Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Vesthimmerlands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Solveig Uhrenholt Bigum
|
|
Hold
|
2024 2sx ng (2sx ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1. Jordens indre - risici eller ressourcer?
Kernestof: Jordens og landskabernes processer.
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.
Geofaglige begreber:
Geologiske processer (interne og eksterne), bjergarter (magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), mineraler, det geologiske kredsløb, Jordens indre opbygning, den pladetektoniske model, Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, konsekvenser af pladetektonisk aktivitet (bjergkædedannelse og jordskælv), isostasi-princippet.
Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave, i-bog), side 57-70, 74-79.
(On-line version af bogen er anvendt i undervisningen og må tilgås under eksamination)
Jordens indre opbygning og den pladetektoniske model (pixi)
Jordskælv (pixi)
Jordskælv (ppt)
Tsunami (tekst)
Tsunami (ppt)
Magmatiske bjergarter (ppt)
Sedimentære bjergarter (ppt)
Metamorfe bjergarter (ppt)
Kontinental drift from Pangea to today: https://www.youtube.com/watch?v=OGdPqpzYD4o
Pladetektonik: https://www.youtube.com/watch?v=dbcwyzbDZc0 (5:18)
Explainer: Hvorfor rammer jordskælv nogle lande så hårdt? DR1 den 21. februar 2023
David Lundbek Egholm, geofysiker, Jordens forhistoriske klimakatastrofer. Offentlige foredrag i naturvidenskab, AU, den 10. oktober 2024
Øvelser:
Bølgeudbredelse i en slinky-fjeder
Tsunami-bølgers bevægelse
Pladetektonik og densitet af bjergarter
Omfang: 25%
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2. Er olie en bæredygtig energiressource?
Kernestof:
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.
Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.
Geofaglige begreber:
Kulstofkredsløbet, drivhuseffekten, den globale opvarmning, udvikling i det globale energiforbrug, vedvarende energikilder, fossile brændstoffer (kul, olie, naturgas), oliedannelse (kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart), porøsitet, permeabilitet, oliefælder, olieindvinding, olieressourcer og oliereserver.
Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave, ibog), side 169-189.
(On-line version af bogen er anvendt i undervisningen og må tilgås under eksamination)
Johanne Kushnitzoff, i Geoviden nr. 2, oktober 2022: Det danske olieeventyr, side 10-15.
Jordens porøsitet og permeabilitet (pdf): http://www.geologi.dk/oliegas/e3/e32/e322/d3222.htm
Kend dit CO2-kredsløb. Af Christian Jannik Bjerrum, professor MSO i geologi, i Geoviden nr. 1, marts 2020: CO2-lagring. Kan vi begrave problemet? (side 28-31).
Kulstoffets kredsløb. Geografilokalet, 27. februar 2019: https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0
Olie (ppt)
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
Fremlæggelser: Vedvarende energikilder
Jordens forhistoriske klimakatastrofer, Offentlige foredrag i naturvidenskab, AU, 1. oktober 2024
Øvelse:
Olieindvinding fra kridt
Omfang: 20%
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3. Hvorfor sker der oversvømmelser i DK?
Kernestof:
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.
Geofaglige begreber:
Vandets kredsløb (den hydrologiske cyklus), vandbalanceligningen, grundvand, nedbørsdannelse, porøsitet, permeabilitet, strålings- og energibalancen, drivhuseffekten, global opvarmning, albedo, tilbagekoblingsmekanismer, IPCC og klimascenarier, luftighed og dugpunkt.
Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave, i-bog), side 87-89, 90-91, 119-124.
(On-line version af bogen er anvendt i undervisningen og må tilgås under eksamination)
DMI: 100-års-hændelser som sidste efterår vil komme hvert andet eller tredje år: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/dmi-100-aarshaendelser-som-sidste-efteraar-vil-komme-hvert-andet-eller-tredje. DR, 13. november 2024
Agnete Finnemann Scheel & Klaus Schjerning Andersen, DR.dk. FN-rapport slår fast – klimaet er blevet sværere at redde: Kræver nu det, der svarer til en coronanedlukning. Hvert år. 24. oktober 2024.
Amalie Thorlund Jepsen, DR.dk. Klimastøtten tredobles – så hvorfor er skuffelsen udbredt? Forstå klimaaftalen fra COP29. 24. november 2024
Ritzau, DR.dk. Miljøorganisationer: COP29-aftale er utilstrækkelig og et svigt. 24. november 2024
Vandbalanceligningen og vandets kredsløb (ppt)
Klimaforandringer, IPCC og klimascenarier (ppt)
Klimatilpasning. KAMP: https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C0
DMI. Klimaatlas: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas?paramtype=sea&maptype=kyst
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Øvelser:
Vandets kredsløb
Nedsivning af vand i sedimenttyper
Omfang: 18%
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4. Juleforløb
Europas lande og hovedstæder.
Omfang: 2 %
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5. Global opvarmning - hvad angår det mig?
Kernestof:
Det globale vindsystem og klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter.
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.
Geofaglige begreber:
Klimasystemet, strålings- og energibalancen, drivhuseffekten, global opvarmning, albedo, tilbagekoblingsmekanismer, Grønlandspumpen, IPCC, klimascenarier, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Earth Overshoot Day, hydrotermfigur, klimazoner, plantebælter, det globale tryk- og vindsystem, nedbørsdannelse, stigningsregn og føhnvind.
Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave, i-bog) side 81-96, 104-115.
(On-line version af bogen er anvendt i undervisningen og må tilgås under eksamination)
Oceanernes kolde hjerte (pdf). Kilde: www.detnyarktis.dk
Grønlandspumpen (demonstrationsforsøg): https://www.youtube.com/watch?v=vNoQAdgV4KY)
Grønlandspumpen (ppt)
Drivhusgasser (ppt)
Nedbørsdannelse og vind (ppt)
Klimazoner og plantebælter (ppt)
Øvelser:
Klimazoner og plantebælter - klimaforandringer på selvvalgt lokation
Grønlandspumpen
Drivhuseffekten
Omfang: 20%
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6. Er der drikkevand nok til alle?
Kernestof:
Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.
Geofaglige begreber:
Vandets kredsløb (den hydrologiske cyklus), vandbalanceligningen, grundvand, den globale vandforsyning, forureningskilder (fladeforurening, punktforurening, linjeforurening), porøsitet, permeabilitet.
Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave, i-bog), side 119-135.
(On-line version af bogen er anvendt i undervisningen og må tilgås under eksamination)
GEUS: Forurening truer grundvandet (pdf): www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html
Måske er det slet ikke sprøjtegifte, der er det største problem for vores drikkevand? Artikel af journalist Lars From, Morgenavisen Jyllandsposten den 12. marts 2025
Undergrund og grundvand. Podcast med vært Peter Lund Madsen - del af serien Hjernekassen på P1
Vandressourcer (1) - hvorfor bekymre sig? (ppt)
Vandressourcer (2) - vandets kredsløb og vandbalanceligningen (ppt)
Vandressourcer (3) - trusler mod drikkevandet (ppt)
Vandets kredsløb 1 - vandets kredsløb og vandbalanceligningen (undervisningsfilm): https://www.youtube.com/watch?v=2CZaKOWlKwc
Vandets kredsløb 2 - mættede og umættede zone (undervisningsfilm): https://www.youtube.com/watch?v=3glFkeG41DQ&t=28s
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Øvelser:
Vandets kredsløb
Undersøgelse af drikkevandskvalitet
Omfang: 15%
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64692756661",
"T": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64692756661",
"H": "/lectio/288/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64692756661"
}