Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Vesthimmerlands Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Christopher Buur
|
Hold
|
2022 id/s (1s id, 2s id, 3s id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Opvarmningsprogram til musik
Intro til rytme, takt og tælling. Opvarmningsprincipper og eksemplarisk undervisning i de forskellige dele, der indgår i et alsidigt opvarmningsprogram til musik. Efterfølgende udarbejdelse af eget opvarmningsprogram.
Produktkrav: Der udarbejdes i grupper et opvarmningsprogram på ca. 15 min. Eleverne instruerer hinanden, og programmet skal være ledsaget af musik. Den dag, opvarmningen forestås, afleveres en skriftlig fremstilling af programmet. Her skal det fremgå, hvilken musik der anvendes, og med ord og tegninger hvilke øvelser, der er valgt.
Supplerende teori (kan inddrages til eksamen): C-det er idræt side 22-30. + yubio C+B side 72-73.
samt udleveret kompendium "opvarmnings teori"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - At eleverne:
- opnår forståelse for opvarmningens betydning for præstationsevnen.
- får kendskab til basal musikteori, herunder takt og tælling, og kan finde passende musik til de valgte øvelser.
- kan udarbejde et varieret opvarmningsprogram til musik og stå for en instruktion heraf.
- udvikler kropsbeherskelse og kropsbevidsthed, så opvarmningsøvelserne forevises korrekt.
- Sociale - At eleverne:
- er i stand til at samarbejde, så det indbyrdes gruppearbejde fungerer godt.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
2
|
kampsport
At eleverne
- får indsigt i de grundlæggende slag og spark i de to kampsporter.
- brug af de grundlæggende elementer i de to kampsporter, til konditions træning.
- en grundlæggende forståelse af forskelle på østlig og vestlig kampsportskultur
Koreograferede slag og spark sekvenser (taeguk) også til musik.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Flagfootball
Faglige Mål:
a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil
Kernestof:
- alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse.
- idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd.
Flagfootball forløbet gennemføres med specielt fokus på:
- Angrebsformationer
- Forsvarsformationer
- Faste løbemønstre - plays
- At kaste den amerikanske fodbold.
I teori er den grundlæggende historie og reglerne for flagfootball, samt grundlæggende taktik læst.
yobuio idræt side 683-703
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Intro til aktivitetsdag
Introduktion til disciplinerne, der vil konkurreres i til aktivitetsdagen, nemlig fodbold, volley, ultimate, floorball, stafet og rostafet. Eleverne vil få en kort introduktion til alle discipliner, og vil afslutte forløbet med at lave en holdopdeling og vælge hvilke aktiviteter de vil deltage i til aktivitetsdagen.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Volleyball intro
Teknisk træning: Teknisk og taktisk træning med udgangspunkt i elevernes forudsætninger: Boldtilvænning (små øvelser og spil), basisteknik (serv, fingerslag, baggerslag) ud fra en progressiv og trinvis indlæringsmodel samt spilrelevante øvelser, tilpassede spil og gradvis fokus på det færdige spil, regelkendskab og det legende element. Teamarbejde / -træning i gruppeudvikling.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - At eleverne
- udvikler teknisk og taktisk forståelse for volleyball.
- arbejder med personlig forbedring af tekniske elementer, herunder slag og serv.
- opnår indsigt i og erfaring med gruppeudvikling, styrker deres evner til kvalificeret samarbejde og bliver bevidstgjort om egen rolle over for en gruppe.
- er i stand til at samarbejde i træning og konkurrence. Herunder at analysere, evaluere og udvikle relevante øvelser.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN
Praksis: Formålet med forløbet er at lære grundtrin og nogle variationer inden for både aerobic og step. For at kunne udføre disse trin skal I kunne koordinere ben- og armbevægelser, og I skal have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikkens tempo (120-140 BPM). Produktet er en fremvisning på ca. 10 min. bestående af 4 koreografier med tilhørende forskellige musikstykker. Koreografierne skal primært være low impact og foregå som step, dog skal én koreografi bestå af aerobic-trin, og én koreografi skal være high impact. Trinene koreograferes så vidt muligt efter blokmetoden. Der skal være progression i programmet med hensyn til intensitet/puls og sværhedsgrad. Koreografierne skal være varierede, og der skal benyttes korrekt teknik. Der lægges desuden vægt på ensartet, synkron udførelse i gruppen. Forløbet bygger på kap. 34 (s. 1234-1247) i Yubio.
Teori til eksamen: 14 s.
Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2020): Yubio idræt C + B.
Teori: 1. Idræt og sundhed s. 13-15,17(fig. 1.5),28-34. Arbejdsspørgsmål er:
* Hvilke forskellige "ansigter" har sundhedsbegrebet?
* Hvad er sundhed ifølge WHO?
* Hvilken betydning har KRAM-faktorerne overordnet for sundhed?
* Hvor fysisk aktive er danske børn og unge, og hvad betyder det for deres sundhedstilstand?
* Hvor fysisk aktive er danske voksne, og hvad betyder det for deres sundhedstilstand?
* Hvad er Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger for fysisk aktivitet?
* Hvilke effekter har fysisk aktivitet på vores sundhed?
Teori i praksis: Kontinuerlig træning s. 1253-1255. Arbejdsspørgsmål er:
* Er aerobic og step-aerobic kontinuerlig træning eller intervaltræning?
* Hvad trænes, når man dyrker aerobic og step-aerobic, og hvorfor?
* Hvad sker der med hjertet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning?
* Hvilken tilpasning sker der i kredsløbet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning?
* Hvordan påvirker aerob, kontinuerlig træning mængden af blod i kroppen, og hvilken betydning har det for respirationen?
* Hvilke forbedringer sker der lokalt i musklerne som følge af aerob, kontinuerlig træning?
* Forklar figur 34.6 (arbejdets tre faser)
* Hvilke måleredskaber kan man bruge for at finde ud af, hvilken arbejdsintensitet der arbejdes med i aerobic/step-aerobic?
* Hvilken intensitet skal man arbejde med for at opnå en reel konditionsforbedring i f.eks. aerobic/step-aerobic?
https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNlg5UFc4VlRGTEc0R0JWR0I1WkhRVzZZNC4u
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Udføre forskellige trin i både aerobic og step-aerobic - Koordinere både arme og ben i takt til musikken (120-140 BPM) ved indlæring af nye serier - Demonstrere korrekt teknik og udtryk (hele foden på bænken, rank kropsholdning, stræk benenene, spænd i mave og ryg for at stabilisere, skuldre sænkede, skuldre/hals/nakke i neutral stilling, fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med) - Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk - Opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse HVAD SKAL JEG VIDE? Hvad sundhed er - Hvor sunde danskerne er - Hvilken betydning fysisk aktivitet har for sundhed - Hvad begreberne kontinuerlig træning, puls og Borgs skala dækker over, og hvordan disse begreber indgår i step-aerobic. Se uddybende arbejdsspørgsmål ovenfor.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
7
|
pickle ball
Praksis:
Holde bolden i gang i luften med forhånd og baghånd, serv (kort / lang), forhåndsslag, baghåndsslag, lob, bryde ind mens bolden er i luften, smash, stopbolde, basal regelkendskab til single og double, kombinationsøvelser, det færdige spil
- Beherske idrætslige kompetencer inden for Pickleball
- Opnå kropsbevidsthed og spilforståelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Genopfriskning flagfootball
Genopfiskning af forløbet fra 1.g
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Intro til aktivitetsdag
Introduktion til disciplinerne, der vil konkurreres i til aktivitetsdagen, nemlig fodbold, volley, ultimate, floorball, og Pong. Eleverne vil få en kort introduktion til alle discipliner, og vil afslutte forløbet med at lave en holdopdeling og vælge hvilke aktiviteter de vil deltage i til aktivitetsdagen.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Grundtræning: Træningsprojekt (Eksamens forløb)
Grundtræning: Træning projekt
Dette forløb er sammen med grundtræning cirkeltræning og grundtræning stepaerobic og aerobic et eksamens forløb i klassiske og nye idrætter.
Projektet blev rent aerobt og startede og sluttede med en biptet.
Faglige mål.
- opnå kendskab til egen fysiske kapacitet ved hjælp at hastigheder, puls, borgs skala
- opstille distancemål og udregne gennemsnitshastighed for at opnå dette.
- gennemføre forskellige typer af interval træning.
- planlægge og gennemføre egen løbetræning.
teori
- Yubio s.730-742
Forløbet evalueres med bip test og 2-3 sider skriftligt produkt
læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal:
̶ gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
̶ opnå kropsbevidsthed
̶ udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant
fysiologisk teori
̶ demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
̶ grundlæggende principper for træning
̶ basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil
og idrætsvaner
̶ de for undervisningen relevante digitale redskaber
Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi.
Da stomp og trænings projektet er kørt paralelt, skal i huske at den teori der står både dækker træning og stomp, men i skal selvfølgelig kun inddrage den der hører til det relevante emne.
Forløbet er eksamens forløb i klassiske og nye idrætter, sammen med opvarmning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Stomp (eksamens forløb)
Stomp (eksamensforløb i Koreograferede og frie bevægelser)
Eleverne skal med udgangspunkt i Rudolph Labans bevægelsesteori udforme, udføre og analysere en stompsekvens.
Stompen udføres og optages hvorefter der laves en teoretisk funderet analyse med blik på anvendelsen af Labans bevægelsesteori.
Vi har arbejdet med stomp med kroppen som instrument
Vi har der udover arbejdet med bolde, stave og aviser, som eksempler på redskaber der kan inddrages i en stomp.
Herunder skal eleverne:
– udvikle kropsbevidsthed
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer for at opnå forståelse for såvel egne som andres roller.
– kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– vise alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse, samtidig med at der fokuseres på samarbejde.
Materiale:
Vinter, Marianne "med kroppen som materiale" s.36-61 (Laban kompendiet)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
floorball (eksamens forløb)
Floorball.
Eksamens forløb i boldspil
I floorball-delen af forløbet fokuseres der på de grundlæggende tekniske elementer så som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækskud, samt centrale taktiske boldspilselementer som spilbarhed, placeringsevne m/u bold og overlap.
Rent teoretisk er de mest basale floorballregler i fokus, og hvordan denne kan optimeres gennem floorball som et konditionsfremmende intervalspil. Hertil kommer en kort perspektivering til floorballs sundhedsfremmende potentiale.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Aflevering til makker 5-10 meter væk
- Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden
- Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud hvor bolden løftes fra jorden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55777535981",
"T": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55777535981",
"H": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55777535981"
}