Holdet 3sx Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vesthimmerlands Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Marie Skou
Hold 2025 3sx Id (3sx Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fodbold - træning og sundhed
Titel 2 Rytmisk gymnastik og idrættens organisering
Titel 3 Volleyball og teamudvikling
Titel 4 Aerobic og stepaerobic (fra C)
Titel 5 Pickleball
Titel 6 Atletik og sammenblandingen af sport og politik
Titel 7 Repitition og beachvolley

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fodbold - træning og sundhed

Praktisk:

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale dele af fodboldspillet. I forløbet arbejdes der i den første del på basale boldtilvænningsøvelser og centrale tekniske elementer - dvs. indersidespark, driblinger og tæmninger. Herefter inddrages mere komplekse spiløvelser, samt afslutninger og finter, ligesom der arbejdes med sammenspil og taktik.
Der udarbejdes til slut i forløbet en drejebog der tager udgangspunkt i et udvalg af de centrale elementer af fodboldspillet og de gennemgåede øvelser. Her skal grupperne selv byde ind med differentiering, så øvelserne passer til og får vist deres individuelle niveau.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Udføre 2 forskellige former for finter med og/eller uden moderat pres fra modstander
- Løbe med bolden (dvs. drible), mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 3:1, 4:2 eller på anden vis)
- Have forståelse for hvad der menes med presspil, grundspil og gennembrudsspil - samt hvordan du kan indgå i det for at hjælpe dit hold.
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål, og helst score, både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre


Teoretisk:

I den teoretiske del af forløbet arbejder vi med sundhedsbegrebet og undersøger, om det er sundt at spille fodbold. Her kigger vi både på motionister og professionelle, samt på udviklingen mod en mere professionaliseret sport med stigende fokus på individuel talentudvikling helt ned i u10-rækkerne i børnefodbold.
I forløbet kigger vi også nærmere på hvad det vil sige at være en god fodboldspiller, herunder hvilke fysiske krav fodboldspillet stiller til spillerne. Vi arbejder med begreberne aerob og anaerob træning, støttetræning for fodboldspillere med fokus på periodisering og superkompensation, samt hvilke muskelgrupper en fodboldspiller med fordel kan styrke gennem støttende styrketræning.
I den teoretiske del af forløbet kigger vi på menneskets fysiologi, med fokus på lunger og kredsløb, for at få betydningen af at få ilt transporteret rundt i kroppen og ned til de arbejdende muskler. Her laver vi også konditalstest, både direkte og indirekte, og kigger på hvilken betydning konditallet har for både sundhed og præstation på fodboldbanen.



Primær litteratur:

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave

- Afsnit 1.1 Sundhedens ansigter, side 13-15
- Afsnit 1.3.1 Fysisk aktivitet hos børn & unge, side 28-30
- Afsnit 1.3.2 Fysisk aktivitet hos voksne, side 30-33
- Afsnit 1.3.3 Effekter af fysisk aktivitet, side 33-34
- Afsnit 11.2 Regler, ide & organisering, side 506-510
- Afsnit 2.2.1 Åndedræt og vejrtrækning, side 45-47
- Afsnit 2.2.2 Blodkredsløb og puls, side 47-50
- Afsnit 2.4.5 Anatomi, side 58-59
- Afsnit 3.1 Superkompensation, side 67-69
- Afsnit 3.2 Arbejdets tre faser, side 69-71
- Afsnit 3.4 Aerob træning, side 72-77
- Afsnit 3.5 Anaerob træning, side 77-78
- Afsnit 3.6 Styrketræning, side 78-84
- Beskrivelser og videoer af tæmninger, indersideaflevering, halvliggende vristspark og finter, side 511
- Afsnit 11.7 Træning og sundhed, side 539-542




Sekundært materiale:

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave

- Afsnit 11.3 Øvelser, side 512 - 533 (som inspiration til drejebog)


Faglige mål (fra læreplanen):
-- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
̶  beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder, her: boldspil.
̶  opnå kropsbevidsthed
̶  indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
̶  kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
̶  opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte
områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden
til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
̶  demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Rytmisk gymnastik og idrættens organisering

Formålet med forløbet i rytmisk opvarmning på C-niveau var, at eleverne blev i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik. På B-niveau bygger vi oven på de bevægelseskvaliteter der indgik i opvarmningsprogrammet på C-niveau og arbejder videre med dem i forskellige serier. På B-niveau arbejder vi med vimpler og med hvordan disse kan bruges til at skabe et flot udtryk i en serie.
I arbejdet med de gymnastiske serier er musikken et vigtigt element, og det er derfor en central del af forløbet, at eleverne kan starte på '1' og følge takten i musikken.
Til at udforme og udvikle serier arbejder vi i forløbet med Labans bevægelseslære. Eleverne skal, ved hjælp af Labans bevægelseslære, kunne gøre simple serier mere seværdige og kunne bruge teorien til at skabe variation i og mellem forskellige serier.
I den sidste del af forløbet afprøver vi nogle grundelementer af springgymnastikken (kølbøtter, vejrmøller, kropsspænding mm), for at kunne koble den teoretiske del om forskellen på tysk og svensk gymnastik til noget idræt i praksis. Vi kobler også springgymnastikdelen til idrættens organisering.

Eleven skal kunne:
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken, samt kunne
        tælle musikken op.
- Koordinere bevægelser og udføre forskellige øvelser og gymnastiske bevægelser
        teknisk korrekt
- Planlægge et rytmisk program (som en del af en gruppe). Et program forstås som
        flere serier i træk og i én af serierne skal der indgå bevægelser med vimpel.
- Udføre eget rytmiske program
- Deltage aktivt og konstruktivt i arbejdet med at tilrettelægge et programmet.
-       Have kendskab til og forståelse for hvordan Labans Bevægelseslære kan bruges
        som ramme og inspiration til at skabe serier til musik.

Det forventes, at der i drejebogen indgår serier fra undervisningen og en serie eleverne selv har lavet i gruppen.

Teoretisk arbejdes der med med musikforståelse. Herudover arbejder vi med Labans bevægelseslære og med idrætshistorie, hvor vi kigger på hvilken rolle gymnastikbevægelsen har spillet i Danmark, samt hvordan idrætten er organiseret i dag (med fokus på foreningsidrætten), samt hvad der kendetegner danskernes idrætsvaner anno 2025.
Tidsmæssigt overlapper den praktiske del af forløbet med teorien om arbejdsfysiologi og energidannelse i kroppen, så det er (desværre) kun i den sidste del af forløbet, at praksis-teorikoblingen er til stede.


Pensum:

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

Afsnit 9.1.1 "Den tidlige idræt", side 353-355
Afsnit 9.1.2 " Den moderne idræt i Danmark", side 355-357
Afsnit 9.1.3 "Den svenske gymnastik", side 357-358
Afsnit 9.1.4 "Sporten", side 358-365
Afsnit 30.2 "Selve musikken", side 1288-1289
Afsnit 30.3 "Bevægelseskvaliteter", side 1290-1291
Afsnit 30.8 "Labans bevægelseslære", side 1308-1310
Afsnit 33.6 "Idrættens organisering", side 1399-1401


Supplerende materiale:

Video fra Verdensholdets opvisning (vi har ikke set det hele, men brugt den til at snakke om Labans bevægelseslære). Fundet på Youtube, link: https://www.youtube.com/watch?v=h6Pa1Gm7J4Y

Inspirationsvideo fra DGI: 'Øvelser med vimpler'. Fundet på Youtube. Link: https://www.youtube.com/watch?v=DLn84e94Yec&list=PLtBTry3RKk3z7GgqRPnUxxkgFUyCtVcL1&index=4

Pilgaard, M. et al (2025) 'Danskernes motions- og bevægelsesvaner 2024', IDAN. Fundet digitalt på IDAN's hjemmeside: https://www.idan.dk/media/51nm13vg/danskernes-motions-og-sportsvaner-2024.pdf


Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og pararbejde. Teori som en del af den praktiske idræt, samt som deciderede teoritimer i et klasselokale.


Faglige mål (fra læreplanen):
̶ gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
̶ beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder- her: musik og bevægelse
̶ opnå kropsbevidsthed
̶ indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
̶ kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
̶ kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
̶ opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
̶ kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
̶ demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Volleyball og teamudvikling

Volleyballforløbet bygger ovenpå volleyforløb fra C-niveau.

I forløbet spiller vi som udgangspunkt indendørs volley, men hvis foråret viser sig fra sin gode side spiller vi også udendørs beachvolley et par gange i slutningen af skoleåret.
Det fælles fokus er på, at få et spil i gang med tre berøringer (modtagning - hævning - angreb).

Eleverne har på C-niveau arbejdet med de grundlæggende slag fingerslag, baggerslag, underhåndsserv og angrebsslag med én arm (smash), samt med de mest grundlæggende taktikker (få 2. bolden op til hæveren, samt rotationssystemet). På B-niveau arbejdes der videre med grundslagene, samt nye slag så som overhåndsserv og smash med tilløb. I forløbet har vi fokus på kommunikation med meldinger så som 'jeg har' og 'ny', samt en grundlæggende forståelse for hvordan man bevæger sig på banen alt efter hvor man står i rotationen.

Hvis vi kan spille lidt beachvolley også, vil vi her arbejde med særlige slag så som "øksen", "pladen", "cuts" og "poki".

I forløbet fokuseres der på at få 2. bolden op til hæveren hvad end det er 5 mod 5 i indendørs volley eller 2 mod 2 udenfor i sandet. Dette gøres gennem forskellige småspil og deløvelser med fokus på at få bygget et spil op der indeholder sammenspil og en forståelse for løbemønstre og som kan fungere i en kampsituation. Til slut i forløbet spiller vi en masse kampe i kombination med det teoretiske arbejde med teamudvikling og sportspsykologi.


I den teoretiske del af forløbet arbejder vi med teamudvikling og talentudvikling. Vi arbejder selv i teams og prøver at få 1+1 til at give 3, og vi lærer om hvad der skal til for at blive rigtig god til noget.


HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Modtagning af serv op til hæver-positionen
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
- Viden om teamtyper og teamets betydning for præstation på et hold
- Kendskab til hvilke faktorer der påvirker talentudviklingen, både indre og ydre faktorer.

Primær litteratur:

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 5.2 'Individuel toppræstation', side 133-138
- Afsnit 5.3 'Holdets toppræstation', side 138-145
- Afsnit 5.8 'Talentudvikling', side 166-173
- Afsnit 13.1 'Volleyballs historie', side 583-587
- Afsnit 13.2 'Regler, idé og organisering', side 587-593
- Baggerslag, side 593
- Fingerslag, side 594
- Smash, side 594
- Underhånds- og overhåndsserv, side 595
- Afsnit 13.6 Teamudvikling, side 617-619


Supplerende materiale:

Temalørdag, DR: Sådan bliver du verdens bedste (2018). Fundet på CFU, men kan også ses her: https://www.dr.dk/drtv/program/saadan-bliver-du-verdens-bedste_83396

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 13.3 Øvelser  (dem der ikke er specificeret ovenfor), side 593-613

Iversen, Rikke Smed (u.å.a.) Bliv klædt på til DM i beachvolley, DR-webfeature. dr.dk: https://www.dr.dk/sporten/webfeature/dm-i-beachvolley


Faglige mål (fra lærerplanen) forløbet opfylder:
̶ gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
̶ beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: boldspil
̶ opnå kropsbevidsthed
̶ indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
̶ kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
̶ kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
̶ opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
̶ demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog rytmisk gymnastik 17-11-2025
Case 3 19-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aerobic og stepaerobic (fra C)

Forløbet løftes fra C- til B-niveau.

DEN PRAKTISKE DEL AF FORLØBET:

I den praktiske del af B-niveau-forløbet vil vi genbesøge både aerobic og stepaerobic. I aerobic krydrer vi de trin vi kender fra C-niveau med Labans bevægelseslære og en makkerserie. I stepaerobic vil fokus være på at kunne opbygge en blok og en serie så det lever op til genrens idé om kontinuitet og symmetri.

Formålet med forløbet er, at eleverne arbejder videre med de forskellige grundtrin de kender fra C-niveau, tillærer sig nye trinvariationer og arbejder med at sætte gamle og nye trinvariationer sammen til serier.

For at udføre både aerobic og stepaerobic korrekt skal man kunne koordinere ben- og armbevægelser, samt have en rytmisk forståelse, så trinnene laves i takt til musikken. Vi arbejder med dette i forløbet, og det forventes afslutningsvist, at eleverne kan starte deres serier på "1"-slaget i musikken og gennemføre dem i takt til musikken.

I forløbet arbejder vi med hvordan man kan skrue op og ned for sværhedsgraden i en stepserie- dvs. at vi arbejder hen imod at eleverne bliver i stand til at "spice" en serie op, ved fx at indsætte drejninger eller en sværere variation af nogle af de mere klassiske trin (fx L-trin eller flyv).

I forløbet kommer eleverne til selv at arbejde med at sammensætte små koreografier, hvori de skal vise, at de kan sammensætte de lærte trin til en ny serie. Eleverne skal kunne udføre deres serier uden at holde pauser. Pauser er nemlig vigtige at undgå, så arbejdet bliver kontinuerligt og træner kondition og udholdenhed.

Serietyper vi arbejder med gennem forløbet (C+B) og som skal afspejles i drejebogen:

1. Gennemgang af trin (aerobictrin)
2. Aerobicserie - gerne krydret med elementer fra Labans bevægelseslære.
3. Et eksempel på en blok fra stepserien der bygges op ud fra basistrinnene (basis, 1knæ og/eller 3 knæ)
4. Stepserie der er symmetrisk og hvor der indgår en variation af trin og hvor stepbænken bliver angrebet fra flere sider.
5. Evt. High Impact step-serie (med høj stepbænk og med hurtigere musik) - dette kan være samme serie som før og er ikke et krav.

HVAD DU SKAL KUNNE I DEN PRAKTISKE DEL:

- Udføre forskellige trin i både aerobic og stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken
- Korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på stepbænken, rank kropsholdning, strakte arme og store bevægelser)
- Kunne følge med fysisk og konditionsmæssigt
- Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
- Kunne opbygge en serie der består af 4 blokke og som er symmetrisk.
- Kunne sammensætte og gennemføre en serie hvor stepbænken angribes fra forskellige vinkler.


DEN TEORETISKE DEL AF FORLØBET

I den teoretiske del af forløbet kigger vi på forskellige fitnesstrends gennem tiden. Vi starter med at kigge på aerobics og stepaerobics gennembrud i 80'erne, der for alvor lokkede kvinderne ind i træningscentrene. Herefter kigger vi på fitnesstræning mere generelt og undersøger populariteten af denne træningsform frem til i dag, hvor fitness er danskernes foretrukne motionsform.
I den teoretiske del af forløbet kigger vi også på hvorfor det kan tænkes, at danskerne er så glade for fitness. Her kigger vi på motiverne for at dyrke fitness, kropsidealer og tendenser fra det senmoderne samfund.
Afslutningsvis kigger vi på steroidforbruget i DK, og undersøger hvor udbredt dette er, hvem der forbruger steorioder, samt på hvordan Anti Doping Danmark forsøger at bekæmpe dette. Som et led i dette besøger vi Rebild Boxen og hører om deres samarbejde med ADD, og om hvad medlemmerne der fremhæver som årsag til, at benytte sig af et center som dette. Her afprøver vi også en af de nyeste fitnesstrends; Hyrox.

Primær litteratur (hele forløbet):

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 3.2 Arbejdets tre faser, side 69-71
- Afsnit 4.3 Hvem doper sig?, side 98-100
- Afsnit 8.6.2 Kontinuerlig træning, side 298-299
- Afsnit 8.6.5 Effekter af konditionstræning, side 304-308
- Afsnit 9.8.2 Kroppen og identitet, side 434-435
- Afsnit 28.7 Kropsidealer, side 1141-1146
- Afsnit 30.8 Labans bevægelseslære, side 1308-1310
- Afsnit 34.1 Hvad er det?, side 1406-1408
- Afsnit 34.2 Opbygning af serier, s. 1408-1410
- Afsnit 34.3 Udførelse (intensitet + musik), s. 1410-1411
- Afsnit 34.7 Kontinuerlig træning, s. 1425-1427
- Afsnit 35.7 Hvorfor dyrke dancefit?, side 1456-1459


Udsendelse fra dr: Hårde muller og stramme baller, afsnit 3: Kvinderne indtager scenen. Lånt på CFU, men findes også på DR: https://www.dr.dk/drtv/se/haarde-muller-og-stramme-baller_-kvinderne-indtager-scenen_521760


Supplerende materiale:

AU gymnasieforelæsningen 'Anabole steroider: Jagten på muskler og kampen mod muskelopbyggende stoffer', af Anders Schmidt Vinther. Afholdt: 29. januar 2026.


Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 4.6.1 Anabole steroide, side 109-112
- Afsnit 9.8.1 Senmoderne identitet, side 429-434
- Afsnit 34.4 Øvelser, 1411-1419


Faglige mål fra lærerplanen:

̶ gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
̶ beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder -her: musik og bevægelse
̶ opnå kropsbevidsthed
̶ indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
̶ udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
̶ kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
̶ kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
̶ opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
̶ kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
̶ demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
  • Konferencesystem - Teams
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Pickleball

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kampe.
Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles primært doublekampe.   
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for udvalgte isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evner og forståelse for spillets regler og taktik i kamp.


HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball, herunder pointtælling.
- Rimelig beherskelse af serv, returnering, grundslag, dink, flugtning og dropshot
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Litteratur:

Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

Afsnit  210.1 Pickleballs historie, side 1254-1256
Afsnit 210.2 Regler, ide og organisering, side 1256-1260
Beskrivelse af
- Greb, side 12761
- Serv, side 1262
- Forhånds- og baghåndsslag, side 1262
- Dink, side 1263
- Flugtning, side 1263
- Smash, side 1263



Faglige mål - fra lærerplanen:

- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Atletik og sammenblandingen af sport og politik

Formålet med forløbet er en grundlæggende indsigt i teknikken i nogle af de mest kendte discipliner indenfor atletik. Indledningsvist præsenteres alle for disciplinerne sprint (100m), mellemdistanceløb (800m), spydkast, længdespring, højdespring og kuglestød. Herefter skal hver elev vælge 2 discipliner som de hver især vil dygtiggøre sig i. Disse discipliner trænes nu i de følgende lektioner, hvorefter forløbsprøven afholdes som et mini-OL. Der skal vælges discipliner fra forskellige ”kategorier” (løb, kast og spring).
Forud for selvtræningen arbejder eleverne i teoritimerne med at lave en bevægelsesanalyse af de valgte discipliner, samt med at udarbejde et træningsprogram for selvtræningslektionerne, så de ved hvad de skal.
I bedømmelsen af den enkeltes præstation har vi både haft fokus på teknik og på præstation på trods af teknik. Vi har skelet til Yubios bedømmelsesskala i atletik-kapitlet, men da vi kun har haft 2-3 gange til at udvikle god teknik har vi også snakket om muligheden for at forbedre sig over kort tid i forhold til hvis vi havde et længere tidsperspektiv at gøre godt med.

HVAD SKAL JEG KUNNE I DEN PRAKTISKE DEL?
- Have forståelse for teknikken i alle seks discipliner (specificeret i introteksterne i Yubio)
- Være i stand til at lave tekniske forøvelser til hver af de seks discipliner
- Kunne udføre et spring, et kast/stød og et løb, der bygger på den rigtige teknik
- Have en god fysisk kapacitet og et teknisk fokus i OL-disciplinerne
- Være i stand til at udvikle sig teknisk og resultatmæssigt inden for de valgte OL-discipliner


I den teoretiske del af forløbet kigger vi idrætshistorisk og samfundsfagligt på tilblivelsen og udviklingen af det moderne OL. Vi har særligt fokus på begreberne 'Det olympiske paradoks', 'blød magt' og 'sportwashing', og stifter også bekendtskab med begreberne 'atletaktivisme' og 'modpolitik'. I arbejdet med dette starter vi med en overordnet historisk gennemgang af OL's historie med fokus på idéen bag OL (den olympiske ånd) og den amatørisme og idealisme der herskede i begyndelsen af det moderne OL. Herefter kigger vi nærmere på hvordan OL har udviklet sig til en forretning, på godt og ondt, og hvordan man stadig italesætter idealismen selvom OL har udviklet sig til at være mere end 'for sporten selv'. Her kommer vi ind på hvordan atleternes træning er blevet professionaliseret, på hvordan sportslige resultater kan bruges til både personlig vinding, indenrigspolitisk sammenhold og udenrigspolitisk positionering. Vi arbejder så at sige med hvordan OL er blevet brugt politisk gennem tiden. Vi laver her nedslag i historiske begivenheder som Berlin 1936, OL under den kolde krig og vinter-OL i Sotji 2014.


HVAD SKAL JEG KUNNE I DEN TEORETISKE DEL?
- Have kendskab til hvordan det moderne OL adskiller sig fra det antikke OL i overordnede træk.
- Have kendskab til hvordan det moderne OL har udviklet sig fra 1896 og til i dag.
- Kendskab til hvordan OL er blevet brugt politisk, samt kende til og kunne diskutere rimeligheden af forskellen på værtsnationernes og atleternes handlerum.
- Forståelse for og anvendelse af begreberne 'det olympiske paradoks', blød magt og sportswashing
- Lave en bevægelsesanalyse af de valgte discipliner.


Primær litteratur:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2023) Yubio Idræt C+B, 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 9.6.1 Er idræt politik?, side 398-399
- Afsnit 9.6.4 Den internationale scene, side 403-407
- Afsnit 23.1 De antikke OL, side 888-891
- Afsnit 23.2 De moderne OL, side 891-897

- Afsnit 23.3.1 Sprint og stafet (A), side 898-899
- Afsnit 23.3.2 Mellem- og langdistance (B), side 903-904
- Afsnit 23.3.3 Længdespring (C), side 906-907
- Afsnit 23.3.4 Højdespring (D), side 910-911
- Afsnit 23.3.5 Kuglestød (E), side 913-914
- Afsnit 23.3.6 Spydkast (F), side 917-918
- Afsnit 23.6 Bevægelsesanalyse, side 927-928

Elsborg, Stanis (2020) Det olympiske paradoks. Fra GISP. Fundet på: https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/det-olympiske-paradoks/ (d.11.04.24)

Videoer fra Idræt B hvori Stanis Elsborg fortæller om Smart Power og Sportswashing. Fundet her: https://idraet-b.systime.dk/?id=278 (d. 30/4 2026)



Supplerende materiale:

Fra Skadhauge, T.S. et al (2023) Yubio Idræt C+B, 6. udgave
ISBN: 978-87-93970-16-8
FORLAGSNUMMER: 93970

- Afsnit 9.7.3 Korruption & matchfixing, side 416-419 (ikke sidste del der handler om matchfixing)

- Afsnit 23.3 Øvelser (de konkrete bud på øvelser), side 900-902, 905, 908-909, 912, 915-916, 919-920, 923.

- Én selvvalgt podcast fra denne side: https://www.idan.dk/nyheder/ol-relaterede-podcasts-med-input-fra-idan/ eller denne side: https://www.mediano.nu/oversigt/tag/de+olympiske+lege

- Halkier, Emil (17.04.2024) Præsidents pengeregn til OL-guldvindere møder kritik, dr.dk. Fundet på dette link: https://www.dr.dk/sporten/ol/praesidents-pengeregn-til-ol-guldvindere-moeder-kritik (fundet d. 14/4 2026)

- Jacobsen, Tobias Thune (13.11.2025) Forsker og idrætskonsulent: Fifas nye fredspris viser os noget vigtigt om sportens magt, Altinget.dk. Fundet på dette link: https://www.altinget.dk/artikel/forsker-og-idraetskonsulent-fifas-nye-fredspris-viser-os-noget-vigtigt-om-sportens-magt (fundet d. 14/4 2026)


Faglige mål fra læreplanen:

̶  gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
̶  beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder - her: klassiske og nye idrætter
̶  opnå kropsbevidsthed
̶  indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
̶  udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant
fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
̶  kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
̶  kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
̶  opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte
områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden
til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
̶  kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repitition og beachvolley

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer