Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Stina Hvirring
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor skal vi læse skønlitteratur?
Titel 2 Home sweet home
Titel 3 Lyrik og værk: NIKE
Titel 4 Huskunstner: Den personlige stemme
Titel 5 Værk: Ssn snnart
Titel 6 DHO: Klassekampen 1860-1915
Titel 7 Scandinavian Star
Titel 8 Fortællende journalistik
Titel 9 Barcelona (studietur)
Titel 10 Argumentation og faglig formidling
Titel 11 FF2
Titel 12 Store følelser: ekspressionisme
Titel 13 Den personlige stemme og den reflekterende artikel
Titel 14 Køn, krop og normalitet
Titel 15 Fofatterbesøg: Haidar Ansari
Titel 16 Samarbejde Teater Nordkraft: Ensemble, c'est tout
Titel 17 Oplysningstid, Romantikken og DMG
Titel 18 Værk: Meter i sekundet af Stine Pilgaard
Titel 19 Overgange og eksistentialisme
Titel 20 Værk: En lykkelig slutning af Maren Uthaug
Titel 21 Tilladte hjælpemidler skr prøver og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor skal vi læse skønlitteratur?

Forløbet åbner for en diskussion om, hvorfor vi skal læse skønlitteratur - både privat og i uddannelsessammenhæng.
Vi undersøger spørgsmålet ved at læse forskellige bud på, hvorfor litteratur bør have en plads i vores livsverden.
Teksterne veksler mellem at have et privat, personligt fokus og et blik på litteraturens plads i uddannelsessammenhæng. Vi læser bl.a. bud fra psykologiprofessor, Svend Brinkmann, forlagschef Lars Theil Münster og gymnasielærer, Uffe Steen.

Forløbet dannet afsæt for et kig på danskfagets litterære kanon, og fagets dannelsespotentiale. Desuden er forløbet tænkt som optakt til et introduktionsforløb om litterær tekstanalyse.

Tekster:
Svend Brinkmann: Åbningstale ved bogforum
Kim Fupz Aakeson: "Læreplads" (1999)
Hvorfor læser vi skønlitteratur i gymnasiet?
Lars Theil Münster: "Hvordan er det lige, at litteraturlæsningen bidrager til at "udvide elevernes dannelseshorisont, spørger dagens kronikør." 4. juli 2012, kl. 1:01

Introduktion til kanonforfattere i gymnasiet (lærerudviklet PP)


Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Home sweet home

Introduktion til tekstanalyse med udgangspunkt i novellegenren og motivet 'familien'. Vi arbejder med både ældre og nyere noveller, der alle tematiserer familie og hjem. Eleverne møde teksterne gennem den modtagerorienterede og den tekstorienterede metode.
Forløbet har fokus på de genrekarakteristiske træk og på at få opbygget et solidt begrebsapparat til tekstanalyse og med afsæt i Svend Brinkmanns teser om, hvorfor vi læser skønlitteratur skal teksterne også medvirke til autentiske samtaler om skønlitteraturens betydning for individ og samfund.  

Skriftligt arbejde:  I forløbet er der indarbejdet fire små skriveøvelser, som har fokus på bl.a. at træne:
1) korrekt citatteknik og citatanalyse
2) analyse og fortolkning ud fra en fortolkningshypotese og fokus på hvad, hvordan og hvorfor
3) den gode indledning
4) sammenhæng i opgaven og opgavens tre dele (indledning – midte – afslutning)

Efter forløbet skal eleven kunne:
- Redegøre for karakteristika ved den klassiske og moderne novelle
- Redegøre for og anvende hhv. myretuemodellen og isbjergsmodellen til kompositionsanalyse
- Analysere og fortolke en novelle med særligt fokus på komposition, fortæller og synsvinkel, miljø- og personbeskrivelse, billedsprog og semantiske skemaer samt motiv, tema og det samlede udsagn.  
- Arbejde systematisk ud fra en fortolkningshypotese og 4 fokuspunkter

Materiale:
- Pär Lagerkvist,  Far og jeg (1924), (Oversat til dansk 1946).
- Kim Fupz Aakeson, Læreplads (1999)
- Maja Elverkilde, Mor og Far (2008)
- Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter (1952).

-
- Supplerende materiale:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Tinne Serup Bertelsen mfl. 2013.
Teoretisk kompendium udarbejdet af lærere (IC og RT)
Julie Nord, udvalgte billeder fra udstillingen "Just Like Home"
Om begrebet "Das Unheimliche": https://kunsten.dk/da/indhold/til-underviseren-2440 (04.11.2022)

Omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Lyrik og værk: NIKE

Forløbet introducerer traditionel og moderne lyrik. I arbejdet med lyrik stilles der særligt fokus på semantiske skemaer og fortolkningshypoteser som redskaber til at åbne en tekst og et analytisk arbejde. Som særligt fokus kigges der på billedsprog og titelanalyser.  Ydermere arbejdes der med genrekendetegn for typerne af lyrik samt oplæsning som et særligt møde med teksten.
Der arbejdes her gennem en tekstorienteret læsning, hvor eleverne gradvist får kendskab til genrekendetegn og tekstanalyse.
Forløbet præsenterer ydermere metodetrekanten, og der arbejdes med, hvordan man gennem de forskellige hjørner kan tilgå teksten forskelligt.

Fagbegreber:
Komposition, herunder ydre og indre komposition
Billedsprog, metafor og sammenligning
Tematik og symbolik  
Titelanalyse - initiale determinanter
Stigmatisering
Impairment
Disability

Det forventes at eleverne kan:
Skelne mellem traditionel og moderne lyrik
Udforme en fortolkningshypotese
Danne semantiske skemaer og dermed afklare digtets tematik
Kommentere på det visuelle
Finde og kommentere på effekten af et billedsprog

Gennem arbejdet med digte bør eleven være i stand til at udpege centrale citater og kommentere på effekt, dvs. være tekstnær og tekstorienteret

TEORI:
Metodetrekanten
Basisintro: hvordan analyserer man lyrik?
Hvordan analyserer man epik?
Semantiske skemaer (lyrik)
Fortolkningshypoteser
Det visuelle lag
Komposition, ydre og indre
Billedsprog
Semantik og tematik

Vi arbejder især med skriveskeletter og kernesætninger samt fortolkningshypoteser.
Øvelser i at skrive og kvalificere sin analyse efter PEE-strukturen


Tekster:
Emil Aarestrup: "Til en veninde" (1825-37)
Emil Aarestrup: "Angst" (1938)
Ole Sarvig: "VILD ANGST" (1944)
Caspar Eric: "NIKE" (2015)
Johan Moe Fejerskov: "Ung digter tager fat om sit handikap i digtsamlingen ´Nike´"Information, 14.8.2015.

Digitale undervisningsmidler:
"Pop-poesi  demokratiserer litteraturen", Kristeligt Dagblad d. 12.9.2016 /Sara  Maarup Thomsen. Fuld artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/populaerkultur-demokratiserer-poesien-med-smelteost-og-pomfritter
Examined Life: Judith Butler i dialog med kvinde om fysisk handikap:
https://www.youtube.com/watch?v=k0HZaPkF6qE&t=475s
"Nul bullshit-digtsamling konfronterer en normalitetsfikseret tid"
Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken d. 15.8.2015.
Link: https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/skonlitteratur_boger/art5585558/Nul-bullshit-digtsamling-konfronterer-en-normalitetsfikseret-tid

Omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Huskunstner: Den personlige stemme

Forfatter, Victor Boy Lindholm underviser klassen i et intensivt, tredages forløb under emnet "Den personlige stemme".

Præsentation af projekt:
Hvordan udtrykker man det, man har på hjerte, så sproget afspejler ens personlighed - og ikke virker som en snærende spændetrøje? Kan litteraturen lære os mere om os selv?

Dette spørgsmål vil danne baggrund for en workshop på Aalborg Katedralskole om den personlige stemme og litteraturens muligheder. Her vil digteren, litteraten og journalisten Victor Boy Lindholm undervise klassen i udviklingen af en autentisk personlig stemme med afsæt i litteraturen.

Begrebet den personlige stemme er blevet en væsentlig faktor i vurderingen af elevernes skriftlige arbejde i danskfaget, men det er et også et begreb, som kan forekomme diffust. Er den personlige stemme nødvendigvis det samme som at fortælle sin personlige historie? Stemmen er et vigtigt litteraturteoretisk felt, som man kan tale længe om, men i stedet for at blive mødt at teori, vil eleverne blive ført gennem en række litterære eksempler og tilhørende skriveøvelser. Det skal give dem værktøjer, der skal gøre dem stærkere og mere kompetente, når de udtrykker sig både mundtligt og skriftligt. Desuden er det i særlig grad vigtigt, at eleverne oplever, hvorledes skønlitteraturen kan fungere som et spejl med hensyn til det at være ung i dag – den kan starte samtaler om vores identitet og dannelse, som i høj grad kan bidrage til, at eleverne finder nye måder at tale om emner, der står dem nær.

Ved selv at producere svære tekstgenrer som lyrik søger forløbet at gøre netop denne genre mere tilgængelig for eleverne.

Undervisningsmetoder:
- prima vista læsninger
- oplæg om natur i litteraturen og om skønlitteraturens potentiale

Tekster:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Værk: Ssn snnart

I dette miniforløb læses værket ”Ssn  snart”(2021) af Lasse Raagaard Jønsson.  Forløbet er fordelt på tre moduler og hvert modul har sit fokus:
1. Indholdsanalyse med fokus på: omslag, semantiske skemaer og overskrifter til bogens fire dele. I omslagsanalysen trænes evnen til at arbejde med paratekster og elevernes nykritiske nærlæsningsevner testes i mødet med bogens fysiske præsentation.  I arbejdet med overskrifter og semantiske skemaer trænes elevernes evne til at systematisere og fortolke.

2. Formanalyse med fokus på: det visuelle lag og det lydlige lag. Eleverne skal kopiere Lasses stil og således afkode hans teknikker. Øvelsen træner igen elevernes nykritiske nærlæsningsfærdigheder og gør dem opmærksomme på, at lyrik skal sanses og forstås gennem flere lag.

3. Anmeldelse med fokus på: I dette modul skal eleverne arbejde med endnu en paratekst, nemlig en anmeldelse af digtsamlingen. Her skal eleverne både forholde sig til skribentens indhold og form, for dernæst selv at skrive en anmeldelse af digtsamlingen, hvor de både skal bruge de nye fagbegreber og træne deres personlige stemme.


I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med følgende begreber, som er en del af deres lyriske værktøjskasse:
• Nykritisk metode (lag-for-lag, løg-metaforikken)
• Det lyriske jeg
• Det visuelle lag, det lydlige lag
• Typografi, tegnsætning, strofer, vers, enjambement, rolig og urolig sats
• Metriske vers og frie vers, allitterationer
• Semantisk skema
• Titelanalyse, omslagsanalyse

Skriftlighed: anmeldelse med fokus på den personlige stemme.
Omfang: 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO: Klassekampen 1860-1915

DHO-forløbet præsenterer i samarbejde med historie et syn på litteratur og samfund under titlen "Klassekamp", afgrænset til tiden fra 1860-1915.

Når forløbet er slut, skal eleverne kunne:
- redegøre for det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode
- redegøre for idealisme og realisme som stilretning og livssyn

- foretage en nærlæsning af episke tekster med udgangspunkt i grundbegreber fra "Litterær tekstanalyse af episke tekster"

- arbejde metodisk med episke tekster ud fra metodetrekanten (afsenderorienteret læsning, modtagerorienteret læsning, kontekstorienteret læsning og tekstorienteret læsning)

- udtrykke kendskab til klassekampen på landet og i byen i perioden 1860-1915.

- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Materiale:

Starttekst:
Shack Staffeldt: Indvielsen (1804)

DHO-kompendium:

1. Julius Exner: Blindebuk (1866)
2. H.C. Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne (1848)
3. Foto fra Skejby-Ulykken (1898)
4. Peter Sabroe: Børn i Skejby dræbte af røg (1989)
5. H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
6. Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
7. Fotos fra Magasin Du Nord
8. Herman Bang: Magasin Du Nord (1890)
9. Edvard Munch: Hjemvendende arbejdere (1914)
10. Martin A. Nexø: Lønningsdag (En Idyl) (1900)
11. Filmplakat fra Pelle Erobreren (1987)
12. Martin A. Nexø: Uddrag fra ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
13. Billede: Pio og slaget på Fælleden
14. Louis Pio: Maalet er fuldt (1872)
15. Asger Ladefoged: Foto af Morten Pape

Udbliksperspektiv:
Morten Pape: Uddrag fra ”Planen” (2018)

Afsluttes med en skriftlig opgave i dansk og historie i grupper på 3 samt et individuelt mundtligt forsvar.

Omfang: 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Scandinavian Star

Forløbet repeterer via sagen om Scandinavian Star viden om dokumentargenren, filmiske virkemidler, fortællende journalistik og det autentiske og iscenesatte. Der laves opgaver på klassen, som støtter elevernes skriftproduktion, og der vises/vurderes eksempler på den analyserende artikel med medieperspektiv.

Materialer:
Dokumentar om Scandinavian Star, episode 1: Branden
Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/scandinavian-star_170141
Senest tilgået d. 1.4.22 (digitalt undervisningsmateriale) (medieværk)

Politikens digitale fortælling om Scandinavian Star, kapitel 2
Titel: "Klokken var 02.24 da der blev sendt mayday ud. En time efter forlod kaptajnen skibet, mens der stadig stod passagerer tilbage på agterdækket". (digitalt undervisningsmateriale)
Link: https://politiken.dk/indland/art7697887/Klokken-var-02.24-da-der-blev-sendt-mayday-ud.-En-time-efter-forlod-kaptajnen-skibet-mens-der-stadig-stod-passagerer-tilbage-p%C3%A5-agterd%C3%A6kket
Senest tilgået d. 1.4.22 (digitalt undervisningsmateriale)

Teori:
- Dokumentargenren
- DOX: s. 14-26
- Fortællende journalistik
- autenticitetsmarkører
-filmiske virkemidler
- autentisk og iscenesat

Faglige mål:
- skelne mellem typer af dokumentargenrer
- analysere basale filmiske virkemidler
- udpege og analysere brug af autenticitetsmarkører
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag - navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Opgave: analyserende artikel om "Fremstilling af katastrofer"
Omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fortællende journalistik

Forløbet lægger op til studieturen til Barcelona og introducerer fortællende journalistik.

Tekster:
"Pigen bag det sorte tørklæde" af Emma Ellegaard, 4.11.2017, Information
link: https://www.information.dk/mofo/pigen-bag-sorte-toerklaede (digitalt undervisningsmateriale)
"Jernmanden og den døde nyre - Før EM i Danmark opdager Jens Petersen-Bach et livløst organ i sin krop, af Mads Korsager Nielsen, DR, 17. JUNI 2017. Link: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/nyre (digitalt undervisningsmateriale)
"Magasin du Nord" (1880) af Herman Bang
Håndbog til dansk, kapitel 5.1, siderne 98-223

Efter forløbet har eleverne selv skrevet artiklerne efter den fortællende journalistiks genre - og sproglige særtræk om udvalgte steder i Barcelona.

Centrale begreber:
New Journalism (fire kriterier), indre og ydre komposition, sproglige virkemidler (herunder særligt billedsprog), visuelle effekter, multimodalitet, billedanalyse, synsvinkel, det visuelle, appelformer.
New Journalism
Scenisk fremstillingsform
Dialog:
Personalfortæller: ofte personbunden 3. personsfortæller.
Indre synsvinkel
Talende detaljer
Feature
Hey-You-See-So: 4-trins kompositionsmodel: Opmærksomhed, identifikation, konkretisering, perspektivering
Jon Franklins model: begyndelse, midte, afslutning: præsentation af konflikt, udviklingsscener samt løsningen.
Den tredje fortællemåde:
Subjektiv vs objektiv
Personligt vs. neutralt

Faglige mål:
Eleverne skal lære at:
foretage en analyse af en tekst med fokus på kendetegn for den fortællende journalistik, herunder:
- Kommentere på indre og ydre komposition ved brug af: Hey-You-See-So-modellen, Jon Franklins story-model
- Den tredje fortællemåde
- Analysere sprogbrugen i den fortællende journalistik og kunne adskille denne fra nyhedsjournalistikken
Lave en multimodal læsning og gå fra del til helhed à samle analysen, bevidsthed om hvornår en multimodal læsn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Barcelona (studietur)

En fascinerende fortælling!

Du skal skrive en tekst, der genremæssigt kan karakteriseres som fortællende journalistik.
Det betyder, at der er en række virkemidler, du skal tage højde for og indarbejde i din tekstproduktion.
Derudover skal du tage minimum tre billeder under turen til Barcelona, som du vil sætte ind i din artikel. Du må også gerne redigere dem og overveje de visuelle effekter, som vi har set, Politiken gør det. Du kan også vælge at optage video - hvis det er tilladt :)

Et vigtigt element er desuden, at man som læser på minimum ét tidspunkt i artiklen skal kunne mærke, at vi er i Barcelona.

Du kan med fordel lade dig inspirere af og tage noter til følgende spørgsmål, der kan fungere som et mind map eller skriveskelet til artiklens indhold.

Udover en artikel med billeder skal din opgave have et metaafsnit, hvor du kort fortæller om dine valg af virkemidler og billeder. Her skal du fremhæve konkrete citater fra din artikel, beskrive hvilket virkemiddel, du gør brug af samt med hvilken effekt. Det vil sige, at du laver en minianalyse af din egen tekst.




Tekster til inspiration:
Birgitte Tindbæk: Storbyen i litteraturen
Teksten er et uddrag af en præsentation af storbylitteratur på folkebibliotekernes
hjemmeside Litteratursiden.dk. Birgitte Tindbæk er bibliotekar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Argumentation og faglig formidling

Forløbet præsenterer central argumentationsteori, faglig formidling og lægger op til både FF2 og at skrive den debatterende artikel.

Tekster og andre materialer:
"Lad os stoppe karakterkrigen", opinion af Emil Sondaj Hansen, Information d. 6.12.2014
Topos og "huset" som skabelon til det gode argument fra kapitlet "Dialog i klasserummet: lærerens faglige sti og elevens undersøgelser", fra "Mundtlighed og fagdidaktik" af Tina Høegh, Akademisk forlag, 2018
"Hvad er faglig formidling?", kapitel fra bogen "Del din viden - faglig formidlingi dansk" af Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen, Dansklærerforeningens forlag, 2020
Fokus på populærvidenskabelig formidling (FF2-forløb) med afsæt i kriterier fra speciale af Katinka Paludan, link: https://suneweile.wordpress.com/skriftlighed-i-dansk/tekstgenrer/om-at-skrive-en-populaervidenskabelig-artikel/ (digitalt undervisningsmateriale)
Lærerark om nyheds-og relevanskriterier
Lone Frank: "P-piller fucker med kvinders hjerner", Weekendavisen, link: https://www.weekendavisen.dk/2020-23/ideer/p-piller-fucker-med-kvinders-hjerne (digitalt undervis.materiale)
Lone Frank: "På grænsen til vanvid", Weekendavisen, link:
https://www.weekendavisen.dk/2023-28/samfund/paa-graensen-til-vanvid (dig. undervisningsmateriale)
Lærerark med kendetegn for "den personlige stemme"

Skr. aflevering:
"Kan værk og kunstner adskilles?" - deb. artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 FF2

For faget dansk var formålet med forløbet:

– introducere og arbejde med genren, populærvidenskab med henblik på at træne dele af fagets identitet og styrke samspillet med SRP

–træning af faglig formidling, herunder skriftlig formidlingsbevidsthed, at tage højde for kommunikationssituation, anvende argumentatoriske strategier og aktivt træne anvendelsen af stilistiske greb

– opstille metarefleksioner om eget produkt og hermed demonstrere viden om fagets fagterminologi og træne kritisk bevidsthed om produkt og proces

– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

I dansk har eleverne fået en introduktion til faglig formidling med afsæt i den særlige udfordring, der ligger i at etablere god formidling af videnskab til den almene borger. De har læst eksempler på populærvidenskabelige artikler og SRP-opgaver, og anvendt fagets teori og metoder til at analysere teksterne med henblik på at konkretisere, hvad den gode faglige formidling indebærer. Dernæst har de produceret egne populærvidenskabelige artikler med særligt fokus på layout, sprog og kommunikationssituation, og afslutningsvis opstiller de en danskfaglig analyse af deres eget produkt.

Bogen ”Del din viden” og Katinka Paludans speciale ”At fortælle om videnskab” har dannet teoretisk afsæt for arbejdet, og Paludan opstiller tre kriterier om den gode, faglige formidling, som har været rettesnor for elevernes egne produktioner.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Store følelser: ekspressionisme

Forløbet præsenterer ekspressionisme i lyrik og malerkunst fra 1920'erne og trækker tråde til nyere eksempler som Michael Strunge og Yahya Hassan. Der arbejdes desuden med med læsninger på tværs af ismer, herunder romantisme og koblinger til en skriftlig opgave om kærlighed i lyrik.

Tekster:
Pär Lagerkvist: "Ångest, angest er min arvedel" (svensk udgave) (1916)
Tom Kristensen: "Angst" (1930)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
Rudolf Broby-Johansen: "Foråret kommer til caféen" (1922)
Michael Strunge: "GYLDENT LORT" (1980)
Yahya Hassan: "SÆD OG SPÆDBØRN" (2019)

Store følelser og kobling til kærlighedsfremstillinger i lyrik:
Henrik Nordbrandt: "Ådselsvandet" (1966)
Emil Aarestrup: "Paa maskeraden" (1838)

Billeder:
C.W.Eckersberg: "En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl" (1837)

Teori:
De fire eksistentialer - kompositionsanalyse
Etisk, eksistentiel og æstetisk ekspressionisme
Hæslighedens æstetik

Elevoplæg om forfattere, ekspressionisme og romantisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Den personlige stemme og den reflekterende artikel

Forløbet præsenterer og arbejder med den skriftlige genre, den reflekterende artikel. Gennem skriveøvelser, præsentation af genren, elev-besvarelser og vejledning skal eleverne selv producere en reflekterende artikel under emnet "Den gode fortælling"


Suppl. materialer
Prima vista læsning af Naja Marie Aidt: "Lille fedtøre"

Video: Sådan skriver man en god reflekterende artikel
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=231&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Køn, krop og normalitet

Forløbet præsenterer forskellige perspektiver på normalitet, køn og krop. Der arbejdes på tværs af fagets tre søjler og repeteres fagbegreber, analysemodeller, mens der samtidigt foretages et udblik til sange på dansk og engelsk og et bredere blik på det centrale emne om, hvordan køn portrætteres i kunsten.


Tekster og andre materialer:
Mette Moestrup: "Min kittel er for kort" (2012)
Videofortolkning: https://www.youtube.com/watch?v=ivDXECPsaBQ (digitalt under.materiale)
Julia Butschkow: "Kartofler, kød, noget grønt" (2011)
Bisse: "I'm your Man": https://www.youtube.com/watch?v=jxcFQgHRqrE (kun som introducerende materiale), digitalt undervisningsmateriale
David Bowie: "Rebel Rebel" (1974)
Mette Moestrup: "Spejl/Snehvide" (2006)
Om Mette Moestrup, fra "Vagant d. 14.1. 2014, af Ida Dybdahl og Sara Hornum:
Digitalt undervisningsmateriale: https://www.vagant.no/gift-og-modgift/
Christina Hagen, udvalgte digte fra BOYFRIEND:
”I should learn not to see…”
“Nice girls at the beach”
“One time at a party”
“when I went on vacation” i: Boyfrind (2014)
Introduktion til C. Hagen med oplæsning fra Lyrikporten: https://www.youtube.com/watch?v=yspt-UNlEBw (digitalt undervisningsmateriale)
Uddrag fra artikel "Take me to Neverland - Androgynitet, hysteri og voksenfobi i ny dansk litteratur" af Camilla Schwartz, Idunn, 26.2.2017
Link: https://www.idunn.no/doi/10.18261/issn.1500-1989-2017-01-03 (digitalt undervisningsmateriale)
Lærerark om central - og interaktionslyrik

Særligt fokus på træning af det mundtlige oplæg, udvikling af individuelle lydfiler med præsentationer.
Prima vista læsning - novellen "Paragraf 4" af Solvej Balle, Ifølge loven (1993)

Mundtlig eksamen på klassen:
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)

Centrale begreber:

Normalitet

Vred stemme

Kvindens fysiske handikap

Det binære kønssystem

Queer (teori)

Det performative køn

CRIP-teori, herunder
Impairment
Disability (fra NIKE-forløb)

Stigmatisering

Sex og gender

Central- og interaktionslyrik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Fofatterbesøg: Haidar Ansari

Skolen får besøg af Haidar Ansari og i den forbindelse har eleverne læst udvalgte digte fra "Instituationaliseret", deltaget i workshops som forberedelse til besøget og overværet Ansari fortælle om værket.

Materialer fra "Institutionaliseret"
"Kvarteret"
"Kulturchok"
"Knivstik"
"Selvrealisation"

Eksempel på workshop-opgave :

Digter for en dag!

På denne workshop skal du skrive et digt, der kunne indgå i Institutionaliseret. Du skal altså kopiere Ansaris stil så læseren ikke opdager, der er tale om et tilføjet digt.
Workshoppen giver dig mulighed for at leve dig ind i digterens følelsesmæssige og stilistiske univers, herunder fx sproglig stil, visuelt udtryk og komposition. Du får også mulighed for at høre dine kammeraters digte og diskutere, hvad I finder vigtigt at få med i et digt, så det indfanger netop Ansaris stil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Samarbejde Teater Nordkraft: Ensemble, c'est tout

I dette partnerskolesamarbejde mellem Teater Nordkraft og Aalborg Katedralskole skal klassen på to workshops, én i efteråret og én i foråret. Begge workshops er bundet til en teaterforestilling, og selve formen er:

"Før teaterstykket - workshop" med fokus på kroppen som fortolkningsredskab og arbejde med tematikker, som stykket rummet.
Se teaterstykket
"Efter- teaterstykket - workshop" med fokus på gruppearbejde, mundtlighed, kroppen som fortolkningsredskab, arbejde med centrale temaer og konflikter fra stykket, indblik i karakternes følelsesliv og fokus på, hvad teaterstykket kan fremfor fx. det skønlitterære værk.

Workshoppen er afviklet af Tine Pejstrup, folkeskolelærer og dramatikeruddannet og til anden workshop deltager Aalborg Teaters skuespiller, Marie Knudsen Fogh.

Faglige mål:
- remediering af teaterstykket Ensemble , c'est tout

Se PDF: PIXI med beskrivelse af forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Oplysningstid, Romantikken og DMG

Dette forløb har til formål at give eleverne et litteraturhistorisk overblik over romantik (organismetanken, nyplatonisme, nationalromantik og biedermeier/poetisk realisme) og romantisme (herunder dobbeltgængermotivet). Forløbet træner også eleverne analytiske færdigheder inden for epik (novelle) og lyrik (sang, salme og digt), og vi skal arbejde på de forskellige taksonomiske niveauer i tekstlæsningen.

Når forløbet er slut, skal eleverne kunne:
1. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst om olysningstid, romantik og romantisme samt Det moderne Gennembrud såvel mundtligt som skriftligt
2. skelne mellem organismetanke, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier/poetisk realisme og romantisme
2.2 skelne mellem impressionisme og kritisk realisme som skrivestile i Det Moderne Gennnembrud
3. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (især analyse og fortolkning + perspektivering) med formidlingsbevidsthed
4. analysere, fortolke og perspektivere tekster fra romantik, romantisme eller Det Moderne Gennembrud ud fra en tekstintern (nykritisk nærlæsning) og tekstekstern (kontekstualisering) metode.
5. Redegøre for den upålidelige fortæller og føre bevis for en sådan fortæller


Tekster:
Ludvig Holberg: "Censur" og "Fanatikere" (1749)
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
N.F.S. Grundtvig: "Langt højere bjerge" (1820)
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1823)
Steen Steensen Blicher: "Siildig Opvaagnen" (1828) (værk)
Emil Aarestrup: "Paa Maskeraden" (1838)
Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)
C.W. Eckersberg: "En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl"  (1837)
Julius Exner: "Blindebuk" (1866)
Herman Bang: Frøkenen (1881)
Repetition af "Ane-Mette (1887) af Henrik Pontoppidan (læst i 1.g)

Mundtlig eksamen i dansk på klassen:
Schack Staffeldt: "Ved søen" (1804)
Emil Aarestrup: Solens Nedgang (1838)

Supplerende:
Besøg i København på Klunkehjemmet med rundvisning og læsning af udvalgte Herman Bang-tekster
Fokus på borgerskab, livssyn og kønsroller

Vigtige romantiske begreber:
Monisme

Dualisme

Panteisme

Eros

Organismetanke

Nyplatonisme

Kunstnergeniet

Sæbeboble-metafor

Idéernes og fænomenernes verden

Krop og sjæl

Himmel og jord

Nyplatonistiske nøgleord: drøm anelse, sang, fantasi


Romantisme, begreber:

"Det interessante"

Menneskets skyggesider

Erotik, seksualitet, død

Det gotiske

Det hæslige i det skønne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Værk: Meter i sekundet af Stine Pilgaard

Vi læser værket med fokus på repetere metodetrekantens elementer i det efterfølgende arbejde. Der er arbejdet med tekstnære, analytiske øvelser, og vi forholder os især til genren, der bl.a. inddrager brevkasse-henvendelser og højskolesange.


Tekster og andre materialer:
Stine Pilgaard: Meter i sekundet (2020)
J.F.S. Grundtvig: "Kommer hid i piger små"
/eleverne har selv valgt og arbejdet med en salme af Grundtvig efterfølgende
Stine Pilgaard: "VIntersang uden sne" (2020)
Lærerark: kriterier for højskolesange

Skriftlig aflevering: tidl eksamensopgave om bog og filmatiseringen af Meter i sekundet:
"Filmatiseringer"- analyserende artikel

Særligt fagligt fokus:
Person - og miljøkarakteristik
PEE-struktur
Kreativ opgave: vær brevkasseredaktør og skriv efter denne genre
Humor i værket - diskussion af styrker og svagheder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3: læseskema Meter i sekundet 17-01-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Overgange og eksistentialisme

Overgange, eksistentialisme og das Unheimliche" leder tankerne hen på det komplekse forhold mellem hjemmet som et trygt sted og de skjulte uhyggelige aspekter, der kan ligge under overfladen. Syndefaldsmotivet spiller en central rolle i mange fortællinger, hvor en uskyldstilstand brydes, og det velkendte forvandles til noget fremmed. Her tematiseres overgange, både på et fysisk og mentalt plan, hvor grænsen mellem tryghed og utryghed udforskes. Familien, som normalt forbindes med stabilitet, bliver i denne sammenhæng et sted, hvor das Unheimliche – det hjemlige, der bliver uhyggeligt – kan opstå. Flere af teksterne læses desuden med fokus på eksistentialismen, og klassen skriver sammen en analyserende artikel om Klaus Rifbjergs novelle.

Tekster og andre materialer:
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1904)
Folkevise: "Germand Gladensvend"
Klaus Rifbjerg: "Skyernes skygge rammer mig" (1964)
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953)
Karen Blixen. "Ringen" (1958)

Vigtige begreber:
• Fysisk miljø
• Socialt miljø
Historisk tid
• Hoved- og bipersoner (og deres ønsker/bekymringer)
• Ydre og indre kendetegn
• Flade eller runde karakterer
• Dynamiske eller statiske karakterer
Kontrast eller parallelpersoner
• Metafor
• Personifikation/besjæling
Symbol
Eksistentialisme
Syndefaldsmyten
• Titelanalyse
• Tema
• Udsagn/budskab
• Eksistentialisme
• Das Unheimliche
Jungs forståelse af skyggebegrebet

Særligt fokus på:
Den gode perspektivering
Metodetrekanten
Indledning og afslutning
Overblik og udblik - pensum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Værk: En lykkelig slutning af Maren Uthaug

Klassen har læst "En lykkelig slutning" og arbejdet kreativt med at fortolke centrale temaer i værket via workshops på Teater Nordkraft.  Eleverne har deltaget i en før-teaterforestillingen workshop, hvor du skulle dramatisere vigtige, selvvalgte scener fra værket. De har efterfølgende set teaterforestillingen "En lykkelig slutning" og været til en efter-workshop, hvor de har arbejdet med temaet om tabu under instruering af en skuespiller fra Aalborg teater og samarbejdspartneren fra Teater Nordkraft. Forløbet blev afsluttet med en diskussion om genre, herunder styrker og svagheder ved roman vs. teateropsætning og en sammenligning af, hvilke begiveheder, bogen gjorde meget ud af vs hvilke begivenheder teaterstykket fokuserede på.

Et særligt fokus har været på en personkarakterisk af hovedpersonen, Nicolas.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Tilladte hjælpemidler skr prøver og eksamen

TIl den skriftlige eksamen (eller til års- og terminsprøver), må du benytte følgende hjælpemidler i dansk:

- Egne noter (både hånd- og computerskrevne)
- Fagets OneNote
- Hjemmesider og afsnit i iBøger, der er brugt i undervisningen (se under de enkelte forløb i OneNote eller her i undervisningsbeskrivelsen)

Du må IKKE bruge generelle opslagsværk som fx:

- Gymdansk
- Denstoredanske
- Forfatterweb
- Litteratursiden
- Sproget
- Studienet
- Google
- Indidansk (se link til relevant kapitel nedenfor, som du godt må bruge)
- ChatGPT eller andre former for kunstig intelligens

Bemærk, at der under prøven ikke er adgang til 'Samarbejdsområdet' i OneNote.

Bøger fra Systime, som vi har brugt i undervisningen:

Lyrik - når sproget spiller - af Mette Ewald og Rikke Taber
Link: https://lyrik.systime.dk/

Litteraturhistorien på langs og på tværs
Link: https://litthist.systime.dk/

Litteraturens veje: (grundbog om litterære perioder og ismer):
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=659

Om filmtekniske virkemidler, se jeres materiale i Onenote (især v. dokumentarforløb, se ark om filmtekniske virkemidler under modul 2) og ellers kan man benytte:

"Håndbog til dansk", kapitlet om f.virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222&L=0

Du må kun på på nettet, hvis det er for:

· at gå på Lectio kun med henblik på brug af undervisningsmateriale herunder undervisningsbeskrivelsen

· at benytte Gyldendals online ordbøger, links:

· at gå på OneNote

· at tilgå andet digital undervisningsmateriale, hvis det fremgår af undervisningsbeskrivelsen. Det markeres i undervisningsbeskrivelsen med en parentes ud for materialet ”(digital undervisningsmateriale)

Rlevante links:
w.ordbogen.com/da/
Danskgram (digital undervisningsmiddel)
- https://synonymet.dk/
- www.ordbog.gyldendal.dk/
- https://ordnet.dk/ (herunder også KorpusDK)
- https://sproget.dk/
- https://litthist.systime.dk/
- https://lyrik.systime.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer