|
Titel
1
|
Naturgeografi 2. SU ng
Lærers navn: Jakob Vium Dyrman
Lærers initialer JD
Hold: 2025-ng-2SU
Fag: Naturgeografi C
Primære lærebøger: Tomas Westh Nørrekjær m.fl Naturgeografi C (i-bog), 4. udgave, 1. oplag, 2021. Praxisforlag A/STermin: Sommeren 2026
Undervisningsbeskrivelsen indeholder følgende forløb, som er gengivet her i overskrifter:
Forløb 1 : Hvordan er jorden bygget op og hvorfor ændrer den sig?
Forløb 2 : Mad, mennesker og energiproduktion
Forløb 3 : Klima – hvordan står det til?
Forløb 4 : Vandmiljøet.
Forløb 1: Hvordan er jorden bygget op og hvorfor ændrer den sig?
Indhold: Tomas Westh Nørrekjær m.fl Naturgeografi C (i-bog), 4. udgave, 1. oplag, 2021. Praxisforlag A/S:
Kapitel 3 Geologi og pladetektonik side 53-79
Kapitel 6 Geomorfologi side 137-167
Omfang: 18 lektioner
2.2. Kernestof
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
2.1. Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Konkret arbejde:
I dette forløb har vi dels haft et fokus på jordens opbygning, hele den pladetektoniske teori med udgangspunkt i Wegener. Derudover har vi arbejdet med jordskælv og vulkansk aktivitet. Hvor vi dels har lavet forskellige øvelser der relaterer sig til de to ting. Vi har derefter set nærmere på de landskabsdannende elementer, og blandt andet kysten i og omkring Lønstrup, har vi arbejdet med.
De forskellige bjergarter har vi også arbejdet med
Øvelser
Øvelse – Bjergarter
Øvelse – Bølgeudbredelse slinkyfjeder
Øvelse – Tsunamihastighed
Forløb 2: Mad, mennesker og energiproduktion
Indhold: Tomas Westh Nørrekjær m.fl Naturgeografi C (i-bog), 4. udgave, 1. oplag, 2021. Praxisforlag A/S:
Kapitel 2 Mad og mennesker side 21-52
Kapitel 7 Energi side 169-189
Olie og gasvinduet.
https://www.geologi.dk/oliegas/e3/e32/d326.htm
FN’s Verdensmål
https://www.verdensmaalene.dk/maal
Omfang: 18 lektioner
2.2. Kernestof
Jordens og landskabernes processer
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
2.1. Faglige mål
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Konkret arbejde:
I dette forløb har vi arbejdet med definition af begrebet bæredygtighed - socialt, miljø og økonomisk. Vi har set nærmere på FN’s verdensmål, hvor eleverne har arbejdet i grupper med forskellige af de 17 verdensmål, som så efterfølgende er præsenteret på klassen.
Vi har også set nærmere på energiudnyttelse, dels hvilke energiformer der kobles til transportsektoren, men også hvordan man udnytter vedvarende energiformer på institutioner, private boliger osv.
Derudover har vi set nærmere på en lokalitet som Mali, hvor vi har undersøgt hvilke muligheder de har for at producere fødevarer, og hvor stort et kalorieindtag Malineserne får. Vi har holdt det op imod forskellige typer af jordbundsforhold, hvor vi mere præcist har undersøgt sedimentkornsfordelingen i udvalgte lokale jordbundsprøver. Herunder har vi også inddraget klimasituationen, som eksempelvis påvirker et land som Mali i forhold til Sahelbæltet, der bevæger sig sydpå.
Øvelser
Øvelse – Olieudvinding i kalk
Øvelse – Fødevarer i Mali
Øvelse – Sigteprøve af sedimenter
Øvelse - Hydrotermfigurer
Forløb 3: Klima – hvordan står det til?
Indhold: Tomas Westh Nørrekjær m.fl Naturgeografi C (i-bog), 4. udgave, 1. oplag, 2021. Praxisforlag A/S:
Kapitel 4 Klimatologi side 81-117
Fem ideer til at redde klimaet:
https://www.dropbox.com/sh/tw61tcehmudcrr0/AADZsWqlUDRWozRrlTXWXUAea
Det globale vindsystem.
https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4
El Nino og La Nina.
https://www.youtube.com/watch?v=tyPq86yM_Ic
Vesthimmerlands Klimahandleplan
https://indd.adobe.com/view/d7a26b11-3ecc-479c-ad0a-865da314a24e
Omfang: 18 lektioner
2.2. Kernestof
Jordens og landskabernes processer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
2.1. Faglige mål
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Konkret arbejde:
Vi har arbejdet med det globale vindsystem, hydrotermfigurer og hvordan man analyserer disse, ved at anvende Martin Vahls klimamodel.
Vi har undersøgt hvilken rolle kulstofkredsløbet har ifm. den globale opvarmning. Vi har også set nærmere på DK 2020 klimalov, som tager udgangspunkt i forskellige målsætninger i 2030 og i 2050.
Vi har lavet forskellige øvelser, hvoraf et par af dem handler om CO2’s opløselighed i vand, mens vi også har set nærmere på stråling og albedo.
Øvelser
Øvelse – Strålingsbalancen og albedo
Opgave – Føhnvindseffekten
Øvelse – Skydannelse og dugpunkt.
Forløb 4: Vandmiljøet – kan vi gøre noget for at forbedre dette?
Indhold: Tomas Westh Nørrekjær m.fl Naturgeografi C (i-bog), 4. udgave, 1. oplag, 2021. Praxisforlag A/S:
Kapitel 4 Hydrologi side 119-136
FN’s Verdensmål
https://www.verdensmaalene.dk/maal
Omfang: 18 lektioner
2.2. Kernestof
Jordens og landskabernes processer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
2.1. Faglige mål
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Konkret arbejde:
Vi har taget udgangspunkt i at vand er forudsætningen for liv. I den forbindelse har vi set nærmere på Vandbalanceligningen og vandets kredsløb, som vi har erfaret gennem eksperimentelt arbejde.
Vi har også været på feltekskursion til Halkær Å ved Tvebjerg i Aars, hvor vi har foretaget undersøgelser af vandføring Q. Det har vi så sat ind i en sammenhæng dels ifm. de danske vandmiljøplaner og EU’s vandrammedirektiv.
Øvelser
Øvelse – Vandets kredsløb
Feltundersøgelse – Vandføring Q
Feltundersøgelse - kystopmåling Rønbjerg
|