Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Rasmus Lundby
|
|
Hold
|
2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kyros Cylinder (Menneskeret)
MENNESKERET
Dette forløb handler om menneskerettighedernes opstart og udvikling - samt hvorledes de tolkes, bruges og misbruges. Der er sket en markant udvikling på menneskerettighedsområdet siden 1700-tallet. Forløbet undersøger denne udvikling - og forholder sig til om man i vores tid kan tale om universelle rettigheder.
CENTRALE NEDSLAG
• Typer og generationer af rettigheder;
borgerlige, politiske, økonomiske, sociale, kollektive og kulturelle rettigheder.
• Oplysningsfilosoffer, Rousseau, Locke, Montesquieu…
• Den Amerikanske uafhængighedserklæringen og Den franske menneskerettighedserklæring
• Genevékonventionerne
• FN’s menneskerettighedserklæring
• Den sovjetiske forfatning og det østeuropæiske socialistiske syn på menneskerettighederne
• Den Islamiske menneskerettighedserklæring, Cairo erklæringen, Det arabiske Charter – og menneskerettigheder i koranen.
• Kulturelrelativisme og kulturimperialisme
• Asiens syn på FN’s menneskerettighedserklæring.
• Menneskerettighedsdomstolen, Haag / konventioner og erklæringer
• Grænser for ytringsfriheden
• Menneskerettighedsorganisationer
• Kinas holdning til menneskerettighederne. Dilemma mellem handelsinteresser og moralske retningslinjer
MATERIALE
• Thorndal, Morten H. et.al. (2012): Menneskerettigheder, Columbus, s. 13-16 og 20-21
• Gade, Hans-Kurt et.al. (1998): Menneskerettighederne - ideal eller ideologi?, Munksgaard, s. 54-55
• Faye Jacobsen, Anette (1993): Verdensanalyse: materialesamling til tiden efter 1945, Gyldendal, s. 25-27
• Dansk Røde Kors (2008): Krigens regler - under pres, s. 26-33
• Faye Jacobsen, Anette (2008): Menneskerettigheder, demokrati og retssamfund, Gyldendal, s. 36-46
• DIIS (2007): Menneskerettighederne - brugt og misbrugt, Den ny verden - Tidsskrift for internationale studier 2006:4, s. 37-52
• Hansen, Lene (2007): Danmark på anklagebænken, Institut for Menneskerettigheder, s. 12-16, 55-59, 107-112 og 130-135
www.grundloven.dk
https://www.youtube.com/watch?v=DXDH6Ol8rhM
https://www.youtube.com/watch?v=ZZZooS9z2js&t=111s
https://www.youtube.com/watch?v=FL0ofp58l_U
https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/fns-menneskerettigheder-er-ikke-universelle
https://menneskeret.dk/nyheder/danmark-modtager-kritik-fns-torturkomite
https://folkedrab.dk/artikler/de-hollandske-fn-soldater-i-srebrenica-tilskuere-eller-beskyttere
https://www.cbc.ca/news/world/rwanda-genocide-canadian-soldiers-struggle-with-psychological-legacy-1.2598407
https://denkorteavis.dk/2022/konventionerne-og-menneskerettighedsdomstolen-er-en-skandale-danmark-skal-selv-bestemme-hvem-vi-vil-have-boende-i-vores-land/?fbclid=IwAR2tiYwtJdLDQ-YdwfQY6EvIdnLlchen0V4_quAtd-z4qQXe8aOqsU_Bg7M
https://www.information.dk/indland/2017/04/danmark-vaere-kritisere-kina-brud-paa-menneskerettighederne
https://www.youtube.com/watch?v=JVd0nvus5N0
https://www.dr.dk/sporten/vinter-ol/regeringen-siger-nej-til-ol-men-fn-siger-ja-tak-ol-skal-vaere-et-instrument-til
http://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-34/
• Menneskerettigheder i Koranen af Aminah Tønnesen, Information d. 9 december, 1998.
• FN’s menneskerettigheder er ikke universelle, Kristlig Dagblad d. 8 januar, 2007.
• Menneskeret: Kina svarer igen, når USA kritiserer, Jyllandsposten d. 9 marts 2007
• Støttepartier tager kritik af overvågning til nyt niveau, DR 18.01.2020
• Martin Ledstrup: Muslimer laver egne menneskerettigheder, 11.04.2012, Videnskab.dk
• Anne Sophie Thingsted: Menneskerettighederne gennemsyrer din hverdag mere, end du tænker over, Videnskab.dk 07.01.2019
• Sang / Jesper Jensen: Øjet, fremført på DR af kunstneren Trille den 18. september 1970
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Undskyld? (Dansk Vestindien)
UNDSKYLD?
Hvis året 1848 nævnes, vil de fleste nok tænke, at dette var året, hvor den første rigsforsamling fandt sted, og at det var det år, hvor enevælden blev ophævet.
En anden begivenhed, der først i de seneste år har fået større opmærksomhed, er en begivenhed, der er skelsættende for datidens humanistiske tanker.
I året 1848 blev slaveriet på de dansk vestindiske øer officielt ophævet.
Vi skal i dette forløb se hvorledes Danmarks fortid som slavenation skaber debat i nutiden.
CENTALE NEDSLAG
Imperialisme, kolonialisme - teknologiske forklaringsmodeller, merkantilisme, funktionalistisk teori, realisme teori, kulturteori
Periodisering?
Trekantshandel
Fra Christian 4.'s kongelige privilegiebrev (1671) til Negerhandelkommissionens betænkning (1792)
Vejen mod slaveriets afskaffelse: humanistiske, økonomiske og udenrigspolitiske forhold
Undskyldning for slaveriet (?)
MATERIALE
Mie Louise Raatz: Ekspert kalder Løkkes slavekommentar i nytårstale for 'en indirekte undskyldning', DR 02.01.2017
Karen Lerbech Pedersen: 100-årsdag vækker Danmarks kontroversielle kolonifortid til live, Nationalmuseet 26.03.2017
Rikke Alberg Peters et.al. (2017): Da Danmarks var en slavenation, HistorieLab
Erik Gøbel: Danmarks Slavehandelsforbud 1792, Siden Saxo, nr. 1., 2009; s. 41-49
Torben Benner: Tidligere koloni forærer Danmark mindesmærke for sort slavetid, Politiken 01.11.2016
Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen: Danmarks mørke fortid skal frem i lyset, Berlingske Tidende 30.10.2016
Jes Stein Pedersen: Væk med de danske slavefortrængninger, Politiken 01.11.2016
Torben Benner: Her er folkegaven fra befolkningen, der aldrig blev spurgt, da vi solgte dem til USA, Politiken 02.11.2016
Lars Løkke Rasmussen: Er der penge til en undskyldning for dig selv, Mette, BT 16.02.2020
https://www.mic.com/articles/167187/in-honor-of-black-history-month-here-is-how-not-to-teach-children-about-slavery#.FP2U8RiZN
https://sciencenordic.com/criminality-denmark-ethics/denmark-cannot-apologise-for-slave-trade/1375831
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-slavehandel/?no_cache=1&cHash=c3e679ed152fd56673223e21abe03995
https://www.information.dk/indland/2009/09/vilde-mennesker-zoo
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sorte-boern-i-koebenhavn-1905/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-slavehandel/?no_cache=1&cHash=c3e679ed152fd56673223e21abe03995
https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-det-har-statsledere-sagt-undskyld
https://www.youtube.com/watch?v=tRv73u8Iv74
https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=996
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-kolonihistorie/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
USA - det gode samfund
USA - det gode samfund?
USA-forløbet har ’drømmen’ som et omdrejningspunkt.
· Drømmen for de første europæere, der koloniserede USA, mens de drømte om et land uden religiøs forfølgelse, uden kartoffelpest & sult, uden … you name it.
· Drømmen om løsrivelse fra koloniherrerne og opnå uafhængighed i et nyt demokratisk samfund
· Drømmen om at være sin egen lykkes smed m.v.
· Drømmen om at være 'byen på bakketoppen', som er et forbillede for alle andre nationer
· Drømmen om slaveriets ophævelse, drømmen om borgerrettigheder etc.
- Drømme der blev drømt af alle fra puritanere til mexicanere.
Forløbet ser på USA´s udvikling fra uafhængighed til i dag. Der vil være nedslag på flere fokuspunkter og deres udvikling over tid: Den amerikanske uafhængighedsproces, USA´s politiske system, kulturmøder, afroamerikanernes situation før og nu, samt valg i USA.
Der vil være flere mål med forløbet. Et mål er at give et overblik over en verdensdels udvikling fra kolonisering til i dag, et andet mål gennem nedslag i forskellige emner at vise, hvordan der også sker udvikling i både staters og individers forhold over tid, samt at det sker på baggrund af både interne og eksterne påvirkninger og udviklinger. Endnu et mål er at give eleverne et grundigt indblik i supermagten USA´s historie og udvikling.
Her har forløbet sammenhæng med forløbene om opdagelsesrejserne samt om den kolde krig.
Temaer i forløbet:
- Den amerikanske revolution - starten på USA
- USA' udvidelse
- Slavesystem og borgerkrig
- USA´s udenrigspolitik: isolationisme eller intervention/ekspansion?
- Integration - mere eller mindre velkomne indvandrere
- Borgerrettighedskampen i 1950´erne og 1960´erne
- Afro-amerikanernes forhold i dag
- USA´s udenrigspolitik efter 11/9-2001
- Trump, populisme og sandheden
- Præsidentvalg og racistiske statuer
MATERIALE
Pedersen og Porsdam (2005): USA i det 21. århundrede, Columbus, s. 9-21
Sofie Reimick et.al. (2009): Kultur og samfund, Systime, s. 142-145
Carl Pedersen et.al. (2005): USA i det 21. århundrede, Columbus, s. 36-41
Brøndum, Peter et.al.: USA's udfordringer, Columbus, Kapitel 1.2: Immigrantlandet USA
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
Brøndum, Peter et.al.: USA's udfordringer, Columbus, Kapitel 1.3: Integration på amerikansk
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
Jørn Sørensen: Fatamorgana. Den amerikanske drøm er varm luft, Politiken 12.01.2006
Anne Ringgaard: Romantiserer historiske monumenter i USA racisme?, Videnskab.dk 19.08.2017
https://www.youtube.com/watch?v=_1nXxPMsOIs
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
DHO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
DHO - Danmarks paradigmeskift
Danmarks paradigmeskift
Forløbet vil berøre en række paradigmeskift i perioden slut 1700-tallet til 1920.
Året 1814 markerede Danmarks endeligt som en mellemstor europæisk magt med kolonier. Det var nu et svækket rige, og samtidig et land, der på mange måder var forberedt til den overgang til konstitutionelt monarki, der kom 35 år senere.
Efterfølgende berøres de sønderjyske krige og demokratiets udvikling frem til kongens statskup.
CENTRALE NEDSLAG
· Oplysningstid
Censurens ophævelse Struensee (1770), Den Store Skolekommission (1789), Trykkefrihedsforordning (1799) osv.
- Udenrigspolitikken
Væbnet neutralitetsforbund, Slaget på Reden (1801), Københavns bombardement / tabet af flåden (1807), Freden i Kiel (1814), borgerkrige (1848-50 + 1864), genforeningen (1920)
· Økonomi
Kolonimagt, merkantilisme, slavehandelsforbuddet (1792), statsbankerot (1813), landboreformer (1750'erne til ca. 1810), stavnsbåndets ophævelse (1788) o.lign.
- Styreformer
Demokrati, grundlove, parlamentarisme, kvinders valgret og påskekrise (1849, 1863, 1901, 1915, 1920)
- Hverdagen
Urbanisering, industrialisering, infrastruktur, landbrug, fattiglov etc.
MATERIALE
Geert Nielsen (2015): Danmark under forvandling. Anderledes Danmarkshistorier, Columbus, s. 22-29, 30-34 og 48-53
Ole Feldbæk (2004): Gyldendals bog om Danmarks historie, Gyldendal, s. 148-156 og 157-166
Johnny Thiedecke (2021): Skæbnestunder i Danmarkshistorien, Pantheon, s. 118-125
Thomas P. Larsen et.al. (2014): Danmarkshistorie. Dannelse og forandring, L&R, s. 148-153 og 177-179
Haue, Harry: Det moderne Danmark, Munksgaard 1997, s. 35-40
Hansen, Lars Peter Visti et.al. (2010): Overblik – danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, s. 79-90
https://danmarkshistorien.dk/ooc/lektion-5-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849/?no_cache=1
https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814/den-oekonomiske-udvikling-kolonier-og-landboreformer
https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814/udenrigspolitikken
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/censur-i-danmark-fra-1750-til-1849
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik
https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_historie_(1660-1814)
https://denstoredanske.lex.dk/Danmarks_historie_1720-1814
https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Spanien
SPANIEN
Forløbet er tilknyttet studieturen til Barcelona.
Forløbet undersøger konflikten i Catalonien og primært den spanske borgerkrig (1936-1939) som både historisk begivenhed og ideologisk kamp i en analyse af konflikten mellem republikanere og nationalister samt de internationale aktørers rolle. Forløbet inddrager kilder, propaganda og litteratur fra perioden. Eleverne diskuterer demokrati, fascisme og revolution i datid og nutid.
CENTRALE NEDSLAG
Baggrunden for krigen – politisk ustabilitet i Spanien, republikken, sociale spændinger og ideologiske konflikter.
Krigen bryder ud (1936) – militærkuppet og sammensætningen af de to sider: nationalister vs. republikanere.
Internationale dimensioner – Hitlers og Mussolinis støtte til Franco, Sovjetunionens og de internationale brigaders støtte til republikanerne.
Krigens forløb og nøglebegivenheder – fx slaget om Madrid, Guernica-bombningen, og propagandaens rolle.
Krigens afslutning og konsekvenser – Francos diktatur, eksil, censur og krigens arv i nutidens Spanien.
MATERIALE
Stig Jørgensen (2009): Spanien. Krise, krig, diktatur, demokrati, Systime, s. 24-29
Stig Pedersen (2005): Den spanske borgerkrig, Frydenlund, s. 58-63 + 81-99
Jensen, Jakob Buhl (2007): Det brogede Spanien, 1. udg., Frydenlund, s. 13-14 + s. 20-29
Uffe Østergaard: Historien trækker sine blodige spor i Cataloniens drøm om selvstændighed, Kristeligt Dagblad 22.09.2017
Kasper Kloch et.al. (2025): España en la calle. 15 historier om Spanien i dag fortalt fra gadeplan, Systime
Malthe Sommerand: Den lange version om konflikten i Catalonien, DR 14.10.2019
Pernille Mogensen: 7 historiske grunde til at catalonierne kræver selvstændighed, 13.10.2017 Historienet.dk
Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp, Systime / https://ideologi.systime.dk/?id=129 + https://ideologi.systime.dk/?id=314
https://www.his2rie.dk/kildetekster/den-spanske-borgerkrig-mellem-stormagtspolitik-og-idealisme/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/den-spanske-borgerkrig-mellem-stormagtspolitik-og-idealisme/tekst-27/
Ytringsfrihedens kår under Franco
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-brogede-spanien/kildetekst-6/
Politisk forfølgelse og henrettelse
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-brogede-spanien/kildetekst-7/
Barndom og ungdom under Franco
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-brogede-spanien/kildetekst-3/
https://www.information.dk/udland/leder/2019/09/godt-spansk-hoejesteret-godkender-flytningen-diktator-francos-lig?lst_tag
https://encyclopedia.ushmm.org/content/es/article/spanish-civil-war
DW Documentary: Catalan independence,
https://www.youtube.com/watch?v=QV0Jz8hKWWI
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Iran
IRAN
Forløbet fokuserer på den iranske revolution. Dermed bliver tidsrammen primært perioden 1953 og frem til 1988; med fokus på 1979.
MATERIALE
Claus Valling Pedersen et.al. (2002): Mellemøsthåndbogen, Odense Universitet, s. 126-135
Lars Møller-Rasmussen (1982): Iran, Munksgaard, s. 9-12 + 19-21 + 107-117
Casper Syskind et.al. (2008): Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime, s. 161-165
Kaj Pinholt Jespersen (2013): Iran – historie, samfund, religion, Systime
Esben Sylvest: CIA kuppede sig til magten i Iran, Historienet.dk 04.03.2013
Claus Kragh: Ayatollahen og det hvide birketræ, Berlingske Tidende 31.01.2004
Maiken Wexø: Mine sidste dage i Iran, BT 07.01.2020
John Njor: Jeg skylder stadig for hotellet, Politiken 08.02.2004
Sten Jensen: Forbud i Iran mod at sørge over "Neda", Berlingske Tidende 22.06.2009
Kurt Dahl: Sådan blev USA ydmyget i 444 dage, TV2 20.01.2016
Louise Stigsgaard: Vesten har radikaliseret Iran, Berlingske Tidende 17.11.2007
Karl Erik Nielsen: Sammenbruddet i den iranske ørken, Berlingske Tidende 14.05.2006
Filmen 'Persepolis' (samt den grafiske novelle) af Marjana Satrapi
https://amnesty.dk/nyhedsliste/2020/irans-sikkerhedsstyrker-brugte-overdreven-vold-mod-demonstranter?utm_source=FB&utm_medium=cpc&utm_campaign=Aktion&utm_content=iran_160120
https://historienet.dk/kriminalitet/terrorisme/gidseldrama-444-dage-i-ayatollahens-kloeer
John Green: Crash Course World History 226: Iran's Revolution, 26.02.2015
https://www.youtube.com/watch?v=8w4Ku6l7OEI
https://www.youtube.com/watch?v=cEqOvlGHgaY
https://www.dr.dk/nyheder/udland/iransk-stats-tv-er-blevet-hacket-det-iranske-regime-staar-svaekket-tilbage
https://www.weekendavisen.dk/2021-29/24spoergsmaal/fra-persien-til-iran?utm_medium=fb_reactivation&utm_source=social&utm_content=artikel_boost&utm_campaign&ns_fee=AL-180129-CP-MALEDIT1SR&fbclid=IwAR08k0dWbQxqm0qb6hx9wMVJmsfmuLgDkSeMAfGQE6J5BpvQDDBvsA5k26Q#Echobox=1626352097
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
FF3 (epidemier)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Vikingerne
VIKING
Hensigten med dette forløb er at se på vikingetidens betydning for dansk selvforståelse – samt som grundlag herfor give indblik i vikingetidens opståen og udvikling.
CENTRALE NEDSLAG
• Periodisering: vikingetidens start og afslutning
• Lindisfarne og vikingerne i England
• Ibn Fadlan
• Jellingedynastiet
• Danernes kristning
• Ringborge
• Fremstillingen af vikingerne siden 1864
• Dansk narrativ om vikingefortiden og VisitDenmarks branding
MATERIALE
• Blom, Mads et.al. (2013): Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, s. 59-62
• Heidi Funder et.al. (2017): At skrive historie, Columbus, s. 94-99
• Wolter, Jonas (2015): Danmarkshistorisk grundbog, Det Ny Forlag, s. 16-21
• Schou, Lotte et.al. (2011): Danmark i verden, Columbus, s. 21-26
• Kühle, Ebbe (2008): Danmarks historie - globalt, Gyldendal, s. 37-40
• Søren M. Sindbæk (2022): Vikingetiden 790-1050, Danmarkshistorien.dk
• DR2 Danskernes akademi: Danskerne - Pirater i 1000 år, 2011
• DR1: Historien om Danmark, vikingetiden (S1:E3)
https://www.youtube.com/watch?v=dWb0Dsq5ezQ
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-790-1050
https://videnskab.dk/kultur-samfund/jelling-sommeren-1861-frederik-7-soger-efter-den-gamle-konge
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-arkaeologiske-undersoegelser-af-jellingmonumenterne-1820-2013/
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-09-17-unesco-optager-fem-danske-ringborge-paa-verdensarvslisten
https://videnskab.dk/kultur-samfund/nu-falder-afgoerelsen-vikingeborge-kan-blive-verdensarv/
https://politiken.dk/kultur/art9546624/Nu-ved-man-hvem-der-skrev-p%C3%A5-Jellingstenen
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/historiske-hovedlinjer/tekster/kap-4-tekst-4a
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-09-17-unesco-optager-fem-danske-ringborge-paa-verdensarvslisten
https://www.visitdenmark.com/denmark/things-do/history-and-culture/vikings-facts-and-myths
http://www.worldtreeproject.org/exhibits/show/viking-branding/vikingbranddenmark
https://projekter.aau.dk/projekter/en/studentthesis/nation-branding-of-denmark-in-a-global-perspective(923b74b9-4e4d-416a-9f5d-6775a8f16149).html
https://kalliope.org/da/text/drachmann2000110147
https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc
https://www.youtube.com/watch?v=3KjRQcQeQKY&list=PLjpJKVq7Q3-OyBPdPb48QVp1dtCNL7ChY
https://www.youtube.com/watch?v=iVvE9SUsBug
http://hurtighistorie.dk/hvordan-endte-vikingetiden/
https://www.moesgaardmuseum.dk/nyheder/usaedvanligt-fund-ved-gudenaaen-er-maaske-jyllands-stoerste-kongegrav/?fbclid=IwAR3pOxMKmAsZkxaGSMD59Q__MX-KvEqTtPsB9vqzuJtaSc_0PMJrSVQFLB4
• Josephine Schnohr: En religiøs smeltedigel, Kristelig Dagblad 31.08.2004
• Søren Sindbæk: Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær, Videnskab.dk, 19.07.2018
• Ricardt Riis: Hvem gjorde danerne kristne?, Religion.dk 19.01.2007
• Sang / Holger Drachmann (1877): Viking, fra Sange ved Havet, Gyldendalske Forlag, s. 73–74
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Romerriget
ROMERRIGET
Hensigten med forløbet har været at se på Romerrigets betydning for eftertiden. Dermed er der ikke lagt vægt på aspekter som det daglige liv i Romerriget, slaveri, triumvirater og borgerkrige osv. men mere om teknologi og videnskab samt love og retssystemet. Desuden er der set på årsagsforklaringer til Romerrigets fald.
CENTRALE NEDSLAG
• Roms grundlæggelse, Arkæologiske udgravninger, Romulus og Remus
• Romerrigets 3 perioder (Kongernes periode, Det republikanske Rom, Det kejserlige Rom)
• Det Vestromerske rige
• Det politiske system
• Den romerske ekspansion & Pax Romana
• Augustus' Res Gestae
• Ælius Aristides: Om Romerrigets fortrin
• Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp / Polyb: Om romernes statsforfatning
• Kristus' sejr
• Romerrigets undergang
• Edward Gibbons og John Browns syn på Romerrigets fald
MATERIALE
• Peter Frederiksen (2019): Vores verdenshistorie 1, Systime, s. 81-84
• Steen Beck (2005): Europa - oldtiden, del 1, Dansklærerforeningens Forlag, s. 38-42 + s. 44-46
• Peter Ørsted (2006): Fokus Kernestof i historien. Del 1: Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal, 2. udg., s. 57 + 68-69
• Jesper Carlsen (2024): Romerrigets historie – fremstillinger og kilder, Systime (’Det evige Rom’ og ’Symbol’)
• Christian Vollmond et.al. (2014): Verdenshistorie 1, L&R, s. 26-57
https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/tjek-paa-lektien/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vaabenofringen-i-illerup-aadal
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/romerriget-og-danmark
https://www.youtube.com/watch?v=x3FFDPdLVNw
https://www.toscana-vacanze.dk/ferie/romerrigets-historie/
• Mathias Hein Jessen: Du kan takke Romerriget for, at du skal følge loven, Videnskab.dk, 24.01.2016
• Christian Bennike: Der findes fire historiske epoker, som minder skræmmende meget om vores nutid – Romerrigets fald er den anden, Information 18.03.2017
• Niels-Peter G. Busch: Roms fald havde betydning for hele Europa, Historienet.dk 07.11.2022
• Malene Fenger-Grøndal: Romerriget, Faktalink, februar 2017
• Michael Jalving: Romerne var bare bedre, Berlingske Tidende 16.12.2006
• Åse Merethe Morsø: Sådan blev kristendommen statsreligion i Romerriget, Kristendom.dk 19.08.2020
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49174050009",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49174050009",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d49174050009"
}