Holdet 2024 3ks fi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Marie Antonsen
Hold 2024 3ks fi (3ks fi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskab
Titel 2 Kunstig intelligens, bevidsthed og teknologietik
Titel 3 Elevvalgt forløb: Kønsopfattelser
Titel 4 Hvad er viden?
Titel 5 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskab

Hvad er ondskab?
Findes ondskab?
Findes der onde mennesker?
Findes onde handlinger?
Har "almindelige" mennesker ondskab i sig?
Typer af ondskab

Vi har beskæftiget os med følgende filosoffer: Kant, Arendt og Svendsen

Begreber:
radikal ondskab, morallove, pligtetik, banal ondskab, naturlig og moralsk ondskab, ondskabstypologier (dæmonisk, instrumentel, idealistisk, dum)


Primære tekster (fra bogen Tanker om ondskab)
*side 102-105: Arendt: Eichmann i Jerusalem – en rapport om ondskabens banalitet
*side 138-141: Svendsen: Ondskabens filosofi:  s. 138 nederst: "en moralsk ond aktør er en fri aktør…" til og med s. 141


Ved Kant har eleverne set denne dokumentar:  
Er moral at følge regler?
Dokumentar DR2 03/05/00. CFU: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030005031630


Vi har undersøgt, hvem Eichmann var. Bl.a har vi set dokumentaren:
Topnazistens tilståelse 1
LINK: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=032304262100

Vi har kort talt om Stanford Prison Experiment og Milgram-eksperimentet.
I forbindelse med Stanford Prison har vi set:
Ond, ondere, ondest afsnit 5. DR3 19.02.14
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=331402192050



Eleverne har undersøgt, analyseret og fremlagt en selvvalgt case, hvor der er benyttet vha. begreber  og synspunkter fra forløbet.

Supplerende materialer:
*Børneslaver laver din chokolade. Ekstrabladet 16.03.10 side 6 (case til Kant)
*Blot en drengestreg (tegnefilm efter Villy Sørensens novelle): LINK: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000002885/blot-en-drengestreg (case til Kant, Arendt og Svendsen)
*Arendt - at se i mørke. Aalborg Teater.

Vi har også talt om og anvendt Toulmins argumentationsmodel : https://www.gymdansk.dk/argumentationsmodel-toulmin.html
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kunstig intelligens, bevidsthed og teknologietik

Indhold:
• Sjæl-legeme: er bevidstheden og kroppen adskilte eller er bevidstheden blot et produkt af det fysiske?
• Er kunstig intelligens (bevidsthed) mulig? Hvad skal der til, før man siger, at "noget" er bevidst?
• Etik: hvordan bør man bruge eller ikke bruge AI? Herunder teknologi-etik (og en kort intro til klassisk etik)


Begreber:
sjæl/legeme, fænomenernes og ideernes verden, dualisme, materialisme, stærk og svag kunstig intelligens, intentionalitet, utilitarisme (konsekvensetik), pligtetik (sindelagsetik), nærhedsetik, afstandsetik, teknologietik (forsigtighedsprincip og det uerstattelige)

Filosoffer / personer med filosofiske synspunkter:
Platon, Descartes, d'Holbach, Turing, Searle, Jonas og Kemp (samt Kant, Bentham, Aristoteles, Lévinas og Løgstrup)


Primære tekster: alle tekster pånær Platon-teksten er fra Teknologi og filosofi 2: teknologien og det moderne menneske (2. udgave)
Platon: Faidon fra Fire menneskesyn: s. 10-12
Descartes: Om metoden: side 138-139
d'Holbach: Naturens system: side X-Y: afsnit 4-12
Searle: Bevidsthed, hjerner og programmer (det kinesiske værelse): side  154-157 Jonas: Hen imod en teknologietik: side 42-43  

Vi har læst om Turing og Turingtesten:
side 148-150

Vi har læst om Kemp:
45m-48ø

Vi har kort beskæftiget os med indvendinger mod Searles "kinesiske-værelse"-argument:
Hjernesimulator-indvendingen: chatGPT mv er ikke lavet som en liste af instrukser men vha. neurale netværk, der imiterer den menneskelige hjerne
Systemindvendingen: systemet som et hele forstår, selvom manden i sig selv ikke forstår
Robotindvendingen: giv computeren sensorer, ben, arme osv, så den kan interagere med verden, så skal den nok komme til at forstå og lære på samme måde som et barn lærer og forstår
Andre-sind-indvendingen: vi kan kun vide at andre forstår noget ved at se på deres adfærd, så hvis computeren agerer som om den forstår, så er man nødt til at tilskrive den forståelse på samme måde om andre mennesker

Eleverne har fået en kort intro til utilitarisme (konsekvensetik) og pligtetik (sindelagsetik).
Meget kort om Aristoteles, Løgstrup og Lévinas som etiske teorier, der forholder sig mere til mødet mellem mennesker.


Supplerende materiale:
chatbots (ELIZA og selvvalgt mere moderne (my AI, chatGPT mv) for at se, om de virker til at kunne bestå en Turingtest

Tre cases med henblik på teknologietisk vurdering:
3 eksempler:
1: 1 ud af 8 børn har skrevet med My AI i stedet for deres venner:
https://www.dr.dk/stories/1288510966/1-ud-af-8-boern-har-skrevet-med-my-ai-i-stedet-for-deres-venner/ 
2: DR har fået Margrethe Vestager til at tale kinesisk:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/dr-har-faaet-margrethe-vestager-til-tale-kinesisk-risikoen-er-vi-holder-op
3: Bip bip: Robot hjælper Astrid, som lider af demens:
https://www.tv2nord.dk/aalborg/bip-bip-robot-hjaelper-astrid-som-lider-af-demens

Vi har set filmen
I, Robot (CFU)

Vi har også deltaget i et filosofi-symposium om kunstig intelligens
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Elevvalgt forløb: Kønsopfattelser

Spørgsmål, der undersøges:
Hvordan er de to klassiske køn: mand og kvinde?
Er eventuelle forskelle på kønnene givet på forhånd? Eller følger de af kulturen


Relevante begreber: subjekt/objekt, essentielle / accidentielle egenskaber, determinisme / indeterminisme, kultur og natur


Filosoffer / personer med filosofiske synspunkter:
Darwin, Nørretranders, Rösing, Rousseau, de Beauvoir (og Sartre)


Primære tekster (fra bogen Kærlighedens filosofi)
•Darwin: Erotikken i dyreriget: s. 40-42 (l. 19-slut)
•Nørretranders: Det generøse menneske: s. 61-66 (l. 1-19, 22-38, 71-96, 99-118, 144-156, 165-177, 200-221)
•Rösing: Kønnets katekismus: s. 82-85: (l. 1-106)
•de Beauvoir: Det andet køn: s. 99-104: (l. 1-64, 95-115,  197-211)

Vi har beskæftiget os med Sartre på følgende måde:
alle har set dokumentaren Jean Paul Sartre i serien "Menneskeligt - alt for menneskeligt (3)" fra DRKultur 31/03/2015
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321503310320


Supplerende materiale
Filmen Barbie (2023)
Digt af Tobias Rahim om "mand"
Eleverne har derudover selv fundet og arbejdet med supplerende materialer under overskrifterne: "umage giver mage", "mandeblik/kvindeblik", "kvinderoller og kvindesyn / manderoller og mandesyn"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er viden?

Alle tekster er fra "Filosofi i en digital tid" medmindre andet er angivet


Filosofiske spørgsmål:
Hvad er viden?
Hvad er sandhed?
Hvad kan vi stole på?


Primære tekster:
Platon: Hulelignelsen fra Erkendelse og Virkelighed side 18-23: linje 1-260
Kant: Kritik af den rene fornuft, side 121-122


Baggrundslitteratur:
Om Kant: side 109-112 og side 118m-120
Om Foucault:: side 128-137, 142øverst
Om Oreskes: side 143-144,  147m-150



CASES:
Hovedsageligt til Kant "Skal det være ulovligt at sprede falske historier om coronavacciner" (om censur på nettet) & "Internettet gør os ikke klogere" (om informationssøgning på nettet)
Hovedsageligt til Foucault:  https://videnskab.dk/kultur-samfund/bizart-hjerne-eksperiment-ville-kurere-homoseksualitet/  & https://vidogsans.dk/transpersoner-og-biseksuelle-kvinder-har-det-skidt/ (begge om opfattelsen af andre seksualiteter end den heteroseksuelle)
Til alle Russell Brand:
https://www.dr.dk/drn-video/6814a149c9086f402701dba8 eller eget eksempel om konspirationsteorier





Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensforberedelse

Orientering om eksamen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer