Holdet 2024 2x Fy*Va - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Frederik Faarvang Nielsen
Hold 2024 2x Fy*Va (2x Fy*Va)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ellære
Titel 2 Selvstændigt eksperimentielt forløb om Sensorer
Titel 3 Radioaktivitet og kernefysik
Titel 4 Mekanik
Titel 5 SRO - Regnbuen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ellære

I dette forløb behandles emnet: Ellære.

Forløbet introduceres med en gennemgang af begreberne ladning, strøm, spændning og modstand. Herfra bearbejdes Ohms, Kirschoffs- og Joules lov. Herefter undersøges hvilke faktorer der påvirker modstanden, samt erstatningsmodstanden i serielle- og parallelle koblinger.

Forsøg: Ohms Lov, Joules Lov, Lav et elektrisk termometer, Resistorkoblinger

Kernestof: 223-231, 235-243, 245-260, 265, 269, 273-276
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Selvstændigt eksperimentielt forløb om Sensorer

I dette forløb introduceres eleverne til sensorer gennem Arduinoen, hvor de får vist hvordan man kan regulære en pæres lysstyrke automatisk efter omgivelsernes lysstyrke.
Derefter arbejder eleverne selvstændigt i grupper, med problemstillingen af opfinde og konstruere et produkt der med en sensor kan styre en elektrisk komponent.
Forløbet afsluttes med at eleverne præsenterer deres opfindelser for et eksternt dommerpanel.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Radioaktivitet og kernefysik

Dette forløb startede med en belysning af verdens mindste bestanddele (nukliders opbygning og standardmodellen). Dernæst fulgte en gennemgang af forskellige kernehenfald (alpha, beta, gamma). Herefter blev absorptions-, afstandskvadrat- og henfaldsloven bearbejdet.

Herefter kom emnet kerneenergi i fokus, i et forsøg på at forklare hvor energien i kernehenfald kom fra. Dette blev gjort med udgangspunkt i Einsteins masse-energi relation og begreberne Q-værdi, massedefekt og bindingsenergi.
Herefter blev fusions og fissions processer belyst.

Til sidst valgte eleverne i grupper om de ville arbejde selvstændigt med projekt om atomkraft eller hospitalsfysik.

Forsøg:
Radioaktive terninger, Henfaldsloven, Halveringstykkelse, How to Survive a Nuclear Bomb (Afstandskvadratloven).

Kernestof: 320-321, 326-330, 369-392, 399-404
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mekanik

I dette forløb behandles mekanikkens to grene: Kinematik og Dynamik.

Først behandles kinematikken, hvor begreberne hastighed og acceleration indføres i forbindelse med bevægelse. Dernæst behandles bevægelsesligningerne for konstant hastighed og acceleration. Herefter behandles særtilfældene frit fald og lodret kast.

Dernæst behandles dynamikken, hvor årsagen til bevægelse - kræfter - behandles med udgangspunkt i Newtons lov. Her behandles tyngdekraften, gnidningskraften, luftmodstanden og opdrift.
Særlig opdrift og arkimedes lov gives en grundigt behandling, hvor også tryk-begrebet introduceres.
Begrebet mekanisk energi, arbejde og energibevarelse behandles også.

Eksperimentielt behandles forsøgene:
- Bevægelse af LEGO-robot
- Frit fald
- Fald med luftmodstand
- Gnidning
- Newtons 2. lov
- Trykket i en væskesøjle
- Archimedes lov

Kernestof: 39-42, 44-47, 50, 125-129, 132-139, 142, 145-154, 162, 165-169, 175, 182-185, 189-197,202
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 SRO - Regnbuen

Eleverne arbejder eksperimentelt med brydning og brydningsindeksets afhængighed af bølgelængden som forberedelse på SRO om Regnbuen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer