Holdet 2024 3ux Ng - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 3ux Ng - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Kristian Nørgaard Jakobsen
Hold	2024 3ux Ng (3ux Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Landskabet
Titel 2	Grønland
Titel 3	Mad til milliarder
Titel 4	Plastik
Titel 5	Klimatilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Landskabet I undervisningen blev i-bogen https://naturgeografiportalen.systime.dk/ anvendt som grundbog og må derfor tilgås til eksamen. Kernestof Jordens og landskabernes processer - Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model - Jordskælv og vulkaner - Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Geofaglige begreber - Den pladetektoniske model - Jordskælv - Vulkaner - Glacialmorfologi - Den glaciale landskabsserie - Det fluviale landskab - Klitlandskabet, æoliske processer - Kulturlandskabet - Det menneskeskabte landskab - Naturgenopretning Pensum - Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis, 2021 (4. udgave, e-bog), s. 62-69 og 74-77. - Birgit Sandermann Justesen og Søren Poulsen, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Vulkanisme , Forskellige vulkantyper , Glacialmorforlogi og istidslandskaber , Danmark isdækket , Den glaciale landskabsserie , Erosion, transport og aflejring , Vandløbenes tre stadier , Vandløbenes udløb i havet , Vinden former landskabet , Den menneskeskabte flod . - Laura Vang Rasmussen, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), kapitel 1.11 Det menneskeskabte landskab . - Jakob Arendrup Nielsen, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Det danske landskab , Landbrugets påvirkning af landskabet , Landbrugets udvikling - Kaj Sand-Jensen, Naturen i Danmark - Geologien, Gyldendahl, 2012, s. 71-80, kapitel 5 Udviklingen i det danske område skrevet af Finn Surlyk, Udviklingen i det danske område , Overordnede tektoniske strukturer i det danske område , Den geologiske udvikling i Danmark - Michael Houmark-Nielsen, Johannes Krüger og Kurt Henrik Kjær, Den seneste 150 år i Danmark: Istidslandskabet og naturens udvikling, Geoviden 2005 nr. 2 Geoviden nr. 2 2005 , Geocenter København, 2005, s. 4-11. - Karen L. Anthonsen, Hvor går en vandreklit hen?, Geoviden 2018 nr. 3, Geocenter Danmark, 2018, s. 2-4. - Peter Rasmussen, Anne Birgitte Nielsen og Emily Bradshaw, Fra natur- til kulturlandskab, Geoviden 2007 nr. 1, Geocenter København, 2007, s. 5-9. - Folder om Rebild Bakker og Gravlev Ådal, Naturstyrelsen Øvelser - Undersøgelse af jordskælv - Vulkanundersøgelse - Glaciale landskaber - Landskabsanalyse i Rebild Bakker - Vandføring i Kovads Bæk - Sandflugt og klitdannelse - 4 cases om naturgenopretning
Indhold	Kernestof: Repeter Jordens opbygning s. 62-63 i Naturgeografi C-bogen, den pladetektoniske model (hav fokus på pladegrænser) s. 63-69 i Naturgeografi C og jordskælv s. 74-77 i Naturgeografi C. Medbring passer og lineal Lav øvelsen "Undersøgelse af jordskælv" færdig. Læs afsnit 1.5.2 Forskellige vulkantyper Læs 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber og 1.7.3 Danmark isdækket Læs afsnit 1.7.4 Den glaciale landskabsserie Lav "tegneserien" om seneste istids fremstød færdig. I kan se hvem der har ansvaret for hvilken periode på OneNote Læs afsnit 1.9.2 Erosion, transport og aflejring i et vandløb, 1.9.3 Vandløbenes tre stadier og 1.9.4 Vandløbets udløb i havet Læs 1.7.6 Vinden former landskabet og s. 2-4 i GEOVIDEN_3_2018_Online.pdf Vi mødes i 2.24 for at bære ting ned Læs folderen rebild-bakker_gravlev-aadal.pdf Læs kapitlet 1.11 Det menneskeskabte landskab (dvs. også 11.1.1 og 11.1.2), 1.9.5 Den menneskeskabte flod samt 5.5.1.1 Det danske landskab Læs s. 5-9 i Geoviden_1_2007.pdf Læs 5.5.2.1 Landbrugets påvirkning af landskabet og 5.5.2.2 Landbrugets udvikling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Grønland I undervisningen blev i-bogen https://naturgeografiportalen.systime.dk/ anvendt som grundbog og må derfor tilgås til eksamen. Kernestof Jordens geologiske processer - Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer i forskellige tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv - Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering. Geofaglige begreber - Demografi - Befolkningspyramider - Erhvervsstruktur - Fourastiés model - Gletsjer - Totalmassebalance - Den termohaline cirkulation - Grønlandspumpen - Råstoffer, sjældne jordarter Pensum - Rasmus Ole Rasmussen, Naturgeografiportalen, Systime, 2024 (i-bog), Det grønlandske samfund og dets udfordringer , Grønland i rigsfællesskabet , Demografisk status , Den aldrende befolkning , Skæv kønsfordeling , Stor mobilitet , De økonomiske rammer - Laura Vang, Naturgeografiportalen, Systime, 2024 (i-bog), Befolkningspyramider - Helle Askgaard, Naturgeografiportalen, Systime, 2024 (i-bog), Erhvervsinddeling - Ole Bennike, Naturgeografiportalen, Systime, 2024 (i-bog), Grønlands klima i fortid, nutid og fremtid , Kap København-formationen , Eem: Sidste mellemistid , Sidste istids maksimum , Den Postglaciale varmetid , Den lille istid , Nutid og fremtid . - Jesper Theilgaard, Naturgeografiportalen, Systime, 2024 (i-bog), Den termohaline cirkulation . - Per Kalvig, Naturgeografiportalen, Systime, 2024 (i-bog), Cyklus for mineralske råstoffer , Vilkår for mineralefterforskning , Minedrift i Grønland før og i fremtiden - Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, Indlandsisen, Geoviden nr. 3 2019, Geocenter Danmark, s. 4-7 og 10-17. - Jonas Damsbo, Forstå den nordatlantiske Golfstrøm - derfor er den så vigtig , TV2, 25. juli 2023 - Ida Toldbod, Klimaets balancer , I klimaforskernes fodspor, 2025 - Bo Møller Stensgaard og Per Kalvig, Mineralske råstoffer - Grønlands rigdomme, Geoviden nr. 4 2012, Geocenter Danmark. - Bo Elberling, Miljø og tungmetaller ved råstofudvinding i Grønland, Geoviden nr. 1 2005, Geocenter København. - Poul Johansen, Gert Asmund, Christian Glahder, Peter Aastrup og Karsten Secher, Minedrift og miljø i Grønland, Miljø- og Energiministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser, 2001, s. 7-9, 11-18, 22-26, 28-31, 33-35 og 38-40. Dokumentar - Jakob Gottschau, Magisk mudder, 2024 Øvelser - Befolkningspyramider for Grønland - Grønlands eksport ved https://resourcetrade.earth/ - https://www.ikff.dk/5-temperaturer-i-arktis-u/ - Undersøgelse af isfronters udvikling ved http://icefrontiers-tool.dk/ - https://www.ikff.dk/3-indlandsisens-totalmassebalance/ - Grønlandspumpen
Indhold	Kernestof: Vi starter op på nyt forløb om Grønland og Arktis. Før I læser lektien, skal I svare på spørgsmålet: Læs 5.9.1.1 Det grønlandske samfund og dets udfordringer og 5.9.1.2 Grønland i rigsfællesskabet Læs 3.2.5 Befolkningspyramider og 5.9.1.3 Demografisk status Vi starter med at snakke om øvelserne med befolkningspyramiderne. Hvis I ikke blev færdige med de to øvelser mandag, laves de færdig til denne time. Læs følgende afsnit 5.9.1.4 Den aldrende befolkning, 5.9.1.5 Skæv kønsfordeling og 5.9.1.6 Stor mobilitet Vi laver demografi-øvelsen fra onsdag færdig i denne time og samler op på den Læs 3.4.1 Erhvervsinddeling og 5.9.1.9 De økonomiske rammer Læs 5.9.4.1 Grønlands klima i fortid, nutid og fremtid, 5.9.4.2 Kap København-formationen, 5.9.4.3 Eem: Sidste mellemistid, 5.9.4.4 Sidste istids maksimum, 5.9.4.5 Den Postglaciale varmetid, 5.9.4.6 Den Lille Istid og 5.9.4.7 Nutid og fremtid (samlet Læs s. 5-7 og s. 10-17 i Geoviden nr. 3 2019 - Indlandsisen Genlæs side 10-11 om massebalance i Geoviden fra sidste lektion, og Indlandsisens balancer - I klimaforskernes fodspor Læs 2.3.6 Den termohaline cirkulation og Forstå den Nordatlantiske golfstrøm Genlæs kapitlet om den termohaline cirkulation fra forrige gang Læs Klimaets balancer - I klimaforskernes fodspor Læs 5.9.1.10 En grønlandsk fremtid baseret på råstofudvinding \| Naturgeografiportalen Læs s. 4-9 i Geoviden 4 2012.pdf Læs 5.9.5.1 Cyklus for mineralske råstoffer \| Naturgeografiportalen og 5.9.5.2 Vilkår for mineralefterforskning \| Naturgeografiportalen Læs side14-18 i Geoviden 1 2005.pdf I skal IKKE læse afsnittet biologiske effekter. I skal læse i Minedrift og miljø i Grønland Som optakt til dokumentaren, vi skal se i dag, skal I læse følgende artikel Magisk mudder - artikel fra JP.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Mad til milliarder I undervisningen blev i-bogen https://naturgeografiportalen.systime.dk/ anvendt som grundbog og må derfor tilgås til eksamen. Kernestof Jordens geologiske processer - Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforbrug i lokalt og globalt perspektiv - Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner. - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår Geofaglige begreber - Landbrugets naturgrundlag - Automatisering, mekanisering og automatisering - Ekstensivt og intensivt landbrug - Kvælstofkredsløbet - Drivhuseffekten - Drivhusgasser - Jordbund, jordbundens opbygning og jordbundstyper - Plantenæringsstoffer - Agerbrug og nomadisme - Ørkenspredning - Demografisk transition - Malthus vs. Boserup Pensum - Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kortnum, Anders Teglgaard Kjær, Naturgeografi - vores verden, Geografforlaget, 2012 (1. udgave, 3. oplag), s. 171-185 - Birgit Sandermann Justesen og Søren Poulsen, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Danmarks jordbund , Jordbundens opbygning , Jordbundstyper i Danmark - Søren Husted, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Jorde og plantenæringsstoffer i Danmark og i troperne , Kvælstofmangel begrænser i Danmark, og fosformangel begrænser i troperne - Andreas de Neergaard, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Dyrkningssystemer , Det økologiske jordbrug sigter på lukkede næringsstofkredsløb , Jordbrug og klima , Længere vækstsæson i "det kolde nord" - Agnes Witzke, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Om Sahel , Klima , Vegetation , Fødevareproduktion i Sahel , [url=https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=501], Nomader i Sahel , Stor geografisk spredning - Anders Skriver, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Stigende temperaturer , Presset på Sahels jorde: Ørkenspredning truer , Ørkenspredning eller "greening Sahel"? , Befolkning i Sahel , Større befolkningspres - mere bæredygtigt landbrug , Geologi og landskab , Klima , Landbrug og erhverv , Fattigdom og levevilkår - Jan Winther Jørgensen, Historiske teorier om fødevareproduktion og befolkningsudvikling, NaturgeografiGrundbogen B, Systime, 2015. - Laura Vang, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Den demografiske transitionsmodel , Den demografiske transition i Danmark Øvelser - Undersøgelse af jordbund - Nomader og agerbrugsproduktion - Klimaforandringer i Sahel - Demografisk transition i Sahel
Indhold	Kernestof: Læs side 171-177 i Dansk landbrug - Naturgeografi - vores verden.pdf Læs s. 177-182 i pdf'en Dansk Landbrug Læs s. 183-185 i pdf'en Dansk Landbrug Læs 1.8.1 Danmarks jordbund \| Naturgeografiportalen, 1.8.2 Jordbundens opbygning \| Naturgeografiportalen og 1.8.3 Jordbundstyper i Danmark \| Naturgeografiportalen (4,9 normalsider) Udtag en jordprøve og medbring den GRADISTATv8.xlsm Vi har fremlæggelser om opgaver fra 25/11 Læs afsnit 5.12.1.1 Om Sahel \| Naturgeografiportalen, 5.12.1.2 Klima \| Naturgeografiportalen og 5.12.1.3 Vegetation \| Naturgeografiportalen (2.6 normalsider) Læs afsnit 5.12.2.1 Fødevareproduktion i Sahel \| Naturgeografiportalen og 5.12.2.2 Agerbrug i Sahel \| Naturgeografiportalen Læs afsnit 5.12.2.3 Nomader i Sahel \| Naturgeografiportalen og 5.12.2.4 Stor geografisk spredning \| Naturgeografiportalen Læs afsnit 5.12.3.1 Stigende temperaturer \| Naturgeografiportalen, 5.12.3.2 Presset på Sahels jorde: Ørkenspredning truer \| Naturgeografiportalen og 5.12.3.3 Ørkenspredning eller "greening Sahel"? Vi starter timen med at samle op på øvelsen fra i fredags Læs 3.2.3 Den demografiske transitionsmodel \| Naturgeografiportalen Læs 5.12.4.1 Befolkning i Sahel \| Naturgeografiportalen Læs Malthus og Boserup.pdf Genlæs lektien fra sidste gang Læs følgende afsnit om Mali:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Plastik I undervisningen blev i-bogen https://naturgeografiportalen.systime.dk/ anvendt som grundbog og må derfor tilgås til eksamen. Kernestof Jordens geologiske processer - Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer Klima og vejrs betydning for menneskers livsvilkår - Det globale vindsystem og havstrømme Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv - Regionale og globale mønstre i produktion ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering - Jordens energiressourcer - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme - FN's verdensmål for bæredygtig udvikling Geofaglige begreber - Oliedannelse - Plastik, monomerer og polymerer - Mikroplast og makroplast - Bioplast - Cirkulationsmodellen - Det globale vindsystem - Havenes plastiksupper Pensum Tekst - Julie Juanita Larsen, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, Den første plastik , Plastikprognoser for fremtiden , Bioplast: Et bæredygtigt alternativ til traditionel plast? , Mikroplastik i din hverdag , Kilder til mikroplastik i Danmark , De fem plastiksupper , Havstrømmens transport af plastik , Plastikmængden i de fem supper , Plastiksuppens kilder , Plastikken synker , Fremtiden med plastik: Nutidens store udfordring , Reducer, genbrug, genanvend - Matilde Teut Petersen, KU-forskere opfinde plastik, som nedbrydes i naturen , TV2, 19. juni 2024 Video - Plast og polymere - Gymnasium , Astra - det nationale naturfagscenter - What are the different types of plastics , Plascon Plastics Øvelser - De syv plasttyper (udfyldelse af skema) - Identifikation af polymerer - Dannelse af plastiksuppe - Fremstilling af bioplast
Indhold	Kernestof: Læs 5.2.2.1 Den første plastik \| Naturgeografiportalen og 5.2.2.2 Plastikprognoser for fremtiden \| Naturgeografiportalen Se denne video om de forskellige plasttyper Repeter de forskellige plasttypers egenskaber Vi starter timen med at samle op på tirsdagens forsøg, så I kan få skrevet en journal. Se videoen "Hvor bliver plastikken af?" 5.2.1 Havenes plastiksupper (Tema 1) \| Naturgeografiportalen Læs 5.2.1.1 De fem plastiksupper \| Naturgeografiportalen og 5.2.1.2 Havstrømmens transport af plastik \| Naturgeografiportalen som opsamling det vi snakkede om i mandags Læs 5.2.1.3 Plastikmængden i de fem supper \| Naturgeografiportalen, 5.2.1.4 Plastiksuppens kilder \| Naturgeografiportalen og 5.2.1.5 Plastikken synker \| Naturgeografiportalen Læs 5.2.5.1 Fremtiden med plastik: Nutidens store udfordring \| Naturgeografiportalen og 5.2.5.2 Reducer, genbrug, genanvend \| Naturgeografiportalen KU-forskere opfinder plastik, som nedbrydes i naturen Læs 5.2.2.3 Bioplast: Et bæredygtigt alternativ til traditionel plast? \| Naturgeografiportalen I arbejder videre på jeres innovative aflevering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Klimatilpasning I undervisningen blev i-bogen https://naturgeografiportalen.systime.dk/ anvendt som grundbog og må derfor tilgås til eksamen. Kernestof Jordens geologiske processer - Det globale kulstofkredsløb - Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Vandets kredsløb - Klimaets betydning for menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer i forskellige tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv - FN's verdensmål for bæredygtig udvikling Geofaglige begreber - Drivhuseffekten - Nedbørsdannelse - Konvektionsnedbør, stigningsnedbør, frontnedbør - Fønvind - LAR - Luftfugtighed, relativ og absolut - Dugpunkt - Nedbørshændelser - Kulstofkredsløbet Pensum - Jesper Theilgaard, Naturgeografiportalen, Systime, 2024, (i-bog), Drivhuset omkring Jorden , Fugtighed , Skyer , Nedbør , Luftmassevejr , Vejrkorset , Fronter og frontvejr , Oversigt over frontvejret , Den intertropiske konvergenszone , Carbondioxid i atmosfæren , Kulstofkredsløbet , Landjorden , Vulkanudbrud , Oceanerne , Skybruddet i København - Miljøstyrelsen, klimatilpasning.dk, Eksempler på klimatilpasning , Skybrudssikret byomdannelse i Aalborg - Shared Socioeconomic Pathways , wikipedia - Klimatilpasningshandleplan Vesthimmerlands Kommune, Indsatsområde #2: Aars og Halkær Ådal, https://vesthimmerland.viewer.dkplan.niras.dk/media/685105/indsatsomraade-aars-og-halkaer-aadal-pixiudgave.pdf , udarbejdet af NIRAS, 21. marts 2020 Øvelser - Beregning af stigningsregn og fønvind - Luftfugtighed og nedbør - Nedbørshændelser ved DMI's klimaatlas - Drivhuseffekten
Indhold	Kernestof: Lav opgave 5 i øvelsen stigningsregn og fønvind Beregning af stigningsregn og føhnvind.docx Vi mødes ved indgangen ved timens start Læs 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) \| Naturgeografiportalen eller se videoen nederst på siden om konvektionsnedbør. Læs indledningen til Shared Socioeconomic Pathways - Wikipedia, kig på den første figur (Predicted Atmospheric CO2 concentration) og tabellen for Temperature projections for at få et overblik over udledningsscenarierne fra IPCC's 6. rapport. Brug 5 minutter på at skimme følgende afsnit om drivhuseffekten (meget af det vil være repetition): 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden \| Naturgeografiportalen Læs 5.4.1.1 Carbondioxid i atmosfæren \| Naturgeografiportalen Vi går en tur ned til vores case-område Læs side 2-4 i Indsatsomraade Aars og Halkær ådal pixiudgave.pdf om vores case-område. indsatsomraade aars og halkaer aadal detaljeret.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb