Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Nørmark Christensen, Lone Hindsgaul, Morten Severin
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion med grønlandsk religion og kultur
Titel 2 Forløb 1: Familier på bunden
Titel 3 Forløb 2: Det gode samfund
Titel 4 Forløb i religion: Kristendom/Det gode samfund
Titel 5 Forløb i religion:  Islam og kulturmøde
Titel 6 Forløb 3: Ligestilling
Titel 7 Forløb 4: Kulturmøde i Danmark
Titel 8 Forløb i religion: Buddhisme
Titel 9 Forløb#3 Folkedrabet i Rwanda (hi særfagl.)
Titel 10 Forløb#4 Modstandsbev. og stikkerlikvid. - særfagl
Titel 11 Forløb#5 Hi: Det gode samfund - racehygiejne
Titel 12 Forløb#8 Kulturmøder med fokus på Muhammedkrisen
Titel 13 Forløb#9 Verdenshistorien i oversigtsform

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion med grønlandsk religion og kultur

Kompendium med uddrag af Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (Systime 2019)

Grundbegreber: Synsvinkler indefra-udefra, Myter, Ritualer, Overgangsritualer, Ninian Smarts syv dimensioner, Podemann Sørensens ritual-myte-model, Kort over majoritetsreligioner i verden
Artikel om naturfolk (Religion.dk) og Ant bullet ritual fra Satere-Mawe stammen i Sydamerika (dokumentar)
https://www.religion.dk/alternativ-religion-er-fodbold-gud

1. del af Rigsfællesskabets historie (DR 2016) https://www.dr.dk/studie/historie/groenland-og-danmark
Julehilsner fra Grønland: (Information 21. december 2024)
Undskyldning lægger pres på Danmark (Information den 28. november 2024)
Verdensopfattelse, fangstritualer samt Inuitisk religion en del af kulturen (Fra: Grønland – Historie, samfund og religion)
Myten om solen og månen
Myten om Havets moder
Knud Rasmussen: Eskimosamfundets farligste afviger
Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland (uddrag fra Religion.dk: 25/03-21)

De 10 vigtigste ting at vide om inuit-religion https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-inuit-religion


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1: Familier på bunden

Lidt om forløbet:
Forløbet er et forløb om familieliv, opvækstvilkår, mønsterbrud og socialisering. Forløbet tager sit udgangspunkt i socialisering (primær og sekundær), herefter fokus på mønsterbrud, social arv, chanceulighed. Forløbet afsluttes med et fokus på myndighedernes håndtering af anbringelsessager (familier på bunden).

Bøger:
Bundgård, Maria Bruun, Sociologisk SET 2. udgave, Systime 2014, s. 16-19, 115-119, 122-124
Bundgård, Maria Bruun, Sociologisk SET (I-bog), (om socialisation) Systime (word-dokument)

Artikler:
Barnets lov sikrer flere rettigheder til børnene, Social- og Boligministeriet den 2. juni 2023
Steen er med til at tage de svære beslutninger, når en familie skilles ad, TV2 Østjylland den 26. februar 2024
Advokater er utilfredse med Ankestyrelsen i børnesager, Advokatsamfundet den 2. februar 2024

Filmklip/dokumentaruddrag mv.:
Sådan overlever du en lortebarndom, DR2 den 22. september 2018
Jeg er regnbuebarn, Sidse Dideriksen fortæller om sit familieliv, TV2 Lorry 17.10.2017
Børnenes hemmelige verden (1), ”Venskaber formes”, DR1 den 9. september 2015
Rigtig voksen – mønsterbrud? TV2 den 23. marts 2017
Peter Brøndum forklarer Pierre Bourdieus kapitaler og habitus, Luk samfundet op
Tvangsfjernet – med Anders Agger, DR2 den 7. oktober 2019
Er der egentlig brug for ”Barnets Lov” og hvilke konsekvenser kan den få? DR2 Deadline den 6.juni 2023

Andet materiale:
Rapport fra AE-Rådet: ”Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har gode forudsætninger, men hæmmes af social arv”, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) maj 2024
Statistikker om klassetilhørsforhold, mønsterbrud, social arv mv.
Statistikker om familieliv fra 1950-2007, Danmarkshistorien.dk
Udspil fra Socialdemokratiet: ”Børnene først”. Altinget 27.01.2021

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• gennemføre en mindre empirisk undersøgelse

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, gruppearbejde, fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2: Det gode samfund

Lidt om forløbet:
Forløbet er den samfundsfaglige del af et fællesfagligt forløb om ”Det gode samfund”. Fokus i forløbet er todelt. Første del har fokus på ideologierne (liberalisme, konservatisme og socialisme), velfærdsmodellerne (universelle, residuale og korporative) samt de forskellige folketingspartiers syn på ideologi, velfærd, herunder også begrebet fordelingspolitik. Anden del har fokus på ret og pligt i velfærdssamfundet. Her er fokus på den nutidige diskussion om ret og pligt, herunder fokus på danskernes arbejdstid/erhvervsfrekvens og forskellige pres på velfærdsstaten. Her behandles særligt individualiseringspresset i forbindelse med diskussionen om retten til at ”stå af ræset”.

Bøger:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 4. udgave, Columbus, s. 100-109, 114-118, 201-209, 211-214
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Vores samfund, Columbus 2024, s. 186-189, 201-205
Maria Bruun Bundgård m.fl., Sociologisk SET, 2. udgave, Systime 2014, s. 103-110
Søren Juul m.fl., Sociologibogen, 2. udgave, Columbus 2020, s. 119-120

Artikler:
”Når man tager fra de fattige og giver til de rige, så bliver de fattige sure”, af Jakob Elkjær, Altinget den 31. marts 2023
”Flemming Møldrup: Vi skal ikke ruste ungdommen til hamsterhjulet, men omvendt”, Kristeligt Dagblad den 20. oktober 2022
”5 A'er: S-minister langer ud efter foragten for det almindelige arbejde i ny debatbog”, Altinget den 3. november 2023
Lars Olsen, Danskernes velfærdsoprør ulmer lige under overfladen, Altinget 01.06.2023
Lisbeth Knudsen, Middelklassens forventninger er ved at æde velfærdssamfundet op, Altinget 27.10.2023
Liberal debattør: Flere og flere borgere fravælger velfærdsstaten, DR Nyheder den 5. februar 2024
Statsminister: Stærk velfærd vil kræve mere af os i fremtiden, DR Nyheder den 21. marts 2024
Ny analyse: Danske småbørnsfamilier ligger i top med fuldtidsarbejde, Ritzau 29.04.2024
Langt flere kvinder end mænd går ned i arbejdstid, når de bliver forældre, Dansk Industri april 2025

Filmklip/dokumentaruddrag mv.:
Enhedslisten om socialismen, Luksamfundetop.dk
SF om socialismen, Luksamfundetop.dk
Jeg ved ikke om jeg kan klare det? Den usynlige hjemløse (4:4), TV2 Echo 16. maj 2023
Ole Birk Olesen forklarer Liberal Alliances syn på liberalisme, Luksamfundetop.dk
Sofie Carsten Nielsen forklarer De Radikales syn på socialliberalisme, Luksamfundetop.dk
Peter Hummelgaard forklarer Socialdemokratiets syn på socialdemokratisme, Luksamfundetop.dk
Skal vi arbejde mere? DR2 Debatten den 9. november 2023 (De første 22 min)
Gaden hvor det offentlige forsvandt, DR1 den 15. november 2021 (del 2)
Kan vi nøjes med at arbejde 4 dage om ugen? Debat mellem Franciska Rosenkilde (Å) og Kaare Dybvad Beck (A), DR2 Deadline den 29. januar 2025 (19:50-25:30)
Far, mor og børn (1), DR1 den 10. februar 2016

Andet materiale:
DR-side om folketingspartiernes kendetegn
En TV2 hjemmeside med temaer som partierne har taget stilling til
Trygfondens fællesskabsundersøgelse 2022:
Arbejdstimer pr. beskæftiget: Danmark på niveau med USA i 1970 – i dag 19 pct. lavere, Cepos 19.09.2024
Arbejdstiden blandt danske børnefamilier er højere end i de fleste andre vestlige EU-lande, AE-Rådet 18.09.2023
Kønsforskelle fra fødsel til død, Rockwool-Fonden, marts 2024

Kernestof:
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
• kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, årsprøve/prøveeksamen (flerfagligt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 76 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb i religion: Kristendom/Det gode samfund

• Mytologisk baggrund: 1. Mosebog kap. 1-3
• Fakta om kristendom
• Den historiske Jesus
• Hovedpunkterne i evangeliernes fortælling om Jesus
• Politiske forhold
• Religiøse forhold
• Jødiske trosretninger
• Jesu praksis
• Jesu budskab
• Jesu død, opstandelse og himmelfart
• Påske og pinse i jødedom og kristendom
• Tiden efter Jesus/den formative periode
Uddrag fra Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (Systime 2019) samlet i kompendium:


Teodicé-problemet:
Anders Thomas Jensens film Adams æbler (2005)
Jobs bog: Kap. 1 – 2,10 og Kap. 42, 7-17
Filmanmeldelse af Peter Tudvad / Ekko #33
Thorkild Thaning: Adams æbler og Guds nåde (Kristeligt Dagblad 9.7 2005)

Kristen etik: Hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten?

Den fortabte søn (Luk 15,11-32)
Den barmhjertige samaritaner (Luk 10, 25-37)
Bjergprædikenen (Matt 5,21-22 og 43-48)
Verdensdommen (Matt 25,31-46)
Paulus (1 Kor 6,9-11)


Morgenavisen Jyllands-Posten: Troens træ (2013)
5 skarpe om de kristne skrifter (DR.dk)
5 skarpe om Jesus (DR.dk)

Nutidige holdninger til næstekærlighed: Individuel pligt eller social forpligtelse:
Tommy Kjær Lassen: Gud vil gerne være beskidt
Thorsten Asbjørn Lauritsen: Valget mellem sin familie og den hjemløse
Sørine Gotfredsen: Stop med at være så forelsket i dig selv.

Katolsk og protestantiske kristendom (s. 61 – s. 62 i Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C)
Martin Luther: Om det almindelige præstedømme
Martin Luther: Om tro og gerninger

5 skarpe om Luther (DR.dk)
Film: Luther af Eric Till (2003)
5 skarpe: Kristendommens danske historie



Religionerne og det gode samfund s. 97-109 i Jørgen Vestergård Jacobsen m.fl. Kultur- og samfundsfagsbogen (Columbus 2009)
Kirken træder til, når alt bryder sammen (Kristeligt Dagblad 24.9 2010)
Diakoni og socialpædagogik:
https://www.via.dk/uddannelser/diakoni-og-socialpaedagogik
Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge? (DRTV)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb i religion: Islam og kulturmøde

På baggrund af islams grundlæggende historie, trosprincipper og ritualer belyses religionen i en moderne og senmoderne dansk sammenhæng.

Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (Systime 2019)
Islams historiske udvikling (s.92-s. 96)
Helligsteder (104-105)
Islamiske forestillinger og samfundssyn (s. 108 - s.112)
Islam i Danmark (s. 113 – s. 115)

Denir Kitir: Klassisk og moderne islam. Systime 2020
Jan Hjärpes typologi (s.17-19 og 21)
De fem søjler (s. 68-79)
Sura 114 (Den rene tro)
Hadith Gabriel (s. 78)
Digt af Rumi (s. 79)

5 skarpe om islam (DR.dk)
Dokumentar: Hajj – pilgrimsrejse til Mekka (BBC)


Denir Kitir: Klassisk og moderne islam. Systime 2020

Senmoderne islam. (s. 141-149)
Naveed Baig: Man skal ikke gøre noget, man ikke forstår. (s. 150-152)
Abdul Wahid Pedersen: Klimakampen er en muslimsk pligt. (s. 153-155)
Michael Aslanes: At være homo og muslim kan godt give en smule indre jihad. (s. 156-158)
At være muslim i Danmark. (s. 173-179)
Konversion (s. 179-185)
Kvinder og islam (s. 209-21)



Dokumentarfilm:
Perkerdansk: https://www.youtube.com/watch?v=t67Y2XXT9Mg

Den kvindelige imam (medieklip: dokumentar dr.dk)

https://www.dr.dk/studie/religion/naar-naboens-datter-bliver-muslim

https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-mig_-fra-vollsmose-til-folketinget_143824

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 3: Ligestilling

Lidt om forløbet:
Forløbet handler om ligestillingen mellem kønnene i Danmark. Forløbet tager sit udgangspunkt i hvordan kønsrollerne har forandret sig op igennem tiden, herunder med fokus på udviklingen fra det moderne til det senmoderne samfund, samt familieformer, kulturel frisættelse og rene forhold. Hernæst fokus på kønnenes uddannelsesvalg, bosætning samt teorier om køn. Der er fokus på hvor mænd og kvinder halter efter inden for forskellige kategorier (uddannelse, løn, magt, sundhed, trivsel). Forløbet slutter med et fokus på kvindehadende fællesskaber (Tate og Incels) og mulige forklaringer på disse tendenser.

Bøger:
Anne Storr-Hansen m.fl., Køn og ligestilling, Columbus 2022, s. 13-38, 61-72

Artikler:
Mandeforsker: Uafhængige kvinder skaber ensomme mænd, Kristeligt Dagblad den 27. januar 2020
Rikke Viemose: Vi mangler kvinder på ledelsesgangene, fordi de regnes for mindre værd end mænd, Altinget den 2. oktober 2022
Kvinder klarer sig bedre end mænd i 17 ud af 23 centrale livsbegivenheder: 'Der er også en kønskamp, hvor mændene taber terræn, DR Indland den 8. marts 2024
Det ved vi ikke om kønsforskelle i hjernen, Professor i Psykologi Christian Gerlach, Videnskab.dk den 7. september 2017
Vanopslagh kommer med advarsel til unge mænd - ”Se det som en vaccine”, TV2 Nyhederne den 13. april 2024 (om Andrew Tate)
7 ud af 10 kvinder mener ikke, vi har ligestilling i Danmark, Trygfonden den 8. marts 2025
Hver femte mand under 50 mener, ligestillingen er gået for langt, Mandag Morgen den 5. juni 2023
Ny rapport om seksuel chikane overrasker ekspert og minister: Det er jo helt vildt, at så mange har oplevet det, Silas Bay Nielsen, DR Indland den 5. april 2024

Filmklip/dokumentaruddrag mv.:
Vi er de hjemmegående, TV2 den 6. maj 2021
Drenge mod pigerne (1), TV2 den 8. februar 2017 (intro – de første 10 min)
Livet i mandeland: Forskeren svarer 1 og 2, Mandeland den 31. maj 2018
Debatten: Hvem skal bo i byen? Debatten på DR2 den 27. maj 2021 (de første 12 min)
Mandefald (e1) Når mænd er alene, DR1 den 20. januar 2020
Argumenter mod feminister, (Alle hader feminister E4), DR den 4. august 2020
Modedesigner vil bryde med kønsnormer, Tv2 Lorry den 26. august 2021
Langt fra Borgen: Giver vi plads nok til folk, der hverken er mand eller kvinde, DR1 den 13. december 2018
Håb og kærlighed i Norddjurs, Mandeland den 31. maj 2018
Incels – mænd der hader kvinder, TV2 2022
Hurra for det danske frisind: Ligestilling, DR TV

Andet materiale:
Danmarks Statistiks temaside om ligestilling mellem mænd og kvinder
”Flere unge uden job og uddannelse i store dele af Jylland og på Fyn – modsat hovedstadsområdet, AE-Rådet den 9. juni 2023
Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2024, Beskæftigelsesministeriet

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
• kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelse, eksamenstræning (særfagligt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 4: Kulturmøde i Danmark

Lidt om forløbet:
Forløbet er den samfundsfaglige del af et forløb om kulturmøde. Samfundsfagsdelen handler om udfordringer og muligheder ved integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark. Fokuspunkter i forløbet har været forskellige definitioner af udlændinge (indvandrere, efterkommere, flygtninge, vestlige- og ikke vestlige indvandrere) , integrationsstrategierne (assimilation, pluralistisk integration, smeltedigel integration og segregation), identitetsvalg (den rene identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet), dobbeltsocialisering, ghettodannelse, folketingspartiernes værdipolitik, ghettoproblematikker, kulturforskelle ud fra Hofstedes begreber samt Axel Honneths anerkendelsesteori.

Bøger:
Morten Hansen Thorndal, Ærkedansker perkerdansker, Columbus 2020, s. 10-18, 80-84, 90-101, 143-148 (bog)
Malte Warburg Sørensen og Strarup, Mads, Bysociologi, Systime I-bog, Afsnit om Ghettodannelse (pdf-dokument)

Artikler:
”Er du egentlig dansker?”, Pia Kjærsgaard (DF), Jyllands-Posten 09.07.2024
”Se listen: Fire boligområder ryger af ny 'ghettoliste', mens ingen nye kommer på”, DR Indland den 1. december 2024

Filmklip/dokumentaruddrag mv.:
Hvornår er man en ægte dansker, DR Nyheder den 13. maj 2019 (danskhed)
En ny begyndelse, DR2 den 18. marts 2021 (om flygtninge)
Aydin Soei hos Lippert, TV2 den 3. januar 2018 (om modborgerskab og anerkendelse)
Perkerdansk – Danskhed, DR3 den 12. januar 2015 (danskhed)
Gellerupvisionen, Danmarkshistorien.dk AAU, 2012 (ghetto og parallelsamfund)

Andet materiale:
Indvandrere i Danmark 2022, Danmarks Statistik (afsnit om antal indvandrere)
Indfødsretsprøven 2024
Folketingspartiernes udlændingepolitik, fra folketingspartiernes hjemmesider
Geert Hofstedes hjemmeside om kulturforskelle: Hofstede insights
Liste over udsatte boligområder pr. 1. december 2023
Billeder og kort fra Gellerup helhedsplan

Kernestof:
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
• anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb i religion: Buddhisme

Anders Nielsen: Buddhisme - introduktion og tekster: siderne 13-17, 19-40, 45-63, 81-86, 88-91,118-119, 125-126, 131-136 (Systime 2015) inklusiv billeder og citater (tekster).

Desuden:
Benarestalen (kopi)
Tekst 7: Hengivelse til Avalokitesvara
Tekst 11: Åndehuse i Thailand
Tekst 15: Da Baan blev munk
Tekst 31: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse
Tekst 32: Den Tibetanske Dødebog (uddrag)
Tekst 36: Interview med dansk buddhistisk nonne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#3 Folkedrabet i Rwanda (hi særfagl.)

Folkedrabet i Rwanda 1994 (historie særfagligt)

Der er lagt vægt på baggrunden for, forløbet af og tiden efter folkedrabet. Herunder omverdenens reaktion

Severin, Morten: "Folkedrabet i Rwanda", Frydenlund - 2021, s. 13-99, 102-114 & 118-123

Severin, Morten: "Rwandiske gerningskvinder" - https://www.his2rie.dk/boeger/folkedrabet-i-rwanda/rwandiske-gerningskvinder/

Tekst 23: Gloriasses vidnesbyrd (tutsi) - https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-23/

Tekst 25: Paul Rusesabagina erindrer samtale med hærens øversbefalende Augustin Bizimunga i folkedrabets sidste dage (2007) - https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-25/

Lesson two: Crimes against humanity - s. 11 - https://www.un.org/en/preventgenocide/rwanda/assets/pdf/graphic-novel-tugire-ubumwe.pdf

Film:
- Uddrag af Hotel Rwanda
- Uddrag af Sometimes in April
Indhold
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#4 Modstandsbev. og stikkerlikvid. - særfagl

Modstandsbevægelsen og stikkerlikvideringer (særfagligt)

- Sørensen, Jakob: "Modstandsbevægelsen", Systime - s. 9-43, 65-85, 107-117

- Historiebunkeren 15: Likvideringen af Tage Lerche - https://open.spotify.com/episode/1RN7vdV2sAiWxmxiOZqEk1

- Kilde 4: Citatuddrag af Gunnar Dyrberg “De ensomme ulve” (2009) s. 90-91 - https://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/UDGIVELSER/Fra_fortid_til_historie_2/Kilde_4_Dyrberg2.pdf

- Kilde 5: Citatuddrag af Peter Birkelund ”Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943-45” (2008) s. 188-9 - https://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/UDGIVELSER/Fra_fortid_til_historie_2/Kilde_5_Birkelund.pdf

- Bilag: Hartvig Frisch kalder stikkerlikvideringer for mord - Information d. 27. August, 1945

- Bilag: Holger Danske svarer igen mod Frischs  beskydninger - 1945, Information d. 28. august, 1945

Uddrag af dokumentarfilmen: "Med ret til at dræbe"

Uddrag af filmen: "Flammen og citronen"

Der er i forbindelse med forløbet udarbejdet historie (dansk) opgave
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#5 Hi: Det gode samfund - racehygiejne

Historie
Det gode samfund med fokus på behandlingen (herunder racehygiejne), af dem, der faldt udenfor og velfærdsstatens udvikling i Danmark (historie) - fællesfagligt

Der fokuseres på velfærdsstatens udvikling i 1900-tallet med særligt fokus på dem, der faldt igennem. Her tænkes på de såkaldte moralsk åndssvage og ø-anstalterne: Livø og Sprogø. I den forbindelse inddrages dansk racehygiejne, og hvordan / hvorfor den blev praktiseret. Anstalterne blev lukket i 1961, men der perspektiveres til i dag i form af, om der stadig praktiseres en form for racehygiejne.

Litteratur:
- Duedahl, Poul: "Anbragt, steriliseret og udskrevet - en introduktion til åndssvageanstalternes historie", Rigsarkivet (6. sider) - https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/02/De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf

- Kirkebæk, Birgit: "Det utilsigtet onde - om kvindeanstalten på Sprogø 1923-1961",  Månedsskrift for praktisk lægegerning, nr. 4 - 2005, s. 389-395

- Kruse, Frederik: "Racehygiejne i Danmark og Tyskland - et undervisningsforløb til historiefaget", 6 s. - https://folkedrab.dk/files/media/documents/laererforum/undervisningsforloeb_af_undervisere/undervisningsforlb_om_racehygiejne.pdf

- Selvvalgte sider i Becker, Katrine: "Sprogø - lidt om kvindeanstalten på Sprogø" - Dansk forsorgshistorisk museum - http://www.forsorgshistorien.dk/upl/website/studerende/Sprog.pdf

- Tidslinje over UDVALGTE BEGIVENHEDER FRA KASTRATIONSSAGEN: AAGE KNUD LINDEMANN SØRENSEN, Rigsarkivet (3 s.)

- Severin, Morten: "Det gode samfund - hvad med dem, der faldt udenfor?) - Power-Point

- Klintø, Jeff: "Fra fattighjælp til velfærdsstat", VHG - 2023 - s. 1-42 (undtagen kilde s. 18)

Om Karoline Olsen:
- https://www.tv2east.dk/slagelse/hun-blev-tvangssteriliseret-og-anbragt-paa-sprogoe-de-tog-det-vigtigste-fra-mig

- https://www.tv2fyn.dk/tv2-oest/efter-13-aars-kamp-faar-karoline-sin-undskyldning-det-betyder-meget

- https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-03-04-blev-anbragt-paa-sprogoe-og-blev-tvangssteriliseret-de-tog-det-vigtigste-fra-mig

Spillefilm:
- Uddrag af Ustyrlig (dansk spillefilm)

- Uddrag af Journal 64 (dansk spillefilm)

Dokumentarfilm:
- https://www.youtube.com/watch?v=PPtFzrvu2do

- https://www.youtube.com/watch?v=fefZMyoHH60

- https://www.google.com/search?q=Liv%C3%B8-anstalten&oq=Liv%C3%B8-anstalten&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIICAEQABgNGB4yBwgCEAAY7wUyCggDEAAYgAQYogTSAQk3MTcwajBqMTWoAgmwAgHxBeTPHz6i1zK3&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:b854ed35,vid:l3mB8bZj5k8,st:0

- De åndssvages historie 1-3, DR - https://www.dr.dk/drtv/serie/de-aandssvages-historie_112517

- https://www.tv2east.dk/slagelse/efter-13-aars-kamp-faar-karoline-sin-undskyldning-det-betyder-meget

Podcast om Karoline Olsen:
- https://politiken.dk/podcast/karoline_journal_5305/art6472856/Staten-kaldte-Karoline-for-%C3%A5ndssvag-og-tvangssteriliserede-hende

Formål: Eleverne ...
- opnår indsigt i samfundets officielle politik overfor dem, der faldt udenfor med fokus på Sprogø-pigerne
- stifter bekendtskab til forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- opnår kendskab til ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- får indsigt i historiefaglige metoder


Indhold
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#8 Kulturmøder med fokus på Muhammedkrisen

Kulturmøder og kultursammenstød med fokus på Muhammedkrisen - fællesfagligt

Historie:
Der fokuseres på indvandringens historie i Danmark fra gæstearbejdere i 1960erne til og med indvandring i terrorens tidsalder i første årti af 2000'erne. Der vil især blive fokuseret på Muhammedkrisen med perspektivering i dag.

Materiale:

- Nikolajsen, Karsten & Ohnesorge, Thomas: "Den ny indvandring", Systime - 2021: S. 25-31, 43-52, 61-73, 83-95 & 105-116

- "Muhammed-krisen 2005/2006" - 13 sider - Jyllandsposten - https://jyllands-posten.dk/indland/article4302432.ece

- "Det store overblik i billeder og grafik: Sådan forløb angrebet på Charlie Hebdo", TV2 - 2015: https://nyheder.tv2.dk/2015-01-08-det-store-overblik-i-billeder-og-grafik-saadan-forloeb-angrebet-paa-charlie-hebdo

- Karikaturkrisens kronologi 2005-2006 - 8 sider - LEX - https://danmarkshistorien.lex.dk/Karikaturkrisens_kronologi_2005-2006

- Dokumentarfilm: "Indvandringens historie" - afsnit 5 & 6 - DR - https://www.dr.dk/drtv/serie/indvandringens-historie_428316

- Dokumentarfilm: Kjær, Karsten: "De forbandede tegninger" - Filmcentralen - https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/de-forbandede-tegninger?unilogin=1

Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#9 Verdenshistorien i oversigtsform

Forløb#9 Verdenshistorien i oversigtsform (historie - særfagligt)

I et kronologisk perspektiv gennemgås verdenshistorien i lange linjer.

Materiale:

Petersen, Nikolaj: "Verdenshistorisk oversigtsforløb", Egå Gymnasium - 35 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer