Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Vesthimmerlands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Rasmus Abildgaard Jacobsen
|
|
Hold
|
2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Renæssance, reformation og heksejagt
Starten af forløbet lægger vægt på sammenhængen mellem Renæssancen, den videnskabelige udvikling i middelalderen og Reformationen af den katolske i kirke i starten af 1500-tallet.
til sidst i forløbet zoomes der ind på kætter og heksejagten i Europa og især Danmark. Der lægges vægt på forståelsen af forskellen på de to procesformer: Den akkusatoriske og den inkvisitoriske, samt de tre primære forklaringsmodeller i forhold til behovet for udpegelse af hekse. Den økonomiske, overførelse af skyld og syndebuksforklaringen.
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie- redegøre for
- sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Faglitteratur
John Andersen m.fl., "Heksenes historie"
- s.9-25 og 71-78
Fokus 1 – Fra antikken til reformationen
- S.156-172 + kilde 1
- S.185-201 + kilde 1
Kildetekster:
- Mirandola, Pico della, år 1486, Fokus 1, s.173-174,
- Luther, Martin 1520, s.205-206
- Hekseprocesser(udleveret pdf.)
dokumentarer:
- Heksejagt 1, 2 og 3 CFU
- Historien om Danmark - renæssancen - CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
27,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 Velfærdstat og racehygiejne
Forløbet behandler de samfundsmæssige forandringer i 1800-tallet der fører til behov for nye løsninger på sociale problemer, hvordan racehygiejne fik indflydelse på den danske velfærdspolitik og på hvordan den danske velfærdstat udviklede sig til i dag.
Materialer:
Fokus 3 kap. 2 + kilde 1, 2, 5 og 7
Becker, Katrine "Sprogø"
- http://www.forsorgshistorien.dk/upl/website/studerende/Sprog.pdf
Karl Kristian Steincke, 1880-1963
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Karl_Kristian_Steincke,_1880-1963
- https://lex.dk/socialdarwinisme
- https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
- Sørensen, Anne "Racehygiejne og eugenik i Danmark, ca.1900-1967" danmarkshistorien.lex.dk
- K.K. Steincke 1920, "Det sociale minimums politik"(uddrag af kap. 22) - Danmarkshistorien.lex.dk
- Lov om adgang til sterilisation 1929
https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Adgang_til_Sterilisation,_1._juni_1929
- Carla Hansine Petersens kastrationssag - Danmarkshistorien.lex.dk
Dokumentarer
- Historien om det ulige Danmark - anstalten 1932 - CFU
- Historien om det ulige Danmark - Fabrikken - CFU
- Historien om Danmark "Fra velfærdsstat til kold krig" CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Ringborgenes Herre?
Forløbets indhold
Forløbet retter sig mod en forståelse af Danmarks tilblivelse med særligt fokus på ringborgenes funktion og ophav. Der vil blive taget udgangspunkt i forskellige teorier vedrørende Ringborgenes funktion og bygherre og de historiske og arkæologiske grundlag for disse.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materialer:
Fokus 1
• - Kapitel 2 - Danmarks tilblivelse
Kompendium:
• - Tanker i tusindåret - af Olaf Olsen - Skalk 1980
• - Poul Nørlunds teori fra 1948: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 126-128
• - Olaf Olsen 1962: Trelleborgproblemer
• - Tage E. Christiansen 1970: Træningslejr eller tvangsborg
• - Tage E. Christiansen 1982: Trelleborgs alder
Kilder
- Den angelsaksiske krønike 793(uddrag)
- Ælnoth om mordet på Knud d. Hellige i 1086
- Hedebystenen
- Saxo om Knud d. Store
- Adam af Bremen om oprøret mod Harald Blåtand
Dokumentarer:
Borgring 2014, 2016, 2017, 2018
Historien om Danmark: Metallernes tid, Vikingetid
Undervisning
Lærerstyret de første 10 lektioner og herefter gruppeprojekt hvor elever på baggrund af det gennemgåede skal udvikle deres egen teori om bygherre og formål.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Imperialisme og Folkedrab i Rwanda
Forløbsbeskrivelse
Forløbet starter med en gennemgang af imperialismens historie med særligt fokus det racesyn der "legitimerede" kapløbet om Afrika og den hvide mands dominans over den afrikanske lokalbefolkning. Herefter fokuseres der på den belgiske kolonipolitik i Rwanda, forholdet mellem hutuer og tutsier og endeligt folkemordet på tutsierne i 1994.
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Litteratur
Fokus 2
- kap 7 imperialisme + kilde jules Ferry
artikler på folkedrab.dk:
Rwandas historie:
- Hutuer og tutsier
- Kolonitiden 1884-1962 - de hvide kommer til Rwanda
- Revolution vender op og ned på Rwanda
- Statskup og hadefulde kampagner
- Habyarimanas styre 1973-1994
- Oprørshæren Rwandas Patriotiske Front
- Borgerkrig 1990-1994
- Krav om magtdeling 1980-1994
Før Folkedrabet:
- Kolonihistoriske årsager
- Økonomisk nedtur
- Krav om magtdeling
- Mediernes rolle
- Flygtninge
Tilskuere, beskyttere og redningsmænd
- Romeo Dallaire - "alle valg har en pris"
- hvem stoppede folkedrabet?
Hvad er folkedrab?
- Hvad er folkedrab?
- Hvordan opstår folkedrab? - 3 teoretiske bud
Fokusartikler
- Religionen og folkedrab i Rwanda
Film: Hotel Rwanda
Dokumentar: at tilgive sit barns morder - CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Verden før 500 - Romeriget
Forløbet ser på udviklingen Romerriget. Der bliver lagt særligt vægt på politiske forhold, slaveri i Romerriget og endeligt teorier om Romerrigets fald og historiebrug
Grundbøger
Smitt, Thorkil og Vollmond, Christian 2017 "Verdenshistorie 1" s.23-61
Artikler:
Udg. af Illustreret Videnskab Historie "Slavernes Rom"
Nielsen, Niels Kayser, "Historiebrug - Hvad er det?"
- danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_-_hvad_er_det%3F
- Fortid, film og historie – Historie på
skærmen 1
Dokumentarer:i
Dokumentar: CFU - Det gamle Rom - Colloseum
Kilder:
- Cicero, Marcus Tullius 64 f.v.t "Vejledning i valgkamp" (uddrag)
- Rostovtzef, Michael 1917 "Romerrigets fald" (uddrag af historiebog)
Film:
- Gladiator 2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Fra oplysning til demokrati
Forløbsbeskrivelse
Forløbet tager sit udspring i 1800-tallets overgang til det moderne. Industrialiseringens indtog og den efterfølgende urbanisering, overgangen fra fæstebonde til selvejer og romantikkens indtog i starten af det 19. århundrede, fra oplysningstiden gryende ideer om folkestyre til folkestyrets indførelse i midten af 1800-tallet og de antidemokratiske skvulp i starten af det 20. århundrede.
faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- Globalisering
faglitteratur
Fokus 2
- kapitel 2
- kapitel 4 (kun s.88-94)
- Kapitel 5
Kilder
- Rousseau 1762 "Samfundspagten" Fokus 2 s.50-51
- Valg til den Grundlovgivende forsamling 5. Oktober 1848 - Fokus 2 s.130-131
- N.F.S Grundtvig "Danmarks Trøst"
Dokumentarer
- Historien om Danmark - Oplysningstid og enevælde, CFU
- Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten, CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Danmark i verden
Forløbet behandler Danmarks rolle i verden i perioden fra første verdenskrig til Danmarks deltagelse i Irakkrigen 2003. I perioden 1914-1945 vil der blive lagt særligt fokus på Danmarks forhold til og balancegang mellem de europæiske stormagter, her særligt fokus på den danske samarbejdspolitik, og efter 2. Verdenskrigs afslutning på Danmarks placering i den kolde krig.
Forløbet afsluttes med et fokus på den mere aktivistiske udenrigspolitik fra 1990'erne og frem. Her særligt fokus på Danmarks deltagelse i Irakkrigen.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Forløbets længde 20x60 min.
Materiale:
Fokus 3
- Kapitel 5 + Kilde 1, 2, 3, 5, 7
Frederiksen, Peter "Danmark besat og befriet" s.6-18, 22-51, 100-119
Kildetekster:
- Stauning, Thorvald 1937 "lænkehundstalen" i Danmark besat og befriet s.17-18
- Scavenius tiltrædelsestale 8 Juli 1940 (Danmarkshistorien.dk)
- Erik Scavenius 1948, "tilbageblik" , Danmark besat og befriet s.58-61
- USA's syn på Danmark under den kolde krig, Fokus 3 s.155-157
- Rasmussen, Anders Fogh 2003 "Hvad skal det nytte" Fokus 3 s.158-159
- Lykketoft, Mogens 2003 "Fogh dyrker falsk aktivisme" Fokus 3 s.160-161
Dokumentarer
- Historien om Danmark "Det svære demokrati" CFU
- kunne 9. April have været undgået - CFU
- Dags Dato Special 2005: Mænd af ære? om samarbejdspolitikken under besættelsen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Israel/Palæstina-konflikten
Forløbet fokuserer på perioden fra de russiske pogromer i 1880erne, over Zionistkongressen i 1896 og dobbeltspillet i forbindelse med 1. Verdenskrig, til afslutningen af seksdageskrigen, herunder FN's resolution 242, og læsningen deraf.
Kernestof:
- Afkolonisering
Faglige mål:
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Materiale:
Israel - en stat i mellemøsten, Henrik Wive Mortensen 2011, 1 udg., 1 opl.
s.7-27, 31-42 s.45-56, s.61-63, s.68-71, s.75-84, s.87-97
Kildetekster
- Baselprogrammet fra 1897, Mortensen 2011, s.16
- brevvekslingen, mcmahon hussein 2. brev
- Balfourerklæringen 1917, Mortensen 2011, s.21
- Einstein, Albert 1938, Mortensen 2011, s.44
- Peel-kommissionen
- FN-resolution 242 fra 1967, Mortensen 2011 s.99
Dokumentarer:
Danmark ifølge bubber - Zionisterne(24 minutter) (CFU)
Anne og Anders i mellemøsten - Israel (CFU)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62686410372",
"T": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62686410372",
"H": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62686410372"
}