Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Vesthimmerlands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Dorthe L. Nielsen
|
|
Hold
|
2023 MA/x (1x MA, 2x MA, 3x MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Funktioner og vækst
Eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til eksponentialfunktionen og potensfunktionen, herunder deres forskrift og graf,samt fordoblings- og halveringskonstanten. Begreberne fremskrivningsfaktor og vækstrate fra det tidligere forløb repeteres i den nye sammenhæng.
Logaritmenfunktionen introduceres som den omvendte funktion til eksponentialfunktionen og anvendes først som "en logger". Dernæst indføres den som funktion med egenskaber og regneregler.
Et vigtigt element vil være oversættelsen mellem en sproglig beskrivelse og en passende væksttype, hvilket forudsætter et kendskab til de forskellige væksttypers karakteristiske egenskaber.
Eleverne skal desuden introduceres til den naturlige eksponentialfunktion.
Et centralt mål vil være evnen til at opstille modeller ved hjælp af regression og at kunne bestemme en forskrift ud fra to givne punkter.
Gaffelforskrifter.
Som opsamling på potensvækst laves en projektøvelse om balloner, som skal modelleres ud fra en af de 3 kendte væksttyper. Skaleringsprincip og procent-procent indgår her i anvendelse.
Centrale begreber for funktioner som definitionsmængde, værdimængde samt betydningen af konstanterne a og b indgår i forløbet.
Som spiral : elementære funktioner og funktionsbegrebet fra grundforløbet
som spiral : I slutningen af 1.g arbejdes med logaritmenfunktionen som funktion og logartimeregnereglerne bevises og anvendes. Der arbejdes med linearisering.og aflæsning på enkelt logaritmisk papir
i alt ca.40s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
21,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Beskrivende statistik (Deskriptiv)
I forløbet fokuseret på Ikke-grupperet og grupperet. observationer,.
Centrale deskriptorer er : hyppighed, middelværdi, spredningsmål, prikdiagram, outliers. frekvens, kumuleret frekvens, sumkurve, kvartilsæt, fraktiler, boksplot, højre-venstreskæv, kvartilbredde, variationsbredde,outliers, sammenligning af boksplot
Eleverne skal endvidere lære at importere store datasæt til Nspire.
Fremlæggelse : Ud fra 6 forskellige datasæt har eleverne arbejdet med at lave en videnskabelig poster til ophængning og præsentation hvor alle deskriptorer skal indgå og forklares. Konstruktiv kritik på udseende og post-it spørgsmål til hver plakat fra de øvrige elever.
ca. 31 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- IT - Npsire til deskriptiv statistik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Vektorer og trigonometri
Vektorforløbet deles i mindre dele :
Del I : forløbet introduceres vektorer i planen først geometrisk og dernæst med koordinater. Vi introducerer vektorer med et tegnekursus for at få en god forståelse for vektorer. Den retvinklede trekant medtages her. Udgangspunkt i forberedelsesmaterialet for hf om vektorer.
Del II Vektorer i planen
Centrale begreber for vektorer gennemgåes : nulvektor, tværvektor, forbindelsesvektor, stedvektor og enhedsvektor. Skalarprodukt og determinant indføres og behandles. Anvendelser heraf er projektion af vektor på vektor, areal udspændt af to vektorer, Endvidere skal eleverne kunne håndtere ortogonale og parallelle vektorer ud fra skalarprodukt og determinant.
Del III: Efter skalarproduktets indførelse arbejdes med den retvinklede trigonometri og formler/opgavetyper hertil.
Herefter færdiggøres vektorforløbet og trigonometri for vilkårlige trekanter indføres i sammenhæng med dette.
Aktivitet og eksperiment med teodolit med opmåling af anlægget i Aars. Vedhæftet fil ses under supplerende stof.
Eleverne skal ligeledes opnå kendskab til højde, median og vinkelhalveringslinje
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Polynomier
Forløbet har været bygget omkring en forståelse for andengradspolynomiets egenskaber med fokus på grafens egenskaber.
Konstanternes betydning er indset med anvendelse af skydere.
andengradsligningens løsning, særlige andengradsligninger
matematisk ræssonement : bevis for toppunktsformlen med differentialregning, faktorisering samt formlen for andengradsligningens løsning. Konstanternes betydning bevises.
generelt omkring vilkårlige polynomier og tredjegradspolynomiets graf.
andengradsregression og anvendelse af denne.
Projekt om Gaudis buer : parabler og kædelinjer i forbindelse med studietur til Barcelona. I projektet er krav om bevis for toppunktsformlen (se projektbeskrivelsen). Anvendelse og supplerende stof.
læst 68 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ny opgave
|
21-05-2024
|
|
Aflevering 14
|
17-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Regneregler og formler
Regneregler og kvadratsætninger - dels løbende - dels et lille forløb her om parentesregning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Sandsynlighedsregning I med binomialfordelingen
I forløbet er arbejdet med :
(1) Stokastisk eksperiment, apriori og frekentielle sandsynligheder.
(2) Hændelser, Laplacefelt, uafhængige hændelser
(2)Anvende begreberne fakultet, permutation og kombination.
(3) Håndtere simple kombinatoriske beregninger af sandsynligheder ved additions og multiplikationsprincippet (tælletræer omtalt)
(4) Formlen K(n,r) i anvendelse
(5) Begrebet Stokastisk variabel - Beregne middelværdi, varians og spredning for stokastisk variabel med given sandsynlighedsfordeling.
(6) Anvende binomialfordeling til løsning af problemstillinger.
(7) Beregne punktsandsynligheder og kumulerede sandsynligheder i binomialfordelingen.
(8) Beregne middelværdi og spredning., samt tegne søjlediagram på baggrund af binomialfordeling.
Kombinatorik anvendt i forbindelse med FFforløb om Enigma sammen med religion, hvor det maksimale antal kombinationer blev udregnet (hvor mange ledninger skal der til) og for 3 forskellige antal ledninger udregnedes det samlede antal kombinationer (supplerende stof)
(9) Udledning af formel for binomiale sandsynligheder ud fra et eksempel og derefter generelt.
(10) Kende betingelser for at et empirisk datasæt kan betragtes binomialfordelt- herunder spørgsmål om med eller uden tilbagelægning. Det binomiale eksperiment og definitionen af dette har været centralt.
(11) Kende sammenhæng mellem binomialfordeling og normalfordeling, med middelværdi og spredning fra førstnævnte.
ca. 90 s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 12
|
21-08-2024
|
|
Aflevering 13
|
02-09-2024
|
|
Aflevering 15
|
08-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Bekræftende statistik - testteori
Faglige mål med forløbet :
Hypotesetest i binomialfordeling til vurdering af stikprøve i forhold til population (herunder begrebet ”den sande værdi for p”).
- Centrale begreber:i forbindelse med stikprøver og test : population, stikprøve, nulhypotese, alternativ hypotese, teststørrelse, kritisk værdi, signifikansniveau, p-værdi.
- systematiske fejl og skjulte variable.
- Bestemme konfidensinterval for p ud fra stikprøveestimat med værktøjsprogram, herunder uddrage statistisk usikkerhed og brug af formlen baseret på n og p ̂.
-stikprøver - udvælgelser af disse, samt usikkerhed på konfidensinterval simuleret ved udtagning af stikprøver blandt glasperler.
- Argumentere for nødvendighed af hypotesestest som en- eller to-sidet test.
- samarbejde på tværs med samfundsfag om det amerikanske valg i FF4 om meningsmålinger.
- simulering af nulhypoteser omkring meningsmålinger i svingstater, binomialtest på baggrund af nulhypoteser omkring det amerikanske valg, samt statistisk usikkerhed og beregning af konfindensintervaller ud fra konkrete selvvalgte meningsmålinger.
læst ca. 30 s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøve polynomier og binomial
|
25-10-2024
|
|
Aflevering 16 Test og andengradspol
|
29-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
8
|
Differentialregning med SRO
Forløbet er bygget induktivt op omkring begrebet lokalt lineær og en beskrivelse af tangenten ud fra dette begreb. Ligeledes er tangent, sekant og tretrinsregel indset ved brug af animationer og skyder i Geogebra og Nspire.
Efter en introduktion til begreberne har vi først fokuseret på væksthastighed og tangentligning - senere anvendelser til monotoniundersøgelse og optimering. Som afslutning på forløbet et særligt forløb med fokus på bevisteknik med tretrinsregel og sammensat funktion.
Faglige mål med emnet:
-at kunne definere og fortolke differentialkvotient, herunder væksthastighed
- På begrænset interval bestemme ekstrema og monotoniforhold ud fra graf
-Grafisk bestemme ligning for tangent til graf i Nspire og ved zooming og lokalt lineær.
-Differentiation af elementære funktioner uden CAS.og ved brug af regneregler.
- Differentiation af sum, differens, produkt, ”gange konstant” , sammensat funktion. (uden CAS).
- Løse simple opgaver: Bestemme afledt funktion, tangentligning, monotoniforhold, lokale ekstrema uden CAS
- Kunne løse mere komplicerede differentiationsopgaver med CAS.
- opstille simple modeller og lave modelleringsopgaver- blandt andet i projektet "Livet på en grillbar"
- Intuitiv forståelse af begreberne grænseværdi og kontinuitet (bl.a. ved monotoniforhold), herunder
undersøgelser af disse i CAS.
- at kunne redegøre for og bevise afledet funktion for nogle af de elementære funktioner (selvstændigt
ræssonnement forløb ved afslutningen af forløbet)
- Møde funktionstyper som ikke er kontinuerte og differentiable.
- Udledning af tangentens ligning ud fra viden om rette linjes ligning.
- Fortolke differentialkvotient i både ren og anvendt (væksthastighed) sammenhæng.
- projekt med optimering på en grillbar
- Brush up på brøkregning
læst ca 85s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
Bevis for tangentligningen systime A2 s. 73-74.docx
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019: side 114-115 (bevis for h'(x)=f'(x)+g'(x), når h(x)=f(x)+g(x))
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019: side 103 (bevis for f'(x)=-1/x^2, når f(x)=1/x
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019: side 114 ( bevis for h'(x)=k*f'(x) når h(x)=f(x))
-
Carstensen, Frandsen, Lorentzen : mat B2. Systime 2018 s. 69-70 (Bevis for afledet funktion for kvadratrodsfunktionen)
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019: side 100-101 (bevis for f'(x)=2ax, når f(x)=ax^2)
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019; sider: 92-100, 110-113, 117, 122-127, 130-131, 135
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019: side 102 (bevis for f'(x)=0, når f(x)=k)
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019: side 102 (bevis for f'(x)=a, når f(x)=ax+b)
-
Carstensen og Frandsen s. 66-67 (BEVIS FOR (ax^2+bx+c)')'.docx
-
Bevis for exp(kx) aflededet funktion.docx
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019 s. 116-117(bevis for produktreglen)
-
Bevis for konstanternes betydning andengradspolynomium.docx
-
Hvad er matematik 2 s. 101-112 3. gradspolynomium og vilkårlige polynomier.docx
-
Materiale : http://www.gualchos.eu/gaudi1/index.htm (med undersider nævnt nedenfor)
-
Uddrag fra HFB forberedelsesmaterialet om splejsede grafer s. 23-26
-
Bjørn Grøn m.fl : hvad er matematik B s. 95-99 (kvadratisk regression og billeder)
-
Projekt om Gaudis buer med afleveringsopgave 2023x .docx
-
toppunktsformlen bevist med differentialregning til Gaudi projektet.docx
-
Henrik Bindesbøll Nørregaard og Per Gregersen Kernestof 2 STX. LRU 2019 s. 128-129 (bevis for toppunktsformlen med differentialregning og konstanternes betydning)
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 17
|
19-11-2024
|
|
Aflevering 18
|
04-12-2024
|
|
Julekagebagedyst
|
13-12-2024
|
|
Aflevering 18 differentialregning
|
14-01-2025
|
|
Aflevering 19 Differentialregning
|
27-01-2025
|
|
Aflevering 20
|
04-02-2025
|
|
Arbejde selv
|
24-02-2025
|
|
Aflevering 21 Optimeringsprojekt
|
04-03-2025
|
|
Prøve differentialregning
|
20-03-2025
|
|
Aflevering 22 Gaudiprojekt
|
20-03-2025
|
|
Aflevering 23 Anvendelser
|
03-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
35,00 moduler
Dækker over:
56 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Sociale
- Samarbejdsevne - bag en aflevering i differentialregning
- IT - Nspire og interaktive øvelser med tangent og sekant.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Analytisk geometri
Fokus for forløbet er linjens ligning og parameterfremstilling, afstand mellem punkt og linje, cirklens ligning og cirkeltangent, skæringer mellem forskellige objekter i planen (linje og linje, linje og cirkel osv). Endvidere skal eleverne kunne håndtere ortogonale og parallelle vektorer ud fra skalarprodukt og determinant.
Endvidere fokus på omskrivninger mellem parameterfremstilling og ligning ved punkt og normalvektor., samt omskrivning af cirklens ligning med kvadratkomplettering.
Vinkel mellem linjer
Afstand mellem punkt og linje ved dist-formler for hhv. y=ax+b og 0=ax+by+c.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Integralregning
Forløbet indeholder arbejdet med bestemmelse af stamfunktion for elementære funktioner, herunder regneregler for integraler (sum, differens, gange konstant og substitution). Partiel integration er inddraget og øvet et par gange.
Det bestemte integral er introduceret, og regneregler/indskudsreglen (med bevis). Bevis for arealfunktionen er en stamfunktion.
- Der er arbejdet med anvendelser i form af elementære opgaver med og uden CAS.
Endvidere er naturligvis bestemmelse af areal afgrænset af funktioners grafer, rumfang af omdrejningslegeme (med bevis) og kurvelængde (uden bevis) inddraget.
Som anvendelse er set på blandet kugle, kegle og vinglas (vedhæftet med navnet gruppearbejde lektion 12)
Matematikhistorisk forløb med fokus på udviklingen af integralregningen og grænseværdiproblematik (fra korte træk af græsk matematik. Cavalieri, Kepler, , Newtons fluxioner/fluenter, Leibniz og notation).
i alt ca. 74 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
23,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Vektorfunktioner
forløbet indeholder
Kendskab til vektorfunktioner og deres repræsentationer.
Bestemmelse af skæringspunkter med akserne, dobbeltpunkt (med én kendt parameter-værdi), retningsvektor for tangent, tangentligning, vandret- og lodret tangent.
•Modeller beskrevet ved vektorfunktion, herunder objekters bevægelse med tid som input og i forlængelse heraf hastigheds- og accelerationsvektor.
Jævn cirkelbevægelse med hastighedsvektor og accelerationsvektor
bevis for kurvelængde.
Repetition af de dele af vektorregningen, som naturligt inddrages.
Forløbet er gennemgået på baggrund af forberedelsesmaterialet (træning i at arbejde selvstændigt med et forberedelsesmateriale) og suppleret med teori og eksempler fra grundbogen.
i alt ca. 37 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Differentialligninger
Indhold (kernestof)
Logistiske og lineære førsteordens differentialligninger (herunder eksponentiel og forskudt eksponentiel vækst) samt andre simple separable differentialligninger.
Løse separable differentialligninger og begyndelsesværdiproblemer med CAS..
Grundlæggende kvalitativ analyse af differentialligning (viden uden løsning).
Opstille eksponentiel, forskudt eksponentiel og logistisk differentialligning fra sproglig beskrivelse og løse sådanne med formelsamling.
Typeopgaverne i tilknytning til differentialligningen - hvor disse ikke løses.
• Undersøge om funktion er løsning til forelagt differentialligning.
• Bestemme tangent til ukendt løsning til differentialligning.og finde monotoniforhold/ekstrema for en ukendt løsning til differentialligningen.:
• Kende og bestemme linjeelement.
• Grafisk repræsentation af numerisk løsning af begyndelsesværdiproblem i hældningsfelt med CAS, samt aflæse vigtige egenskaber fra dette.
Særligt ræssonementsforløb med fokus på udledning af den fuldstændige løsning af differentialligninger (se supplerende stof)
Modelleringsforløb med fokus på anvendelser- vi har lavet forsøg med "den salte syge" og modelleret med eksponentiel og logistisk vækst, I modelleringsforløbet har vi arbejdet med SI-model og har lavet en numerisk løsning af ligningen og sammenlignet med vores optagne data. Endvidere modellering af blyforgiftning.
i alt ca. 75 s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
40,00 moduler
Dækker over:
21,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
13
|
trigonometriske funktioner
Med udgangspunkt i grafer i Nspire undersøges konstanternes betydning i en harmonisk svingning.
Radiantal indføres og sinus og cosinus udfoldes fra enhedscirkle på tavle .
Grafisk behandling af trigonometriske funktioner i anvendt sammenhæng, herunder radianbegrebet, amplitude og svingningstid, periode, ligevægt knyttet til forskrift.
parallelforskydning af grafer.
-Løsning af trigonometriske ligninger med CAS og ved brug af enhedscirklen.
modellering og modelleringsfaserne med sinus og cosinus på eksempelplan.
ca. 25 s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
14
|
Polære Grafer - forberedelsesmaterialet
Arbejde med årets forberedelsesmateriale : Polære grafer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Funktioner af to variable
Eleverne skal kunne :
(1) Kende og anvende begreber i problemløsning med funktioner af to variable i CAS.
(2) få en vis rummelig forståelse ud fra tegninger og planers ligning.
(3) Tegne grafer for funktioner af to variable, herunder niveau-kurver. og snitkurver - vi har anvendt Nspire her
(4) Bestemme partielle afledet, gradient, stationære punkter, saddelpunkter, ekstrema.
(5) Bestemme tangentplanens ligning .- konkrete opgaver
ca. 58 s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
16
|
Sandsynlighedsregning II Normalfordeling
Formålet med forløbet er, at eleverne skal
Kende normalfordeling, herunder tæthedsfunktionen (tabel, graf, forskrift).
Kunne håndtere middelværdi og spredning som parametre, og hvilken betydning disse har for beliggenheden af såvel tætheds-som fordelingsfunktion, udført med skydere i Nspire.
Kende til normale udfald og exceptionelle udfald, sandsynlighed for disse.
Kunne beregne sandsynligheder normalfordeling (i værktøjsprogram) - og opstille disse som integraler.
Undersøge om empirisk datasæt kan antages normalfordelt (i værktøjsprogram)..
Underrsøge og vurdere om residualer er normalfordelte.
Bestemme konfidensinterval for hældningskoefficient I Nspire og teste nulhupoteser for hældningen.
Approksimation til binomialfordelingen.
i alt ca. s.46
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
17
|
Repetition
Repeteret ud fra studieplan/udkast til eksamensspørgsmål med elevoplæg, samt lavet skriftlig repetition. Elevfremlæggelser og arbejde med disposition.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62692521914",
"T": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62692521914",
"H": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62692521914"
}