Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Inge Marie Corfitsen
|
Hold
|
2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Skønlitteratur (fokus på novellegenren)
Novellegenren
Introduktion til tekstanalyse med udgangspunkt i novellegenren. Eleverne skal opnå kendskab til de to overordnede novellegenrer, den klassiske og den moderne novelle. Vi arbejder med både ældre og nyere tekster, hvor fokus er på de genrekarakteristiske træk og på at få opbygget et solidt begrebsapparat. Herunder: den klassiske novelle og den moderne novelle, komposition, fortæller, personkarakteristik, realisme og realismebrud, tid og rum, miljø-karakteristik, fremstillingsformer og billedsprog, novellens motiv, tema og samlede udsagn samt litteraturhistorisk perspektiv.
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppeoplæg, par- og gruppearbejde, matrixgrupper.
Materiale:
- Muldskud, Henrik Pontoppidan, 1889
- Bjerge som hvide elefanter, Ernest Hemingway, 1927
- Sofus er læge og mor er syg, Jens Blendstrup, 2002
- Ringen, Karen Blixen, 1958
Supplerende materiale:
Teoretisk kompendium udarbejdet af lærere (IC og RT)
Skriftlighed:
- den gode læsning (fortolkningshypotese, analyse og fortolkning)
- dokumentation (PEE-strukturen)
- resumé (6 linjer, præsens, plot)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Den analyserende artikel
Et forløb der målrettet træner eleverne i at skrive den analyserende artikel. I timerne arbejder vi med tekstmaterialet og skriveprocessen i fællesskab. Den didaktiske grundtanke er, at det fælles analysearbejde skal danne afsæt for en stilladseret, men individuel træning af nogle af de skrivehandlinger og -kompetencer, der knytter sig til den analyserende artikel. Undervisningen skal opøve elevernes evne til dels at lave en fokuseret læsning med blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor, dels at strukturere og formidle delle læsning - eller dele af den - på en klar måde. Dvs. Omsætte tekstforståelse til skrift.
Skriftligt arbejde: I forløbet er der indarbejdet små skriveøvelser, som har fokus på bl.a. at træne genrebevidsthed, den personlige stemme, citatanalyse, træning af analyse og fortolkning, den gode indledning samt træning af sammenhæng og opgavens tre dele (indledning – midte – afslutning).
Tekster:
- "Sofus er læge og mor er syg", Jens Blendstrup, 2002
- "Ringen", af Karen Blixen, 1958
- "Den lille rødhætte", Brødrene Grimm, 1697
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Digtsamlingen "Snn snaart" (VÆRK)
I arbejdet med lyrikken stilles der særligt fokus på semantiske skemaer og fortolkningshypoteser som redskaber til at åbne en tekst og et analytisk arbejde. Som særligt fokus kigges der på billedsprog og titelanalyser. Ydermere arbejdes der med genrekendetegn for klassisk og moderne lyrik samt oplæsning som et særligt møde med teksten.
Der arbejdes her gennem en tekstorienteret læsning, hvor eleverne gradvist får kendskab til genrekendetegn og tekstanalyse.
Fagbegreber:
Komposition, herunder ydre og indre komposition
Billedsprog, metafor og sammenligning
Tematik og symbolik
Titelanalyse - initiale determinanter
Gennem arbejdet med digte bør eleven være i stand til at udpege centrale citater og kommentere på effekt, dvs. være tekstnær og tekstorienteret
Forløbet afrundes med et forfatterbesøg, hvor eleverne stifter bekendtskab med lyrikeren Lasse Raagaard Jønsson. Han læser højt/fortæller om sin digtsamling og om det at gå på forfatterskolen. Eleverne kommer i samme ombæring til selv at producere moderne lyrik.
TEKSTER:
"Snn snaart" af Lasse Raagaard Jønsson, 2021.
TEORI:
Basisintro: hvordan analyserer man lyrik?
Semantiske skemaer (lyrik)
Fortolkningshypoteser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Romantikken og optakt til DHO (VÆRK)
Forløbets formål er at give et dybere indblik i dansk romantik og dens underperioder. Eleverne skal arbejde med universalromantikken, nyplatonismen, biedermeier og poetisk realisme og forstå hver enkelt periodes/strømnings hovedtanke og forskellene mellem dem. Desuden arbejdes der med fagtermer til lyrikanalyse.
Efter endt forløb forventes det, at eleverne:
- har fået en generel forståelse for den danske romantik og vigtige forfattere fra perioden.
- kan forklare og genkende karakteristika ved den monistiske og dualistiske universalromantik, poetisk realisme og biedermeier.
- kan læse og forstå tekster fra romantikken samt analysere dem med henblik på at finde træk fra romantikken og dens underperioder.
- kan anvende nykritisk nærlæsning sideløbende med kontekstorienteret læsning.
Teori:
- "1800-tallet på vrangen: Guld, hor og romantik 1800-1814"
- Kap. 5 "Romantikken" i "Litteraturhistorien - På langs og på tværs" af Barbara Kjær-Hansen, Systime. dk
- Kapitel 6 "Romantikken" i "Litteraturens veje", Systime.dk
- Opslag på forfatterweb.
- ”Lyrik, når sproget spiller” af Mette Ewald og Rikke Taber, Systime, 2023.
Tekster:
- Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
- H. C. Andersen: "Klokken" (1850)
- Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
- Grundtvig: "Danmarks trøst" (1820)
- Oehlenschläger: "Fædrelands-Sang" (1819)
- Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828) (VÆRK)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Den reflekterende artikel
Skriftligt forløb med det formål at lære at skrive reflekterende artikel. Eleverne skriver deres første reflekterende artikel i timerne, hvor de trænes i at undersøge og reflektere over et danskfagligt emne
Tekster:
Autentiske opgavebeskrivelser og elevbesvarelser.
Teori:
Nicolai Rekve Eriksen m.fl.: ”Eksamensgenrerne dansk stx” kapitlet ”Den reflekterende artikel”, Systime 2023: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=182
- Noter ”Om at skrive en reflekterende artikel” (vedhæftet)
- Rette-skabelon til den reflekterende artikel
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Rejse- og dannelseslitteratur
Forløbet er en optakt til klassens studietur, som går til Barcelona. Her fordyber vi os i den klassiske rejsebeskrivelse. Vi reflekterer over, hvorfor vi mennesker ynder at rejse, og vi arbejder med dannelsesrejsen og rejsen som litterært motiv. Vi dykker ned i genrene: selvbiografi, essay og rejseskildring.
TEORI:
"Genre i dansk - rejselitteratur" af Lisbeth Maria Hansen, Gyldendal, 2016 s. 32-37 og 40-41.
TEKSTER
- "I Spanien" af H. C. Andersen, 1863 (uddrag)
- "Den Gotiske Renaissance", Johannes V. Jensen, 1901 (uddrag)
- "En kavaler i Spanien" af Tom Kristensen, 1926 (uddrag)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Nyhedsjournalistik og avisens fremtid (VÆRK)
Forløbets overordnede mål er at arbejde med nyheder og diskutere, hvad nyheder er, i en verden hvor net-nyheder og hastighed spiller en stadig større rolle.
I forløbet har der således været særlig fokus på:
- Pressens historie kort fortalt
- Nyhedstekster (herunder den klassiske nyhedsartikel, reportagen og fortællende journalistik)
- Nyhedstrekanten
- Nyhedskriterierne (de fem klassiske og de nye nyhedskriterier herunder særligt ”konstruktive nyheder”)
- Fiktions- og faktakoder i stofområdets teksttyper
- Fake news
Materialer:
Teori:
- Aslak Gottlieb og Gitte, Martens Poulsen, ”Mere Avis? Naturligvis”, Dansklærerforeningens Forlag 2012
- Kristensen Jane og Christensen Jørgen Riber: ”Medietid 2” (2009). De klassiske nyhedskriterier.
- ”Avisen 1634 -” fra danmarkshistoriendk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/avisen-1634/
- Teori til analyse af nyhedsjournalistik er udarbejdet ud fra ”Dansk i gymnasiet”: https://www.gymdansk.dk/nyhedsjournalistik.html
Øvrigt:
- ”Branden” af Herman Bang,
- ”Ser du månen Daniel”, Puk Damsgaard, 2019
- MetroXpress’ sociale nyhedskriterier: http://mxmedia.dk/pressemeddelelse/metroxpress-indfoerer-fem-sociale-kriterier/
- Forskellige udgaver af papir- og net aviser
- De nye nyhedskriterier:
- Kort Sagt: "Konstruktive nyheder - et opgør med de gængse nyhedskriterier" - af Rasmus Hylleberg: https://www.youtube.com/watch?v=ShZCYNmfbQw
- Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig:
https://journalisten.dk/manden-bag-nyhedskriterierne-i-har-misforstaet-mig/
- Metroxpress satser på følelser, forførelse og WTF-faktoren:
https://journalisten.dk/metroxpress-satser-pa-folelser-forforelse-og-wtf-faktoren/
- Her er Zetland, B.T. og JV’s bud på nye nyhedskriterier:
https://journalisten.dk/her-er-zetland-b-t-og-jvs-bud-pa-nye-nyhedskriterier/
- Gerd Maria May skrotter de klassiske nyhedskriterier:
https://journalisten.dk/gerd-maria-may-skrotter-de-klassiske-nyhedskriterier/
- Ny undersøgelse: Sådan rammer nyhedsmedier plet hos teenagere:
https://journalisten.dk/ny-undersogelse-sadan-rammer-nyhedsmedier-plet-hos-teenagere/
- interview med forfatterene Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard om begrebet fake news: https://www.youtube.com/watch?v=i0j6hkjHzk0
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Optakt til FF2
Forløbet er tænk som en optakt til FF2, hvor eleverne skal skrive en populærvidenskabelig artikel.
I forløbet arbejdes der med faglig formidling. Herunder: Opinionsgenrerne, argumentationsmodellerne: Ciceros pentagram, "Huset" samt Roman Jakobsens kommunikationsmodel. Yderligere arbejder vi med det retoriske begreb "topos" og virkemidler i faglig formidling såsom: Komposition, sprog og fremstillingsformer, fiktionalisering, metaforer og æstetiske virkemidler.
Teori: "Del din viden - faglig formidling i dansk" af Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen, Dansklærerforeningens forlag, 2020.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
FF2
Flerfagligt samarbejde mellem dansk og biologi omhandlende klimaforandringer. I FF2 har eleverne fokus på faglig formidling og den populærvidenskabelige artikel. Desuden inddrages innovation, da eleverne i 3.g kan vælge at skrive en studieretningsopgave omfattende arbejdet med innovation og udarbejdelse af innovative løsningsforslag.
Produkterne omfatter SRP-lignende opgave indeholdende en populærvidenskabelig artikel samt et dertil hørende mundtligt oplæg.
SRP-faglige mål
Dette forløb har særligt fokus på følgende SRP-faglige mål:
- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- demonstrere evne til faglig formidling
- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)
Studieforberedende kompetencer
Eleverne skal kunne:
- give, modtage og bearbejde feedback
- opnå bevidsthed om det at arbejde innovativt
Faglige mål i de enkelte fag:
Dansk: Forløbet bidrager til at udvide elevernes dannelseshorisont, udvikle deres kreative og innovative evner og styrke deres evne til at håndtere og forholde sig kritisk til informationer. Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed”
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Debatterende artikel
Den debatterende artikel
Dette forløb er en fortsættelse af grundforløbets begynderkursus om retorik og retorisk analyse i 1.g. Det overordnede mål for forløbet er øvelse i den debatterende artikels genre, herunder fremstillingsformerne: redegørelse, sproglig analyse og diskussion. I dette forløb bliver eleverne introduceret til grundlæggende argumentationsteori.
Eleverne lærer:
· at få kendskab til Toulmins model
· at identificere og anvende forskellige argumentationstyper
· at identificere god og dårlig argumentation
· at argumentere nuanceret og med inddragelse af alle Toulminmodellens elementer
· den debatterende artikel som skriveform i danskfaget
Teori: "Eksamensgenrerne - dansk sxt" af: Nicolai Rekve Eriksen m.fl., Systime, 2024.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Dokumentarfilm + VÆRK
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til dokumentargenren. I forløbet arbejdes der metodisk med medieanalyse og herunder de filmiske virkemidler med det formål at kunne vurdere mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge.
I forløbet har vi arbejdet med de tre grundlæggende dokumentartyper: den observerende dokumentar, den autoritative dokumentar og den deltagende dokumentar. Eleverne har lavet en medieanalyse (herunder shot-to-shot-analyse) af dokumentarfilmen Testamenter af Christian Sønderby Jepsen, 2011 (VÆRK).
I forløbet har vi arbejdet med dramaturgi og de væsentligste teknikker og begreber vedr. fotografering, klipning, lyd, lys, fortællekneb, billedbeskæring og perspektiv samt fakta-, fiktionskoder og autenticitetsmarkører.
Materiale:
- Synnøve Kjærland og Torben Blankholm: ”Hvad er en dokumentarfilm?” fra Fat om dokumentarfilm, Det danske filminstitut 2001.
- Dorte Granhild og Mette Wolfhagen: Dox – forløb i medier s. 16-26 samt 32-46.
- Ole Schultz Larsen: ”Filmens dramaturgi” og ”Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Systime, 2021. https://hbdansk.systime.dk/ (digitalt undervisningsmateriale)
- Anders Dahl mfl.: ”Shot-to-shot-analyse” i Levende billeder – grundbog mediefag. Systime, 2020. https://levendebilleder.systime.dk/ (digitalt undervisningsmateriale)
Film:
- Christian Sønderby Jepsen: Testamentet (2011) VÆRK
Uddrag fra:
- "Stay behind – min farfars hemmelige krig", Ida Grøn, DK 2017
- "Børnene på Putins losseplads", Hanna Polak, DK 2014
- "Songs from the Soil", Phie Ambo, DK 2014
- "Bowling for Columbine", Michael Moore, USA 2002
- "De fem bespænd", Lars von Trier og Jørgen Leth, DK 2003
- "Ambassadøren", Mads Brügger, DK 2001
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Litteratur i middelalderen
Vi på begynder et litteraturhistorisk knagerækkeforløb.
Indledningsvist arbejdes med Middelalderen (1000-1536) og folkevisen.
Her er fokus lagt på visernes ophav, Genrekendskab, faste vendinger, Typer af viser (trylle-, ridder-, historiske- og skæmteviser).
Teori:
- Kapitlerne "1000-1536: Middelalderen" samt "Folkeviser" i "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", I-bog, Systime af Barbara Kjær-Hansen m.fl.
- Restudy video "Baggrundsteori om Middelalderen"
Tekster:
"Hr. Bøsmer i elverhøj"
"Ebbe Skammelsøn"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Oplysningstiden + VÆRK
Forløbets formål er at give et dybere indblik i Oplysningstiden som historisk og litterær periode. Eleverne skal arbejde med oplysningstidens samfund, livssyn, skrivestil og sprog. Der arbejdes grundigt med dramagenren og Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus".
Teori:
Tv-dokumentar, DRTV, 2007: "Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid" (afsnit nummer 7)
"Litteraturhistorien - På langs og på tværs" af Barbara Kjær-Hansen, Systime, 2021, kap. 4
Tekster:
Ludvig Holberg: "Epistel nr. 390"
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 1723.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Haridar Ansari - forfatterbesøg (VÆRK)
I forbindelse med forfatterbesøg af Haidar Ansari arbejder vi med hans debutdigtsamling Institutionaliseret (2022). Lyriksamlingen indeholder barske og kuldslåede digte om at bebo mange verdener samtidig – om både at være kriminel, bror og skoleelev. Særligt arbejder vi med digtene: kvarteret, kulturchok, knivstik og selvrealisation.
Eleverne har efterfølgende arbejdet med digtene i forskellige kreative workshops: Tegneworkshop, digtproduktion, omskrevet til andre genrer, fundet journalistiske vinkler på digtsamlingen samt debatteret værkets litterære og samfundsmæssige værdi.
Værk:
"Institutionaliseret": Haidar Ansari, 2022
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Det moderne gennembrud
Målet med forløbet er at give eleverne indsigt i og forståelse for Det moderne gennembrud som litteratur- og kulturhistoriske periode. Eleverne bliver indført i den historiske periode og livssyn (herunder Sædelighedsfejden). Vi arbejder med den litterære periodes genrer og den litterære retninger realisme, herunder naturalisme og impressionisme.
I forbindelse med forløbet skal eleverne på besøg på Statens Muesum For Kunst, hvor de ser udstillingen "Against all odds - Historiske kvinder og nye algoritmer"
Teori:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, af Barbara Kjær-Hansen m.fl., 2012, kap. 6.
Tekster:
Henrik Pontoppidan: "Muldskud", 1889
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
Herman Bang: "Den sidste aften", 1880
Herman Bang: "Irene Holm", 1890
Herman Bang: Impressionisme - en lille replik (1890)
Amalie Skram: "Karens Jul", 1885 (norsk)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Modernisme - at sanse og tænke nyt + VÆRK
Fokusering på to skrivekonventioner, som har præget litteraturen fra sidst i 1800-tallet, nemlig realisme og modernisme. Eleverne skal særligt kunne genkende og redegøre for modernistiske træk ved tekster med fokus på sproget. Desuden skal de kunne analysere, fortolke og perspektivere modernistiske tekster (der arbejdes hovedsageligt med lyrik). Herunder benytte Jørn Vosmars fire eksistentialer som analyseredskab til modernistisk lyrik.
Der er særlig fokus på:
Tidlig modernisme (symbolisme), ekspressionisme, Heretica-modernisme og konfrontationsmodernisme (herunder eksistentialisme).
Teori:
- Auring, Steffen & Svendsen, Erik: "Realismer og modernismer", Systime, 2011, afsnittet: "Modernisme: Sanse nyt, tænke nyt" s. 20-29
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: "Litteraturens Veje", Systime, 2011, afsnittet: ”Ekspressionisme - En subjektiv kunst” + ”Fribytter og hærværksmand: Tom Kristensen" s. 275-281.
- Tinne Serup Bertelsen og Barbara Kjær-Hansen: "Det moderne samfund", "1900-tallets stilretninger", "Tidlig modernisme (1890-1945)", "Efterkrigsmodernisme (1945-60)" og "60'er modernisme (1960-70)" i ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, I-bog, Systime.
Tekster:
- Baudelaire: ”Et Ådsel”, 1857
- JOHANNES V. JENSEN: ”Interferens”, 1906
- TOM KRISTENSEN: ”Fribytter”, 1920 og "Angst", 1930
- TOM KRISTENSEN: "Angst", 1930 (fra "Hærværk")
- Pär Lagerkvist: "Ångest, ångest är min arvedel", 1916 (SVENSK)
- Rudolf Broby Johansen: "BLOD", 1922 (VÆRK)
- MARTIN A. HANSEN: ”Paradisæblerne”, 1953
- RIFBJERG, KLAUS: "Livet i badeværelset", 1960
- Villy Sørensen: "Selskabslegen", 1986.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen
Til den skriftlige eksamen (eller til års- og terminsprøver), må du benytte følgende hjælpemidler i dansk:
- Egne noter (både hånd- og computerskrevne)
- Dokumenter, som er downloadet på din computer.
- Fagets OneNote
- Hjemmesider og afsnit i iBøger, der er brugt i undervisningen (se under de enkelte forløb i OneNote eller her i undervisningsbeskrivelsen)
Relevante links:
- w.ordbogen.com/da/Danskgram (digital undervisningsmiddel)
- https://synonymet.dk/
- www.ordbog.gyldendal.dk/
- https://ordnet.dk/ (herunder også KorpusDK)
- https://sproget.dk/
- https://litthist.systime.dk/
- https://lyrik.systime.dk/
Du må IKKE bruge generelle opslagsværk som fx:
- Gymdansk
- Denstoredanske
- Forfatterweb
- Litteratursiden
- Sproget
- Studienet
- Google
- Indidansk (se link til relevant kapitel nedenfor, som du godt må bruge)
- ChatGPT eller andre former for kunstig intelligens
Bemærk, at der under prøven ikke er adgang til 'Samarbejdsområdet' i OneNote.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49173503303",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49173503303",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49173503303"
}