Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nis Breinholt Stærke
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Heksejagt
Titel 3 DHO - Besættelsestiden
Titel 4 Nationalisme, krig og demokrati
Titel 5 Folkedrabet i Rwanda
Titel 6 kold krig
Titel 7 Konspirationsteorier - alternative forklaringer og
Titel 8 Israel Palæstina
Titel 9 Imperier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Forløbet har introduceret den historiske arbejdsmetode samt dens væsentlige begreber.
Der er blevet taget udgangspunkt i elevernes egen nutid og virkelighed, og derefter blevet peget ud i ikke emneinddelte uddrag af fortiden.


Læst: "Introduktion til historie" s. 10-25, 30-31 og 34-37

Kilder:
Hobsbawm, E. (1999). Is History Dangerous? Cambridge University. Oversat af Anders Hassing
Hitler, A. (1966 [1925]). Min kamp – bind 1. Jørgen Paludans Forlag. S. 21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Heksejagt

Med udgangspunkt i overgangstiden fra middelalder til renæssance dykker forløbet ned i de forestillinger og den samfundsorden der lå til grund for hekseanklagerne i denne brydningstid.  


Fremstillingsmateriale læst i "På sporet af Danmark hekse"
Kapitel 2 - Trolddom og magi s. 14-23
Kapitel 3 - Heksetroen tager form s. 26-36
Kapitel 4 -  Heksesabbat og heksekult s. 40-49
Kapitel 5 - Reformationen s. 54-60
Kapitel 6 - Danske heksesager s. 66-73
Kapitel 7 - Oppefra eller nedefra? s. 77-82

Yderligere fremstillingsmateriale:
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/reformationen-kort-fortalt

kildetekster fra "På sport af Danmarks hekse"
2.1 Magi og religion" s. 24
3.2 Uddrag af heksehammeren (1486) s. 38-39
4.2 Margaret Murray: Heksenes Gud s. 52-53
5.1 Peder Palladius (1503-1560), uddrag fra ”En Visitatsbog”, ca. 1543 s.61-62
6.1 Sagen mod Gertrud Povels s. 74
7.1 Sagen mod Bodil Harchisdatter s. 83-84

Film:
Fjenden iblandt os (1) (CFU)
Besat af djævlen (2) (CFU)
Forfulgt af folket (3) (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Besættelsestiden

Forløbet har fungeret som afsæt til Dansk Historie opgaven i 1g. Der er blevet lagt vægt på den danske udenrigspolitik før besættelsens amt den danske samarbejdspolitik under besættelsen samt bevæggrundene for denne, samt den folkelige holdning til den. slutteligt har der været fokus på modstandsbevægelsen samt dennes mål, midler og effekt.


Fremstillingsmateriale der er blevet læst til forløbet:
Danmark Besat og befriet:
Kapitel 1 - Danmark i Nazismens skygge s. 6-16
Kapitel 2 - Besættelse og samarbejdspolitik, 1940-1943 s. 22-51
Kapitel 3 - Augustopgør og modstandskamp, 1943-1945 s. 100-119
Kapitel 4 -Besættelse og kold krig, 1945-1949 (starten) s. 162-165


Kildemateriale læst til forløbet:
Danmark besat og befriet:
tekst 1: Lænkehundstalen s. 17

"Modstandsbevægelsen" af Jakob Sørensen
s. 118-124 (forskellige kilder til belysning af drabet/likvideringen af Tage Lerche)

Alsang i Aalborg, 1940:
https://www.youtube.com/watch?v=FveteJvCcWU
Christian 10. på morgenridetur i København:
https://www.youtube.com/watch?v=jO19My2cJRA


Følgende to opgaveformuleringer kunne vælges i DHO'en og undervisningen har ført henimod besvarelse af disse:

1. Samarbejdspolitikken. Erindringer.
Redegørende del:
Historie: Redegør for samarbejdspolitikken under 2.Verdenskrig i Danmark.
Analyserende del:
Dansk/historie: lav en retorisk og kildekritisk analyse af udvalgte kilder, der belyser synet på samarbejdspolitikken med fokus på hvilke valg en regering står overfor, når et land besættes.
Diskuterende del:
Hvilke konsekvenser fik det for Danmark, at samarbejdet ophørte i 1943?
Har synet på samarbejdspolitikken ændret sig?

2. Modstandskampen i Danmark
Redegørende del:
Historie: Redegør for modstandskampen i Danmark og kom herunder ind på hvilke muligheder der var for at gøre modstand og hvordan de blev udnyttet under besættelsen.
Analyserende del:
Hvordan skildres modstandskampen i henhold til fiktion og fakta? Hvilken pris betalte modstandsfolkene for deres indsats under besættelsen, og på hvilken måde var deres indsats afgørende for forholdene under besættelsen og for efterkrigstidens Danmark?
Diskuterende del:
Havde sabotagehandlingerne politisk betydning for sammenbruddet af samarbejdspolitikken og hvilken betydning har modstandskampen fået for vores erindring af Danmark under 2. Verdenskrig?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nationalisme, krig og demokrati

Forløbet beskæftiger sig med hvorledes de Nationalistiske og de liberalistiske ideer omformer verden i starten og i særdeleshed i midten af 1800-tallet. Her med et særligt fokus på Danmarks udvikling fra Enevælde til Demokrati, samt de nationalistiske ideer de var medvirkende til at sætte rammen for denne udvikling, i form af konflikter og medborgerskab.

Grundbogsstof:

Verdenshistorie 2: s. 8-22 (om oplysningstiden)
Nationalisme Krig og demokrati s. 6-17, 28-32, 42-51, 56-62, 69-78, 85-92, 96-103, 108-116

Film:
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (min 02.20-27.00)

Kilder: ( Fra Nationalisme krig og demokrati)
Tabellerne s. 26-27
Tekst 19: Orla Lehmann: Efterladte Papirer…
Tekst 9: Kong Kristjan
Tekst 11: Der er et yndigt land
Tekst 15: Den tapre Landsoldat (set som video, men er her som kilde)
Kilde 28: Borgerrepræsentanternes adresse
Kilde 32: General Lützow til Kongen. Rendsborg 24.3.1848
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet tager udgangspunkt i en beskrivelse af hvad et folkedrab er, samt hvorledes begrebet blev til. Herefter fokuserede forløbet på Rwandas tidlige historie samt oprindelige folk, og i særdeleshed hvorledes disse grupperinger blev anvendt af de europæiske kolonimagter.
Efter Belgiens selvstændighed og overgang til en hutu-styret parlamentarisk stat følges udviklingen under skiftende hutu-regeringer, frem til folkedrabets begyndelse. Der er i denne periode også berørt den usikre situation i de omkringliggende lande, med store flygtningestrømme samt en generel nedadgående økonomi frem imod 1993.
slutteligt har der været fokus på FN og den øvrige omverden der svigtede i at gribe ind i tide, samt baggrundene herfor.

Som teori til forståelse for folkedrab generelt er gennemgået Stantons 10 stadier af folkedrab.

Læst til forløbet.

Folkedrabet i Rwanda
kapitel 1,3,4,5,7 + s.118-123 (Stantons 10 stadier)

Kilder:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-3/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-10/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-13/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-23/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-25/


Film: Sometimes in April
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 kold krig

Forløbet tager udgangspunkt i afslutningen af 2. verdenskrig, samt den mængde af samarbejde der havde været ift. den fælles tyske fjende. Herefter følges udviklingen af den kolde krig kronologisk, frem imod dens afslutning. Der er et klar fokus på europæiske forhold. Herefter føres konflikten op via. "Window of oportunity" og frem til vores dages konflikt i Ukraine, hvor der har været fokuseret på Putins historiesyn.

Vi har arbejdet i bogen "På sporet af den kolde krig"

Læst:
kapitel 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8 og 9

Kilder:
Til kapitel 1:
Kilde 1: Procentaftalen, Churchill og Stalin, 1944 (s. 14-15)
Kilde 3: Jaltakonferencen, februar 1945 (s.17-19)

Til Kapitel 2:
Kilde 3: Stalin i tale til østeuropæiske ledere, 9 januar 1951 (s. 33)

Til Kapitel 3:
Kilde 1: Erklæring fra USA's Nationale sikkerhedsråd, 1956

Til kapitel 4:
Tabel over emigranter fra øst og vest 1949-1961

Til kapitel 5:
Erklæring fra USA’s Nationale sikkerhedsråd, 1959

Til kapitel 6:
Kilde 2: Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA, 1983
Kilde 3: Gorbatjovs tale til den franske nationalforsamling, 1985

Til kapitel 9:
Kilde 1: Putins tale om Ruslands forhold til NATO og Ukraine, 21. feb. 2022
Kilde 2: Remarks by President Biden on the United Efforts of the Free World to Support the People of Ukraine
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Konspirationsteorier - alternative forklaringer og

Forløbet er sammensat som et tematisk forløb omhandlende konspirationsteorier. Forløbet har ved hjælp af nedslag i konkrete cases til formål at få eleverne til at kunne identificere hvilke bevæggrunde (konflikter, konfliktforestillinger og politiske motiver) der ligger til grund for de respektive konspirationsteorier. Der har desuden været fokus på hvilken fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventninger der kommer til udtryk i de gennemgåede cases, herunder hvorledes dette udmønter sig i form af konkret historiebrug og misbrug. Ydermere har forløbet lagt op til en teoriinformeret diskussion af konspirationsteoriers potentielle skadevirkning på et demokratisk samfund.

Hvem stod bag:
s. 24-27: Hvad er en konspirationsteori?
s. 32: omfortolkning af fortiden
s. 36-41: hvordan kan man afklare om noget er en konspirationsteori?
Herunder Occams Ragekniv + konspirationsteoriernes argumentation

Teoritekster
s. 80- 84: Teoritekst 10: Misbrug af fortid
s. 89-91: Teoritekst 12: Maria Brockhoff – Konflikter og konspirationer
s. 86-88: Teoritekst 11: Dan H. Andersen: Selskaber og sammensværgelser
s. 108-109: Teoritekst 17: Jack Z. Bratich: Konspirationspanik
s. 51-52: teoritekst 1: David Aaronvitch: grunde til konspirationsteoriernes opståen og udbredelse
S. 115-120: teoritekst 20: David Aaronovitch: strategien bag udbredelsen af konspirationsteorier.


Cases
Case fra underviserens facebook “Corona er iscenesat af magthaverne for at indskrænke borgernes frihed” (som Word-doc på Lectio)
s. 124-127: Case 1: Sergei Nilus: Zions Vises Protokoller
s. 171-176: Case 12: Mathias Ertmar Mencke: Nyt Parti: Hilary Clinton er Pædofil og Dan Jørgensen er sadomasochist


Film
Antisemitisme i det 21 århundrede (min. 7.20-14-10) (CFU)

Forløbsbeskrivelsen er vejledende og kan ændre sig i løbet af undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel Palæstina

Forløbet tager et flygtigt udgangspunkt i den præsente optrapning af konflikten der indtraf d. 7 oktober 2023. Herefter spolede vi tilbage til zionismen som grundide, samt den gradvise tilblivelse af den jødiske stat i Palæstina. Forløbet følger udviklingen i Palæstina og dets nærområder frem til seksdageskrigens afslutning.

Som introduktion er læst:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-12-snyd-og-bedrag-gjorde-massakre-i-israel-mulig-fortaeller-smilende-hamas-leder-paa-russisk-tv

Der er læst følgende sider i bogen "Israel - En stat i Mellemøsten":
Kapitel 1 Introduktion: s. 9-14
Kapitel 2 Første verdenskrig: s.17-27
Kapitel 3 Mandatperioden: s. 31-42
Kapitel 4 Anden verdenskrig og Israels oprettelse: s. 45-56
Kapitel 5 Det nye Mellemøsten: s. 61-71
Kapitel 6 Den arabisk-israelske konflikt optrappes: s. 75-84
Kapitel 7 Seksdageskrigen s. 87-90


Der er læst følgende kilder i samme bog:
Kilde 1: Uddrag fra Theodor Herzls "den jødiske stat", 1896 s. 15-16
Kilde 3: Hussein McMahon-brevvekslingen 1915-1916 s. 28-29
Kilde 6: Albert Einsteins syn på jødernes situation, 1938 s. 44
Kilde 8: Den arabiske ligas erklæring, 15. maj 1948 s. 59-60
Kilde 10: Den Israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955 s. 73
Kilde 11: Herbert Pundiks erindringer, 2005 s. 85
Kilde 13: Stabschef Yitzhak Rabin om seksdageskrigen, 28. juni 1967 s. 98


Der er set følgende film:
Zionisterne - Danmark ifølge Bubber (CFU)
https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs&t=602s&ab_channel=P3Essensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperier

Forløbet er struktureret som et tematisk forløb der beskæftiger sig med komparative karakteristika ved imperier igennem tiden. For at eksemplificere dette har forløbet slået ned i Romerriget, det britiske imperium og det nazistiske imperium, løbende har der været perspektiveringer og diskussioner om nutidens globale imperialistiske situation.

Der er lagt særlig vægt på Romerriget der har dannet grundlag for perspektiveringer fra imperium til imperium.

De enkelte imperier er blevet gennemgået relativt flygtigt og den egentlige vægt i forløbet er blevet lagt på at opbygge et teori og begrebsapparat til at tale komparativt om emnet.

Materialet der er læst er som følger:
Imperier fra Oldtid til Nutid

Kapitel 1: Imperier - En global historie fra oldtid til nutid. s. 9-32
Kapitel 2: Romerriget s. 37-58
Kapitel 6: Det Britiske Imperium s. 147-176
Kapitel 8: Det Nazistiske imperium s. 213-236

Følgende kilder er læst:
1.2. Timurs Betragtninger og Forskrifter
1.4. Michael Doyle, Empires, (1986)
2.1: Augustus Res Gestae
2.2 Plinus' breve, bog X, 52
2.4 Tacitus, Historier IV kap, 74
6.3 George Orwell: The Road to Wigan Pier
6.5 Niall Ferguson: Hvorfor vi regerede over verden
8.3 Beretning fra soldat Johann Schmidt om sine oplevelser i Rusland i 1941.

The True Conception of Empire, 1897 - Joseph Chamberlain (uddrag)

Følgende materialer må anvendes til den mundtlige eksamen:
https://ordnet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer