Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Vesthimmerlands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jeff Klintø
|
|
Hold
|
2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetiden borgene og kongemagtens etablering.
Vikingetiden.
Forløbet har haft fokus på etableringen af den danske kongemagt og overgangen til kristendommen. Teorierne omkring ringborgene har spillet en central rolle i denne forbindelse. Vikingetidens betydning i dag er også berørt.
Jensen Jacob. Danmark i Europa. Systime 2021.
Danmarks tilblivelse tiden før 1050. 9-35.
Godfred(død 810) og Karl d. Store.( ca. 747 til 814)
Højfeldt Borg. Frederikke. Vidste du, at kongerækkens første konge ikke var den første? Her er 6 andre, der måske kunne stå før. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vidste-du-kongeraekkens-foerste-konge-ikke-var-den-foerste-her-er-6-andre
Materialet til ringborgene-kompendium.
Olaf Olsen teori 1980: Olaf Olsen. Tanker i tusindåret. Skalk december 1980
Poul Nørlunds teori fra 1948: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 126-128. i uddrag.
Olauf Olsens teori 1962: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979. s. 129-140 (i uddrag)
Tage E. Christiansen teori 1970: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 140-148. i uddrag.
Tage E Christiansen teori 1982: Tage E Christiansen. Trelleborgs Alder. Arkæologisk Datering. Aarbøger Nordisk Oldkyndighed og Historie 1982. KBH. 1984 i uddrag.
Ælnod: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979.
Saxo: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 125.
Uddrag af den angelsaksiske krønike, i Vikingerne i England, udg. af The Anglo-Danish Viking Project 1981. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-980-1066/?pdf=1&cHash=19dd57df7b965e51691373a3ff9f7e6a
Adam af Bremen om Sven Tveskægs oprør: Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal1965. s. 63-64
Widukinds Sachserkrønike: Kong Henriks Tog mod Chnuba. Hans Død 2. Juli 936. I.P Jacobsen. Kbh: 1910 s.60-61.
Tietmar af Merseburg. Om danernes "mark" ca. 975. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 51.
Thietmar af Merseburg: Om et dansk oprør 983. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 52
Bischofs Bernward von Hildesheim: Et hedensk tilbagefald ca. 1000. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 68
Sindbæk Søren M: Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær. https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/harald-blaatands-ringborge-skulle-modstaa-vikingeangreb-og-sikre-kongen-en-mobil-haer
Charlotte Price Persson. Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer. 30 maj 2016. https://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingeborg-ved-koege-mystificerer-arkaeologer
Christensen, Else. Blåtand snød danerne ind i kristendommen. Historie : helt tæt på historiens største dramaer. 2022, nr. 3 18-25
Varberg Jeanette: Viking. Ran ild og sværd. Gyldendal 2019
Svend Tveskæg og tørsten efter sølv. s. 447-45, 475-488 i uddrag.
Asfrid og erobringen af Hedeby s. 339-340, 417-421 i uddrag.
Red. Mads Blom . m.fl. Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet. 2013. s.
Mette Boritz: Vikingerne Lever. S. 104-111.
Video.
Gåden om Danmarks første konge. DR 1-5
Historier om Danmark. Vikingetiden. https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark
Faglige mål:
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelse.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Krigen 1864
Krigen 1864.
Omfang 153.
Forløbet har haft fokus på årsagerne til krigen i 1864. Krigens forløb hvor hver enkelt elev har fulgt og skrevet en opgave om en udvalgt soldats oplevelser under krigen. Årsagerne til at krigen endte med dansk nederlag, og hvilke konsekvenser det fik efterfølgende for dansk udenrigspolitik.
Klintø Jeff og Severin Morten. 1864 Frydenlund under udgivelse.
Find din egen soldat. S. 7-21
Slesvig stridens kerne. S. 31-52.
Krigen vundet freden tabt. S. 64-172
Individuel kildearbejde med egen soldat.
Jesper Rasmussen. IP bogen. Columbus 2023.
Hvad har historisk set kendetegnet dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik? s. 225-236
Mathias Strand. På sporet af den kolde krig. Praxis 2024
Danmark og den kolde krig. s. 128-135
Lars Andersen m.fl. Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2008.
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003). s. 158-159(kopi)
Walter Boss. Nationalisme krig og demokrati.
Casinomødets resolutioner af 20. marts 1848. s. 65. (kopi)
Olaf Søndberg. Den Danske Revolution. Systime 1999.
Forhandlinger om November forfatningen. Statsrådsmødet den 18. November
1863 på Christiansborg. s. 138-39 (kopi)
Olaf Sønderberg Den danske revolution 1830-1866. Systime 2004
Fyns Stiftstidende, fredag den 12. februar 1864. s. 149-150(kopi)
“Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Dannevirke” Niels, Simonsen,1864. https://politiken.dk/kultur/kunst/art5563619/1864-i-kunsten-Fra-militære-nederlag-til-kunstneriske-sejre. (kopi)
Hvem var skyld i nederlaget i 1864?
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/hvem-var-skyld-i-nederlaget-i-1864 (kopi)
Menig A. Schultes beretning om overgangen til Als. (kopi)
Faglige mål.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Folkedrabet i Rwanda
Folkemordet i Rwanda.
Fokus i forløbet har været imperialismen og dens betydning for folkemordet. Folkemordets organisering og den manglende indgriben fra omverden har også været behandlet. Afslutningsvis har konsekvenserne af drabene og eftertidens forsoningsanstrengelser være i fokus.
Antal sider: 83
Adriansen Inger. Fra oplysningstidtil Europæisk Integration. Fokus 2 Gyldendal 2016.
Imperialismen. S. 197—20
Afrika og imperialismen som europæisk rivalisering. S. 206—210
Sammenfatning s. 214.
Morten Severin. Folkemordet i Rwanda. Frydenlund 2021.
Folkedrab-hvad er det. s. 13-22
Rwanda før folkedrabet. S. 38-48
Fra selvstændighed til folkedrab. S. 48-57
Rwanda under folkedrabet. S. 64-77
Omverden, der svigtede. 77-86
Juridiske og militært efterspil samt de internationale konsekvenser. S. 96-106
Forsoning s. 106-114
Den etniske fordeling af hutuer og tutsier i de rwandiske gymnasier. Kilde: Freedmann m.fl. 2006
Hutuernes ti bud (1990) http://www.trumanwebdesign.com/~catalina/commandments.htm
Vidneforklaring fra Valentine Irbagiza, overlevende fra folkedrabet i Rwanda. http://www.nurc.gov.rw/fileadmin/Documents/Others/History_of_Rwanda.pdf
Overvejelser omkring massedrabene og morderne fra en overlevende. http://www.nurc.gov.rw/fileadmin/Documents/Others/History_of_Rwanda.pdf
Uddrag fra tegneserie-undervisningsmateriale til det rwandiske skolevæsen omkring folkedrabet og tiden efter. https://www.un.org/en/preventgenocide/rwanda/historical-background.shtml
Uddrag af Clintons tale d. 25/5-1994 til flådeakademiet. https://clintonwhitehouse6.archives.gov/1994/05/1994-05-25-presidents-naval-academy-commencement-speech.html
Uddrag af Clintons tale d. 25/3-1998 i Kigali Lufthavn. https://www.cbsnews.com/news/text-of-clintons-rwanda-speech/
Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Faglige mål.
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Modstandsbevægelsen.
Modstandsbevægelsen.
Antal sider: 75
Fokus i forløbet har været den danske besættelse og den samarbejdspolitik der fulgte. Den voksende modstand der førte til samarbejdets sammenbrud i august 1943, og de dilemmaer der var forbundet med at føre en aktiv modstandskamp. Herunder specielt problematikken omkring stikkerlikvideringerne.
Jakob Sørensen: Modstandsbevægelsen. Systime. 2019
Danmark besat -et overblik. S. 23-36
Sommeren 1945 og frem -illegalisering af de danske kommunister. S. 51-58
Organisering, rekruttering og hjælp udefra. S. 65-74
Likvidering og jernbanesabotage. S. 107-118
Bekæmpelse af modstanden. S. 131-141.
Det lange forår før freden. S. 147-157
Befrielse og opgør – og betydning. S. 163-173.
Bent Faurschou Hviids ("Flammen") rapport om likvideringen af Tage Lerche. S. 118
Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske" – En beretning fra Gunnar Dyrberg.s 121
Oprop Til Danmarks Soldater og Danmarks folk.
Erik Høgh-Sørensen, ”Debat om stikkerlikvideringer er forfejlet”, Berlingske Tidende 05.05.2001: https://www.berlingske.dk/samfund/debat-om-stikkerlikvideringer-er-forfejlet
Historiepodcast: Historiebunkeren: ”Likvideringen af Tage Lerche” https://historiebunkeren.podbean.com/e/historiebunkeren-15-likvideringen-af-tage-lerche/
Besættelsestiden i Aars.
http://www.histsamling.dk/83040880.html
Faglige mål:
Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den kolde krig.
Omfang: 84 sider.
Forløbet har haft fokus på baggrunden for udbruddet af den kolde krig, samt dens udvikling og årsagerne til afviklingen af den kolde krig. Det afsluttende fokus har været omkring konflikten i Ukraine, og om der er tale om en ny kold krig.
Mathias Strand. På sporet af den kolde krig. Praxis 2024
Baggrunden for den kolde krig. s. 6-14
Den kolde krigs begrundelse. s. 22-30
Tysklandsspørgsmålet. s. 34-42
Ensretning i Blokken. s. 48-55
Kapitalisme og kommunisme. s. 60-67
Afspænding og konflikt. s. 74-82
Sovjetunionen bryder sammen. s. 86-94
En ny orden i Europa. s. 100-107
Den kolde krigs genkomst. s. 112-120
Danmark og den kolde krig. s. 128-135
Arbejde med to plakater s. 155-156
Karten Nikolajsen m.fl. Den Kolde krigs verden. Systime 2022.
Den kolde krig i dag. s. 135-145 (kopi)
Kai Otto v. Barner. Den kolde krig Systime. 2011.
Erklæringen om det Befriede Europa. s. 25-26 (kopi)
Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962 s. 89-91. (kopi)
Johan Bender – Hans Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982. Munksgaard 1989.
Churchill´s tale i Fulton, USA 1946 s. 21 i uddrag.(kopi)
Foster Dulles formulerer ”Roll back” – strategien. s. 63-67 i uddrag (kopi)
Mikhail Gorbatjov: Perestrojka. Nytænkning i russisk politik; Gyldendal 1987
Perestrojka, s. 17f, 20f, 23, 26f, 28f. i uddrag(kopi)
Patrick Wintour. Myte eller virkelighed? Rusland føler sig forrådt af NATO efter Den Kolde Krig. https://www.information.dk/udland/2022/01/myte-virkelighed-rusland-foeler-forraadt-nato-kolde-krig (kopi)
Undervisningsmateriale Regan Vest. (kopi)
Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. verdenskrig. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/krigen-i-ukraine-og-anvendelsen-af-fortaellinger-om-2-verdenskrig/ (kopi)
Iben Bjørnsson, historiker, april 2024. Krigen i Ukraine. https://faktalink.dk/Krigen-i-ukraine#anchor1499 (kopi)
Definition af krigen i Ukraine. https://faktalink.dk/Krigen-i-ukraine. Kopi. Herunder diverse statistikker.(kopi)
Berlinmurens fald. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ingen-havde-set-det-komme (kopi)
Udvidelsen af Nato siden 1949 https://www.demetra.dk/udvidelsen-af-nato-siden-1949/ (Kopi)
Søren Astrup: Putin i tale: »Alle i Kyiv og Vesten skal vide, at de mennesker bliver russiske borgere for stedse« https://politiken.dk/udland/art9004988/»Alle-i-Kyiv-og-Vesten-skal-vide-at-de-mennesker-bliver-russiske-borgere-for-stedse« (kopi)
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Ekskursion: Regan Vest.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Holocaust.
Holocaust.
Antal sider 73.
Forløbet har haft fokus på nazisterne syn på det jødiske folk og den forfølgelse og udryddelse der blev et resultat deraf. Vigtigheden i at historien om holocaust holdes live i dag har også været berørt.
Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust. Systime 2023.
Optakten: Europa i krise. s. 7-69.
Einsatsgruppe A´s rapport om systematiske.. s. 83-85
Uddrag af "Mein Kampf" om racelæren, 1926. s. 74
Nürnberg-racelovene, september 1935 i uddrag. s. 76-78
Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941 s. 82
Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp
Den evige jøde. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/arkaeolog-haar-daaser-og-brusehoveder-hjaelper-os-med-huske-holocaust
Billeder: Nürnberg processerne og Adolf Eichmanns retssag.
Morten Mikkelsen. Et mareridt der ikke må glemmes. https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/et-mareridt-der-ikke-må-glemmes
Faglige mål:
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Rommerriget
Romerriget.
Omfang 78.
Forløbet har haft fokus på hvorledes det lykkedes romerne at etablere et imperium. At etableringen samtidig dannede fundamentet for imperiet kollaps gennem forarmning af de romerske bønder, der oprindelig var grundstammen i hæren til dannelsen af professionelle hære, der var loyale overfor lederen. Livet i imperiet familien, slaverne og fokus på det politiske system. Afslutningsvis arven fra Romerriget.
Kristian Jeppesen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhard og Ringhof. 2015.
Romerrigets begyndelse og slutning. S. 6-11
Rom erobrer den italienske halvø. S. 12-17
De puniske krige. S. 18-23.
Den romerske republik i krise. S. 28-24
Gajus Julius Cæsar. S. 38-44
Octavian alias Augustus. S. 48-55
Pax Romana. S. 60-65
Apokalypsen. S. 70-74
Om slægt, moral og religion. S. 80-87
Om slaver. S. 96-102
Arven. S. 110-114
Knud Helles. Romerriget. Columbus. 1993.
Skematisk fremstilling af det romerske politiske system
under republikken og klientsystemet. S. 25
Sekundære kilder:
Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig. S. 23-25
Augustus: Mine bedrifter. S. 55-57.
Tacitus. Vurdering af Agustus styre. S.57
Julius Cæsar. Gallerkrigene. S. 44
Julius Cæsar. Borgerkrigen. S. 45.
Sveton: Vurdering af Cæsar. S. 45-46
Sveton. Drabet på Cæsar. S. 46-48
Michael Rostovtzeff: Roms Historie 1926. s.76-78
Varro: Om landbrugets slaver. S.102-103
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55785083081",
"T": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55785083081",
"H": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55785083081"
}