Holdet 2024 sa/k* - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Hanne Irene Sørensen
Hold 2024 sa/k* (1k sa*)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Forskellige liv i DK - Social differentiering
Titel 2 2 Politik
Titel 3 3 Demokrati
Titel 4 4 Økonomi og klima
Titel 5 Grundforløb: Det gode samfund
Titel 6 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Forskellige liv i DK - Social differentiering

Følgende lærebøger har været anvendt i løbet af året:
Luk samfund op af Peter Brøndum, 4.udgave (blå) Columbus
Vores samfund af Peter Brøndum & Maria Berg Carlsen, Columbus.2024.

Forløbet Forskellige liv - social differentiering:
Forløbet tager udgangspunkt i de overordnede spørgsmål: Hvilke faktorer er med til at bestemme den enkeltes liv ? og Findes der egentlig sociale klasser i DK ?
Der er set på flere forskellige forklaringer/teorier: Livsformer, Livsstile og Levevilkår.
Livsformer er undersøgt ud fra:  Arbejdets indhold (Hvordan forholder man sig til sit arbejde/hvilken betydning har arbejdet for en person)Holdning til fritid og fritidens funktion (Hvad er væsentlig at bruge tid på i fritiden/hvad vil man ha ud af sin fritid) Bud på det perfekte liv:  (Hvordan leves livet bedst/Hvordan skal arbejde /fritid være for det perfekte liv)
Herpå er koblet Tomas Højrups forskellige livsformer: Den karrierebundne livsform, den selvstændige livsform og lønarbejderlivsformen.
Livsstile er introduceret gennem Kantargallups test og dernæst er Minervamodellen koblet på.
Ligeledes er der arbejdet med Pierre Bourdieus teori om kapitaler og habitus, samt begrebet felt (særlig uddannelsesfeltet). Og denne viden er forsøgt koblet til Minervamodellen gennem tegn & gæt personer/familier.
Levevilkår (og social stratifikation) er undersøgt med udgangspunkt i www.klassesamfundet.dk
Der er arbejdet med at finde forskellige forskelle og ligheder i de fem klasser som klassesamfundet skitserer. Og disse er blevet præsenteret og diskuteret på holdet.
Undervejs er begreber som social arv (positiv og negativ) og social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet) kommet på banen.
Ligeledes er der set på ulighed i DK og forskellige måder at måle Fattigdom på.
Viden fra forløbet er anvendt på dels DR Dokumentar ”En syg forskel”, som viser ulighed i sundhed hos beboere i Hasseris og Aalborg øst samt udsendelsen ”Overklassen på udebane, del1”, hvor to overklasseløg skal forsøge at begå sig som kassedame.
Som afslutning på forløbet er der udarbejdet oversigter over forløbet og disse er anvendt på et eksempel på en eksamensopgave.

Materialer:
Luk samfundet op: kap. 4 Forskellige liv i DK.
Luk samfundet op: s 94-99 (Ulighed i DK:

https://kantargallup.dk/Kompas2020.php (test find din egen livsstil og segment)
www.klassesamfundet.dk  
Dokumentar: En syg forskel, del 1 (lånt på mitcfu)
Dokumentar: Overklassen på udebane,del1 (udlånt på mitcfu)

Bilag til eksempel på eksamensopgave:

Bilag 1:
”Forsker: Der bliver færre og færre sundhedstilbud til dem, der har mest brug for det”, Kilde: ARBEJDEREN fra d. 30.november 2022.
Bilag 2:
”Andele af fattige fordelt på højest gennemførte uddannelsesniveau + Restlevetid blandt 30-årige fordelt på højest gennemførte uddannelsesniveau”.
Figurer fra rapporten Social ulighed i sundhed og sygdom udgivet af SDU (Syddansk Universitet) hentet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Politik

Vi starter forløbet med Statsminister Mette Frederiksens nytårstale. I laver nedslag i talen og sidder og kommenterer og diskuterer talen i bedste  Bezzerwisser-stil. Vi checker med virkelighedens Bezzerwizzer og ser på deres kritik af talen.
Checker nyeste meningsmålinger og ser om Statsministeren fortsat ville hedde Mette Frederiksen, hvis der var valg i dag (altså fokus på at tælle til 90) (Det magiske tal i dansk politik).
Hvordan har partierne udviklet sig fra klassepartier til catch-all partier?
Fokus på forskellige vælgerbegreber samt opdelingen i rød og blå blok og overordnede træk ved de forskellige partier i Folketinget i dag.
Politiske skillelinjer (fokus på fordelingspolitisk skillelinje og værdipolitisk skillelinje. Forskellige udsagn er blevet diskuteret og placeret på de forskellige skillelinjer.
Fra grundforløbet har eleverne på andre hold end det nuværende arbejdet med viden om de klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialismen. (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) Denne grundviden er blevet brugt til at forstå særligt den fordelingspolitiske skillelinje og partiernes placering herpå.
Viden om populisme er primært blevet anvendt mest på udtalelser fra Trump. Men der har også været set på at danske politiske partier kan have populistiske træk.
Der er ligeledes arbejdet med at forstå Molins model samt forsøge at anvende viden fra Molins model på artikeluddrag.

Materiale:
Statsministerens nytårstale https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Luk samfundet op:
s.112-118: afsnit 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik.
s. 110-111.Populisme
+(Grundviden om ideologier fra Grundforløbet: om de klassiske ideologier : s100-106)
s.118-120: Afsnit 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? (Downs model og  Molins model.
Video: Fra klasseparti til catch all parti https://www.youtube.com/watch?v=xByPNVAwQjM
Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/et-nyt-emne-er-stroeget-op-i-toppen-blandt-vaelgerne (Vælgerne: Forsvar er det vigtigste politikerne skal tage sig af)
https://www.dr.dk/nyheder/politik/krigskassen-er-snart-tom-og-store-milliardregninger-er-paa-vej (Om hvad mia. til forsvaret er brugt på og at Troels Lund Poulsen ikke har ambitioner om at indføre en krigsskat)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 Demokrati


Forløbet tager udgangspunkt i Robert A. Dahls 5 kriterier for demokrati og forholden sig til om disse kriterier giver mening.
Desuden er banen kridtet op mht. at der er forskel på normative teorier om demokrati (Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati) og så empirisk demokratiformer (repræsentativt demokrati og direkte demokrati)
For at forstå forskellene er arbejdet med Alf Ross og Hal Kochs forskellige syn på demokrati i argumentationsøvelser/(rollespilsagtig dueldebat ⚔️🤔).
Ligeledes er der arbejdet innovativt med at udarbejde ideer til hvordan eleverne selv kan få indflydelse på det samfund de lever i : Idégenerering, realiserbarhed, prioritering af ideer og endelig præsentér ideen & overbevis de andre om ideen.
Hvordan fungerer demokratiet i DK?
Der tages udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde (den normative og den virkelighedsnære)
Eleverne har efterfølgende i små grupper skulle sætte sig ind i hhv Folketinget, regeringen, forvaltningen og tredeling af magten og vidensdelt med holdet.
Derefter har fokus været på hvordan den formelle parlamentariske styringskæde forstyrres af medier, interesseorganisationer, EU mm.
Hvilken rolle spiller medierne i det danske demokrati?
Her har været fokus på overordnet mediers magt og hvilken rolle medier spiller i demokratiet ud fra Peter Bros hundeteori.  Fake News er præsenteret ud fra video med Vincent Hendricks .
Vi har undersøgt hvordan Rosa Lund har måttet trække sig fra posten som udlændingeordfører efter hetz på sociale medier.

Et andet fokuspunkt i dette forløb har været borgerens rettigheder og pligter. Herunder hvad det vil sige at være medborger – modborger.  Der er arbejdet med Partifilm om demokrati og medborger. Og der er debatteret hvorvidt indfødsretsprøven indeholder relevante spørgsmål som er nødvendige for at få dansk statsborgerskab.  Ligeledes har vi kigget på sondringer mellem at være social medborger, økonomisk medborger og politisk medborger.
Desuden er forskellen på formel politisk indflydelse og reel politisk indflydelse berørt.
De fire Mér mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse, myndiggørelse  er sat i forhold til demokratiformerne deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.

Materialer:
Luk samfundet op:
S122-124: afsnit 6.2 Hvad er et demokrati?
S125-137 Demokrati i praksis Det danske politiske system og magt.
S151-154 Medierne den fjerde statsmagt, Medieret kommunikation og medialisering.
S164-166 Er medierne nødvendige for demokratiet?
S140-151 Politisk deltagelse og medborgerskab
Vores samfund af P. Brøndum & M. Berg Carlsen:
s 138-148

Uddrag fra demokratikanon om Alf Ross og Hal Kochs syn på demokrati (udleveret i worddok, lectio 27/2)
https://www.information.dk/debat/2025/03/hadefulde-kommentarer-betoed-maatte-traekke-udlaendingeordfoerer
(Rosa Lund)
https://uim.dk/arbejdsomraader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/ (Hvordan bliver man dansk statsborger)
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve (indfødsretsprøve)
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/onsdag-19-mar-2025-11802533123 (Lydklip hvor Pernille Rosendahl Theil og Mikkel Bjørn er uenige i, hvorvidt man skal have dansk statsborgerskab for at stemme til kommunalvalg.)
Video:
https://www.youtube.com/watch?v=DoKIFGCinJQ (Direkte og repræsentativt demokrati, Coagmento)
https://www.youtube.com/watch?v=Ihuqy9jhhRM Vincent Hendricks Teaser om FAKE NEWS.
https://www.youtube.com/watch?v=KqX6_PTpPho Vincent Hendricks Om IT-giganternes fremtid,fake news og IT-professionelles rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Økonomi og klima

Forløbet har haft fokus på:

- Hvad handler økonomi om?
- Hvad er vigtig i en privatøkonomi?
- Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?
- Prisdannelse: Udbud og efterspørgsel og markedsligevægt
- Vores økonomiske adfærd homo economicus
- Når markedet fejler  (monopol, positiv og negativ eksternalitet)
- Politisk regulering ved markedsfejl (afgift og kvoter)
- Forskellige økonomiske systemer
- Hvordan måler man en økonomi? Samfundsøkonomiske mål (Udarbejdet en pixibog)
- Økonomisk vækst
- Lav arbejdsløshed (= høj beskæftigelse)+ former for arbejdsløshed.
- Lav inflation
- Balance på statens budget
- Balance på betalingsbalancen (import og eksport)
- Grøn og bæredygtig økonomi
- Konflikter mellem målene samt økonomiske sammenhænge. (arbejdet med pilediagrammer).
- hvordan man gennem økonomisk politik kan påvirke samfundsøkonomien.  
- 3 former for økonomisk politik: finanspolitik og pengepolitik og strukturpolitik. (herunder hvilke redskaber/instrumenter man anvender). Fokus har været på finanspolitik.
Der er arbejdet med sammenhænge mellem status på økonomiske mål og konjunktuterer og konjunktursvingninger, samt hvad politikerne kan gøre for at påvirke økonomien ved højkonjunktur og ved lavkonjunktur.
- Desuden er arbejdet med hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen?
Fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.
- 3 veje til et bæredygtigt samfund.
- Vejen til bæredygtighed sker gennem vækstkritik (Kate Raworth og doughnutmodellen)
- Vejen til bæredygtighed sker gennem markedet  (afgifter og kvoter)
- Vejen til bæredygtighed sker gennem grøn vækst (Grønt BNP + Green reform)
Øvelse i at argumentere: hvilken vej foretrækker du for at opnå bæredygtighed?


Materialer:
Kapitel 4 i bogen Vores samfund af Peter Brøndum og Maria Berg Carlsen, Columbus 2024.
Ted Talk: Kate Raworth.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Grundforløb: Det gode samfund

Eleverne har i grundforløbet haft andre samflærere!

Forløbet introducerer eleverne til fagets tre hovedområder: politologi, sociologi og økonomi under det overordnede spørgsmål 'hvad kendetegner det gode samfund?'
Der arbejdes med spørgsmålet om hvem, der skal opfylde individets behov med udgangspunkt i Mazlows behovspyramide, velfærdsmodeller og politiske ideologier. Dernæst fokuseres på hvad politik er med fokus på Eastons model. Ydermere sammenlignes tidligere samfundstyper med det senmoderne samfund eleverne lever i med inddragelse af Giddens' sociologiske begreber: Individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, udlejring og ophævelse af tid/rum. Slutteligt fokuseres på velfærdsstatens udfordringer og løsninger herpå.

Kernestof
Brøndum og Hansen 'Luk Samfundet Op', 4. udg, Columbus
s. 61-71 + figur 3.8 s. 77
s. 100-106
s. 125-127, særligt figur 6.4
s. 168-170, herunder figur 8.1 Mazlows behovspyramide + den omvendte behovspyramide
s. 196-217

Sekundært materiale
DR dokumentar (2013) 'Gaden hvor det offentlige forsvandt' afsnit 1 + de sidste 20 minutter af afsnit 2 --> tilgået på CFU

Mazlows behovspyramide 'en meget gammel model, så kan den stadig bruges' https://www.youtube.com/watch?v=buf8SwmG1TY

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/er-velfaerdsstaten-alle-eller-de-faa (uddrag)

LA 'Vi er til for dig' https://www.youtube.com/watch?v=a54aAJnN_Z8

Voxmeter meningsmåling versus valgresultat ved FV22

17. juli 2024 Politiken Sektion 1 Side 5 JAKOB SORGENFRI KJÆR 'Minister vil have forældrene på banen i diskussion om børn og skærme' (uddrag)

27. maj 2024 Politiken af METTE FREDERIKSEN og CHRISTEL SCHALDEMOSE... 'EU skal stramme tøjlerne for tech-giganterne' (uddrag)

30. maj 2024 Jyllands-Posten TOBIAS PAGH Politisk formand, Liberal Alliances Ungdom 'Vil I lade staten være tech-barnepige for jeres børn?'

https://www.youtube.com/watch?v=CWpjdXIi66w 'Velfærdsstater' fra Coagmento

udvalgte figurer fra dst.dk om 'demografi'

https://www.youtube.com/watch?v=qUcGdlH6p5A 'Fra traditionelt til senmoderne samfund'

https://www.mm.dk/artikel/fakta-koen-er-afgoerende-for-unges-uddannelsesvalg (udvalgte figurer)

dst.dk udvalgte figurer om 18-25-åriges uddannelsesvalg og forældres uddannelse --> fokus på social arv versus frit valg i det senmoderne.
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer