Som afslutning på forløbet besøger vi styrketræning. Der arbejdes med tung, langsom bentræning.

Teori:

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. S. 174-181.

Jørgensen, Louise Fjendbo (2016): Yoga - øvelser i at leve livet. Nyt nordisk forlag s. 6-7,27-35,76-79,111-119,161.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Udføre 10 stillinger teknisk korrekt i overensstemmelse med alignment-principperne. - Demonstrere fysisk kapacitet, herunder styrke, smidighed og balance inden for en række grundstillinger i yoga med fokus på knæ og hofter HVAD SKAL JEG VIDE? - Teoretisk og praktisk viden om yogaens oprindelse, alignment-principper og åndedrættets betydning - Grundlæggende viden om idrætsskader i knæleddet og behandling heraf
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 8 Volleyball og teamudvikling - EKSAMEN

Praksis: Formålet med forløbet er at skabe bevægelse og spilleglæde i et til tider svært og stillestående spil. Der vil være en stærk kobling af teori og praksis, idet der fokuseres på kommunikation, holdånd og fight frem for teknisk svære spiløvelser. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik, og der arbejdes i faste team med selvvalgte trænere/assistenter ud fra logbog. Der spilles turnering mod 3k, og flere elever deltager i frivillig volley uden for skoletid, herunder elevrådscafé med volleyturnering. Evt. drejebog til eksamen tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et hold. Desuden en lille teoretisk prøve i idrætspsykologi.

Teori til eksamen: ca. 17 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori: 10.2.1 Boldspilsfamilierne s. 438-440, 10.2.3 Læringstrinmodellen s. 443-444, 13.1 Volleyballs historie s. 572-575, 13.2 Regler, ide & organisering s. 575-581
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvad er de vigtigste regler i volleyball?
* Hvilke boldspilsfamilier findes der? Hvilke ligheder, forskelle og kvaliteter har de forskellige boldspil, og hvilken boldspilsfamilie tilhører volleyball?
* Hvordan vil du vurdere krav og udfordringer i volleyball ud fra læringstrinsmodellens parametre: observere, vurdere, beslutte og handle?
Teori i praksis: 13.6 Teamudvikling s. 605-607. Nøgleord er:
* Teamarbejde i faste team
* Rolleklarhed
* Kohæsionsanalyse
* Målsætning
* Kommunikation
* Spændingsregulering

Supplerende:

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori: 5. Idrætspsykologi s. 130-143.
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvad er formålet med teamarbejde?
* Hvad betyder synergi-effekt?
* Hvilken forskel er der på opgavekohæsion og social kohæsion?
* Hvad betyder rolleklarhed?
https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUOVBWVTlYTzZWSjZKWks3MFdPWFc0QktNVi4u
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden. - Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget. - Angreb hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd. - Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane. - Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen. - Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt. HVAD SKAL JEG VIDE? – Hvad de vigtigste regler i volleyball er. – Hvor volleyball er placeret inden for boldspilsfamilierne, og hvilke udfordringer der er indbygget i spillet. - Hvad idrætspsykologi handler om i relation til teamudvikling - Hvordan man man inden for volleyball optimerer et team (se ovenstående nøgleord)
  • Sociale - HVAD SKAL JEG OPLEVE? - Styrket evne til kvalificeret samarbejde under træning og konkurrence, herunder at kommunikere og spændingsregulere - Bevidstgørelse af egen og andres rolle i en gruppe.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
Titel 9 Dancefit - EKSAMEN

Praktisk:
Forløbet bygger oven på "Rytmisk opvarmning til musik" fra 1g, hvor du fik en praktisk og teoretisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, samt hvordan man bruger musikken aktivt. Formålet med forløbet i dancefit er, at du lærer at udføre forskellige koreografier i takt til musikken. Musikstilen og bevægelses-kvaliteterne er varierede, og kropsligt skal du kunne vise forskellige bevægelsesudtryk og koordinere arme og ben i forskellige trin. I forløbet kommer du også til selv at sammensætte koreografier, og her skal du vise, at du kan finde relevant musik, analysere musikkens opbygning og bruge musikkens stil, opbygning og evt. tekst i udarbejdelsen af koreografierne.  

Supplerende:
Besøg af gæsteinstruktør Anna Nederby.

Teori til eksamen: 13 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori:
35. Dancefit s. 1386-1391
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvornår blev zumba opfundet?
* Hvad karakteriserer især nutidens kropsideal?
* I hvilket land er zumba forbudt pga. de vovede moves med bl.a. bagdelen?
* Hvad karakteriserer musikken til dancefit?
* Hvad er den primære dansestil indenfor zumba?
* Hvilke stilarter indgår også i zumba?
* Hvad vil man ofte gøre i et omkvæd ved en dancefit-koreografi?
* Hvor mange taktslag er der oftest i en takt?
* Hvad betyder det, at en serie er symmetrisk?
* Hvad betyder det, at en serie er asymmetrisk?
* Hvad kaldes en analyse af musikkens opbygning?
* Hvilke dele består et musiknummer typisk af?
* Hvad betyder 'følg mig'-princippet'?

Teori i praksis:
30.8 Labans bevægelseslære s. 1262-1264
Nøgleord er:
* Body
* Effort
* Shape
* Space
* Relation
35.7 Hvorfor dyrke dancefit? s. 1410-1413
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvor mange danskere dyrker fitness?
* Hvem finder fitnesstræning mest sjov og motiverende?
* Hvilke årsager er der til, at dancefit er populært?
* Hvem dyrker mest holdtræning?
* Hvilket udsagn beskriver bedst begrebet flow?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Forskellige trin indenfor dancefit - Koordination af både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier - Kropsbeherskelse ved at kunne variere det kropslige udtryk i forskellige stilarter inden for dancefit - Evne til at optælle og analysere et musikstykkes opbygning, samt sammensætte egen dancefit-koreografi, som passer til et selvvalgt musikstykke - Fysisk og konditionsmæssig kapacitet til at følge med HVAD SKAL JEG VIDE? - Dancefits historie og udbredelse i DK, herunder motiver for at dyrke fitness med særlig vægt på dancefit - Labans bevægelseslære - BESS - som står for Body - Hvilke kropsdele bevæger du? Hele kroppen eller isoleret? Effort - Hvordan føles bevægelsen? Blød, kraftfuld, hurtig, langsom? Shape - Hvilken form har kroppen? Åben, lukket, rund, drejet? Space - Hvor bevæger du dig? Nær kroppen eller ud i rummet? Oppe/nede? Relation - Bevæger du dig solo, i par eller gruppe?
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - HVAD SKAL JEG UDVIKLE? - Evnen til at kunne reflektere og kommentere på egne og andres koreografier vha. Labans bevægelsessprog og herudfra videreudvikle varierede, kreative dancefit-koreografier
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 10 Politiets fysiske optagelsesprøve - EKSAMEN

Praktisk: Udgangspunktet for og evalueringen af forløbet er politiets fysiske optagelsesprøve. Hvis du vil ind til politiet, er der en række krav og prøver, du skal kunne klare; - bl.a. er der en fysisk prøve, som du skal forsøge at klare så godt som muligt. Den fysiske prøve består af: 1. Løbe-hurtighedstest, som især stiller krav til anaerob effekt og eksplosionsstyrke, 2. Stående længdespring, som især stiller krav til eksplosionsstyrke, 3. Kropshævninger i bom, som stiller krav om udholdenhedsstyrke, 4. Bænkpres, der kræver maksimal styrke, 5. 2400 meter løb på tid, som kræver stor maksimal iltoptagelse og kondition (kredsløbstræning / aerob effekt). Se film om øvelserne her: http://politiskolen.dk/adgangskrav/fysiske-krav/fysisk-proeve-mand + http://politiskolen.dk/adgangskrav/fysiske-krav/fysisk-proeve-kvinde. Der udføres tests i alle discipliner ved forløbets start. Ud over selvtræning hjemme laves nedslag i politiets træningsvejledninger, som afprøves i undervisningen. Du udvælger 3 tests, som du gennemfører som afslutning på træningsprojektet. Til eksamen skal du gennemføre 1-2 af de 3 tests igen. Herudover skal du demonstrere en træningssekvens, der er relevant for dine tests. Der gives en individuel karakter ud fra følgende: 1. Fysisk form samt evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et individuelt, hensigtsmæssigt træningsprogram. 2. Evnen til at anvende korrekte faglige termer samt koble teoretisk viden til de praktiske træningsprogrammer. Træningsprojektet tager udgangspunkt i kap. 20 i Yubio. Til den teoretiske del af eksamen forventes du primært at kunne redegøre for den relevante træningslære, som knytter sig de to valgte discipliner.

Teori til eksamen: 18 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori s. 67-84.
Arbejdsspørgsmål er:
Kap. 3 - Træningslære
3.1 Superkompensation
Hvad betyder superkompensation?
Hvor længe skal man restituere, og hvad afhænger restitutionsperioden af?
Hvad betyder overtræning?
Hvorfor kan det være en god idé at anvende splitprogrammer ved styrketræning?
Hvad er tommelfingerreglen for restitutionstiden, hvis man laver hård aerob træning?    
Hvilken betydning ligger der i det amerikanske ordsprog “Use it or lose it”?
3.2 Arbejdets tre faser
Hvad hedder arbejdets tre forskellige faser under en løbetur?
Hvordan forklares de tre forskellige faser under et aerobt arbejde ved 6 min. løb med en hastighed på 12 km/t?
Hvilke forskelle vil en person i god og dårlig form opleve?
3.3 Opvarmning/nedvarmning
Hvor lang tid skal du varme op inden træning eller kamp?
Hvilke fordele er forbundet med at varme op, hvis du vil præstere godt, og hvorfor?
Hvad betyder nedvarmning?
3.4 Aerob træning
Hvad betyder det at være i god kondition?
Hvornår er den maksimale iltoptagelse et godt mål for ens præstationsevne, og hvornår er den ikke?
3.4.1 Kondital og udholdenhed
Hvordan defineres konditallet, og hvad fortæller det?
Hvorfor har gennemsnitskvinden et lavere kondital end gennemsnitsmanden?
Hvad er rekorden for kondital hos kvinder og mænd?
Hvad ligger et gennemsnitligt kondital på for piger og drenge i din alder?
Hvad er det kritiske kondital for kvinder og mænd?
Hvad betyder udholdenhed, og hvordan adskiller udholdenhed sig fra konditallet?
Hvorfor har specielt østafrikanere en god løbeøkonomi?
Hvad skal overordnet trænes, for at du øger din kondition (kondital og udholdenhed)?
3.4.2 Kontinuerlig træning
Hvad betyder kontinuerlig træning?
Hvilke effekter har kontinuerlig træning på kroppen?
Hvordan kan kontinuerlig træning udføres?
3.4.3 Intervaltræning
Hvordan adskiller intervaltræning sig fra kontinuerlig træning?
Hvordan kan intervaltræning udføres?
Hvilke effekter har intervaltræning på kroppen?
3.4.4 Mærkbare effekter
Hvordan påvirkes din puls, når du kommer i god form, og hvorfor?
3.5 Anaerob træning
Hvad er forskellen på anaerob effekt og anaerob kapacitet?
Hvilke effekter har anaerob træning på kroppen?  
3.6 Styrketræning
Hvad går styrketræning ud på?
Hvordan finder man 1RM, og hvad skal man bruge den til?
Hvilken % af 1RM skal man træne ved, hvis man går efter 10 gentagelser pr. sæt?
Efter træning har man forbedret sin evne til at udvikle kraft. Hvilke fysiologiske forandringer har medført dette?
Hvordan kan det lade sig gøre, at en person med mindre muskler kan udvikle større kraft end en person med større muskler?
Hvad er princippet bag et pyramideprogram som vist på fig.3.15 s.80?
Hvilke fordele/ulemper er der ved træning med hhv. maskiner og frivægte?
Hvad forstås ved udholdenhedstræning, og ud fra hvilke principper skal det trænes?
Hvad forstås ved plyometrisk træning, og ud fra hvilke principper skal der trænes?

Supplerende:

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori s. 45-59, 63-64.
Arbejdsspørgsmål er:
Kap. 2 – Menneskets fysiologi
2.1. Indledning
Hvorfra får vi ilt og næringsstoffer?
Hvad bruger vi ilt og næringsstoffer til?
2.2. Åndedræt og blodkredsløb
Hvordan trækker vi vejret?
Hvordan er lungerne opbygget?
Hvordan defineres lungeventilation (LV), og hvilke værdier ses i hvile og under arbejde?
Hvad sker der ved diffusion i lungerne?
Hvad er hæmoglobin? Hvor findes det, og hvilken funktion har det?
Hvad sker der, når iltet blod kommer ud til f.eks. muskelceller?
Hvordan er det lille og store kredsløb opbygget?
Hvad er forskellen på arterier og vener?
Hvordan defineres minutvolumen (MV), og hvilke værdier ses i hvile og under arbejde?
Hvad er maxpuls? Kan den trænes? Hvad afhænger den af?
Hvad tyder et fald i hvilepulsen på og hvorfor?
Hvor meget blod har vi kroppen, og hvad består det af?
Hvad er hæmatokritværdi?
Hvad ligger et normalt blodtryk på?
Hvordan reguleres vores åndedræt og blodkredsløb?
2.3 Muskler, knogler og led
Hvilken funktion har tværstribede skeletmuskler?
Hvad består en muskel af?
Hvilke processer fører til en kontraktion af musklen?
Hvilken forskel er der på koncentrisk, statisk og excentrisk muskelarbejde?
Hvilken forskel er der på musklens funktion, når den hhv. er agonist, antagonist og synergist?
2.4.2 Dannelse af ATP i kroppen
Hvad bruger kroppen ATP til?
Hvordan genopbygges ATP og med hvilke forskellige hastigheder?
Hvad er fordele og ulemper ved aerob og anaerob energiomsætning?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprojektet 08-05-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Praktisk: HVAD SKAL JEG KUNNE? - Gennemføre politiets fysiske optagelsesprøve som start på forløbet samt udføre selvtræning i og uden for undervisningen - Koble teori til praksis ved at sammensætte relevante træningsprogrammer ud fra viden om egen fysiske træningstilstand samt træningslære - Udvælge tre tests som afslutning på forløbet, hvoraf to gennemføres til eksamen - Gennemføre eget program til eksamen både fysisk, teknisk og sikkerhedsmæssigt, løfte korrekt samt sikre stations-opstillinger HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvilke idrætslige krav der stilles til studerende for at kunne blive optaget på Politiskolen - Opnå indsigt i og forståelse for elementær arbejdsfysiologi og træningslære. Se arbejdsspørgsmål ovenfor
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde