Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jeff Klintø
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Aztekerne
Titel 2 Krigen 1864
Titel 3 Modstandsbevægelsen.
Titel 4 Holocaust.
Titel 5 Folkedrabet i Rwanda
Titel 6 Rommerriget
Titel 7 Den kolde krig.
Titel 8 Fra fattighjælp til velfærdsstat.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Aztekerne

Aztekerne.

Omfang 51 s.

Forløbet har haft fokus på hvorfor spanierne drog vestover og opdagede Aztekerriget i den nye verden. Herunder for Aztekerrigets opbygning, og hvorledes forholdet mellem spanierne og aztekerne udviklede sig, og endte med sidstnævntes nederlag til de nyankomne.

Strand Mathias. På sporet af den ny verden. Praxis 2021
Arven s. 122-127

Madsen Finn. Aztekerrriget og den spanske erobring. Lee. 1998.

Udvikling og geografi. S. 10-14.
Aztekerne s. 19- 49.

Sekundære kilder:


Montecuzomas opfattelse af de fremmede. Kilde 2 s. 55-56
Sahagün om mødet mellem Cortez og Montecuzoma. Kilde 4 s. 57-58.
Montecuzomas møde med spanierne. Kilde 5 s. 58
Slutkampene i Tenochtitlan. Kilde 17 s. 70-71 S.
Cortez forbundsfæller. Kilde 24 s. 76




Faglige mål:

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krigen 1864

Krigen 1864.

Omfang 153.

Forløbet har haft fokus på årsagerne til krigen i 1864. Krigens forløb hvor hver enkelt elev har fulgt og skrevet en opgave om en udvalgt soldats oplevelser under krigen. Årsagerne til at krigen endte med dansk nederlag, og hvilke konsekvenser det fik efterfølgende for dansk udenrigspolitik.

Klintø Jeff og Severin Morten. 1864 Frydenlund under udgivelse.

Find din egen soldat. S. 7-21
Slesvig stridens kerne. S. 31-52.
Krigen vundet freden tabt. S. 64-172
Dansk sikkerheds- og udenrigspolitik efter 1864. s. 197-204.

Individuel kildearbejde med egen soldat.


Mathias Strand. På sporet af den kolde krig. Praxis 2024
Danmark og den kolde krig. s. 128-135

Lars Andersen m.fl. Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2008.
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003). s. 158-159(kopi)

Walter Boss. Nationalisme krig og demokrati.
Casinomødets resolutioner af 20. marts 1848. s. 65. (kopi)

Olaf Søndberg. Den Danske Revolution. Systime 1999.
Forhandlinger om November forfatningen. Statsrådsmødet den 18. November
1863 på Christiansborg. s. 138-39 (kopi)

Olaf Sønderberg Den danske revolution 1830-1866. Systime 2004
Fyns Stiftstidende, fredag den 12. februar 1864.   s. 149-150(kopi)


“Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Dannevirke” Niels, Simonsen,1864. https://politiken.dk/kultur/kunst/art5563619/1864-i-kunsten-Fra-militære-nederlag-til-kunstneriske-sejre. (kopi)

Hvem var skyld i nederlaget i 1864?
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/hvem-var-skyld-i-nederlaget-i-1864 (kopi)

Menig A. Schultes beretning om overgangen til Als. (kopi)


Faglige mål.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Modstandsbevægelsen.

Modstandsbevægelsen.
Antal sider: 63

Fokus i forløbet har været den danske besættelse og den samarbejdspolitik der fulgte. Den voksende modstand der førte til samarbejdets sammenbrud i august 1943, og de dilemmaer der var forbundet med at føre en aktiv modstandskamp. Herunder specielt problematikken omkring stikkerlikvideringerne.

Jakob Sørensen: Modstandsbevægelsen. Systime. 2019
Danmark besat -et overblik. S. 23-36
Drengesabotørerne. s. 43-46.
Sommeren 1945 og frem -illegalisering af de danske kommunister. S. 51-58
Organisering, rekruttering og hjælp udefra. S. 65-74
Likvidering og jernbanesabotage. S. 107-118
Bekæmpelse af modstanden. S. 131-141.
Det lange forår før freden. S. 147-157
Befrielse og opgør – og betydning. S. 163-173.
Bent Faurschou Hviids ("Flammen") rapport om likvideringen af Tage Lerche. S. 118
Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske" – En beretning fra Gunnar Dyrberg.s 121

Oprop Til Danmarks Soldater og Danmarks folk.
Opraab til Københavns befolkning.
Erik Høgh-Sørensen, ”Debat om stikkerlikvideringer er forfejlet”, Berlingske Tidende 05.05.2001: https://www.berlingske.dk/samfund/debat-om-stikkerlikvideringer-er-forfejlet
Historiepodcast: Historiebunkeren: ”Likvideringen af Tage Lerche” https://historiebunkeren.podbean.com/e/historiebunkeren-15-likvideringen-af-tage-lerche/

Gruppearbejde med forskellige modstandsgrupper i Vesthimmerland.


Faglige mål:

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust.

Holocaust.

Antal sider 73.

Forløbet har haft fokus på nazisterne syn på det jødiske folk og den forfølgelse og udryddelse der blev et resultat deraf. Vigtigheden i at historien om holocaust holdes live i dag har også været berørt.

Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust. Systime 2023.
Optakten: Europa i krise. s. 7-69.
Einsatsgruppe A´s rapport om systematiske.. s. 83-85
Uddrag af "Mein Kampf" om racelæren, 1926. s. 74
Nürnberg-racelovene, september 1935 i uddrag Rigsborgerloven. s. 76-78
Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941 s. 82
Uddrag fra Primo Levi: Hvis dette er et menneske. s. 94-95

Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp
Den evige jøde. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/arkaeolog-haar-daaser-og-brusehoveder-hjaelper-os-med-huske-holocaust
Billeder: Nürnberg processerne og Adolf Eichmanns retssag.

Morten Mikkelsen. Et mareridt der ikke må glemmes. https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/et-mareridt-der-ikke-må-glemmes

Faglige mål:

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrabet i Rwanda

Folkemordet i Rwanda.

Fokus i forløbet har været imperialismen og dens betydning for folkemordet. Folkemordets organisering og den manglende indgriben fra omverden har også været behandlet.  Afslutningsvis har konsekvenserne af drabene og eftertidens forsoningsanstrengelser være i fokus.

Antal sider: 83
Adriansen Inger. Fra oplysningstidtil Europæisk Integration. Fokus 2 Gyldendal 2016.
Imperialismen. S. 197—20
Afrika og imperialismen som europæisk rivalisering. S. 206—210
Sammenfatning s. 214.

Morten Severin. Folkemordet i Rwanda. Frydenlund 2021.

Folkedrab-hvad er det. s. 13-22
Rwanda før folkedrabet. S. 38-48
Fra selvstændighed til folkedrab. S. 48-57
Rwanda under folkedrabet. S. 64-77
Omverden, der svigtede. 77-86
Den politiske og økonomiske udvikling. 87-95
Juridiske og militært efterspil samt de internationale konsekvenser. S. 96-106
Forsoning s. 106-114
Hvordan udvikler folkedrab sig? s. 117-124
Hvordan forhindrer man folkedrab? s. 124-129

Hans Torben Gilkær. Afrikas Historie efter 1890. Systime 2007
Kaptajn F. D. Lugard, Vort øst¬afrikanske imperium, 1893  s. 115-117.

Hutuernes ti bud (1990) http://www.trumanwebdesign.com/~catalina/commandments.htm

Vidneforklaring fra Valentine Irbagiza, overlevende fra folkedrabet i Rwanda. http://www.nurc.gov.rw/fileadmin/Documents/Others/History_of_Rwanda.pdf

Overvejelser omkring massedrabene og morderne fra en overlevende. http://www.nurc.gov.rw/fileadmin/Documents/Others/History_of_Rwanda.pdf

Uddrag fra tegneserie-undervisningsmateriale til det rwandiske skolevæsen omkring folkedrabet og tiden efter. https://www.un.org/en/preventgenocide/rwanda/historical-background.shtml

Uddrag af Clintons tale d. 25/5-1994 til flådeakademiet. https://clintonwhitehouse6.archives.gov/1994/05/1994-05-25-presidents-naval-academy-commencement-speech.html

Uddrag af Clintons tale d. 25/3-1998 i Kigali Lufthavn. https://www.cbsnews.com/news/text-of-clintons-rwanda-speech/

Matthias Bjørnlund: Er det folkedrab?
Den Internationale Domstol (ICJ) behandler løbende anklager om folkedrab. Senest har Sydafrika indklaget Israel for at begå folkedrab i Gaza.
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/er-folkedrab


Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Faglige mål.
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rommerriget

Romerriget.

Omfang 78.

Forløbet har haft fokus på hvorledes det lykkedes romerne at etablere et imperium. At etableringen samtidig dannede fundamentet for imperiet kollaps gennem forarmning af de romerske bønder, der oprindelig var grundstammen i hæren til dannelsen af professionelle hære, der var loyale overfor lederen. Livet i imperiet familien, slaverne og fokus på det politiske system. Afslutningsvis arven fra Romerriget.

Kristian Jeppesen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhard og Ringhof. 2015.

Romerrigets begyndelse og slutning. S. 6-11
Rom erobrer den italienske halvø. S. 12-17
De puniske krige. S. 18-23.
Den romerske republik i krise. S. 28-24
Gajus Julius Cæsar. S. 38-44
Octavian alias Augustus. S. 48-55
Pax Romana. S. 60-65
Apokalypsen. S. 70-74
Om slægt, moral og religion. S. 80-87
Om slaver. S. 96-102
Arven. S. 110-114

Sekundære kilder:

Kristian Jeppesen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhard og Ringhof. 2015.

Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig. s. 23-25
Livius: Årsagerne til anden puniske krig.         s. 25-27
Augustus: Mine bedrifter.                 s. 55-57.
Tacitus. Vurdering af Agustus styre. s.57
Michael Rostovtzeff: Roms Historie 1926. s.76-78
Varro: Om landbrugets slaver.                 s.102-103

Christian Bennike. Information 18. marts 2017.Romerrigets fald og nutidens flygtningestrømme.

Knud Helles. Romerriget. Columbus.  1993.

Skematisk fremstilling af det romerske politiske system
under republikken og klientsystemet. S. 25

Romerriget under Augustus.

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig.

Omfang: 84 sider.

Forløbet har haft fokus på baggrunden for udbruddet af den kolde krig, samt dens udvikling og årsagerne til afviklingen af den kolde krig. Det afsluttende fokus har været omkring konflikten i Ukraine, og om der er tale om en ny kold krig.

Mathias Strand. På sporet af den kolde krig. Praxis 2024

Baggrunden for den kolde krig. s. 6-14
Den kolde krigs begrundelse. s. 22-30
Tysklandsspørgsmålet. s. 34-42
Ensretning i Blokken. s. 48-55
Kapitalisme og kommunisme. s. 60-67
Afspænding og konflikt. s. 74-82
Sovjetunionen bryder sammen. s. 86-94
En ny orden i Europa. s. 100-107
Den kolde krigs genkomst. s. 112-120
Danmark og den kolde krig. s. 128-135
Arbejde med to plakater s. 155-156

Sekundære kilder.


Kai Otto v. Barner. Den kolde krig Systime. 2011.

Erklæringen om det Befriede Europa.   s. 25-26 (kopi)
Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962 s. 89-91. (kopi)

Johan Bender – Hans Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982.  Munksgaard 1989.

Churchill´s tale i Fulton, USA 1946 s. 21 i uddrag.(kopi)

Foster Dulles formulerer ”Roll back” – strategien. s. 63-67 i uddrag (kopi)

Mikhail Gorbatjov: Perestrojka. Nytænkning i russisk politik; Gyldendal 1987

Perestrojka, s. 17f, 20f, 23, 26f, 28f. i uddrag(kopi)

Undervisningsmateriale Regan Vest. (kopi)

Berlinmurens fald. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ingen-havde-set-det-komme (kopi)

Udvidelsen af Nato siden 1949 https://www.demetra.dk/udvidelsen-af-nato-siden-1949/ (Kopi)

Søren Astrup: Putin i tale: »Alle i Kyiv og Vesten skal vide, at de mennesker bliver russiske borgere for stedse« https://politiken.dk/udland/art9004988/»Alle-i-Kyiv-og-Vesten-skal-vide-at-de-mennesker-bliver-russiske-borgere-for-stedse« (kopi)

REUTERS 25. februar 2022. Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine.
https://www.information.dk/udland/2022/02/centrale-uddrag-putins-krigserklaering-ukraine?lst_srs










Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Ekskursion: Regan Vest.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra fattighjælp til velfærdsstat.



Antal sider: 90

Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. Fokus 2. Gyldendal ibog.

Fra fattighjælp til velfærdsstat.


Claus Friisberg. Kilder til det ny Danmark. 1914-1992.Munksgaard. 1992

Den danske velfærdsstat og dens kritikere. Kronik af J. O. Krag 1956(det gode samfund øvelsessæt)
s. 106-108.
K. K. Steinckes tale ved forelæggelsen af socialreformforslaget i 1930. Rigsdagstidende: Forhandlinger paa Folketinget 1930-31, sp. 826f. (det gode samfund øvelsessæt)

Andreas Bonne Sindberg. Kampen for det gode samfund. Systime 2019. i Bog.

1890érnes sociallovgivning. s. 36-37.
De samarbejden folkestyre.  S. 41.
K.K. Steinkes tale ved forlæggelse af socialreformen. I 1930. s. 44
Udvikling af den danske socialpolitik. S. 61

Claus Friisberg. Social Politik i Danmark. Gyldendal 1978.
Fattiggårdene s. 54-55
Sofie Reimick m.fl., Kultur og Samfund, Systime 2011
Lov af 9. april 1891 om Alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende udenfor fattigvæsenet, s. 103(det gode samfund øvelsessæt)

Andel af børn i Daginstitutioner.  https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statistik-familieliv-1950-2007  (det gode samfund øvelse)

René Just Poulsen. Hvad er en konkurrencestat, Bjarne Corydon? https://www.dr.dk/nyheder/politik/video-hvad-er-en-konkurrencestat-bjarne-corydon (det gode samfund øvelsessæt)

Fattighjælp i Aarhus. https://aarhuswiki.dk/wiki/Fattighjælp_i_Aarhus
Dovne Robert: https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI
MARTIN SYLVEST ANDERSEN 13. april 2013:  Skal Carina og Robert på fattiggården? https://www.information.dk/debat/2013/04/carina-robert-paa-fattiggaarden

Radiotale af Steincke om socialreformen. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/
’Journal 64’ er stiv i sit skuespil og mangler fingerspitzgefühl. https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2018/10/journal-64-stiv-skuespil-mangler-fingerspitzgefuhl
K.K. Steincke. Fremtiden forsørgelsesvæsen. København 1920. Steincke Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik). s. 237-250 i uddrag.
Velfærdsstatens udvikling. https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M
Arbejdsmarkedspensioner. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/arbejdsmarkedspensioner-1849/
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Arbejdsformer: Gruppe arbejde og klasseundervisning fremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer