|
Titel
10
|
Klassekampen i et modene og senmoderne perspektiv
Klassekampen
Introduktion til forløb:
Samfundsklasser - noget fra fortiden eller stadig aktuelt? I dette forløb skal vi forstå klassekampen gennem litteraturen i et først senmoderne og dernæst moderne samfund. I forløbet undersøges gennem autofiktion, sangtekster, taler, dokumentarfilm og noveller, hvordan social ulighed stadigvæk påvirker livsstil, værdier, identitet og ikke mindst muligheder i dag.
Dernæst vender vi blikket mod det moderne gennembrud og den kamp, der dengang udspillede sig mellem samfundsgrupper. Forløbet arbejder her med det moderne gennembruds udlægning af de tre k'er (køn, klasse og kirke) med særligt fokus på, hvordan klassekampen portrætteres via den kritiske realisme, impressionisme og naturalisme. Der er generelt fokus på litterær analyse og fortolkning samt viden om perioden og arbejdet centrerer sig derved om metodetrekanten.
Der er desuden særligt fokus på at træne elevernes egne udtryksfærdigheder via både mundtlige og skriftlige afleveringer.
- Faglige mål:
- Demonstrere viden om klassekampen i det moderne og senmoderne samfund, herunder ligheder og forskelle.
- Anvende viden om centrale genrekendetegn for talen, dramaet, novellen og dokumentarfilmen til at foretage en analyse og fortolkning med inddragelse af fagets fagterminologi knyttet til de forskellige genrer herunder talegenrer og kommunikationsanalyse, litterær analyse og filmisk analyse med henblik på, hvordan forskellige genrer portrætterer klassekampen på forskellige måder.
- Genkende og påpege karakteristika ved forskellige realismer: kritisk realisme, social realisme, naturalisme og impressionisme.
Genkende og påpege karakteristika ved autofiktion.
- Lave en nuanceret personkarakteristik (ydre og indre personkarakteristik, statisk og dynamisk karakter) samt en karakteristik af sproglige virkemidler, miljø og symbolik.
-
- Kende til og kunne anvende begreber særligt knyttet til klassekampen i et senmoderne perspektiv: symbolske grænser, respektabilitet, identifikation, disidentifikation, privilegieblindhed, klasseskam, social arv og social mobilitet, symbolsk vold samt kulturel, økonomisk og social kapital. (se hele listen i Quizlet)
- Have overblik over pensum og kunne perspektivere til andet relevant arbejde fra klasseundervisningen
- Koble tekst og litterær periode, herunder bl.a. sproglige, tematiske eller genremæssige kendetegn
Primære tekster
Del 1:
Tessa og Orgi-E, Blæstegnen (2020)
Amiri, Geeti: “Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne”, Ekstra Bladet 28.5.2020
Hairdar Ansari: ” Kvarteret” og ”Kulturchok”, Institutionaliseret (2022)
Glenn Bech: ”Klasse handler om…” Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)
Thomas Korsgaard, uddrag fra: En dag kan vi grine ad det (2018), s. 444-445 og Man skulle nok have været der (2021), s.591-593 (Fra det samlede bind Tue-Triologien).
DR, en syg forskel, En syg forskel 1, afsnit 1, særligt fokus på nærlæsning af anslaget 00.00-02.17
Del 2:
Henrik Pontoppidan, "Ane-Mette" (1887), "Naadsensbrød" (1885) - Kirke og klasse
Herman Bang, "Frøkenen" (1883) - køn
Martin A. Nexø: "Lønningsdag", Novellen blev trykt i novellesamlingen Muldskud fra 1900, men er oprindeligt fra 1896
Sekundærlitteratur
Anita Nell Bech Albertsen, Ditte Eberth Timmermann og Dorthe Hedegaard Mikkelsen, Oppe og nede, 2023, Dansklærerforeningen: Kapitel: ”Klasse”, Introduktionskapitler til ”Ghettoens stemmer”, ”Ingenmandsland” og ”Provins Noir”.
DR, ”Idoler i teltet”, Den store junior Bagedyst (30.marts, 2024), 35.00-47.00
DR, ”Prinsesserne fra Blokken, afsnit 1 (13. november, 2016), 0.00 – 0.51
https://klassesamfund.dk/
Anne-Marie Steen Petersen, foto af klassesamfund
PowerPoints udarbejdet af RT som introduktion til både del 1 og del 2
Georg Brandes, Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (uddrag, 1871)
Herman Bang, "En lille Replik" (1890)
- Quizlet med begrebsforklaring: https://quizlet.com/909663976/klassekampen-dengang-og-nu-flash-cards/
Selvvalgt værk:
Andrea Lei: Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Andreas Marcher Brager: “Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Carla Landor: Satans mænd Andrew Walden
Christopher Holst Quirk: Snydt ud af næsen af Thomas Korsgaard
Cille Ortved Juul: ”Satans Mænd” - Andrew Walden
Embla Margrethe Loumand: "Onskaben" Jan Guillou
Emma Bølling Friis: "Satans Mænd" - Andrev Walden
Emma Josephine Boelt: Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Gustav Stig Mortensen: Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Isabel Thor Jakobsen: "Satans Mænd" Andrev Walden
Julie Martens:Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Katrine Bay Simonsen:"Blomsterdalen" af Niviaq Korneliussen
Lykke Christine Elvstrøm:"Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech
Maria Louise Bygum Larsen: Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Marika Stensig Vadsholt:“Kalak” - Kim Leine
Mathilde Hyldgaard Hjulskov: Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Mikkeline Støving Raal: "Hvis der skulle komme et menneske forbi" - Thomas Korsgaard
Elev Sara Isabell:“Nøjsomheden” af Stine Askov
Seth Dahl Johansen: "Nøjsomheden" Stine askov
Sofie Bruun Herløv: "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (Trilogien om Tue) - Thomas Korsgaard
Sophia Julie Holst Jensen: Man skulle have været der” af Thomas Korsgaard
Victoria Lade Bach: ”Satans Mænd” - Andrew Walden
|