Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jakob Vium Dyrman, Kristoffer Fogh Barslev, Torben Ranneries
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb: Besættelsestiden i Danmark særfagligt
Titel 2 Forløb: Folkedrabet i Rwanda 1994 - særfagligt
Titel 3 Nordisk Religion
Titel 4 Kulturmøder
Titel 5 Politik og økonomi
Titel 6 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb: Besættelsestiden i Danmark særfagligt

I dette forløb arbejder vi med besættelsestiden i Danmark. Vi har fokus på centrale begivenheder og aspekter af besættelsen, men kigger også på erindringshistorie og den almindelige danskers oplevelse og hverdag under besættelsestiden. Vi arbejder under hele forløbet med at træne en metodisk-kritisk tilgang til kildemateriale. Forløbet afsluttes med udarbejdelse af  en mini historieopgave, som særligt skal træne eleverne i opgavestruktur og udvælgelse af relevant materiale.

Eleverne skal kunne:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
- analysere og diskutere forskellige aspekter af besættelsen - herunder kommunisternes internering, samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, Danmarks behandling af flygtninge og eftertidens fortolkninger af besættelsestiden.

Se pensumuddybelse under "aktivitetsinfo"
Materialet er dels at finde som dokumenter her på lectio, samt i nogle tilfælde som links fra, der fremgår herunder:

Artikler:
Virkelighedens drenge fra Skt. Petri var fra Aalborg.
https://nordjyske.dk/nyheder/virkelighedens-drenge-fra-skt-petri-var-fra-aalborg/9860e638-caea-4349-a310-f925ae4ec443

Fremsillinger fra nettet:
Besættelsen den 9. april 1940 (fremstilling)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/9-april-1940/

Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940 (fremstilling)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/

Kilder:
Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april 1940
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/

Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frode-jakobsens-beretning-om-besaettelsen-9-april-1940/

Vagn M. Husteds beretning om besættelsen 9. april 1940
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vagn-m-husteds-beretning-om-besaettelsen-9-april-1940/


Kommunisternes reaktion på forbuddet mod dem, september 1941
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kommunisternes-reaktion-paa-forbudet-mod-dem-september-1941/

Ole Bjørn Kraft (C) i Folketinget om kommunistloven 20. august 1941
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ole-bjoern-kraft-k-i-folketinget-om-kommunistloven-20-august-1941/

Podcast:
Samarbejde eller modstand (36 min)
https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=251&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb: Folkedrabet i Rwanda 1994 - særfagligt

I dette modul arbejder vi med folkedrab og tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse af folkedrabet i Rwanda. Vi kigger på landets historie og arbejder med udløsende og bagvedliggende årsager til folkedrabet. Derudover inddrager vi eksempler på forskellige folkedrab gennem tiden, og arbejder mere generelt med folkedrab som begreb. Som afslutning undersøger vi, hvordan fremtidige folkedrab kan forhindres.

Eleverne skal kunne:

- demonstrere viden om begrebet folkedrab og dets indholdsmæssige betydning.
- demonstrere viden om forskellige folkedrab og deres ophav,
- demonstrere indgående kendskab til folkedrabet i Rwanda og landets historie fra kolonitiden og frem til 1994.
- gøre rede for og forholde sig kritisk til mulige bagvedliggende årsagsforklaringer til folkedrabet.  



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nordisk Religion

Religion:
I Vikingernes tro og tanke af Uffe Hartvig Larsen (2.udg.) er læst: s. 65-69 om Balders død (4.s.), + s 27 om cyklisk tidsopfattelse + s 76-79 om guderne (5s)+ s. 206-208 om kulten i Uppsala (2. s).
I Gads religionshistoriske tekster er læst s. 377-379 om Den Højes Tale (2. s). I forbindelse med Den Højes Tale sammenlignede vi nordisk etik med kristen etik og læste i den forbindelse Matthæusevangeliet kap. 5 vers 38-48.
I Det førkristne norden af Jens Peter Schjødt er læst uddrag af s. 35-36 om George Dumezil og de tre funktioner i indoeuropæisk religion (1. s.).
Artikel i Horsens Folkeblad 24. maj 2018: Efter sit første blót: Der blev tændt en flamme i mig. (3.s.)
Lex.dk er læst om: Asgård, Udgård, Midgård, Yggdrasil, Bifrost, Mimers Brønd, Niflheim, Muspelheim, Valhal, Hel, Lidskalv (vikingernes kosmologi) samt om: Ragnarok, Fenrisulven, Midgårdormen, Surt, Liv og Livtraser (Ragnarok) samt om: Ginnungagab, Ymer, Audhumla, Bure, Borr, Vile og Ve, Ask og Embla. (Skabelsesmyten)
Vi har undersøgt Fornsidr.dk samt udvalgte blótgrupper og talt om Nordisk Religion som en senmoderne religion.


I alt er læst ca. 50 s.

Vi har også set og talt om nedenstående programmer:
Tv-program: Grin med gud - Asatro
Tv-program: Hedningen, Heksen og Hyldemor (afsnit 1+2+3)
Fokuspunkter: Grundlæggende religionsfaglige begreber. Kendetegn ved naturfolks religioner. Nordboernes kosmologi, verdens skabelse - udvikling og undergang. Guderne og deres funktioner herunder forholdet til jætterne, samt Dumezils teori. Kulten. Moderne asatro som senmoderne religion (refleksivitet, det religiøse supermarked, sekularisering og den genfortryllede verden). Vigtige begreber har været: Polyteisme, Axis Mundi, Do ut des (Jeg giver, for at du skal give), Myte og ritual/rite


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder

I Religion har vi læst følgende:
Religion:

I Religion og kultur - en grundbog af Esben Andreasen og andre, Systime 2013, 3.udg. er læst:
s. 22-23: Overgangsriter (1s.)
s26-27: Mystik (1s.)

I Moderne Islam - muslimer i Cairo af Jakob Skovgaard-Petersen, Gyldendal 2007 er læst:
s. 72-78: Sufismen i Cairo (8s.)

I Klassisk og Moderne Islam er læst s. 17-21 (Bruce Lincoln og Jan Hjärpes typologier) s. 31-37 (Intro til Islam samt helligskrifter) s. 59-67 (De seks trosartikler) s. 68-77 (de fem søjler), s. 156-158: (At være Homo og muslim kan godt give en smule indre jihad)

IT-søgning på Den store og Den lille Jihad.

Fra Islamstudie.dk er artiklen 'Koranen og tørklædet' af Aminah Tønnsen, april 2005 læst. (4s)

I Alt er læst: 45 s.
TV-programmer:
Hajj - pilgrimsfærd til Mekka (CFU)
Fem skarpe om islam (CFU)
Den 2. dimension (om sufisme i DK) (CFU)
Pigen med tørklædet (CFU 2008)
to youtube klip der viser sufi-ritualer:
https://www.youtube.com/watch?v=lx0zCNfutNs
https://www.youtube.com/watch?v=L_Cf-ZxDfZA

Fokuspunkter: Vi har bl.a. fokuseret på
Bruce Lincoln og Jan Hjärpes Typologier:  Lincoln: Maksimalisme-Minimalisme, Jan Hjärpe: Engagement: Afstandtagende-Ligegyldighed-Entusiasme, Indhold: Modernist-Traditionalist, Funktion: Sekularist-Teokrat, Aktivitet: Kvietistisk, aktivistisk, militant/voldelig.
Islams fem søjler og de seks trosartikler, Muslimernes syn på Muhammed og på Koranen. Muslimernes gudsbegreb. Vi har fokuseret på tørklædeproblematikken samt sufismen som en inderlig form for islam.
Og så har vi talt om forskellen på at læse en tekst fundamentalistisk eller historisk-kritisk.

SAMFUNDSFAG
Fokuspunkter: Hofstedes løgmodel over kultur, integrationsbegreber, den universelle velfærdsmodel (hvorfor er det fx vigtigt for velfærdsstaten, at indvandrere finder et arbejde og betaler skat?), professionsrettet undervisning om børnehavepædagogers arbejde med flygtningebørn, Honneths anerkendelsesteori, Bourdieus teori om kapital, habitus og felt, arbejde med parallelsamfund og omdannelsesområder, jeg-kultur og vi-kultur, partiernes udlændinge- og integrationspolitik, introduktion til ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme med kobling til udlændinge- og integrationspolitik, arbejdspligt med nyttejobs, introduktion til det økonomiske kredsløb med fokus på betydningen af indvandreres beskæftigelse

Bøger
Luk samfundet op. Side 44, 47-52, 86-89, 114-118
Ærkedansker Perkerdansker side 10-18
Kampen om det gode samfund side 91-96

Artikler
Indfødsretsprøven: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/barndomsforskere-om-flygtningeboern-saadan-goer-din

https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-listen-fire-boligomraader-ryger-af-ny-ghettoliste-mens-ingen-nye-kommer-paa

Berlingske den 20/09-2024. Førende islamforsker blev chokeret under feltarbejde: Den danske velfærdsstat spiller en nøglerolle i parallel shariapraksis

https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/12/arbejdspligt-er-en-realitet
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13735079/3f-hvilke-jobs-skal-vaere-37-timers-nyttejob?publisherId=90363&lang=da

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/marts/rekordmange-kvinder-fra-ikke-vestlige-lande-er-i-job/

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-kalder-nyttejobs-symbolpolitik-men-ministeren-er-uenig

Dokumentarer og klip
DR. Kampen om mig. Opgøret med ghettoen. https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-mig_-opgoeret-med-ghettoen_146576

Klip om Duua: https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg

TV2 2025. Ghetto afsnit 1 og 2

Forklaring på det økonomiske kredsløb https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer

Signe Molde på udebane om Gellerup https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-vores-hjem-er-ikke-en-ghetto_509306

Statistikker
Om uddannelsesniveau blandt indvandrergrupper på side 3 i denne rapport https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/filer-yderligere-analyser/Talnyhed.Langtflerenydanskerefrenvideregendeuddannelse.pdf

Om beskæftigelsesfrekvens https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47918


Historie

Lidt om forløbet:
Den historiefaglige del af et fællesfagligt forløb om kulturmøde. Der er i forløbet fokus på forskellige indvandrergrupper der er kommet til Danmark igennem det 20. århundrede. Første gruppe er polakkerne i slut 1800- start 1900, derefter de tyske flygtninge efter besættelsen, samt de ungarske flygtninge der kom til Danmark efter Sovjets invasion af Ungarn. Endelig ligger forløbets hovedfokus på indvandringen af gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne og de efterfølgende love, som muliggør en øget tilstrømning af indvandrere og flygtninge til Danmark. Et gennemgående tema i forløbet er danskernes holdning til indvandrerne, herunder hvordan disse holdninger ændrer sig over tid. Forløbet slutter med fokus på folketingspartiernes holdninger til indvandrerspørgsmålet, herunder fokus på særligt socialdemokratiets ændrede ståsted i dette spørgsmål.

Bøger:
Fra huguenotter til afghanere, Gyldendal, s. 73-79, 109-11, 121-124, 133-137, 145-146, 182-186

Kilder/tekster:
Ungarske flygtninge blev hurtigt en del af det danske samfund”, Kristeligt Dagblad den 16. oktober 2016
Velkommen Mustafa, i ”Fra huguenotter til afghanere, Gyldendal, s. 138-140
Fremmedarbejderen – en konkurrent
Om arbejdsløshed, Berlingske Tidende 17/3 1976
Udlændingelove 1983-2002, Danmarkshistorien.dk 18/1 2016
Lov om familiesammenføring 1983
Tilbageblik: Danskernes holdning til indvandrere gennem 25 år”, Berlingske Tidende den 18. september 2015
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen, Ekstra Bladet den 11. august 1987
Notits om antallet af indvandrere i Danmark, Berlingske Tidende den 20. marts 1976

Filmklip/dokumentaruddrag mv.:
Trailer: Pelle Erobreren 1987
De polske sukkerroearbejdere, 100 års indvandring (1), DR2 23/3 2003
Tyske flygtninge i et besat Danmark, 100 års indvandring (3), DR2 14/8 2011
Indvandring i velfærdsstaten efter 1965, Interview og rundvisning med Heidi Vad Jönsson (Ph.d./lektor i velfærdshistorie SDU) Danmarkshistorien.dk den 12. juni 2018
Gæsterne der blev (Indvandringens historie del 4), DR2 den 28. august 2011 (minuttal 12:15-14:45)
En kort historie om Idi Amin – Ugandas diktator i 1970’erne, History Channel den 15. marts 2016
Voksende byer (2): Gellerupvisionen, Danmarkshistorien.dk den 8. februar 2012
Hitlers tyske flygtninge i Danmark, Filmstriben 2023
Dronningens nytårstale skaber debat, TV-Avisen den 1. januar 1985
Mogens Glistrup og indvandrerpolitikken, Store danskere: Mogens Glistrup DR1 den 27. januar 2016 (minuttal 23:05-29:00)
Kampen om indvandringen: Dørmanden, DR2 den 25. april 2012

Kernestof:
dansk historie og identitet
globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, skriftlige øvelser, fremlæggelser, Eksamenstræning i den særfaglige eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik og økonomi

Særfagligt forløb i samfundsfag om politik og økonomi

Fokus:
Der er arbejdet med dansk økonomi og de politiske partiers økonomiske politik. Der er nærmere bestemt arbejdet med:
Partiernes placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse, politiske ideologier partiernes økonomiske politik, dansk økonomis tilstand, det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter i økonomien, økonomiske konjunkturer, finanspolitik, pengepolitik, velfærdsstatens udfordringer (med fokus på den demografiske udfordringer og strukturpolitik som mulig løsning på denne udfordring, magtens tredeling, lovgivningsprocessen.
Derudover har eleverne i slutningen af dette forløb forberedt studietur til Prag, hvor de bl.a. besøgte den danske ambassade.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen (samfundsfag) til at opnå indsigt i samfundsmæssige sammenhænge i Danmark og i andre lande

- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Kernestof:

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materialer
Bøger
Luk samfundet op side 114-115, 171-175, 179-192

Artikler
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/juni/markant-opjustering-af-det-finanspolitiske-raaderum-med-58-mia-kr-i-2030/

https://www.tv2fyn.dk/danmark/flere-haender-til-bornehaver-og-vuggestuer-regeringen-varsler-stort-loft-e727d

Klip
Om at regeringen vil fjerne bl.a. chokoladeafgiften https://nyheder.tv2.dk/video/2025-08-22-regeringen-fjerner-afgifter-paa-chokolade-og-kaffe-6377224165112

Statistikker
Arbejde med statistikker om dansk økonomi her https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Arbejdsformer:
Kreativ opgave: Lave reklameplakat for et politisk parti med fokus på deres fordelingspolitik og ideologi, gruppearbejde


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer