Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nis Breinholt Stærke
Hold 2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Heksejagt i renæssancen
Titel 3 Den Danske Revolution - DHO
Titel 4 Folkedrabet i Rwanda
Titel 5 Israel Palæstina
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Konspirationsteorier
Titel 8 Kold Krig og ideologiernes kamp
Titel 9 Imperier
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Heksejagt i renæssancen

Forløbet tager sit udspring i renæssancens opblomstring af kultur, kunst, økonomi og ikke mindst nye ideer, samt hvorledes samfundets strukturerer bliver ændret herved. På baggrund af dette slåes ned på reformationen som et produkt af strømningerne i renæssancen, navnlig humanismen.
Som afslutning på forløbet zoomes der ind på heksejagten som et produkt af tidens idestrømninger og det tætte samfund som disse omvæltninger skulle finde indpas i. Samfund der i de protestantiske egne, ikke ringe grad, havde behov for syndebukke for at gøre op med egen mangelfuldhed, afmagt og fortabelsesfrygt grundet de nye religiøse ideer der stillede den enkelte ansvarlig for sine handlinger, uden yderligere mulighed for syndsforladelse. Disse syndebukke blev de fattige og udstødte samt "kloge" koner der skulle finde til dagen og vejen i et samfund hvor ens plads vardefineret af stand og tilhørsforhold. I de katolske egne var hekseforfølgelsen imidlertid en anden, her herskede inkvisitionen.

Kilder
Kilde: 38 Tre hekseprocesser”, Satans store port, s. 103-111
”Kilder til og om tortur” i Heksens historie s. 71-78
Kilde 1: Om menneskets værdighed, s.173-174 i Fokus 1
Kilde 3: Poul Helgesen angriber reformationsbevægelsen s. 207-209 i Fokus 1

Materialer
Fokus 1: s. 156-172 (Renæssancen)
Fokus 1: s. 185-204 (Reformationen)
Heksens historie s. 12-25
https://www.information.dk/kultur/2015/03/moderne-heksejagter


Film:
Heksejagt: Fjenden i blandt os
Heksejagt: Besat af djævlen
Heksejagt: Forfulgt af folket
Store danske Videnskabsfolk - Tycho Brahe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den Danske Revolution - DHO

Forløbet fungerer som optakt til DHO skrivningen. Der er derfor primært lagt vægt på fremstillingslæsning, notetagning og forståelse, for at eleverne så herefter selvstændigt har mulighed for at inddrage kilder der er relevante for deres respektive opgaveformuleringer i DHO-regi.

Forløbet omhandler det danske samfunds omvæltning fra begyndelsen af 1800tallet, hvor enevælden bliver rystet af liberale tanker, revolutioner og en spirende nationalisme der står i kontrast til helstatsriget under den enevældige konge. Der er fokus på nationalisme som en drivkraft i denne proces, samt hvorledes det er medvirkende til at polarisere helstaten i tysk og dansksindede lejre. Det er belyst hvordan polariseringen fører til den første slesvigske krig (treårskrigen), samt hvordan konflikten samt dens løsning også skal ses som en del af et større internationalt spil , hvor de europæiske stormagter spiller en væsentlig rolle som reaktionære kræfter. Desuden er det belyst hvorledes de liberale tendenser i perioden smelter sammen med nationalismen og fører til vedtagelsen af den danske grundlov. Slutteligt er der fokus på hvorledes polariseringen imellem dansk og tysk fører til yderligere ufred i takt med at der forsøges en fordanskningsproces af borgerne i Slesvig, samt ved dennes fejlslagenhed og efterfølgende forsøg på at lave en fællesforfatning for Slesvig og DK der bliver brudt med den aftale som lå som fredsbaggrund fra den første krig, bevirkende at krigen i 1864 bryder ud.
Ydermere er der fokus på hvorledes stændersamfundet gradvist bliver udfordret af at bonde og borgerstandene bliver politisk og økonomisk mere selvbevidste i løbet af perioden. med diverse revisioner af grundloven som følge.

læst materiale:
Den Danske Revolution 1830-1866 af Olaf Sønderberg. s. 7-74

Læste kilder:
Orla Lehmanns tale til bønderne på Falster den 30. januar 1841 s. 91-92

Sete Film:
Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid  https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571

Opgaveformuleringer som eleverne har kunne vælge imellem:

opgave 1: Nationalisme

Opgaveformulering:

Redegørende del:
Redegør for den nationalisme, der spirede i Danmark før 1864.
Analyserende del:
Analyser udvalgte værker fra den danskfaglige materialebank, som viser den nationalromantiske strømning.
Diskuterende del:
Lav en sammenligning af hvordan fædrelandsdigte fremstilles i 1800-tallet, og hvad det fortæller om nationalismen i perioden. Anvend både danskfaglige og historiefaglige begreber.
Perspektiver evt. til udvalgte værker fra nyere tid.


Historiefaglig materialebank:

Forslag til fremstillinger: (der er mange flere inde på Danmarkshistorien.dk)
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalliberalisme/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationsopfattelser-i-1840erne/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalisme/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-sprog-og-kulturpolitik-i-slesvig-1850-1864/

Desuden kan i anvende kompendiet fra undervisningen, samt grundbogen til Danmarkshistorien.

Forslag til Kilder: (der er mange flere inde på Danmarkshistorien.dk)
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/resolutionerne-vedtaget-paa-casinomoedet-20-marts-1848/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/



Opgave 2: 1864

Opgaveformulering:
Redegørende del:
Redegør for krigens forløb i 1864.
Analyserende del:
Analyser uddraget (afsnit 7, min. 15.08-20.15) fra Ole Bornedals tv-serie ”1864” samt et selvvalgt uddrag (et sted mellem 20.16 og 46.30), hvor du karakteriserer fremstillingen af krigen, herunder brugen af filmiske virkemidler og fakta- og fiktionskoder.
Diskuterende del:
Lav en sammenligning af historiske kilder med Bornedals fortolkning af stormen på Dybbøl (afsnit 7, min 15.08-46.30). Her skal du forklare ligheder og forskelle.


Historiefaglige materialebank:
Til redegørelsen:
Forslag til fremstillinger: (der er mange flere inde på Danmarkshistorien.dk)
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864-2/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-ved-dybboel-18-april-1864/

Brug desuden kompendiet fra undervisningen samt ”Grundbog til Danmarkshistorien”

Forslag til kilder: (der er mange flere inde på Danmarkshistorien.dk)
”WIENERTRAKTATEN”
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/wienertraktaten-1864/
”KRIGSMINISTERIETS INSTRUKS TIL GENERAL DE MEZA 13 JANUAR 1864”
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigsministeriets-instruks-til-general-de-meza-13-januar-1864/


Forslag til kilder til diskussionen: (dette er en samling af soldaterberetninger)
”KUGLERNE STOD SOM EN HAGLBYGE OMKRING FØDDERNE PÅ MIG”
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=1975&breadcrumbs=YTozOntpOjA7czo0OiIxNzk0IjtpOjE7czo0OiIxOTAyIjtpOjI7czo0OiIxOTc1Ijt9
”VI SPISTE FLÆSK OG KARTOFLER, DA KUGLERNE BEGYNDTE AT FALDE”
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=1976&breadcrumbs=YTozOntpOjA7czo0OiIxNzk0IjtpOjE7czo0OiIxOTAyIjtpOjI7czo0OiIxOTc2Ijt9
”HAN REV KOKARDEN AF – DEN FORRÆDER!”
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=1974&breadcrumbs=YTozOntpOjA7czo0OiIxNzk0IjtpOjE7czo0OiIxOTAyIjtpOjI7czo0OiIxOTc0Ijt9
”EN HVID MASSE PÅ KORTE, SORTE BEN KOM HURTIGT IMOD OS”
https://1864.dk/arkivet/?obj_id=1957&breadcrumbs=YTozOntpOjA7czo0OiIxNzk0IjtpOjE7czo0OiIxOTAyIjtpOjI7czo0OiIxOTU3Ijt9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet tager udgangspunkt i en beskrivelse af hvad et folkedrab er, samt hvorledes begrebet blev til. Herefter fokuserede forløbet på Rwandas tidlige historie samt oprindelige folk, og i særdeleshed hvorledes disse grupperinger blev anvendt af de europæiske kolonimagter.
Efter Belgiens selvstændighed og overgang til en hutu-styret parlamentarisk stat følges udviklingen under skiftende hutu-regeringer, frem til folkedrabets begyndelse. Der er i denne periode også berørt den usikre situation i de omkringliggende lande, med store flygtningestrømme samt en generel nedadgående økonomi frem imod 1993.
slutteligt har der været fokus på FN og den øvrige omverden der svigtede i at gribe ind i tide, samt baggrundene herfor.

Som teori til forståelse for folkedrab generelt er gennemgået Stantons 10 stadier af folkedrab.

Læst til forløbet.

Folkedrabet i Rwanda
kapitel 1,3,4,5,7 + s.118-123 (Stantons 10 stadier)

Kilder:
Uddrag af FN's Folkedrabskonvention (1948)
Uddrag af leksikonartikel om Afrika fra 1893
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-10/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-13/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-32/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-23/
https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/unresponse.html


Film: Sometimes in April
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel Palæstina

Forløbet tager et flygtigt udgangspunkt i den præsente optrapning af konflikten der indtraf d. 7 oktober 2023. Herefter spolede vi tilbage til zionismen som grundide, samt den gradvise tilblivelse af den jødiske stat i Palæstina. Forløbet følger udviklingen frem til seksdageskrigens afslutning.

Som introduktion er læst:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-12-snyd-og-bedrag-gjorde-massakre-i-israel-mulig-fortaeller-smilende-hamas-leder-paa-russisk-tv

Der er læst følgende sider i bogen "Israel - En stat i Mellemøsten":
Kapitel 1 Introduktion: s. 9-14
Kapitel 2 Første verdenskrig: s.17-27
Kapitel 3 Mandatperioden: s. 31-42
Kapitel 4 Anden verdenskrig og Israels oprettelse: s. 45-56
Kapitel 5 Det nye Mellemøsten: s. 61-71
Kapitel 6 Den arabisk-israelske konflikt optrappes: s. 75-84
Kapitel 7 Seksdageskrigen s. 87-90


Der er læst følgende kilder i samme bog:
Kilde 1: Uddrag fra Theodor Herzls "den jødiske stat", 1896 s. 15-16
Kilde 3: Hussein McMahon-brevvekslingen 1915-1916 s. 28-29
Kilde 6: Albert Einsteins syn på jødernes situation, 1938 s. 44
Kilde 8: Den arabiske ligas erklæring, 15. maj 1948 s. 59-60
Kilde 10: Den Israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955 s. 73
Kilde 11: Herbert Pundiks erindringer, 2005 s. 85
Kilde 13: Stabschef Yitzhak Rabin om seksdageskrigen, 28. juni 1967 s. 98


Der er set følgende film:
Zionisterne - Danmark ifølge Bubber (CFU)
https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs&t=602s&ab_channel=P3Essensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Holocaust

Forløb der behandler det jødiske folkemord under nazisternes Ttyskland. Der tages udgangspunkt i folkemordets ideologiske baggrund, nazisternes kommende til magten samt den stigende diskrimination imod det jødiske mindretal i Tyskland frem til krigens udbrud. Der behandles ligeledes den menneskesyn der lå bagved konceptet eutanasi, og der er blevet lagt vægt på hvorledes denne tilgang til medlidenhedsdrab blev adopteret i forbindelse med udryddelsen af jøder.
Der er ligeledes blevet behandlet hvorledes at jødeudryddelserne konkret blev foretaget, herunder overgangen fra koncentrationslejre til udryddelseslejre, de nazistiske indsatsgrupper under sovjetoffensiven samt deportationen og ghettosammenstuvningen af de jødiske borgere i Østeuropa.

Forløbet er desuden struktureret om Gregory stantons 10 faser der er blevet italesat og efterprøvet i løbet af forløbet.


Historiske fremstillinger i bogen "Holocaust"
- Kapitel 1: Hvad betyder Holocaust?
- Kapitel 2: Nazisternes raceideologi
- Kapitel 3: Nazipartiet - Fra lokal kuriositet til europæisk magtfaktor
- Kapitel 4: Antijødisk lovgivning i 1930'erne
- Kapitel 6: Eutanasi
- Kapitel 8: Koncentrationslejre
- Kapitel 10: Ghettoer
- Kapitel 11: Deportationer
- Kapitel 12: Indsatsgrupperne
- Kapitel 13: Udryddelseslejrene

Teori: https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier

KIldetekster: (givet til dem i sæt, alle findes på bogens hjemmeside)
Bilag 1: Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten - 'Rigsdagsbrandforordningen' af 28. februar 1933:
Bilag 2: Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære af 15. september 1935:
Bilag 3: Referat fra mødet mellem tyske borgmestre og Victor Brack
Bilag 4: Brev fra Rheinhard Heydrich ang. det jødiske spørgsmål i erobrede områder, 21. september 1939
Bilag 5: Uddrag af Tale af Mordechai Chaim Rumkowski, leder af jøderådet i Lodz, 17. januar 1942
Bilag 6: Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Konspirationsteorier

Forløbet er sammensat som et tematisk forløb omhandlende konspirationsteorier. Forløbet har ved hjælp af nedslag i konkrete cases til formål at få eleverne til at kunne identificere hvilke bevæggrunde (konflikter, konfliktforestillinger og politiske motiver) der ligger til grund for de respektive konspirationsteorier. Der har desuden været fokus på hvilken fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventninger der kommer til udtryk i de gennemgåede cases, herunder hvorledes dette udmønter sig i form af konkret historiebrug og misbrug. Ydermere har forløbet lagt op til en teoriinformeret diskussion af konspirationsteoriers potentielle skadevirkning på et demokratisk samfund.

Hvem stod bag:
s. 24-27: Hvad er en konspirationsteori?
s. 32: omfortolkning af fortiden
s. 36-41: hvordan kan man afklare om noget er en konspirationsteori?
Herunder Occams Ragekniv + konspirationsteoriernes argumentation

Teoritekster
s. 80- 84: Teoritekst 10: Misbrug af fortid
s. 89-91: Teoritekst 12: Maria Brockhoff – Konflikter og konspirationer
s. 86-88: Teoritekst 11: Dan H. Andersen: Selskaber og sammensværgelser
s. 108-109: Teoritekst 17: Jack Z. Bratich: Konspirationspanik
s. 51-52: teoritekst 1: David Aaronvitch: grunde til konspirationsteoriernes opståen og udbredelse

Cases
Case fra underviserens facebook “Corona er iscenesat af magthaverne for at indskrænke borgernes frihed” (som Word-doc på Lectio)
s. 124-127: Case 1: Sergei Nilus: Zions Vises Protokoller
s. 139: Eurabia (præsentation af konspirationsteorien)
s. 152-155: case 8: Anders Bering Berwick: 2083 – En europæisk frihedserklæring. (et eksempel på Eurabia konspirationen)
s. 171-176: Case 12: Mathias Ertmar Mencke: Nyt Parti: Hilary Clinton er Pædofil og Dan Jørgensen er sadomasochist


Film
Anti-semitisme i det 21 århundrede (min. 7.20-14-10) (CFU)

Forløbsbeskrivelsen er vejledende og kan ændre sig i løbet af undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kold Krig og ideologiernes kamp

Forløbet har til hensigt at give en forståelse for de ideologiske kampe og internationale spændinger der lå til grund for Den kolde krigs opblomstring i tiden efter anden verdenskrig. Denne udvikling kædes i sidste del af forløbet sammen med den præsente konflikt i Ukraine.

Forløbet starter derfor med Jaltakonferencens og Potsdammkonferencens opdeling af Europa. Herefter følger forløbet konfliktens op og nedtrapning med visse væsentlige spring (grundet tidsbegrænsning).

Desuden har vi i forbindelse med forløbet væres på Ekskursion til Regan Vest, hvorfor anlægget samt museet også indgår som en behandlet "kilde"

Følgende er læst:

"Den Kolde Krig" - Kai Otto v. Berner:
Kapitel 2: s. 17-24 (Optakten til den kolde krig)
Kapitel 3: s. 31-43 (Fronterne fryser fast)
Kapitel 4: s. 49-58 (Afspænding og nye Kriser)
Kapitel 5: s. 63-71 (Ny Krise i Berlin. DDR opfører Muren)
Kapitel 8: s. 107-114 ( Afspænding)
Kapitel 10: s. 133-143 (Konfrontation og stjernekrig. Højeste alarmberedskab)
Kapitel 11: s. 149-158 (Murens fald)

"På sporet af den kolde krig" - Mathias Strand
Kapitel 8: s. 100-106 (En ny orden i Europa)
Kapitel 9: s. 112-119 (Den kolde krigs genkomst)


Kilder:
"Den Kolde Krig" Kai Otto v. Berner:
tekst 1: Brev fra Rosevelt til Stalin om Polen
tekst 6: CIA-rapport om Berlin
tekst 7: Referat af Stalins møde med DDR's ledere, april 1952
tekst 14: Erklæring fra USA's Nationale sikkerhedsråd, 18/7 1956
tekst 15: Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustsjov om Berlin
tekst 16: Brev fra Ulbricht til Khrustsjov om Berlin
tekst 17: Svar fra Khrustsjov til Ulbricht
tekst 32: Brev fra partisekretær Bresjnev til præsident Nixon

"På sporet af den kolde krig" - Mathias Strand:
kilde 2: Kohl om genforeningen, 2009


Vladimir Putins Tale d. 22 feb 2022:
https://www.weekendavisen.dk/2022-8/samfund/formaalet-er-at-beskytte-mennesker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Imperier

Forløbet er struktureret som et tematisk forløb der beskæftiger sig med komparative karakteristika ved imperier igennem tiden. For at eksemplificere dette har forløbet slået ned i Romerriget og Osmannerriget samt slutteligt perspektiveringer og diskussioner om nutidens globale imperialistiske situation.

Der er lagt særlig vægt på Romerriget i den forstand at  der har været et særligt fokus på de to andre imperiers historiebevidsthed i forhold til at løfte en imperial arv fra Rom.

De enkelte imperier er blevet gennemgået relativt flygtigt og den egentlige vægt i forløbet er blevet lagt på at opbygge et teori og begrebsapparat til at tale komparativt om emnet.

Materialet der er læst er som følger:
Imperier fra Oldtid til Nutid

Kapitel 1: Imperier - En global historie fra oldtid til nutid. s. 9-32
Kapitel 2: Romerriget s. 37-58
Kapitel 3: Middelhavs-områdets muslimske imperier s. 63-86
Kapitel 6: Imperier i dag? s. 241-257

Følgende kilder er læst:
1.1. Vergil, Æneiden
1.2. Timurs Betragtninger og Forskrifter
2.1: Augustus Res Gestae
2.2 Plinus' breve, bog X, 52
2.3 Ny testamente: Lukasevangeliet og matthæusevangeliet
2.4 Tacitus, Historier IV kap, 74



Følgende materialer må anvendes til den mundtlige eksamen:
https://ordnet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer