Holdet 2022 id/u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 id/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau	Idræt C
Lærer(e)	Pernille Søndergaard Olesen
Hold	2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kaosspil og den gode holdspiller (grundforløb)
Titel 2	Forberedelse til aktivitetsdag
Titel 3	Badminton og idrætsudvikling - EKSAMEN
Titel 4	Rytmisk opvarmning og dansens historie - EKSAMEN
Titel 5	Volleyball og teamudvikling - EKSAMEN
Titel 6	Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN
Titel 7	Spil håndbold - et træningsprojekt - EKSAMEN
Titel 8	Springgymnastik eller pickleball
Titel 9	X-Fit og kropskultur - EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Kaosspil og den gode holdspiller (grundforløb) PRAKSIS: Formålet med dette forløb er at få et bredt kendskab til forskellige former for kaosspil samt relevant teori. Du skal have viden om reglernes betydning for de enkelte spil samt kunne reflektere over eventuelle justeringer i forhold til et specifikt formål eller en bestemt målgruppe. Du skal også kende til basale taktiske principper i både teori og praksis og dermed kunne agere som en god holdspiller i de forskellige spil. I den sidste del af forløbet vil der være fokus på spiludvikling. AFSLUTTENDE OPGAVE: Med udgangspunkt i ”Spiludviklingsmodellen” skal I i grupper lave et kaosspil, som resten af klassen efterfølgende skal prøve. Det vil sige, at I skal både udvikle, beskrive, afprøve og evaluere spillet. Spiludvik- lingsmodellen guider jer igennem de forskellige dele af udviklingsprocessen. I kan eventuelt tage udgangspunkt i en af nedenstående ideer, som enten beskriver et formål med spillet eller laver forskellige ”benspænd”. 1. I skal udvikle et kaosspil, som passer til de ikke så øvede boldspillere i jeres klasse. 2. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at drible med en bold. I bestemmer selv, hvilken bold I vil bruge. 3. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at lave korte afleveringer. I bestemmer selv, hvilken bold I vil bruge. 4. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at løbe i ”det frie rum”. 5. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at bruge hele banens bredde. 6. Noget helt andet, som I selv finder på;-) TEORI: Skadhede, T. S. et. al (2022) Yubio Idræt C+B, 5. udgave. ISBN: 978-87-93970-11-3 FORLAGSNUMMER: 93970 - Afsnit 10.2.1 Boldspilfamilierne, side 438-440 - Afsnit 10.2.2 Taktikker, side 440-443 - Afsnit 10.2.3 Læringstrinmodellen, side 443-444 - Afsnit 10.2.4 Spiludvikling, side 444-446 1d grupper 1. David N, Naglis, Alberthe, Johanne 2. David K, Naja, Ana, Thor 3. Emil, Nanna, Caroline, Laura 4. Loukas HO, Nicole, Freja, Marie-Louise, Rasmus 5. Lukas R, Pandaree, Ida, Mia, Thomas 6. Malthe, Mathias, Jessica, Kirstine 1e grupper 1. Alexander, Caroline P, Ida, Lilo, Sabina 2. Asbjørn, Amalie K, Cecilie, Ida Marie, Louise 3. Elias, Amalie B, Christina, Jeanell, Mathilde 4. Haldan, Anne, Filippa, Julie, Sille 5. Jonas, Astrid, Freja M, Laura P, Robert 6. Malte, Caroline V, Freya H, Laura S, Victoria
Indhold
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Være en god holdspiller og kunne gøre dine medspillere gode - Kende forskellige taktiske systemer og principper og kunne bruge dem i praksis - Kunne opfatte, vurdere, beslutte og handle relativt hurtigt og hensigtsmæssig i forskellige spil - Have viden om de forskellige reglers betydning for de enkelte spil - Kunne redegøre for og anvende basal boldspilsteori - Justere spil så de passer bedre til et bestemt formål eller en bestemt målgruppe - Udvikle, afprøve, justere og reflektere over et nyt boldspil
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 2	Forberedelse til aktivitetsdag Repetition af disciplinerne til aktivitetsdagen, herunder fodbold, volley, ultimate, floorball, høvdingebold, stafet og rostafet, samt praktisk organisering af dagen.
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Badminton og idrætsudvikling - EKSAMEN

Praktisk:

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring single i badminton. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på halv og hel bane. Grunden til, at der ikke altid spilles på fuld bane er, at det ikke kan lade sig gøre pladsmæssigt. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring Yubio kap. 22, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.

Teori til eksamen: 12 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori s. 837-842.
22.1 Badmintons historie:
1. Hvem vandt OL-guld for Danmark i 2021?
2. Hvilket år udformes de første badmintonregler i England?
3. Hvad hedder den ældste badmintonturnering i verden?
4. Nævn nogle af Danmarks bedste badmintonspillere gennem tiden:
5. Hvilken kvindelig badmintonspiller har vundet VM i badminton?
6. Hvilken klub i Danmark var den første til at spille badminton?
7. Hvad kalder man verdensmesterskabet for hold for mænd i badminton?
8. Hvornår kom badminton med til OL?
9. Hvor mange medaljer vandt Danmark ved OL i 2016?
10. Hvornår blev det første officielle verdensmesterskab afholdt?
11. Hvorfor hedder spillet badminton?
12. Hvornår blev det første All England afholdt?
13. Hvad hed den herredoublespiller, der fik en hjerneblødning i 2016?
14. Hvilken mandlig badmintonspiller har vundet VM i badminton?
15. Hvornår kom badminton til Danmark på klubplan?
16. Hvornår kender man til, at kineserne for første gang bruger en fjerbold?

22.2 Regler, ide & organisering:
1. Hvad forstås ved 'det ulige felt' på en badmintonbane?
2. Hvor går banen til i double i badminton?
3. Hvad er et drop?
4. Der står 9-6 til din modstander, der server. Du vinder duellen. Hvad sker der nu?
5. Hvor mange aktive badmintonspillere har Kina ca.?
6. Hvad forstås ved 'grøften' på en badmintonbane?
7. Du spiller double, og der står 1-1. De server, men I vinder duellen. Hvad sker der nu?
8. Hvor mange point spiller man til i hvert sæt i badminton?
9. Hvad er 'frimærket' på en badmintonbane?
10. Hvor går banen til i single i badminton?
11. Fra hvilken side serves, hvis ens pointtal er et lige tal (single)?
12. Hvad er et lob?
13. Fra hvilken side serves, hvis ens pointtal er et ulige tal (single)?
14. Hvordan vinder man en kamp i badminton (herrer)?
15. Hvad er et netdrop?
16. Hvordan vinder man en kamp i badminton (damer)?
17. Under hvilken genre i undervisningen i gymnasiet hører badminton til?
18. Hvad er et smash?
19. Hvad er et clear?
20. I hvilken boldspilsfamilie hører badminton til?

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUMlo5VFVKMjUxTUlKVDRZMkhXN0NGUDlIQi4u

Teori s. 34-39.
1.3.4 Hvor mange, hvem & hvor?
Arbejdsspørgsmål er:
* Hvor stor en del af den danske befolkning dyrker motion i fritiden?
* Hvilket resultat kom Idrættens Analyseinstitut (IDAN) frem til i 2016?
* Hvad tyder på at være årsagen til, at idrætsdeltagelsen falder en lille smule?
* Hvor ses det største fald i idrætsdeltagelsen?
* Hvad hedder de to store idrætsorganisationer i Danmark?
* Hvad står DGI for?
* Hvad står DIF for?
* Team Danmark er en del af DIF (Dansk Idrætsforbund). Hvad arbejder de for?
* Med hvilket primært formål udbyder private aktører som f.eks. fitnesscentre fysisk udfoldelse?
* Nævn to eksempler på idrætsgrene, der ofte dyrkes selvorganiseret:
* Hvilke to idrætsgrene er mest populære i Danmark lige nu?

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNVZPUlMzME9GUURaU1owS1hWRFhTU1pMSS4u

Supplerende:

Halkier, Emil (2025): Dansk idræt sætter medlemsrekord -
I 2024 var antallet af medlemmer det højeste nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI. DR 2. april: https://www.dr.dk/sporten/dansk-idraet-saetter-medlemsrekord.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Drejebøger idræt sommer 2025	06-05-2025

Omfang

Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen - Benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne - Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd - Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv - Udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget - Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvor badminton stammer fra, de vigtigste regler, og hvordan spillet er organiseret - Hvordan tendenserne inden for dansk idræts-udvikling ser ud anno 2025

Væsentligste arbejdsformer

Pararbejde

Titel 4	Rytmisk opvarmning og dansens historie - EKSAMEN Praksis: Formålet med forløbet er i 1g at blive i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Intro til rytme, takt og tælling. Eksemplarisk undervisning i de forskellige dele, der indgår i et alsidigt opvarmningsprogram til musik. Teoretisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Efterfølgende udarbejdelse af eget opvarmningsprogram. Der udarbejdes i grupper et opvarmningsprogram på ca. 15 min. I instruerer hinanden, og programmet skal være ledsaget af musik. Den dag, opvarmningen forestås, afleveres en drejebog for programmet. Her skal det fremgå, hvilken musik der anvendes, og med ord, tegninger og/eller billeder hvilke øvelser, der er valgt, og med hvilket fokus. Forløbet er opbygget ud fra kap. 30 i Yubio. I 3g udvides forløbet med mere sammenhængende dansekoreografier i form af polka, tango, jive og funk. Desuden får vi besøg af gæsteunderviser, Anna Nederby, som underviser i genrerne klassisk ballet og hiphop. Tanken er en historisk danserejse, hvor vi taler om de forskellige danses udtryk. Analyserne tager udgangspunkt i Labans bevægelsessprog. Som afslutning på forløbet udarbejdes et program i eksamensgrupper, der består af 5-6 koreograferede sekvenser til musik. Hver sekvens varer 2-3 min. Bevægelseskvaliteterne veksler mellem markerede, førte og svingende bevægelser, og de forskelligartede koreografier afspejler musikkens stil og evt. opbygning. Forløbet kræver ud over rytme, motorik og hukommelse mod, samarbejde og kreativitet. Teori til eksamen: 9 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. Teori: Opvarmning/nedvarmning s. 71-72. Arbejdsspørgsmål er: * Hvor længe bør man varme op? * Med hvilken intensitet bør man varme op? * Hvordan påvirker opvarmning muskler, sener og ledbånd? * Hvordan påvirker opvarmning enzymaktiviteten i musklerne? * Hvad betyder det, at åndedrætssystemet og blodkredsløbet kommer i omdrejninger ved opvarmning? * Hvordan påvirker opvarmning psyken? Teori i praksis: Hvorfor varme op?, Selve musikken, Bevægelseskvaliteter, Programmets opbygning s. 1241-1247. Nøgleord er: * Specifik og almen opvarmning til musik * Takt og tælling * BPM * Bevægelseskvaliteter, herunder førte, markerede og svingende bevægelser * Sekvenser, herunder gang, løb, sving, hop og styrke * Progression i intensitet og sværhedsgrad * Totalbevægelser Forms: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNzhDRUlCWEw2WDhVWVRTRzRJMzhaSEZENS4u Supplerende: Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. Teori i praksis: Labans bevægelseslære s. 1262-1264, Hiphoppens s. 1331-1334. Udspil DGI magasinet nr. 7 september 2011: Vild med grænseløs dans s. 12-18. https://www.e-pages.dk/dgi/519/
Indhold	Kernestof: Microsoft Forms Husk at øve jer 2 min. hver dag på sving Husk at forberede jeres del af gruppearbejdet inden timen. Husk varmt tøj og computer. Vild med grænseløs dans Yubio; sider: 1331-1334 https://www.dropbox.com/s/o4sg0z60godj9ds/Yubio%20Idr%C3%A6t%20C%2BB%20%282018%29%20-%20Vesthimmerlands%20Gymnasium%20%26%20HF%20%282021%29.pdf?dl=0
Omfang	Estimeret: 22,00 moduler Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Praktisk: HVAD SKAL JEG KUNNE? - ud over gang-, sving-, styrke- og hoppeøvelser fra 1g tilegne mig basale grundtrin og udføre dem teknisk korrekt i små sammensatte koreografier inden for ballet, polka, tango, jive, funk og hip-hop. - høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag samt holde rytmen og koordinere bevægelser i takt til musikken - finde, optælle og analysere 4 selvvalgte musikstykker og herudfra sammensætte egne koreografier Teoretisk: HVAD SKAL JEG VIDE? - hvorfor og hvordan man varmer op - hvordan et alment, alsidigt opvarmningsprogram til musik opbygges og udføres
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 5	Volleyball og teamudvikling - EKSAMEN Praksis: Formålet med forløbet er at skabe bevægelse og spilleglæde i et til tider svært og stillestående spil. Der vil være en stærk kobling af teori og praksis, idet der fokuseres på kommunikation, holdånd og fight frem for teknisk svære spiløvelser. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik, og der arbejdes i faste team med selvvalgte trænere/assistenter ud fra logbog. Forløbsprøven tager udgangspunkt i en konkret drejebog, hvor beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et hold evalueres. Derudover en lille teoretisk prøve i idrætspsykologi samt evt. aflevering af endelig drejebog i eksamensgrupper. Teori til eksamen: 17 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. Teori: 5. Idrætspsykologi s. 130-143. Arbejdsspørgsmål er: * Hvad er formålet med teamarbejde? * Hvad betyder synergi-effekt? * Hvilken forskel er der på opgavekohæsion og social kohæsion? * Hvad betyder rolleklarhed? https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUOVBWVTlYTzZWSjZKWks3MFdPWFc0QktNVi4u Teori i praksis: 13.6 Teamudvikling s. 605-607. Nøgleord er: * Teamarbejde i faste team * Rolleklarhed * Kohæsionsanalyse * Målsætning * Kommunikation * Spændingsregulering Supplerende: Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. Teori: 10.2.1 Boldspilsfamilierne s. 438-440, 10.2.3 Læringstrinmodellen s. 443-444, 13.1 Volleyballs historie s. 572-575, 13.2 Regler, ide & organisering s. 575-581 Arbejdsspørgsmål er: * Hvad er de vigtigste regler i volleyball? * Hvilke boldspilsfamilier findes der? Hvilke ligheder, forskelle og kvaliteter har de forskellige boldspil, og hvilken boldspilsfamilie tilhører volleyball? * Hvordan vil du vurdere krav og udfordringer i volleyball ud fra læringstrinsmodellens parametre: observere, vurdere, beslutte og handle?
Indhold	Kernestof: Microsoft Forms Træner og assistent står for at planlægge timen i dag. Der er ingen kamp, men udelukkende teknisk træning. I slutningen af timen fastlægges teamets målsætning frem mod turneringen på fredag.
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden. - Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget. - Angreb hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd. - Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane. - Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen. - Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt. HVAD SKAL JEG VIDE? – Hvad de vigtigste regler i volleyball er. – Hvor volleyball er placeret inden for boldspilsfamilierne, og hvilke udfordringer der er indbygget i spillet. - Hvad idrætspsykologi handler om i relation til teamudvikling - Hvordan man inden for volleyball optimerer et team. Se arbejdsspøgsmål og nøgleord ovenfor) Sociale - HVAD SKAL JEG OPLEVE? - Styrket evne til kvalificeret samarbejde under træning og konkurrence, herunder at kommunikere og spændingsregulere - Bevidstgørelse af egen og andres rolle i en gruppe.
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde

Titel 6	Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN Praksis: Formålet med forløbet er at lære grundtrin og nogle variationer inden for både aerobic og step. For at kunne udføre disse trin skal I kunne koordinere ben- og armbevægelser, og I skal have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikkens tempo (120-140 BPM). Produktet er en fremvisning på ca. 10 min. bestående af 4 koreografier med tilhørende forskellige musikstykker. Koreografierne skal primært være low impact og foregå som step, dog skal én koreografi bestå af aerobic-trin, og én koreografi skal være high impact. Trinene koreograferes så vidt muligt efter blokmetoden. Der skal være progression i programmet med hensyn til intensitet/puls og sværhedsgrad. Koreografierne skal være varierede, og der skal benyttes korrekt teknik. Der lægges desuden vægt på ensartet, synkron udførelse i gruppen. Forløbet bygger på kap. 34 (s. 1360-1378) i Yubio. Teori til eksamen: 14 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. Teori: 1. Idræt og sundhed s. 13-15, 17(fig. 1.5), 28-34. Arbejdsspørgsmål er: * Hvilke forskellige "ansigter" har sundhedsbegrebet? * Hvad er sundhed ifølge WHO? * Hvilken betydning har KRAM-faktorerne overordnet for sundhed? * Hvor fysisk aktive er danske børn og unge, og hvad betyder det for deres sundhedstilstand? * Hvor fysisk aktive er danske voksne, og hvad betyder det for deres sundhedstilstand? * Hvad er Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger for fysisk aktivitet? * Hvilke effekter har fysisk aktivitet på vores sundhed? Teori i praksis: Kontinuerlig træning s. 1379-1381. Arbejdsspørgsmål er: * Er aerobic og step-aerobic kontinuerlig træning eller intervaltræning? * Hvad trænes, når man dyrker aerobic og step-aerobic, og hvorfor? * Hvad sker der med hjertet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning? * Hvilken tilpasning sker der i kredsløbet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning? * Hvordan påvirker aerob, kontinuerlig træning mængden af blod i kroppen, og hvilken betydning har det for respirationen? * Hvilke forbedringer sker der lokalt i musklerne som følge af aerob, kontinuerlig træning? * Forklar figur 34.6 (arbejdets tre faser) * Hvilke måleredskaber kan man bruge for at finde ud af, hvilken arbejdsintensitet der arbejdes med i aerobic/step-aerobic? * Hvilken intensitet skal man arbejde med for at opnå en reel konditionsforbedring i f.eks. aerobic/step-aerobic? https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNlg5UFc4VlRGTEc0R0JWR0I1WkhRVzZZNC4u
Indhold	Kernestof: Teoriopgaver - Aerobic og stepaerobic.docx Yubio; sider: 13-15, 28-34, 72-75, 195-198, 1379-1381 https://www.dropbox.com/s/o4sg0z60godj9ds/Yubio%20Idr%C3%A6t%20C%2BB%20%282018%29%20-%20Vesthimmerlands%20Gymnasium%20%26%20HF%20%282021%29.pdf?dl=0 Yubio - Kap. 2 - Menneskets fysiologi.docx
Omfang	Estimeret: 22,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Udføre forskellige trin i både aerobic og step-aerobic - Koordinere både arme og ben i takt til musikken (120-140 BPM) ved indlæring af nye serier - Demonstrere korrekt teknik og udtryk (hele foden på bænken, rank kropsholdning, stræk benenene, spænd i mave og ryg for at stabilisere, skuldre sænkede, skuldre/hals/nakke i neutral stilling, fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med) - Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk - Opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse HVAD SKAL JEG VIDE? Hvad sundhed er - Hvor sunde danskerne er - Hvilken betydning fysisk aktivitet har for sundhed - Hvad begreberne kontinuerlig træning, puls og Borgs skala dækker over, og hvordan disse begreber indgår i step-aerobic. Se uddybende arbejdsspørgsmål ovenfor.
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 7

Spil håndbold - et træningsprojekt - EKSAMEN

Praksis: Træningsprojektet strækker sig over ca. 8 uger. Der udføres først en bibtest, og efter 8 uger gennemføres bibtest igen. Fokus er kondition, kondital og aerob træning. I løbet af de 8 uger føres trænings-logbog som dokumentation. Aerob træning udføres dels i undervisningen i form af five-a-side-håndbold, dels som selvtræning. Du forventes altså at gennemføre en del af den aerobe træning ud over de planlagte håndboldlektioner i undervisningen. Der gives en individuel karakter for træningsprojektet ud fra følgende: 1. Fysisk form samt evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et individuelt, hensigtsmæssigt træningsprogram. 2. Ansvarlighed og vilje til at dokumentere egen træning i trænings-logbogen. 3. Evnen til at anvende korrekte faglige termer samt koble teoretisk viden til det praktiske træningsprogram. Træningsprojektet tager udgangspunkt i kap. 20 i Yubio, herunder motivation, målsætning og træningsplanlægning. Formålet med den praktiske håndbold-del er en grundlæggende indføring i de tekniske og taktiske aspekter af five-a-side-håndboldspillet, samt kendskab til reglerne. De første lektioner har primært fokus på tekniske aspekter, herunder boldføling, afleveringer og hopskud, mens de sidste lektioner primært har fokus på taktiske aspekter, herunder kontraspil, pres- og krydsspil. I alle lektioner er sammenspil og mange boldberøringer centrale pointer. Der afsluttes med forløbsprøven, som fremgår af Yubio kap. 17.

Teori til eksamen: 24 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B.

Teori s. 45-52,63-64,67-78,195-198.
Arbejdsspørgsmål er:
Kap. 2 – Menneskets fysiologi
2.1. Indledning
Hvorfra får vi ilt og næringsstoffer?
Hvad bruger vi ilt og næringsstoffer til?
2.2. Åndedræt og blodkredsløb
Hvordan trækker vi vejret?
Hvordan er lungerne opbygget?
Hvordan defineres lungeventilation (LV), og hvilke værdier ses i hvile og under arbejde?
Hvad sker der ved diffusion i lungerne?
Hvad er hæmoglobin? Hvor findes det, og hvilken funktion har det?
Hvad sker der, når iltet blod kommer ud til f.eks. muskelceller?
Hvordan er det lille og store kredsløb opbygget?
Hvad er forskellen på arterier og vener?
Hvordan defineres minutvolumen (MV), og hvilke værdier ses i hvile og under arbejde?
Hvad er maxpuls? Kan den trænes? Hvad afhænger den af?
Hvad tyder et fald i hvilepulsen på og hvorfor?
Hvor meget blod har vi kroppen, og hvad består det af?
Hvad er hæmatokritværdi?
Hvad ligger et normalt blodtryk på?
Hvordan reguleres vores åndedræt og blodkredsløb?
2.4.2 Dannelse af ATP i kroppen
Hvad bruger kroppen ATP til?
Hvordan genopbygges ATP og med hvilke forskellige hastigheder?
Hvad er fordele og ulemper ved aerob og anaerob energiomsætning?
Kap. 3 - Træningslære
3.1 Superkompensation
Hvad betyder superkompensation?
Hvor længe skal man restituere, og hvad afhænger restitutionsperioden af?
Hvad betyder overtræning?
Hvorfor kan det være en god idé at anvende splitprogrammer ved styrketræning?
Hvad er tommelfingerreglen for restitutionstiden, hvis man laver hård aerob træning?
Hvilken betydning ligger der i det amerikanske ordsprog “Use it or lose it”?
3.2 Arbejdets tre faser
Hvad hedder arbejdets tre forskellige faser under en løbetur?
Hvordan forklares de tre forskellige faser under et aerobt arbejde ved 6 min. løb med en hastighed på 12 km/t?
Hvilke forskelle vil en person i god og dårlig form opleve?
3.3 Opvarmning/nedvarmning
Hvor lang tid skal du varme op inden træning eller kamp?
Hvilke fordele er forbundet med at varme op, hvis du vil præstere godt, og hvorfor?
Hvad betyder nedvarmning?
3.4 Aerob træning
Hvad betyder det at være i god kondition?
Hvornår er den maksimale iltoptagelse et godt mål for ens præstationsevne, og hvornår er den ikke?
3.4.1 Kondital og udholdenhed
Hvordan defineres konditallet, og hvad fortæller det?
Hvorfor har gennemsnitskvinden et lavere kondital end gennemsnitsmanden?
Hvad er rekorden for kondital hos kvinder og mænd?
Hvad ligger et gennemsnitligt kondital på for piger og drenge i din alder?
Hvad er det kritiske kondital for kvinder og mænd?
Hvad betyder udholdenhed, og hvordan adskiller udholdenhed sig fra konditallet?
Hvorfor har specielt østafrikanere en god løbeøkonomi?
Hvad skal overordnet trænes, for at du øger din kondition (kondital og udholdenhed)?
3.4.2 Kontinuerlig træning
Hvad betyder kontinuerlig træning?
Hvilke effekter har kontinuerlig træning på kroppen?
Hvordan kan kontinuerlig træning udføres?
3.4.3 Intervaltræning
Hvordan adskiller intervaltræning sig fra kontinuerlig træning?
Hvordan kan intervaltræning udføres?
Hvilke effekter har intervaltræning på kroppen?
3.4.4 Mærkbare effekter
Hvordan påvirkes din puls, når du kommer i god form, og hvorfor?
3.5 Anaerob træning
Hvad er forskellen på anaerob effekt og anaerob kapacitet?
Hvilke effekter har anaerob træning på kroppen?

Supplerende:

Docx i Teams med titlen "Spil håndbold - et træningsprojekt" s. 1-2:  https://holdspil.ku.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/haandbold-organiseret-som-smaaspil-er-baade-sjovt-og-sundt/

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio idræt C + B. S. 716-723,745-747.

Teoriprøve i Forms: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUOUozS1RXR0dWWkRVMDRGSE83SFU0WEU5SS4u

Podcast: https://open.spotify.com/episode/5sQdsvjHlT0LUIotqJ9udo?si=9f874dfbb5154d5d