Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Monica Breum
|
|
Hold
|
2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Hekse (1536-1690)
Forløbet har fokus på de danske hekseforfølgelser og hekseretssager, som for alvor begyndte efter Reformationen i 1536, særligt med sagen om Maren Spliids som eksempel herpå. Forløbet har også fokuseret på forståelsen af heksebegrebet i dag.
Materiale:
Følgende afsnit i bogen ”Historieportalen” på Systime.dk:
- Heksenes storhedstid | Historieportalen
- De regionale forskelle | Historieportalen
- Reformationen i Danmark | Historieportalen
- Hvor mange heksesager? | Historieportalen
- En dansk retssag | Historieportalen
- Fængslet | Historieportalen
- Det pinlige forhør | Historieportalen
- Dommen | Historieportalen
- Nutidige heksetroende | Historieportalen
- De unge hekse | Historieportalen
- Wicca-bevægelsen | Historieportalen
Derudover anvendt materiale:
- Onde Anna | DR LYD – afsnit 1
- Tegning af Arthur Racham, 1909.Wikimedia Commons
- Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? (Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup og Herning)
- ”Liv i Renæssancen – Maren Spliids: De satans kvinder” afsnit 4
- Spørg mig om alt: Heks | DR3
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmark under besættelsen (1940-1945)
Forløbet har fokus på besættelsen af Danmark, samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen (særligt Churchillklubben og Morten Nielsen), debatten om modstandsbevægelsen i eftertiden og erindringshistoriske perspektiver på modstandsbevægelsen.
Forløbet var klassens DHO-forløb i samarbejde med dansk.
Materiale:
Følgende kapitler i bogen ”Modstandsbevægelsen” af Jakob Sørensen, Systime:
- 2. Danmark besat – et overblik | Modstandsbevægelsen (systime.dk)
- 3. Protester og reaktioner | Modstandsbevægelsen (systime.dk)
- 6. Samarbejdspolitik under pres | Modstandsbevægelsen (systime.dk)
Derudover anvendt materiale:
- Besættelsen den 9. april 1940 (danmarkshistorien.dk)
- Interview med Knud Pedersen: Churchill-Klubben - Aalborg Kloster
- Gunnar Dyrberg: De ensomme ulve. Gyldendal, 2009. s. 90-91
- Peter Birkelund: Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943-45. Syddansk Universitetsforlag, 2008. s. 188-189
- Emil Arenholt Mosekjær: 73 år senere: Dengang Povl spillede skak med nazisterne i Københavns gader. Politiken, 15. april 2018
- Peter Øvig Knudsen: Povl Falk-Jensen begik modbydelige drab. Politiken, 24. april 2018
- Peter Møller Hansen: Frihedskæmperen Povl Falk-Jensen begik nødvendige drab. Berlingske, 31. maj 2018
- Billedarkiv - Nationalmuseets Samlinger Online (natmus.dk)
- Udklip fra ”The Boy Saboteurs” – tegneserie inspireret af Churchillklubben
- Speditørens død - Mysteriet om Morten Nielsen | DR LYD (afsnit 1 + 2)
- ”Virkelighedens drenge fra Skt. Petri var fra Aalborg” artikel i Nordjyske
- ”Drengene fra Skt. Petri” Søren Kragh-Jacobsen og Bjarne Reuter (1991)
- ”Med ret til at dræbe” dokumentarfilm af Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen (2003)
- 2.10. Erindringshistorie | Historiefaglig arbejdsbog (systime.dk)
- Andre analysestrategier | Derfor historie (forlagetcolumbus.dk)
- 5. Diakron og synkron | På sporet af historien (systime.dk)
- 1.5.2. Årsager og forklaringer | Historiefaglig arbejdsbog (systime.dk)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det Britiske Imperium (1800-1997)
Forløbet har fokus på Det Britiske Imperies tilblivelse og udvikling – særligt fra 1800-tallet og frem, samt på imperiets afvikling og arv i det britiske samfund. Forløbet af særligt fokus på Indien som case.
Materiale:
Følgende afsnit i bogen ”Imperier”, Columbus, Systime:
- Det Britiske Imperiums tilblivelse og udvikling | Imperier (forlagetcolumbus.dk)
- Andre årsagsforklaringer | Imperier (forlagetcolumbus.dk)
- Magtens hemmelighed: Hvordan imperier regerer | Imperier (forlagetcolumbus.dk)
- Teorier om imperier | Imperier (forlagetcolumbus.dk)
- Politisk, militær og økonomisk fundering og fastholdelse af magten | Imperier (forlagetcolumbus.dk)
- Det Britiske Imperiums selvforståelse - og retfærdiggørelse | Imperier (forlagetcolumbus.dk)
- The British Raj - briterne i Indien | IMPERIER
Følgende afsnit i bogen ”Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth” af Helle Folkersen, Systime:
- Sir Humphrey Gilberts rejse til Newfoundland, 1583: https://detbritiskeimperium.systime.dk/?id=168
- Azamgarh-proklamationen, 1857 | Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth. (systime.dk)
- Rudyard Kipling, Hvid Mands Byrde, 1899 | Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth. (systime.dk)
- 7. Afkoloniseringen af Det Britiske Imperium, 1945-1965 | Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth. (systime.dk)
- Commonwealth-immigration og det multikulturelle England | Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth. (systime.dk)
Derudover anvendt materiale:
- Rule Britannia - With Lyrics - Bing video
- 1.5.2. Årsager og forklaringer | Historiefaglig arbejdsbog (systime.dk)
- ”Storbritannien i farver” afsnit 2 ”Imperiet”, 2020 (dokumentar)
- James Acaster On The Absurdity Of The British Empire
- “Bend it Like Beckham” af Gurinder Chadha (2002)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Israel og Palæstina (1914-2025)
Forløbet har fokus på at forstå årsagerne til Israel-Palæstina konflikten i lyset af angrebet d. 7. oktober 2023. Fokus er på konkrete nedslag i områdets historie, fx den britiske mandatperiode, Palæstinakrigen 1948/49, Seksdageskrigen 1967 og Oktoberkrigen 1973. Fokus er også på de aktører, som på forskellige måder har forsøgt at løse konflikten, fx Bill Clinton i 1990’erne og Trump i 2020’erne.
Materiale:
Følgende afsnit i bogen ”Israel – en stat i Mellemøsten” af Henrik Wiwe Mortensen, Systime:
- 1. Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de fire underafsnit
- 2. Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de fem underafsnit
- Kilde 6: Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- 4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de syv underafsnit
- 7. Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964−1970) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de seks underafsnit
- 8. Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de seks underafsnit
- 11. Israel under amerikansk pres – afslutning på den kolde krig (1987−1993) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) (video nederst)
- Intifadaen: Palæstinensisk opstand i de besatte områder, 1987–1993 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- Intifadaens årsager | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- Terrorisme eller frihedskamp | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- Intifadaens konsekvenser | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- 13. Fredsprocessen strander – Benjamin Netanyahu til magten (ca. 1995−2005) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet
- 14. Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden? (ca. 2004-2017) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) (afsnittene: Gazastriben rømmes, Hizbollah vinder afgørende slag, Det palæstinensiske selvstyre i knæ, Gazakrigene)
Derudover anvendt materiale:
- Indefra med Anders Agger: Sæson 1 – Israel | DRTV
- Billede af Theodor Herzl der udråber staten Israel 1948
- How Israeli Apartheid Destroyed My Hometown
- 1.1.2. Historiefaglige vidensformer | Historiefaglig arbejdsbog (systime.dk)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vikingetiden - klasse, køn, kulturmøder (793-1050)
Forløbet har fokus på samfundsopdeling (klasse), køn (særligt kvindernes rolle) og kulturmøder i vikingetiden. Supplerende har der også været fokus på religionens rolle i vikingetiden og overgangen til kristendommen. Særligt fokus har der været på de nye tolkninger af Thyra Danebods rolle og status og på historiebrug og erindringshistorie.
Materiale:
Følgende afsnit fra bogen ”Vores Danmarkshistorie” af Peter Frederiksen, Systime:
- Indledning | Vores Danmarkshistorie (forlagetcolumbus.dk)
- Vikingesamfundet | Vores Danmarkshistorie (forlagetcolumbus.dk)
- Vikingetiden 800-1050 | Vores Danmarkshistorie (forlagetcolumbus.dk)
Følgende afsnit fra bogen ”Danmarks kulturmøder med Mellemøsten” af Iman Hassani, Systime:
- 2.3 Vikingernes angreb på Andalusien | Danmarks kulturmøder med Mellemøsten (frydenlund.dk)
- 2.4 Mønter og andre genstande | Danmarks kulturmøder med Mellemøsten (frydenlund.dk)
- 2.5 Arabernes beretninger om vikingerne | Danmarks kulturmøder med Mellemøsten (frydenlund.dk)
- 2.6 Sammenfatning | Danmarks kulturmøder med Mellemøsten (frydenlund.dk)
Derudover anvendt materiale:
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/det-handler-om-give-kvinder-den-plads-i-historien-de-fortjener
- https://www.femina.dk/agenda/samfund/jeg-tror-gorm-den-gamle-var-konge-fordi-han-var-gift-med-thyra
- https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/kloge-koner-og-staerke-storfruer-vikingekvinder-var-ikke-kun-husmoedre
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid
- https://historieportalen.systime.dk/?id=271
- https://historieportalen.systime.dk/?id=267
- https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/
- https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik
- https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/Widukinds_beretning_om_Poppo_og_Harald_1.pdf (Kilde: Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand)
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035
- https://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/filedownload/2_01.pdf (om Nordsøimperiet og nye samfundsforhold s. 38-39)
- https://storbritannienshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217&L=10#c753 (kilde: Knud Den Stores Brev til det engelske folk 1019-1020)
- Vikings Season 1 Trailer
- The Vikings! - Crash Course World History 224
- Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden | DRTV
- Podcast: ”Kongerækken”: fra minut 24:00 til minut 39:00 - Danmark og islam, episode 1: Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten. – Kongerækken – Podcast – Podtail
- ”Gåden om Danmarks første konge - på sporet af Thyra" afsnit 2 - https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_-paa-sporet-af-thyra_280405
- ”Håndbog for vikingekvinder” af Tim Panduro og Torsten Weper i Historie
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/svaerdslag-paa-kranium-beviser-kvinder-var-krigere-i-vikingetiden
- https://historieportalen.systime.dk/?id=270
- https://denstoredanske.lex.dk/Osebergfundet
- https://nordjyskemuseer.dk/gravpladsen/
- https://nordjyskemuseer.dk/vikinger-lindholm-hoje/
- Ekskursion til Lindholm Høje Vikingemuseum
- https://danmark.systime.dk/?id=230
- https://denstoredanske.lex.dk/vikingetiden
- https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186 (historiebrugsformer)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ideologiernes kamp (1945-1991)
Forløbet har fokus på hovedtræk i den kolde krigs udvikling fra 1945 til 1991. Der er særligt fokus på begyndelsen af den kolde krig (Marshallplanen, Trumandoktrinen, Berlinblokaden og Tysklands deling), brugen af propaganda under krigen, Cubakrisen og afslutningen på krigen, herunder fremtidens internationale system (Fukuyama og Huntington).
Materiale:
- 1.1 Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa | Den kolde krig (systime.dk)
- Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande | Den kolde krig (systime.dk)
- Bekymring i Vesten | Den kolde krig (systime.dk)
- Verden deles i to: Truman-doktrinen | Den kolde krig (systime.dk)
- Marshallplanen | Den kolde krig
- Berlinblokaden | Den kolde krig (systime.dk)
- Tysklands deling | Den kolde krig (systime.dk)
- Atomvåben | Den kolde krig (systime.dk)
- 5. Kampen om hjerter og sind | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- Kilder: 5.7 Kilder og kildearbejde | Den Kolde Krigs Verden
- DEN KOLDE KRIGS FASER | En europæisk verdenshistorie (systime.dk)
- 1.2 På kanten af atomkrig 1955-1968 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 1.4 Fra tøbrud til oprustning 1969-1985 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 1.5 Reformer og Berlinmurens fald 1985-1991 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- ”Billeder der ændrede verden – Cubakrisen”, DR2, 2013, cfu.dk
- 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 3.1 Forløbet | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 3.2 Eftervirkningerne | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 3.3 Danmark og Cubakrisen | Den Kolde Krigs Verden
- Kilde: Tekst 24 - Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962 | Den kolde krig
- 8. Den Kolde Krig i dag | Den Kolde Krigs Verden
- 8.1 Hvem havde ansvaret? | Den Kolde Krigs Verden
- 8.2 Hvorfor ophørte Den Kolde Krig? | Den Kolde Krigs Verden
- 8.3 Kold Krig i dag | Den Kolde Krigs Verden
- 8.5 Fremtidens internationale system | Den Kolde Krigs Verden
- Krigen mod terror | Ideologiernes kamp
- Fukuyama: Liberalismens sejr | Ideologiernes kamp
- Huntington: Civilisationernes sammenstød | Ideologiernes kamp
- TEMA: Fukuyama | Ideologiernes kamp (tekst 1 & 2)
- Kilde: George Kennans syn på Sovjetunionen (1946) i Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- Kilde: Nikolai Novikovs syn på USA (1946) i Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- Kilde: Tekst 2 - Erklæringen om det Befriede Europa | Den kolde krig (systime.dk)
- Hvad skete der med Tyskland efter 2. Verdenskrig? | faktalink
- Here's How the Truman Doctrine Established the Cold War | History
- Berlin Airlift: The Cold War Begins - Extra History (youtube.com)
- “Sprækker i muren” (dokumentar) - Sprækker i muren - mitCFU.dk
- Chapter 1 | McCarthy | American Experience | PBS
- https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=271&L=10
- Phone Call with General Eisenhower during Cuban Missile Crisis
- Dokumentar: ”Nedtælling til 1961 – opførelsen af Berlinmuren” (mitcfu.dk)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Fra kongemagt til demokrati (1660-1901)
Forløbet har fokus på enevælden i Danmark og udviklingen af det danske demokrati. Særligt er der fokus på enevældens indførelse og afskaffelse – herunder oplysningstidens påvirkning – og udviklingen af demokratiet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – herunder forfatningskampen og systemskiftet. Desuden er der generelt fokus på samfundets sammensætning og udvikling i perioden.
Materiale:
Følgende afsnit i ”Grundbog til Danmarkshistorien” af Poul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen, Systime:
- Enevældens indførelse | Grundbog til Danmarkshistorien
- Oplyst enevælde | Grundbog til Danmarkshistorien
- Enevælden i modvind | Grundbog til Danmarkshistorien
Følgende afsnit i ”Fokus – kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration” af Inge Adriansen mfl., Systime:
- Den danske enevældes sidste år | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
- Martsomvæltning og fri forfatning | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
- Grundloven af 1849 | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
- Demokratiet indskrænkes | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
- Systemskiftet | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Derudover anvendt materiale:
- ”Historien om Danmark” afsnit 7 (Enevælde og oplysningstid), DRTV
- Dronningeriget: Sæson 1 – Sophie Amalie | Se online her | DRTV
- ”Historien om Danmark” afsnit 8 (Grundloven, folket og magten), DRTV
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmann,_1810-1870
- Kilde: Forfatningskampen – Riffelforeninger dannes (1885) - 7.4 Forfatningskampen – Riffelforeninger dannes (1885) | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Demokratiets vugge (700-300 fvt.)
Forløbet har fokus på udviklingen af demokratiet i antikkens Grækenland (Athen) og forudsætningerne for denne udvikling. Særligt fokus har der været på den græske kolonitid, krigen mod Perserne, den Peloponnesiske krig, det græske samfunds opbygning og modsætning til Sparta (styreformer). Der bliver også trukket linjer op til det demokrati vi kender i dag.
Materiale:
- ”Vores Verdenshistorie” af Peter Frederiksen, s. 22-49
- ”Antikken storbyer” afsnit 2, BBC, 2019 (cfu.dk)
- Perserkrigene | Oldportalen
- Kilde: Aristoteles om slaverne
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Repetition og kronologi
Forløbet har fokus på at give eleverne et overblik over verdenshistoriens lange linjer – særligt de vigtigste brud der har defineret de fire perioder 1) perioden før 500 evt., 2) perioden 500-1500, 3) perioden 1500-1900, 4) perioden efter 1900. Herunder er fokus også, at placere de gennemgåede forløb i undervisningen i den store verdenshistorie og dermed skabe de ’lange linjer’ i historien. Forløbet har også fokus på at repetere de gennemgåede forløb og de anvendte metoder.
Materiale:
Følgende kapitler i ”Verdenshistorisk overblik” af Allan Ahle og Nikolaj Petersen, Systime:
- 1. Tiden før 500 e.v.t. | Verdenshistorisk overblik
- 2. Tiden mellem 500 og 1500 | Verdenshistorisk overblik
- 3. Tiden mellem 1500 og 1900 | Verdenshistorisk overblik
- 4. Tiden efter 1900 | Verdenshistorisk overblik
Derudover anvendt materiale:
- Alt gennemgået stof i alle undervisningsforløbene
- Selvfundet materiale + forhåndsviden om de historiske perioder
- ”Ved Det Grønne Bord”, historie A stx
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49174048199",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49174048199",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49174048199"
}