Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jakob Vium Dyrman, Kristoffer Fogh Barslev, Torben Ranneries
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb: Besættelsestiden i Danmark særfagligt
Titel 2 KS - Historie 2. P
Titel 3 Forløb: Folkedrabet i Rwanda 1994 - særfagligt
Titel 4 Nordisk Religion
Titel 5 Kulturmøder
Titel 6 Politik og økonomi
Titel 7 Kristendom
Titel 8 Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb: Besættelsestiden i Danmark særfagligt

I dette forløb arbejder vi med besættelsestiden i Danmark. Vi har fokus på centrale begivenheder og aspekter af besættelsen, men kigger også på erindringshistorie og den almindelige danskers oplevelse og hverdag under besættelsestiden. Vi arbejder under hele forløbet med at træne en metodisk-kritisk tilgang til kildemateriale. Forløbet afsluttes med udarbejdelse af  en mini historieopgave, som særligt skal træne eleverne i opgavestruktur og udvælgelse af relevant materiale.

Eleverne skal kunne:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
- analysere og diskutere forskellige aspekter af besættelsen - herunder kommunisternes internering, samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, Danmarks behandling af flygtninge og eftertidens fortolkninger af besættelsestiden.

Se pensumuddybelse under "aktivitetsinfo"
Materialet er dels at finde som dokumenter her på lectio, samt i nogle tilfælde som links fra, der fremgår herunder:

Artikler:
Virkelighedens drenge fra Skt. Petri var fra Aalborg.
https://nordjyske.dk/nyheder/virkelighedens-drenge-fra-skt-petri-var-fra-aalborg/9860e638-caea-4349-a310-f925ae4ec443

Fremsillinger fra nettet:
Besættelsen den 9. april 1940 (fremstilling)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/9-april-1940/

Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940 (fremstilling)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/

Kilder:
Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april 1940
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/

Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frode-jakobsens-beretning-om-besaettelsen-9-april-1940/

Vagn M. Husteds beretning om besættelsen 9. april 1940
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vagn-m-husteds-beretning-om-besaettelsen-9-april-1940/


Kommunisternes reaktion på forbuddet mod dem, september 1941
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kommunisternes-reaktion-paa-forbudet-mod-dem-september-1941/

Ole Bjørn Kraft (C) i Folketinget om kommunistloven 20. august 1941
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ole-bjoern-kraft-k-i-folketinget-om-kommunistloven-20-august-1941/

Podcast:
Samarbejde eller modstand (36 min)
https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=251&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 KS - Historie 2. P

Lærers navn: Jakob Vium Dyrman
Lærers initialer JD
Hold: 2024/25-KS-Historie-2P
Fag: KS-Historie
Primære lærebøger:


Undervisningsbeskrivelsen indeholder følgende forløb, som er gengivet her i overskrifter:

Forløb 1 : 2. Verdenskrig - Danmarks besættelse
Forløb 2 : Folkedrab - Rwanda
Forløb 3 : Styreformer og udfordringer i samfundene
Forløb 4 : Kulturmødet
Forløb 5 : Kolonier - Grønland



Forløb 1: 2. Verdenskrig - Danmarks besættelse
Indhold:
Ulrik Grub mfl. Fokus 1 Fra antikken til Europæisk ekspansion. Systime,  2. Udgave 2016. Siderne 8-28
Jakob Sørensen. Modstandsbevægelsen. Systime 2019. Siderne 14-19, 23-35, 42-45, 53-56, 107-117

https://danmarkshistorien.lex.dk/Sabotage,_1940-1945

https://danmarkshistorien.lex.dk/Martin_A._Hansen_%E2%80%9CDialog_om_Drab_og_Ansvar%E2%80%9D,_1944

https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigsministeriet_om_indtr%C3%A6delse_i_Frikorps_Danmark,_8._juli_1941


Dokumentar – Med ret til at dræbe

Film:
Flammen og Citronen
Hvidstensgruppen


Omfang: 18 lektioner


2.2. Kernestof
̶ dansk historie og identitet
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug


2.1. Faglige mål

̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Konkret arbejde:
Vi har arbejdet med Hitlers vej til magten i Tyskland, og hvad årsagerne til 2. verdenskrig var.
Derudover har vi arbejdet særligt med Danmarks besættelse, hvorfor Danmark blev besat, hvordan man samarbejdede med tyskerne, derefter hvordan man brød med dette samarbejde.
Herunder har vi også arbejdet med historiefagets metode, og med historiebrug. Vi har set nærmere på eftertidens brug af historien, og hvilke motiver man kan have for at bruge historien til ens eget bedste.



Forløb 2: Folkedrab - Rwanda

Indhold:

Bog:
Ulrik Grub mfl. Fokus 1 Fra antikken til Europæisk ekspansion. Systime,  2. Udgave 2016.  Siderne 8-28
Morten Severin Folkedrab – Rwanda. Frydenlund 1. udgave 2021. Siderne 24-29, 57-63, 65-76, 106-114.

https://politiken.dk/internationalt/art10006800/Dansk-statsborger-f%C3%A5r-20-%C3%A5rs-f%C3%A6ngsel-i-Rwanda?srsltid=AfmBOora1s4yQZPMtCzfsHBIehvMcGthkiDOhrosl9o_w_LB_wzdpakU

Film Hotel Rwanda


Omfang: 18 lektioner


2.2. Kernestof
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Konkret arbejde:
Vi har belyst hvad folkedrab er, og hvorfor der opstod folkedrab i Rwanda. Vi har også set nærmere på, hvordan man forsøger at skabe forsoning mellem de parter, der har oplevet folkedrab, hvor den ene part har forsøgt at slå modparten ihjel.
Vi har desuden sammenlignet forskellige folkedrab, eksempelvis Holocaust med folkedrabet i Rwanda. Her har vi blandt andet set nærmere på KZ-lejren i Theresianstadt.


Forløb 3: Styreformer og udfordringer i samfundene

Indhold:

Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup. Afvigernes Ø. Gads Forlag 2023. Siderne 42-45, 60-64, 76-79

Ulrik Grub mfl. (red.) Fokus 1 Fra antikken til Europæisk ekspansion. Systime,  2. Udgave 2016. Siderne 51-52
Palle Roslyng-Jensen Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration. Systime udgave 1. 2016. Siderne 118 – 128, 132-34, 136-138
Ulrik Grubb mfl. (red.): Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd, 2008,. Kbh.: Gyldendal. 2007. Siderne 48-53.  

Kolde Krig - Filmen 1989 - https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/1989?unilogin=1

https://danmarkshistorien.lex.dk/Vejen_mod_grundlov_og_demokrati,_1830-1849

https://danmarkshistorien.lex.dk/Inddragelse_af_befolkningen_i_den_enev%C3%A6ldige_administration,_1800-1848

https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmanns_tale_ved_Casino-m%C3%B8det,_20._marts_1848

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915

https://danmarkshistorien.lex.dk/Nina_Bang,_1866-1928

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindesagsorganisationerne_og_valgretssp%C3%B8rgsm%C3%A5let_1871-1915

https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio,_1841-1894

https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Alderdomsunderst%C3%B8ttelse,_9._april_1891
https://danmarkshistorien.lex.dk/Sygekasseloven,_12._april_1892


https://danmarkshistorien.lex.dk/Optakten_til_Kanslergadeforliget_i_januar_1933

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933

https://danmarkshistorien.lex.dk/Socialreformen_af_1933


https://danmarkshistorien.lex.dk/Fremtidens_Danmark-_Socialdemokratiets_valgprogram,_august_1945

https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_folkepensionen,_2._oktober_1956

https://danmarkshistorien.lex.dk/Vejen_Frem_-_Socialdemokratiets_partiprogram_1961

https://danmarkshistorien.lex.dk/Venstres_partiprogram_1963

https://www.dr.dk/drtv/saeson/schlueter_379281


https://danmarkshistorien.lex.dk/Poul_Nyrup_Rasmussen,_f._1943
https://danmarkshistorien.lex.dk/Racehygiejne_og_eugenik_i_Danmark,_ca._1900-1967
https://danmarkshistorien.lex.dk/K.K._Steincke_Om_vedtagelsen_i_1934_af_Tvangssterilisationsloven,_1947
https://danmarkshistorien.lex.dk/Carla_Hansine_Petersens_sterilisationssag,_1930-1934
https://danmarkshistorien.lex.dk/Folketingets_forhandlinger_om_Lov_om_Foranstaltninger_vedr%C3%B8rende_aandssvage,_1934


Dokumentarfilm DRtv: https://www.dr.dk/drtv/se/nyrup-_-soen-af-en-udstoedt_-tvangsanbragt-paa-ubestemt-tid_347462

Film Journal64

Mini foredrag Velfærdsstaten https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ
DR-tv Det svære Demokrati https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374


Omfang: 28 lektioner

2.2. Kernestof
̶ dansk historie og identitet
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug

2.1. Faglige mål
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Konkret arbejde:

Vi har arbejdet med styreformer i antikken, for at sammenligne det med enevælde og derefter set nærmere på den danske styreform i dag. Vi har også belyst den danske velfærdsstats udvikling fra 1800-tallet op til i dag. Derudover har vi også set nærmere på den danske rolle under den kolde krig.
Vi har desuden også arbejdet med de udstødte mænd på Livø, men vi har også sat det ind i en meget kort og overfladisk sammenligning med kvinderne på Sprogø.
Vi har belyst især den lovgivning der har været fra 1920'erne til 1950'erne i Danmark der bidrog til, at man kunne tvangsfjerne og afsætte unge mænd på Livø. Vi har desuden særlig kigget nærmere på tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fars liv og anbringelse på Livø.



Forløb 4: Kulturmødet

Indhold:

– Korstog og Jihad siderne 9-36, 39-41, 52-53,

https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_nederlandske_indvandring_til_Amager_under_Christian_2.,_1515-1521

https://danmarkshistorien.lex.dk/%E2%80%9CPolakkerne_breder_sig%E2%80%9D,_Social-Demokraten,_20._oktober_1896

https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_brug_af_udenlandsk_arbejdskraft,_21._august_1908

https://danmarkshistorien.lex.dk/Polakkerne._Artikel_i_Tyendebladet,_5._april_1908


https://danmarkshistorien.lex.dk/Karl_Kristian_Steincke_%E2%80%9CEmigrantsp%C3%B8rgsmaalet_i_Danmark%E2%80%9D,_1937

Film Kingdom og Heaven



Omfang: 18 lektioner

2.2. Kernestof
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder

2.1. Faglige mål
  ̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Konkret arbejde:
Vi har set nærmere på nutidige problemstillinger ifht. kulturmødet i Danmark. Hvordan fungerer integrationen i Danmark og hvordan har den udviklet sig. Men vi har også belyst en periode, der omhandler kulturmødet mellem Europa og Islam fra ca. år 600 op til i dag. Her har vi særligt dykket ned i de forskellige korstog og den betydning det har haft for kulturmødet mellem Europa og Islam.



Forløb 5: Kolonier - Grønland

Indhold:
Susanne Guldberg Hansen m.fl. KS-bogen Grønland. Lindhardt og Ringhof 2017. Siderne 17-65

Dokumentar – Kampen om Grønland https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/kampen-om-groenland

Film – Vores mand i Amerika https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005634/vores-mand-i-amerika

Film - Idealisten


Omfang: 18 lektioner

2.2. Kernestof
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv


2.1. Faglige mål
  ̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Konkret arbejde:
Vi har arbejdet med koloniseringen af Grønland, hvordan inuitterne udvandrede fra New Foundland til Grønland og bosatte sig der. Det samme med Vikingerne, som også udvandrede og bosatte sig i Grønland. Derudover har vi set nærmere på Grønlands selvstyre i forskellige perioder, og hvordan dette selvstyre har udviklet sig til ønsker om løsrivelse af Kongeriget Danmark for at opnå selvstændighed. Vi har også set nærmere på Grønlands militærstrategiske betydning under 2. verdenskrig og den kolde krig, og sagen om flystyrtet ved Thulebasen har vi også belyst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 70,00 moduler
Dækker over: 81,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb: Folkedrabet i Rwanda 1994 - særfagligt

I dette modul arbejder vi med folkedrab og tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse af folkedrabet i Rwanda. Vi kigger på landets historie og arbejder med udløsende og bagvedliggende årsager til folkedrabet. Derudover inddrager vi eksempler på forskellige folkedrab gennem tiden, og arbejder mere generelt med folkedrab som begreb. Som afslutning undersøger vi, hvordan fremtidige folkedrab kan forhindres.

Eleverne skal kunne:

- demonstrere viden om begrebet folkedrab og dets indholdsmæssige betydning.
- demonstrere viden om forskellige folkedrab og deres ophav,
- demonstrere indgående kendskab til folkedrabet i Rwanda og landets historie fra kolonitiden og frem til 1994.
- gøre rede for og forholde sig kritisk til mulige bagvedliggende årsagsforklaringer til folkedrabet.  



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nordisk Religion

Religion:
I Vikingernes tro og tanke af Uffe Hartvig Larsen (2.udg.) er læst: s. 65-69 om Balders død (4.s.), + s 27 om cyklisk tidsopfattelse + s 76-79 om guderne (5s)+ s. 206-208 om kulten i Uppsala (2. s).
I Gads religionshistoriske tekster er læst s. 377-379 om Den Højes Tale (2. s). I forbindelse med Den Højes Tale sammenlignede vi nordisk etik med kristen etik og læste i den forbindelse Matthæusevangeliet kap. 5 vers 38-48.
I Det førkristne norden af Jens Peter Schjødt er læst uddrag af s. 35-36 om George Dumezil og de tre funktioner i indoeuropæisk religion (1. s.).
Artikel i Horsens Folkeblad 24. maj 2018: Efter sit første blót: Der blev tændt en flamme i mig. (3.s.)
Lex.dk er læst om: Asgård, Udgård, Midgård, Yggdrasil, Bifrost, Mimers Brønd, Niflheim, Muspelheim, Valhal, Hel, Lidskalv (vikingernes kosmologi) samt om: Ragnarok, Fenrisulven, Midgårdormen, Surt, Liv og Livtraser (Ragnarok) samt om: Ginnungagab, Ymer, Audhumla, Bure, Borr, Vile og Ve, Ask og Embla. (Skabelsesmyten)
Vi har undersøgt Fornsidr.dk samt udvalgte blótgrupper og talt om Nordisk Religion som en senmoderne religion.


I alt er læst ca. 50 s.

Vi har også set og talt om nedenstående programmer:
Tv-program: Grin med gud - Asatro
Tv-program: Hedningen, Heksen og Hyldemor (afsnit 1+2+3)
Fokuspunkter: Grundlæggende religionsfaglige begreber. Kendetegn ved naturfolks religioner. Nordboernes kosmologi, verdens skabelse - udvikling og undergang. Guderne og deres funktioner herunder forholdet til jætterne, samt Dumezils teori. Kulten. Moderne asatro som senmoderne religion (refleksivitet, det religiøse supermarked, sekularisering og den genfortryllede verden). Vigtige begreber har været: Polyteisme, Axis Mundi, Do ut des (Jeg giver, for at du skal give), Myte og ritual/rite


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder

I Religion har vi læst følgende:
Religion:

I Religion og kultur - en grundbog af Esben Andreasen og andre, Systime 2013, 3.udg. er læst:
s. 22-23: Overgangsriter (1s.)
s26-27: Mystik (1s.)

I Moderne Islam - muslimer i Cairo af Jakob Skovgaard-Petersen, Gyldendal 2007 er læst:
s. 72-78: Sufismen i Cairo (8s.)

I Klassisk og Moderne Islam er læst s. 17-21 (Bruce Lincoln og Jan Hjärpes typologier) s. 31-37 (Intro til Islam samt helligskrifter) s. 59-67 (De seks trosartikler) s. 68-77 (de fem søjler), s. 156-158: (At være Homo og muslim kan godt give en smule indre jihad)

IT-søgning på Den store og Den lille Jihad.

Fra Islamstudie.dk er artiklen 'Koranen og tørklædet' af Aminah Tønnsen, april 2005 læst. (4s)

I Alt er læst: 45 s.
TV-programmer:
Hajj - pilgrimsfærd til Mekka (CFU)
Fem skarpe om islam (CFU)
Den 2. dimension (om sufisme i DK) (CFU)
Pigen med tørklædet (CFU 2008)
to youtube klip der viser sufi-ritualer:
https://www.youtube.com/watch?v=lx0zCNfutNs
https://www.youtube.com/watch?v=L_Cf-ZxDfZA

Fokuspunkter: Vi har bl.a. fokuseret på
Bruce Lincoln og Jan Hjärpes Typologier:  Lincoln: Maksimalisme-Minimalisme, Jan Hjärpe: Engagement: Afstandtagende-Ligegyldighed-Entusiasme, Indhold: Modernist-Traditionalist, Funktion: Sekularist-Teokrat, Aktivitet: Kvietistisk, aktivistisk, militant/voldelig.
Islams fem søjler og de seks trosartikler, Muslimernes syn på Muhammed og på Koranen. Muslimernes gudsbegreb. Vi har fokuseret på tørklædeproblematikken samt sufismen som en inderlig form for islam.
Og så har vi talt om forskellen på at læse en tekst fundamentalistisk eller historisk-kritisk.

SAMFUNDSFAG
Fokuspunkter: Hofstedes løgmodel over kultur, integrationsbegreber, den universelle velfærdsmodel (hvorfor er det fx vigtigt for velfærdsstaten, at indvandrere finder et arbejde og betaler skat?), professionsrettet undervisning om børnehavepædagogers arbejde med flygtningebørn, Honneths anerkendelsesteori, Bourdieus teori om kapital, habitus og felt, arbejde med parallelsamfund og omdannelsesområder, jeg-kultur og vi-kultur, partiernes udlændinge- og integrationspolitik, introduktion til ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme med kobling til udlændinge- og integrationspolitik, arbejdspligt med nyttejobs, introduktion til det økonomiske kredsløb med fokus på betydningen af indvandreres beskæftigelse

Bøger
Luk samfundet op. Side 44, 47-52, 86-89, 114-118
Ærkedansker Perkerdansker side 10-18
Kampen om det gode samfund side 91-96

Artikler
Indfødsretsprøven: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/barndomsforskere-om-flygtningeboern-saadan-goer-din

https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-listen-fire-boligomraader-ryger-af-ny-ghettoliste-mens-ingen-nye-kommer-paa

Berlingske den 20/09-2024. Førende islamforsker blev chokeret under feltarbejde: Den danske velfærdsstat spiller en nøglerolle i parallel shariapraksis

https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/12/arbejdspligt-er-en-realitet
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13735079/3f-hvilke-jobs-skal-vaere-37-timers-nyttejob?publisherId=90363&lang=da

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/marts/rekordmange-kvinder-fra-ikke-vestlige-lande-er-i-job/

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-kalder-nyttejobs-symbolpolitik-men-ministeren-er-uenig

Dokumentarer og klip
DR. Kampen om mig. Opgøret med ghettoen. https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-mig_-opgoeret-med-ghettoen_146576

Klip om Duua: https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg

TV2 2025. Ghetto afsnit 1 og 2

Forklaring på det økonomiske kredsløb https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer

Signe Molde på udebane om Gellerup https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-vores-hjem-er-ikke-en-ghetto_509306

Statistikker
Om uddannelsesniveau blandt indvandrergrupper på side 3 i denne rapport https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/filer-yderligere-analyser/Talnyhed.Langtflerenydanskerefrenvideregendeuddannelse.pdf

Om beskæftigelsesfrekvens https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47918


Historie

Lidt om forløbet:
Den historiefaglige del af et fællesfagligt forløb om kulturmøde. Der er i forløbet fokus på forskellige indvandrergrupper der er kommet til Danmark igennem det 20. århundrede. Første gruppe er polakkerne i slut 1800- start 1900, derefter de tyske flygtninge efter besættelsen, samt de ungarske flygtninge der kom til Danmark efter Sovjets invasion af Ungarn. Endelig ligger forløbets hovedfokus på indvandringen af gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne og de efterfølgende love, som muliggør en øget tilstrømning af indvandrere og flygtninge til Danmark. Et gennemgående tema i forløbet er danskernes holdning til indvandrerne, herunder hvordan disse holdninger ændrer sig over tid. Forløbet slutter med fokus på folketingspartiernes holdninger til indvandrerspørgsmålet, herunder fokus på særligt socialdemokratiets ændrede ståsted i dette spørgsmål.

Bøger:
Fra huguenotter til afghanere, Gyldendal, s. 73-79, 109-11, 121-124, 133-137, 145-146, 182-186

Kilder/tekster:
Ungarske flygtninge blev hurtigt en del af det danske samfund”, Kristeligt Dagblad den 16. oktober 2016
Velkommen Mustafa, i ”Fra huguenotter til afghanere, Gyldendal, s. 138-140
Fremmedarbejderen – en konkurrent
Om arbejdsløshed, Berlingske Tidende 17/3 1976
Udlændingelove 1983-2002, Danmarkshistorien.dk 18/1 2016
Lov om familiesammenføring 1983
Tilbageblik: Danskernes holdning til indvandrere gennem 25 år”, Berlingske Tidende den 18. september 2015
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen, Ekstra Bladet den 11. august 1987
Notits om antallet af indvandrere i Danmark, Berlingske Tidende den 20. marts 1976

Filmklip/dokumentaruddrag mv.:
Trailer: Pelle Erobreren 1987
De polske sukkerroearbejdere, 100 års indvandring (1), DR2 23/3 2003
Tyske flygtninge i et besat Danmark, 100 års indvandring (3), DR2 14/8 2011
Indvandring i velfærdsstaten efter 1965, Interview og rundvisning med Heidi Vad Jönsson (Ph.d./lektor i velfærdshistorie SDU) Danmarkshistorien.dk den 12. juni 2018
Gæsterne der blev (Indvandringens historie del 4), DR2 den 28. august 2011 (minuttal 12:15-14:45)
En kort historie om Idi Amin – Ugandas diktator i 1970’erne, History Channel den 15. marts 2016
Voksende byer (2): Gellerupvisionen, Danmarkshistorien.dk den 8. februar 2012
Hitlers tyske flygtninge i Danmark, Filmstriben 2023
Dronningens nytårstale skaber debat, TV-Avisen den 1. januar 1985
Mogens Glistrup og indvandrerpolitikken, Store danskere: Mogens Glistrup DR1 den 27. januar 2016 (minuttal 23:05-29:00)
Kampen om indvandringen: Dørmanden, DR2 den 25. april 2012

Kernestof:
dansk historie og identitet
globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, skriftlige øvelser, fremlæggelser, Eksamenstræning i den særfaglige eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik og økonomi

Særfagligt forløb i samfundsfag om politik og økonomi

Fokus:
Der er arbejdet med dansk økonomi og de politiske partiers økonomiske politik. Der er nærmere bestemt arbejdet med:
Partiernes placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse, politiske ideologier partiernes økonomiske politik, dansk økonomis tilstand, det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter i økonomien, økonomiske konjunkturer, finanspolitik, pengepolitik, velfærdsstatens udfordringer (med fokus på den demografiske udfordringer og strukturpolitik som mulig løsning på denne udfordring, magtens tredeling, lovgivningsprocessen.
Derudover har eleverne i slutningen af dette forløb forberedt studietur til Prag, hvor de bl.a. besøgte den danske ambassade.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen (samfundsfag) til at opnå indsigt i samfundsmæssige sammenhænge i Danmark og i andre lande

- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Kernestof:

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materialer
Bøger
Luk samfundet op side 114-115, 171-175, 179-192

Artikler
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/juni/markant-opjustering-af-det-finanspolitiske-raaderum-med-58-mia-kr-i-2030/

https://www.tv2fyn.dk/danmark/flere-haender-til-bornehaver-og-vuggestuer-regeringen-varsler-stort-loft-e727d

Klip
Om at regeringen vil fjerne bl.a. chokoladeafgiften https://nyheder.tv2.dk/video/2025-08-22-regeringen-fjerner-afgifter-paa-chokolade-og-kaffe-6377224165112

Statistikker
Arbejde med statistikker om dansk økonomi her https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Arbejdsformer:
Kreativ opgave: Lave reklameplakat for et politisk parti med fokus på deres fordelingspolitik og ideologi, gruppearbejde


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom

Religion:
Vi har i dette forløb beskæftiget os med grundlæggende kristne myter som skabelsesmyte og påskemyte ligesom vi har fokuseret på kristen etik. et andet fokuspunkt har været folkekirkens bredde fra Indre Mission til Thorkild Grosbøll

Bibeltekster fra det Gamle testamente 1. mosebog kap. 1-3 (skabelsesmyterne og syndefaldet),
Jobs bog kap. 1-2,10 + kap.21, 1-26 + kap. 38 + kap. 42 (Teodice-problemet)
Matthæusevengeliet kap.5 (uddrag af Bjergprædikenen, hvor Jesus radikaliserer moseloven)
Matthæusevangeliet kap. 25 vers 31-46 (Verdensdommen)
Lukasevangeliet kap. 10 vers 25-37 (den barmhjertige samaritaner)
Apostlenes Gerninger kap. 2 vers 1-13 (pinse)

Den Apostolske Trosbekendelse.

Artikel i weekend-avisen fra 23-05-2003: 'Præsten tror ikke på Gud' (interview med Thorkild Grosbøll)

I Kristendom i nutid er læst s. 88-89: Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom (Krarups udlægning af den barmhjertige samaritaner)
I Religion og Kultur 3.udg. er læst: s. 147-150 (om Jesus og Kristus, herunder Påskens begivenheder) + s. 156-161 øv. (Verdensbillede, Gudsbegrebet, Skabelsesmyten, Syndefaldsmyten, Frelsesmyten, Teodicé-problemet, Frelse)

Film: The Passion of The Christ (Mel Gibson, 2004)
Dokumentar: Indefra - Indre Mission (Anders Agger, 2018)
Film: Adams Æbler af Anders Thomas Jensen (2005)
Dokumentar: De unge præster afsnit 1-4
Dokumentar: Adam og Eva (Adam Holm og Eva Selsing diskuterer flygtningepolitik)
Diverse billeder, der viser slangen i Edens have som halvt kvinde.
Billede af Åby-krucifikset og Mathias Grünewalds altertavle, der illustrerer Jesu guddommelige og menneskelige side.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland

Flerfagligt forløb om Grønland.

SAMFUNDSFAG

Forløbet har i samfundsfag handlet om forskellige aspekter af selvstændighedsdiskussionen i Grønland. Vi har arbejdet både med sociologi (samfundstyper, nationalisme, sociale problemer), politik (de grønlandske partier), økonomi (har Grønland råd til at blive selvstændige), samt med et blik ud i verden ift. amerikanske interesser i Grønland.
Der er mere specifikt arbejdet med:
Rigsfællesskabet og selvstyreloven, spiralsagen og dens betydning for grønlænderes forhold til Danmark, de grønlandske partier med fokus på deres holdning til fordelingspolitik og selvstændighed, det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, om sociale problemer i Grønland, Bourdieu og Honneth, undersøgelse af Grønlands økonomi med betydningen af bloktilskuddet, fiskeri, turisme og minedrift, herunder om Grønland kan klare sig selv økonomisk, om amerikanske interesser i Grønland samt USA's betydning for om Grønland kan opnå reel selvstændighed, globalisering, betydningen af sprog i Grønland hvor flere unge hellere vil lære engelsk end dansk, kvantitativ og kvalitativ metode

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier og politiske ideologier
- ligestilling mellem kønnene
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål
- kvantitativ og kvalitativ metode


Materiale
Bøger
Nation og nationer: Afsnit 5.7: Anthony Giddens – Identifikation med nationen er et refleksivt valg

Grønland - Samfund, økonomi og politik. Afsnittet: Hvorfor er der så mange selvmord i Grønland?

Side 118-120 i Grønland Historie samfund religion. Om grønlandske råstoffer

Artikler
DR.dk den 12/03-2025. Valgresultatet er klar: Sådan har grønlænderne stemt https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/valgresultatet-er-klar-saadan-har-groenlaenderne-stemt

TV2 den 09/09-2025. Uvildig udredning af spiralsagen offentliggjort – omfanget er "overraskende" https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-09-09-uvildig-udredning-af-spiralsagen-offentliggjort-omfanget-er-overraskende

TV2 den 11/02-2025. - Jeg bliver vred og ked af det, siger grønlandsk politiker om foreslået register over inuitter https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-11-jeg-bliver-vred-og-ked-af-det-siger-groenlandsk-politiker-om-foreslaaet-register-over-inuitter

Leksikonopslag om begrebet nationalisme. https://lex.dk/nationalisme?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gbraid=0AAAAABeGnWokaZ8RSxAVFQBiFVD2Za_ku&gclid=CjwKCAjw6P3GBhBVEiwAJPjmLoCaCrzSmLzthLm3OwG2MQ7OKzeNxg3dMDYLP6fG-V4d6MAoR331gxoCylYQAvD_BwE

Politiken den 02/02-2025. Grønlands mange selvmord: »Ja, det er 100.000-kroners spørgsmålet«

Ungdommens Røde Kors maj 2023. Nyt fireårigt projekt skal give grønlandske unge kompetencer i psykisk førstehjælp

TV2.dk den 09/01-2025. Grønland er dybt afhængig af Danmark – men én ting betyder mere for økonomien. https://nyheder.tv2.dk/business/2025-01-08-groenland-er-dybt-afhaengig-af-danmark-men-en-ting-betyder-mere-for-oekonomien

DR.dk den 10/01-2025. Trump vil have fingrene i Grønlands mineraler - det har andre før ham forsøgt og opgivet https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-have-fingrene-i-groenlands-mineraler-det-har-andre-foer-ham-forsoegt-og

Folkeskolen.dk den 17/02-2025. Tre grønlandske dansklærere: Eleverne vil meget hellere lære engelsk

Kristeligt Dagblad den 28/02-2025. Thailandske indvandrere som Prasoet og Natthaphon er uundværlige for Grønland. Men de udgør også et dilemma

Dokumentarer og klip
TV2. Unge grønlændere om selvstændighed: https://nyheder.tv2.dk/video/2025-03-11-unge-groenlaendere-om-selvstaendighed--det-behoever-ikke-gaa-saa-staerkt-6369880066112

P3 Essensen. Sådan bliver Grønland selvstændigt. https://www.youtube.com/watch?v=bkxgSLl7X7E

Mette Frederiksen siger undskyld for spiralsagen https://nyheder.tv2.dk/video/2025-09-24-mette-frederiksen-siger-officielt-undskyld-for-spiralsagen-6380049854112

Om ansigtstatoveringer. https://www.youtube.com/watch?v=d5gJh0qX3_w

Lytte til uddrag af Aki Matilde-Høeghs tale + ’diskussion’ med andre folketingsmedlemmer på grønlandsk i folketingssalen https://www.dansketaler.dk/tale/aki-matilda-hoegh-dams-folketingstale-ved-debat-om-rigsfaellesskabet

Den første halve time af Debatten fra den 09/01-2025 https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-har-rigsfaellesskabet-en-fremtid_498866

Trump om Mette Frederiksens udtalelse som ’nasty’. https://www.youtube.com/watch?v=TRCE1S_w0YU

Trump der ikke vil udelukke at anvende militæret til at annektere Grønland https://www.youtube.com/shorts/_9iHvFLUkpE


Statistikker
Om sociale problemer (alkoholmisbrug, vold i hjemmet, seksuelle overgreb samt selvmord) i rapporten Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland lavet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU i 2021

Om Grønlands økonomi. Side 4 i denne rapport fra Nationalbanken https://www.nationalbanken.dk/media/kfnho3oh/mangel-paa-arbejdskraft-oeger-behovet-for-stram-oekonomisk-politik-i-groenland.pdf

Om Grønlands handelsbalance og betydningen af fiskeri https://stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&sc=IE#:~:text=Fiskeindustrien%20st%C3%A5r%20for%20over%2090,at%20tr%C3%A6kke%20importv%C3%A6rdien%20fra%20eksportv%C3%A6rdien

Om turisme i Grønland
https://stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&subject=Turisme&sc=TU

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, fremlæggelser, øvelser i at udarbejde problemstillinger og minisynopser, rollespilsøvelse med kunstig intelligens, hvor AI stiller spørgsmål, som eleven svarer på


Religion

Vi har i dette forløb både fokuseret på traditionel inuit-religion og på kristendommen i det moderne Grønland samt den fornyede interesse for inuitternes religion og kultur. Vores grundbog har været "Flere sider af KS - Grønland (Forlaget Praxis, 2023) hvor vi har læst følgende:
s.  119-128 (Om sjæleopfattelsen, Sila, Månemanden og Havkvinden, Forholdet til byttedyrene, Angakkoq'en, Shamanisme, Ritualer og Tabuer, Magi)
s. 143-145 (Myten om Solen og månen samt Myten om Angakkoq'ens rejse til Havets Moder)
s.148-149 (Når mennesker dør: en beskrivelse af de ritualer og tabuer, der træder i kraft ved et dødsfald.)

Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-inuit-religion
https://videnskab.dk/kultur-samfund/kristendom-og-spoegelsestro-lever-side-om-side-i-groenland/

Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/p1/audiens/audiens-2017/den-groenlandske-tro-11041703161

Dokumentar: De unge Grønlændere afsnit 3 (Kultursplittelsen) DR.dk 2018
https://www.dr.dk/drtv/episode/de-unge-groenlaendere_-naturen_51175

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer