Holdet 3s id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3s id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau	Idræt C
Lærer(e)	Pernille Søndergaard Olesen
Hold	2023 id/s (1s id, 2s id, 3s id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kaosspil og den gode holdspiller (grundforløb)
Titel 2	Opvarmning og koreografi til musik
Titel 3	Badminton
Titel 4	Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN
Titel 5	Volleyball og teamudvikling - EKSAMEN
Titel 6	Pickleball og idrætsudvikling - EKSAMEN
Titel 7	Politiets fysiske optagelsesprøve - EKSAMEN
Titel 8	Dancefit - EKSAMEN
Titel 9	Den gode floorballspiller - EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Kaosspil og den gode holdspiller (grundforløb) PRAKSIS: Formålet med dette forløb er at få et bredt kendskab til forskellige former for kaosspil samt relevant teori. Du skal have viden om reglernes betydning for de enkelte spil samt kunne reflektere over eventuelle justeringer i forhold til et specifikt formål eller en bestemt målgruppe. Du skal også kende til basale taktiske principper i både teori og praksis og dermed kunne agere som en god holdspiller i de forskellige spil. I den sidste del af forløbet vil der være fokus på spiludvikling. AFSLUTTENDE OPGAVE: Med udgangspunkt i ”Spiludviklingsmodellen” skal I i grupper lave et kaosspil, som resten af klassen efterfølgende skal prøve. Det vil sige, at I skal både udvikle, beskrive, afprøve og evaluere spillet. Spiludvik- lingsmodellen guider jer igennem de forskellige dele af udviklingsprocessen. I kan eventuelt tage udgangspunkt i en af nedenstående ideer, som enten beskriver et formål med spillet eller laver forskellige ”benspænd”. 1. I skal udvikle et kaosspil, som passer til de ikke så øvede boldspillere i jeres klasse. 2. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at drible med en bold. I bestemmer selv, hvilken bold I vil bruge. 3. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at lave korte afleveringer. I bestemmer selv, hvilken bold I vil bruge. 4. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at løbe i ”det frie rum”. 5. I skal udvikle et kaosspil, hvor man træner evnen til at bruge hele banens bredde. 6. Noget helt andet, som I selv finder på;-) TEORI: Skadhede, T. S. et. al (2023) Yubio Idræt C+B: https://www.dropbox.com/scl/fi/7qx2nh9exx2lbiz7pph7i/Yubio-Idr-t-C-B-2023-Vesthimmerlands-Gymnasium-HF-2026.pdf?rlkey=e4e31efc218jkk83yjbu0v3l5&dl=1 - Afsnit 10.2.1 Boldspilfamilierne, side 450-452 - Afsnit 10.2.2 Taktikker, side 452-455 - Afsnit 10.2.3 Læringstrinmodellen, side 455-456 - Afsnit 10.2.4 Spiludvikling, side 456-458 1c grupper 1. Alma, Anne, Freja, Jack, Sofie 2. Asta, Benedicte B, Lærke,Oliver, Ripley 3. Emilie, Benedicte G, Olivia, Oskar, Victoria 4. Malou, Caroline, Filippa, Silas, William 1e grupper 1. Andrea, Emilia, Helene, Christian, Mathilde L, Sigurd 2. Astrid, Celine, Majken, Jakob, Mathilde M, Sofia 3. Camilla, Cilije, Maja, Emil, Maya 4. Josefine, Julie, Mai, Hamid, Sebastian
Indhold
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Være en god holdspiller og kunne gøre dine medspillere gode - Kende forskellige taktiske systemer og principper og kunne bruge dem i praksis - Kunne opfatte, vurdere, beslutte og handle relativt hurtigt og hensigtsmæssig i forskellige spil - Have viden om de forskellige reglers betydning for de enkelte spil - Kunne redegøre for og anvende basal boldspilsteori - Justere spil så de passer bedre til et bestemt formål eller en bestemt målgruppe - Udvikle, afprøve, justere og reflektere over et nyt boldspil
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 2	Opvarmning og koreografi til musik Praksis: Formålet med forløbet er at blive i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Intro til rytme, takt og tælling. Eksemplarisk undervisning i de forskellige dele, der indgår i et alsidigt opvarmningsprogram til musik. Teoretisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Efterfølgende udarbejdelse af eget opvarmningsprogram. Der udarbejdes i grupper et opvarmningsprogram på ca. 15 min. I instruerer hinanden, og programmet skal være ledsaget af musik. Den dag, opvarmningen forestås, afleveres en drejebog for programmet. Her skal det fremgå, hvilken musik der anvendes, og med ord, tegninger og/eller billeder hvilke øvelser, der er valgt, og med hvilket fokus. Forløbet er opbygget ud fra kap. 30 i Yubio. I 3g repeteres forløbet, idet der evt. udvides med mere sammenhængende koreografier, der veksler mellem markerede, førte og svingende bevægelseskvaliteter. Den afsluttende drejebog i 3g skal i så fald indeholde følgende 5 sekvenser: 1. Gang, 2. Sving, 3. Styrke, 4. Hop, 5. Egen koreografi. Hver sekvens skal ca. vare 2 min. Teori: 9 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B. Teori: Opvarmning/nedvarmning: Yubio s. 71-72. Arbejdsspørgsmål er: * Hvor længe bør man varme op? * Med hvilken intensitet bør man varme op? * Hvordan påvirker opvarmning muskler, sener og ledbånd? * Hvordan påvirker opvarmning enzymaktiviteten i musklerne? * Hvad betyder det, at åndedrætssystemet og blodkredsløbet kommer i omdrejninger ved opvarmning? * Hvordan påvirker opvarmning psyken? Teori i praksis: Hvorfor varme op?, Selve musikken, Bevægelseskvaliteter, Programmets opbygning: Yubio s. 1287-1293. Nøgleord er: * Specifik og almen opvarmning til musik * Takt og tælling * BPM * Bevægelseskvaliteter, herunder førte, markerede og svingende bevægelser * Sekvenser, herunder gang, løb, sving, hop og styrke * Progression i intensitet og sværhedsgrad * Totalbevægelser Forms: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNzhDRUlCWEw2WDhVWVRTRzRJMzhaSEZENS4u Opvarmningsgrupper: 1. Maria, Asta K, Anne E, Anne Ø, Mathilde 2. William, Tobias, Silas, Laurids, David, Emil 3. Camilla, Naja, Emilia, Mathilde L, Emilie P 4. Cilje, Anna, Frederikke, Emma, Lisa 5. Sofie, Malou, Freja, Asta H, Emilie D
Indhold	Kernestof: Jeres lektie er at tjekke, at I har adgang til dette team + downloade Yubio, hvis I ikke allerede har gjort det i grundforløbet. Link finder I i denne kanal. Yubio 2023; sider: 71-72, 1287-1293 https://www.dropbox.com/scl/fi/7qx2nh9exx2lbiz7pph7i/Yubio-Idr-t-C-B-2023-Vesthimmerlands-Gymnasium-HF-2026.pdf?rlkey=e4e31efc218jkk83yjbu0v3l5&dl=1 Microsoft Forms Titel
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken - Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken - Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min - Finde egnet musik til de fundne øvelser - Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget - Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg - Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt - Udføre koreografi, så der tydeligt ses forskel på markerede, førte og svingende bevægelser HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvorfor og hvordan man varmer op (se arbejdsspørgsmål ovenfor) - Hvordan et alment, alsidigt opvarmningsprogram til musik opbygges og udføres (se nøgleord ovenfor) Sociale - HVAD SKAL JEG OPLEVE? - at være i stand til at samarbejde, så det indbyrdes gruppearbejde fungerer godt - at kunne instruere en gruppe/et hold i eget opvarmningsprogram - at kunne reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3

Badminton

Praktisk:

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring single i badminton. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på halv og hel bane. Grunden til, at der ikke altid spilles på fuld bane er, at det ikke kan lade sig gøre pladsmæssigt. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring Yubio kap. 22, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.

Teori: 6 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B.

Kapitel 22: Badminton s. 850-855.

22.1 Badmintons historie
1. Hvem vandt OL-guld for Danmark i 2021?
2. Hvilket år udformes de første badmintonregler i England?
3. Hvad hedder den ældste badmintonturnering i verden?
4. Nævn nogle af Danmarks bedste badmintonspillere gennem tiden:
5. Hvilken kvindelig badmintonspiller har vundet VM i badminton?
6. Hvilken klub i Danmark var den første til at spille badminton?
7. Hvad kalder man verdensmesterskabet for hold for mænd i badminton?
8. Hvornår kom badminton med til OL?
9. Hvor mange medaljer vandt Danmark ved OL i 2016?
10. Hvornår blev det første officielle verdensmesterskab afholdt?
11. Hvorfor hedder spillet badminton?
12. Hvornår blev det første All England afholdt?
13. Hvad hed den herredoublespiller, der fik en hjerneblødning i 2016?
14. Hvilken mandlig badmintonspiller har vundet VM i badminton?
15. Hvornår kom badminton til Danmark på klubplan?
16. Hvornår kender man til, at kineserne for første gang bruger en fjerbold?

22.2 Regler, ide & organisering
1. Hvad forstås ved 'det ulige felt' på en badmintonbane?
2. Hvor går banen til i double i badminton?
3. Hvad er et drop?
4. Der står 9-6 til din modstander, der server. Du vinder duellen. Hvad sker der nu?
5. Hvor mange aktive badmintonspillere har Kina ca.?
6. Hvad forstås ved 'grøften' på en badmintonbane?
7. Du spiller double, og der står 1-1. De server, men I vinder duellen. Hvad sker der nu?
8. Hvor mange point spiller man til i hvert sæt i badminton?
9. Hvad er 'frimærket' på en badmintonbane?
10. Hvor går banen til i single i badminton?
11. Fra hvilken side serves, hvis ens pointtal er et lige tal (single)?
12. Hvad er et lob?
13. Fra hvilken side serves, hvis ens pointtal er et ulige tal (single)?
14. Hvordan vinder man en kamp i badminton (herrer)?
15. Hvad er et netdrop?
16. Hvordan vinder man en kamp i badminton (damer)?
17. Under hvilken genre i undervisningen i gymnasiet hører badminton til?
18. Hvad er et smash?
19. Hvad er et clear?
20. I hvilken boldspilsfamilie hører badminton til?
https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUMlo5VFVKMjUxTUlKVDRZMkhXN0NGUDlIQi4u

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Forløbsprøve badminton	16-05-2024

Omfang

Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen - Benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne - Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd - Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv - Udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget - Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvor badminton stammer fra, de vigtigste regler, og hvordan spillet er organiseret - Hvordan vi indlærer komplekse bevægelser som f.eks. et clear-slag i badminton - Hvordan kroppens reflekser udløses og adskiller sig fra komplekse tillærte bevægelser

Væsentligste arbejdsformer

Individuelt arbejde
Pararbejde

Titel 4	Step-aerobic og sundhed - EKSAMEN Praksis: Formålet med forløbet er at lære grundtrin og nogle variationer inden for både aerobic og step. For at kunne udføre disse trin skal I kunne koordinere ben- og armbevægelser, og I skal have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikkens tempo (120-140 BPM). Produktet er en fremvisning på ca. 10 min. bestående af 4 koreografier med tilhørende forskellige musikstykker. Koreografierne skal primært være low impact og foregå som step, dog skal én koreografi bestå af aerobic-trin, og én koreografi skal være high impact. Trinene koreograferes så vidt muligt efter blok-metoden. Der skal være progression i programmet med hensyn til intensitet/puls og sværhedsgrad. Koreografierne skal være varierede, og der skal benyttes korrekt teknik. Der lægges desuden vægt på ensartet, synkron udførelse i gruppen. Forløbet bygger på kap. 34 (s. 1406-1412) i Yubio. Teoretisk tager forløbet udgangspunkt i FF1 i 1g (ons. 17/1 - fre. 19/1). Se herunder. Forløbsbeskrivelse: Overskriften er Idræt og sundhed. Med udgangspunkt i fagene samfundsfag og idræt undersøges sundhedsbegrebet samt danskernes og egen sundhedstilstand. Der læses sundheds- og videnskabsteori, ses dokumentarfilm, der gennemføres konditionstest, og individuelle sundhedsprofiler udarbejdes. I grupper kommer eleverne med bud på undersøgelsesspørgsmål, som godkendes af KB og/eller PO. Eleverne besvarer undersøgelsesspørgsmålene i prosatekst og samler svarene i en konklusion. Der afleveres en skriftlig gruppeopgave, som skal indeholde dokumentation i form af kildehenvisninger og litteraturliste. OPGAVEN Problemstilling/problemfelt: Med udgangspunkt i fagene samfundsfag og idræt undersøges sundhedsbegrebet samt danskernes og egen sundhedstilstand. Ideer til undersøgelsesspørgsmål: Diskuter hvad det vil sige ”at være sund”? Inddrag definitionen fra WHO. Diskuter forskellige parametre der er med til at give et langt liv. Føler du dig sund? Begrund dit svar. Diskuter hvordan både gener og miljø har betydning for vores sundhed. Inddrag figur 1.4. Hvad er KRAM-faktorerne, hvilken betydning har de for sundhed, og lever du op til dem? Hvad betyder det, at der er en social slagside mht. KRAM-faktorerne? Hvad betyder det, at der er sket en polarisering i forhold til børns fysiske form? Hvad betyder det, at polariseringen har en stærk social slagside? Diskuter mulige årsager til, hvorfor mange børn og unge har et meget lavt kondital. Hvad forstås ved det ”metaboliske syndrom”. Inddrag figur 1.17. Forklar hvad der forstås ved ”det kritiske kondital”, og hvad er det helt konkret? Inddrag figur 1.21. Diskuter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet ud fra figur 1.18 og 1.22. Lever du op til dem? Diskuter med udgangspunkt i figur 1.17, 1.19, 1.20 og 1.23 hvorfor fysisk aktivitet er så vigtig. Hvad vil det sige, at en konditest er indirekte eller direkte? Hvad er fordelen ved indirekte konditests? Er der ulemper? Hvad er historien bag bib-testen, og hvordan udføres den? Hvilken type test er det? Hvilke usikkerheder er forbundet med gennemførelse og resultat af bib-testen? Udfyld Yubios sundhedsprofil og kommenter resultatet. Hvilke videnskabelige metoder ligger til grund for udvalgte undersøgelsesspørgsmål? Hvis I skulle udvide jeres undersøgelser til et større projekt, hvilke metoder ville I så gøre brug af og hvorfor? Teori til eksamen: 23 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B s. 13-15, 17(fig. 1.5), 28-33, 39, 195-199. Se arbejdsspørgsmål ovenfor. Herudover: 3.2 Arbejdets tre faser s. 69-71 Hvad hedder arbejdets tre forskellige faser under en løbetur? Hvordan forklares de tre forskellige faser under et aerobt arbejde ved 6 min. løb med en hastighed på 12 km/t? Hvilke forskelle vil en person i god og dårlig form opleve? 3.4.2 Kontinuerlig træning s. 75 Hvad betyder kontinuerlig træning? Hvilke effekter har kontinuerlig træning på kroppen? Hvordan kan kontinuerlig træning udføres? Teori i praksis: 34.7 Kontinuerlig træning s. 1425-1427 Er aerobic og step-aerobic kontinuerlig træning eller intervaltræning? Hvad trænes, når man dyrker aerobic og step-aerobic, og hvorfor? Hvad sker der med hjertet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning? Hvilken tilpasning sker der i kredsløbet efter et forløb med aerob, kontinuerlig træning? Hvordan påvirker aerob, kontinuerlig træning mængden af blod i kroppen, og hvilken betydning har det for respirationen? Hvilke forbedringer sker der lokalt i musklerne som følge af aerob, kontinuerlig træning? Forklar figur 34.6 (arbejdets tre faser) Hvilke måleredskaber kan man bruge for at finde ud af, hvilken arbejdsintensitet der arbejdes med i aerobic/step-aerobic? Hvilken intensitet skal man arbejde med for at opnå en reel konditionsforbedring i f.eks. aerobic/step-aerobic? https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNlg5UFc4VlRGTEc0R0JWR0I1WkhRVzZZNC4u Supplerende: Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B s. 1523-1532 (Kap. 99: Metoder i idræt).
Indhold	Kernestof: Microsoft Forms Husk at skrive til PO, hvis I har gruppe-ønsker. Titel
Omfang	Estimeret: 30,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Udføre forskellige trin i både aerobic og step-aerobic - Koordinere både arme og ben i takt til musikken (120-140 BPM) ved indlæring af nye serier - Demonstrere korrekt teknik og udtryk (hele foden på bænken, rank kropsholdning, stræk benene, spænd i mave og ryg for at stabilisere, skuldre sænkede, skuldre/hals/nakke i neutral stilling, fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med) - Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk - Opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse HVAD SKAL JEG VIDE? Hvad sundhed er - Hvor sunde danskerne er - Hvilken betydning fysisk aktivitet har for sundhed - Hvad begreberne kontinuerlig træning, puls og Borgs skala dækker over, og hvordan disse begreber indgår i step-aerobic. Se uddybende arbejdsspørgsmål ovenfor.
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 5	Volleyball og teamudvikling - EKSAMEN Praksis: Formålet med forløbet er at skabe bevægelse og spilleglæde i et til tider svært og stillestående spil. Der vil være en stærk kobling af teori og praksis, idet der fokuseres på kommunikation, holdånd og fight frem for teknisk svære spiløvelser. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik, og der arbejdes i faste team med selvvalgte trænere/assistenter ud fra logbog. Flere elever deltager i frivillig volley uden for skoletid, herunder elevrådscafé med volleyturnering. Forløbsprøven og evt. drejebog til eksamen tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et hold. Desuden en lille teoretisk prøve i idrætspsykologi. Teori til eksamen: ca. 17 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B. Teori: 10.2.1 Boldspilsfamilierne s. 450-452 10.2.3 Læringstrinmodellen s. 455-456 13.1 Volleyballs historie s. 584-587 13.2 Regler, ide & organisering s. 587-595 Arbejdsspørgsmål er: * Hvad er de vigtigste regler i volleyball? * Hvilke boldspilsfamilier findes der? Hvilke ligheder, forskelle og kvaliteter har de forskellige boldspil, og hvilken boldspilsfamilie tilhører volleyball? * Hvordan vil du vurdere krav og udfordringer i volleyball ud fra læringstrinsmodellens parametre: observere, vurdere, beslutte og handle? Teori i praksis: 13.6 Teamudvikling s. 617-619 Nøgleord er: * Teamarbejde i faste team * Rolleklarhed * Kohæsionsanalyse * Målsætning * Kommunikation * Spændingsregulering Supplerende: Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B. Teori: 5. Idrætspsykologi s. 130-143 Arbejdsspørgsmål er: * Hvad er formålet med teamarbejde? * Hvad betyder synergi-effekt? * Hvilken forskel er der på opgavekohæsion og social kohæsion? * Hvad betyder rolleklarhed? https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUOVBWVTlYTzZWSjZKWks3MFdPWFc0QktNVi4u
Indhold	Kernestof: Inden mandag kl. 15 bedes du udfylde spørgeskema i Lectio. Det tager to sekunder. Vi skal nemlig i gang med holdboldspil i idræt. Læs Yubio 13.6 s. 617-619 hjemme. Nedskriv nøgleord i relation til teamudvikling. Microsoft Forms
Omfang	Estimeret: 17,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden. - Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget. - Angreb hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd. - Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane. - Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen. - Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt. HVAD SKAL JEG VIDE? – Hvad de vigtigste regler i volleyball er. – Hvor volleyball er placeret inden for boldspilsfamilierne, og hvilke udfordringer der er indbygget i spillet. - Hvad idrætspsykologi handler om i relation til teamudvikling - Hvordan man man inden for volleyball optimerer et team (se ovenstående nøgleord) Sociale - HVAD SKAL JEG OPLEVE? - Styrket evne til kvalificeret samarbejde under træning og konkurrence, herunder at kommunikere og spændingsregulere - Bevidstgørelse af egen og andres rolle i en gruppe.
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde

Titel 6	Pickleball og idrætsudvikling - EKSAMEN Praksis: I pickleball er formålet en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slag-serier, og der spilles en masse kampe. Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evne i kamp. Forløbet bygger på kap. 210 i Yubio. Teori til eksamen: 9 s. Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B. Teori: 1.3.4 Hvor mange, hvem & hvor? s. 34-39 Arbejdsspørgsmål er: * Hvor stor en del af den danske befolkning dyrker motion i fritiden? * Hvilket resultat kom Idrættens Analyseinstitut (IDAN) frem til i 2016? * Hvad tyder på at være årsagen til, at idrætsdeltagelsen falder en lille smule? * Hvor ses det største fald i idrætsdeltagelsen? * Hvad hedder de to store idrætsorganisationer i Danmark? * Hvad står DGI for? * Hvad står DIF for? * Team Danmark er en del af DIF (Dansk Idrætsforbund). Hvad arbejder de for? * Med hvilket primært formål udbyder private aktører som f.eks. fitnesscentre fysisk udfoldelse? * Nævn to eksempler på idrætsgrene, der ofte dyrkes selvorganiseret: * Hvilke to idrætsgrene er mest populære i Danmark lige nu? https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=1yTzgrYPzEiFsq2KXW7f5ed9dp7mR8dPgJJbsIQECoBUNVZPUlMzME9GUURaU1owS1hWRFhTU1pMSS4u Teori i praksis: 210.6 Ældre og idræt s. 1279-1282 Nøgleord er: * Træning og aktivitets betydning for ældres sundhed i det brede sundhedsperspektiv. * Den fysiske sundhed og evnen til at blive ved med at kunne bruge sin krop. * Bevægelses betydning for det psykiske og sociale velbefindende, samt opretholdelse af kognitive funktioner. * Fem gode grunde til at spille pickleball, når man bliver ældre. Supplerende: Halkier, Emil (2025): Dansk idræt sætter medlemsrekord - I 2024 var antallet af medlemmer det højeste nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI. DR 2. april: https://www.dr.dk/sporten/dansk-idraet-saetter-medlemsrekord.
Indhold	Kernestof: Yubio 2023; sider: 34-39, 1254-1260, 1278-1282 https://www.dropbox.com/scl/fi/7qx2nh9exx2lbiz7pph7i/Yubio-Idr-t-C-B-2023-Vesthimmerlands-Gymnasium-HF-2026.pdf?rlkey=e4e31efc218jkk83yjbu0v3l5&dl=1 Drengene begynder med intro til reglerne/pointtælling i double. Titel Dansk idræt sætter medlemsrekord Microsoft Forms
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - HVAD SKAL JEG KUNNE? - Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash - Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball - Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd) - Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden - Kunne udføre slag-sekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget - Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen HVAD SKAL JEG VIDE? - Hvordan tendenserne inden for dansk idræts-udvikling ser ud anno 2025 - Hvorfor pickleball synes at være et godt aktivitetsvalg for ældre danskere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde

Titel 7

Politiets fysiske optagelsesprøve - EKSAMEN

Praktisk: Udgangspunktet for og evalueringen af forløbet er politiets fysiske optagelsesprøve. Hvis du vil ind til politiet, er der en række krav og prøver, du skal kunne klare; - bl.a. er der en fysisk prøve, som du skal forsøge at klare så godt som muligt. Den fysiske prøve består af: 1. Løbe-hurtighedstest, som især stiller krav til anaerob effekt og eksplosionsstyrke, 2. Stående længdespring, som især stiller krav til eksplosionsstyrke, 3. Kropshævninger i bom, som stiller krav om udholdenhedsstyrke, 4. Bænkpres, der kræver maksimal styrke, 5. 2400 meter løb på tid, som kræver stor maksimal iltoptagelse og kondition (kredsløbstræning / aerob effekt). Se film om øvelserne her: http://politiskolen.dk/adgangskrav/fysiske-krav/fysisk-proeve-mand + http://politiskolen.dk/adgangskrav/fysiske-krav/fysisk-proeve-kvinde. Der udføres tests i alle discipliner ved forløbets start. Ud over selvtræning hjemme laves nedslag i politiets træningsvejledninger, som afprøves i undervisningen. Du udvælger 3 tests, som du gennemfører som afslutning på træningsprojektet. Til eksamen skal du gennemføre 2 af de 3 tests igen. Herudover skal du demonstrere en træningssekvens, der er relevant for dine tests. Der gives en individuel karakter ud fra følgende: 1. Fysisk form samt evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et individuelt, hensigtsmæssigt træningsprogram. 2. Evnen til at anvende korrekte faglige termer samt koble teoretisk viden til de praktiske træningsprogrammer. Træningsprojektet tager udgangspunkt i kap. 20 i Yubio. Til den teoretiske del af eksamen forventes du primært at kunne redegøre for den relevante træningslære, som knytter sig dine to valgte tests, herunder superkompensation og styrketræning.

Teori til eksamen: 13 s.

Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2023): Yubio idræt C + B.

3.1 Superkompensation s. 67-69
Hvad betyder superkompensation?
Hvor længe skal man restituere, og hvad afhænger restitutionsperioden af?
Hvad betyder overtræning?
Hvorfor kan det være en god idé at anvende splitprogrammer ved styrketræning?
Hvad er tommelfingerreglen for restitutionstiden, hvis man laver hård aerob træning?
Hvilken betydning ligger der i det amerikanske ordsprog “Use it or lose it”?
3.6 Styrketræning s. 78-84
Hvad går styrketræning ud på?
Hvordan finder man 1RM, og hvad skal man bruge den til?
Hvilken % af 1RM skal man træne ved, hvis man går efter 10 gentagelser pr. sæt?
Efter træning har man forbedret sin evne til at udvikle kraft. Hvilke fysiologiske forandringer har medført dette?
Hvordan kan det lade sig gøre, at en person med mindre muskler kan udvikle større kraft end en person med større muskler?
Hvad er princippet bag et pyramideprogram som vist på fig.3.15 s.80?
Hvilke fordele/ulemper er der ved træning med hhv. maskiner og frivægte?
Hvad forstås ved udholdenhedstræning, og ud fra hvilke principper skal det trænes?
Hvad forstås ved plyometrisk træning, og ud fra hvilke principper skal der trænes?