Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Elisabeth Faber, Helle Kathrine Lundum Sindberg
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Udvandring til USA i 1800-tallet
Titel 3 Klassekamp og modernitet i Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Miniforløb om Irans historie
Titel 5 Afrunding på Danmark i 1800-tallet
Titel 6 Opdagelsernes tid - Den tidlige globalisering
Titel 7 Aztekerriget
Titel 8 Det gamle Ægypten
Titel 9 Ideologiernes kamp - Den kolde krig
Titel 10 Den kolde krig - Fortsat fra 2.g
Titel 11 FF3 Danmark i 1960`erne
Titel 12 Folkedrab og Holocaust
Titel 13 Danmarks udvikling som stat
Titel 14 Romerriget
Titel 15 Kronologi og opsamling på historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Miniforløb om historiefagets metoder, særligt fokus på kildeanalyse og historiebrug.

Kernestof:
Hassing, Anders og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, 2013, s.13-14 og 30-33

Supplerende:
Billedreklamer for kosmetikfirmaet Nilens Jord, museet Den Gamle By, tv-serien Game of Thrones og sangen ”Gi’ mig Danmark tilbage” af musikeren Natascha
Fotografi af monumentet Frihedsstøtten i København
Fotografier af gademalerier i Aalborg:
Værk af Tristan Eaton, Alexander Foss Gade 16
Værk af Guido van Helten, Visionsvej 49
I alt ca. 13 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Udvandring til USA i 1800-tallet

Forløbet handler årsagerne til at mange danskere immigrerede til USA i sidste halvdel af 1800-tallet. Det handler derfor både om USA og Danmark i 1800-tallet, hvor vi undersøger levevilkår, forventninger og motivation. Vi undersøger hvilke forhold, der medvirkede til at immigrationen fandt sted netop i slutningen af 1800-tallet. Til det formål læser vi breve, kontaktannoncer, lovgivningsstof, hører podcast og ser fotos, som vi analyserer og perspektiverer til danske og amerikanske forhold i nutiden.

Kernestof:
Bjerre-Poulsen, Niels, USA – historie og identitet, 2010, s.8-10, 28-30, 32, 19-25
Brøndal, Jørn, Dansk udvandring til USA 1820-1930, 2020, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-udvandring-til-usa-1820-1930
Sønnichsen, Ole, Rejsen til Amerika – Drømmen om et nyt liv, 2020, s. 12, 83-84, 90-93, 150-151
Sørensen, Claus Møller, Skole og undervisning efter 1814, 2017, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skole-og-undervisning-1814-2014
Thiedecke, Johnny, Slaveri fra oldtid til nutid, 2011, s.77-78
Thomsen, Liv, 1800-tallet på vrangen, 2007, s.70-75

Supplerende:
Danmark på prærien, DRTV, 2013, https://www.dr.dk/drtv/episode/danmark-paa-praerien_357114
Rothstein-Christensen, Emil, De Lovløse, sæson 2 afsnit 1-4, P1 dokumentar, DR LYD, 2022, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/de-lovloese-3337857881000
Riis, Jacob A., How the other half lives 1849-1914, nyudgivelse med kommentarer af Hasia Diner, 2010, s.38-39, 104, 141, 171, 533, 551-552
Sønnichsen, Ole, Rejsen til Amerika – Drømmen om et nyt liv, 2020, s. 67-69, 144-149, 152-161, 164-166, 170-173
Ægteskabsannoncer i danske aviser 1817-1880, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aegteskabstilbud

I alt ca. 75 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klassekamp og modernitet i Danmark i 1800-tallet

I forlængelse af forløbet om udvandring til USA går vi i dybden med danske samfundsforhold og undersøger vilkår og nye strømninger blandt forskellige grupperinger i samfundet. Vi bygger videre på vores viden om 1800-tallet fra det seneste forløb og læser kilder, der handler om landarbejdere, industrialisering, urbanisering og kampen for et mere lige samfund.

Kernestof:
Christensen, Christian, Om fattigdom i 1887, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
Granov, Kristoffer, Industrialiseringen, Information, 2015 (13 s.)
Hassing, Anders og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, 2013, s.28-48
Hyldtoft m.fl., ”Detailpriser og familiers budget 1897” i Det industrielle Danmark 1840-1914, 1981
Kold, Lotte Flugt, Slaget på Fælleden 1872, 2012, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872
Kvindevalgretsforeningen, Hvad vi vil, avis udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening, 1.3.1889 (ca. 5 s.)
Meyer, Johanne, Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed, 1888, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
Pio, Louis, Maalet er fuldt!, 1872, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872
Sabroe, Peter, artikel i avisen Demokraten ”Børn i Skejby dræbte af røg”, 1898


Supplerende:
Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke, Familieliv i Danmark 1550-2000, 1999 (5 s.)
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten, DRTV, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Kühle, Ebbe, Danmark, historie og samfund, 2000, s.94-100, 106-112
”En kvindes dag” – tegneserie fra bogen Kvinde kend din krop, 1975

I alt ca. 88 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Miniforløb om Irans historie

Forløbet giver et kronologisk overblik over Irans historie fra Perserriget til Revolutionen i 1979. Meningen er at forløbet skal øge forståelsen for kulturmøder og kultursammenstød gennem tiderne. Desuden skal det danne en ramme for forståelsen af nutidens begivenheder i Iran, med fokus på menneskerettigheder og globalisering.

Kernestof:
McKay, John P. m.fl., A History of World Societies, 2017, s. 20-25
Jespersen, Kaj Pinholt, Iran – historie, samfund, religion, 2013, s.24-30, 43-44
Women Rising, dokumentarfilm fra BBC World, oktober 2022

Supplerende:
Aakjær, Shahin, Fædreland, P1 dokumentar, DR LYD, 2022, https://www.dr.dk/lyd/p1/faedreland-4039149164000

I alt ca.33 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Afrunding på Danmark i 1800-tallet

Vi afrundede enkelte temaer fra forløbet om Danmark - Klassekamp og modernitet, så vi fik lidt mere viden om emner, der var relevante i forhold til historie de næste to år.  Temaerne er aftalt sammen med Helle.

Vi så på følgende temaer:
- Regler for arbejdsmarkedet fra 1899 og den danske model
- Hvordan Danmark blev et demokrati og hvilken type demokrati
- Vi besøger udstillingen "Folk og fabrikker" på Aalborg historiske museum, så vi få kendskab til Aalborg som industriby

Antal sider: ca. 38

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer


Emner og materiale:
1. Septemberforliget 1899 og dets følger
    Danmarkshistorien.dk: Septemberforliget
    Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 217-218
    Organisering af arbejdsmarkedet 1899-2020 – herunder
    ”Trepartsaftale skal hjælpe     
    lønmodtagerne”
    Video: 3F´s historie: 1899 – Septemberforliget

2. Besøg på Aalborg Historiske Museum – Folk og fabrikker

3. Nationalisme og borgerkrigen1848-51
    Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 171-172, 176-180

4. Starten på det danske demokrati – fra enevælde til demokrati 1848-
    1849
    Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 172-175 (sp.1 to
    første linjer)
    Henvendelse til kongen fra Lerberg og Thiedecke: Danmark i
    guldaldeen, s. 100
    Søndberg: Den danske revolution 1830-1866, tekst 29 Valget oktober
   1848

5. Krigen 1864
    Noter om 1864
    Tilbagetoget fra Dannevirke, Den danske revolution 1830-1866, tekst
    40

6. Det danske demokrati 1866-1901: Forfatningskamp og systemskifte
    Kühle s. 183-191, 192 (sp.2)-197, 214-215, 257-258
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Opdagelsernes tid - Den tidlige globalisering

Vi arbejder med de store opdagelsesrejser samt følgerne af dem: kolonisering og den tidlige globalisering. Vi ser på, hvorfor det bliver Europa, der koloniserer resten af verden og ikke fx kineserne.

Materiale:
Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 2, Systime.dk, s. 19-24, 25-27, 28-36, 53-60/ p. 206, 207, 209, 240, 241, 242, 245 (ikke tekst 18)
Madsen og Nielsen: Opdagelserne – Kulturmøder eller kultursammenstød, Munksgaard, 1996, s. 23-31, 43, 45, 46-47, 52-53, tekst 26-27


Antal sider: ca. 47

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering

Emner:
1. Opdagelsernes tid
    Frederiksen Kap. 9: Opdagelsernes tid: s. 19/p206
    Fokuspunkt: Tendens og troværdighed

2. Hvorfor rejste europæerne ud?
    Frederiksen: kap. 9 Opdagelsernes tid s. 19-24/p 240 og s. 25-27/p.
    241 (ikke kilde 2)

3. De store opdagelsesrejsende og deres opdagelser
    Grupper lavet biografier over forskellige opdagelsesrejsende
    Selvfundet materiale

4. Motiver for opdagelsesrejserne og verdensopfattelse
    Frederiksen s. 28-31/p207
    Opdagelserne s. 23-31

5. Colombus og den nye verden
    Frederiksen s. 32-36/p242

6. Kulturmødet i Amerika - Herunder processen i Valladolid
    Opdagelserne s. 43,45,46-47,52-53 og tekst 26-27

7. Den tidlige globalisering
    Frederiksen s. 53-60/p209 og p245 (ikke tekst 18)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Aztekerriget

Aztekerriget var et af de største samfund og riger, som spanierne kom i kontakt med og erobrede i Amerika. Vi undersøgte i forløbet: Hvem var de? Hvordan var deres samfund struktureret? Hvordan var deres dagligliv, religion og verdensopfattelse?
Desuden undersøgte vi kulturmødet mellem aztekere og spaniere samt hvorfor og hvordan aztekerriget blev erobret.

Materiale:
Fokuspunkt: Samspillet mellem mennesker og natur, og Forskellige fagtraditioner: Fra Frederiksen Vores verdenshistorie p. 194 og p. 199
Frederiksen: Vores verdenshistorie, Systime, p.243 (ikke kilde 9)
Historiefaglig arbejdsbog, Systime p. 151 Mentalitetshistorie
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor, Gyldendal, 2009, s. 86-89
Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, Forlaget Lee, 1987, s. 10, 14-18, 19-35, 39-40, 42-49, 53,  tekst  4-6, tekst 10, tekst 11,
Video: Museets hemmeligheder 3 (CFU)
Video: Aztekernes glemte pyramider 2 (CFU)

Antal sider: ca.  51

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Emner og materiale:

1. Introduktion til aztekerriget
Kühle s. 86-89
Frederiksen p. 194 og 199
Madsen s. 10, 14-18
Museets hemmeligheder 3 (CFU)

2. Hvem var aztekerne og hvordan blev de et stort rige?
Madsen s. 19-20, 20-22, 39-40

3. Aztekernes samfund og dagligliv
Madsen s. 22-28, 32-35, tekst 10
Miniprojekt med oplæg

4. Aztekerne - Fund og bygninger
Video: Aztekernes glemte pyramider 2 (CFU)

5. Aztekernes verdensopfattelse og religion
Madsen s. 28-32, tekst 11
Historiefaglig arbejdsbog p.151, Systime - Mentalitetshistorie

6. Mødet mellem spanierne og aztekerne
Noter til Madsen s. 42-46
Madsen tekst 4-6

7. Aztekerrigets fald samt spanierne i Amerika
Madsen s. 46-49, 53
Vores verdenshistorie p.243 (Systime)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det gamle Ægypten

Forløbet gav en introduktion til menneskets første samfundstyper og til en af de tidligste højkulturer: Det gamle Ægypten. I forløbet undersøgte vi økonomitype, styring af samfundet, samfundshierarkiet, dagligliv, familiestruktur, arbejdsliv, religion samt verdensopfattelse og begravelse.

Som led i forløbet var vi på ekskursion til Moesgård Museum (MOMU) og så særudstillingen "Ægypten - Besat af livet".

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie p. 136 Hvor begynder historien? og p.186 De tidlige civilisationer
Torben Holm-Rasmussen: Ansigt til ansigt med ægypterne - Dagligliv langs Nilen ca. 1550-1070 f.kr., Pantheon, 1993, s. 15, 19-21, 23-25, 27-29, 50, 72-73, 76-77, 85-89, 90, 91-92, 107-108, 118-119. Del sider læst i uddrag.
Ebbe Kühle: Hvorfra, - Hvorhen - Hvorfor , Gyldendal Uddannelse, 1998, s. 27-32
Johnny Thiedecke og Torben Holm-Rasmussen: Mumier og mennesker - Samfund, kunst og religion i Det Nye Rige, Pantheon, 1997, s. 10-12, 111-113, 117-118, 121-123, 127-131, 133. Del  sider læst i uddrag.
Video: Faraos forsvundne hovedstad, CFU

Antal sider:  ca. 46

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Emner og materiale:

1. Det gamle Ægypten – Introduktion
Frederiksen p. 136 og 186
Kühle s. 27-32
Ansigt til ansigt med ægypterne s. 19-20, 118-119

2. Styret – Farao og embedsmænd
Ansigt til ansigt med ægypterne s. 15, 20-21, 23-25, 27-29
Mumier og mennesker s. 10-12

3. Familieliv og arbejdsliv
Ansigt til ansigt med ægypterne s. 50 figur 18, 72-73, 76-77
Mumier og mennesker s, 111-113, 117-118

4. Religion i det gamle Ægypten
Ansigt til ansigt med ægypterne s. 85-89, 90, 91-92, 107-108

5. Dødsopfattelser og begravelse
Mumier og mennesker s. 121-123, 127-131, 133

6. Faraos forsvundne hovedstad, arkæologi samt opsamling
CFU: video: Faraos forsvundne hovedstad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ideologiernes kamp - Den kolde krig

I forløbet undersøgte vi, hvad en ideologi er og fik præsenteret de ideologier, der har præget Europa fra ca. 1900 og frem. Desuden gennemgik vi årsager til og start på den kolde krig, samt kendetegn ved og hovedbegivenheder under i kolde krig i perioden 1945-1990.

Materiale:
Ark om kontrafaktiskhistorie
Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945-1989, Munksgaard, 1984, s. 12-13 (Marshallplanen) og s.  16-20 (uddrag) Kennans x-artikel
Bryld: Verden efter 1914, Systime, p. 638, 655 og 656 Hvem startede den kolde krig
Dahlberg: Hvad nu hvis..., Dingbat, 2008, s. 156-159
Fokus bind 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2009, s. 9-17 (alle elever har ikke læst alle sider, da der blev arbejdet i grupper med fremlæggelse for klassen)
Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie, Colombus, 2009, s. 17-20 (uddrag) - Kollektiv erindring
Hemmersam m.fl.: Verden i konflikt, Munksgaard, 1991,  s. 105-106, 113-116 (uddrag)
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor, Gyldendal, 2009, s.158-159, 201-203, 205-214 (alle elever har ikke læst disse sider, da der blev arbejdet i grupper med fremlæggelse for klassen)
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor s. 215-226, 253-257
Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 245-246, 248-253
Lauritzen: NATO, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig … eller noget værre? Altinget.dk 6/8-2022
Video:    
- 24 timer vi aldrig glemmer: Murens fald (CFU)
- Jerntæppet 1945-47 (Den kolde krig 1) (CFU)
Film: Thirteen Days (CFU)

Antal sider:  ca. 60
              
Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det. 20. århundrede
     
Emner og materiale:

1. Ideologiernes kamp
Fokus 3 s. 9-17
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor s. 158-159, 201-203, 205-214
Alle elever har ikke læst alt materiale, da der blev arbejdet i grupper med forskellige ideologier samt 2. verdenskrig. Herefter fremlæggelse for klassen.

2. Optakt til den kolde krig
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor s. 215-218
Video: Jerntæppet 1945-47 (CFU)

3. Starten på den kolde krig
Kühle: Hvorfra - Hvorfor - Hvorhen s. 218-221
Bender og Gade tekst 2 Marshallplanen

4. Kennans x-artikel
Kennans x-artikel fra Bender og Gade: Stormagtspolitikken s. 16-20 (uddrag)

5. Cuba-krisen
Kühle: Hvorfra – Hvorhen – Hvorfor s. 223-224
Film: Thirteen Days

6. Kontrafaktisk historie og Cuba-krisen
Tekster om kontrafaktisk historie
Dahlberg: Hvad nu hvis... s. 156-159

7.Den kolde krig 1948-1985
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor s. 221-226 (ikke s. 223-224 om Cuba-krisen)
Verden i konflikt s.105-106, 113-116 (uddrag)

8. Interviewundersøgelse
Eleverne interviewede familiemedlemmer om deres oplevelse af den kolde krig

9. Hvem startede den kolde krig?
Bryld: Verden efter 1914, p. 638, 655 og 656
Fra fortid til historie s. 16-20 (uddrag)

10. Den kolde krigs afslutning
Kühle: Hvorfra - Hvorhen - Hvorfor s. 253-257
24 timer vi aldrig glemmer: Murens fald

11) Danmark under den kolde krig
Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 245-246, 248-253

12) Ny kolde krig? – Afslutning på forløbet
Lauritzen: NATO, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig… eller noget værre?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 FF3 Danmark i 1960`erne

Forløbet var en del af FF3, hvor historie samarbejdede med henholdsvis bioteknologi og musik i et tema om psykedeliskestoffer.

I forløbet så vi på kendetegn ved Danmark og det danske samfund i 1960`erne samt baggrunden for kendetegnene. Fokus var på ungdomskultur samt brug af euforiserende stoffer.

Materiale:
Danmarkshistorien.dk: Velfærdsstaten
Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv s.  281, 284-296
Løkke og Jacobsen: Familieliv i Danmark 1550 til år 2000 s. 243 og 250
Olsen m.fl.: Når lyset bryder frem, tekst 17, 23, 24, 25, 62 (uddrag)
Søndergaard: I 1968 var stofferne en del af en spirituel søgen, Kristeligt Dagblad
Video:
Det gamle Danmark - Storm på systemet (CFU)
Fra udvikling til udfordring - 125 års velfærdshistorie (CFU)

Antal sider: ca. 31


Emner:

1. Introduktion
Video: Det gamle Danmark – Stor på systemet
Tekst 25 Midt i en hashtid

2. Velfærdsstaten
Kühle s. 281
Danmarkshistorien.dk Velfærdsstaten
Video: Fra udvikling til udfordring – 125 års velfærdshistorie (CFU)

3. Hverdagsrevolution
Kühle s. 284-289
Familieliv i Danmark 1550 til år 2000 s. 243 og 250
Tekst 62 Trørødkollektivet (uddrag)

4. Ungdomsoprøret og dets følger
Kühle s. 29´89-296
Tekst 17 Dylon – The Times They Are A Changing
Tekst 23 To kulturer – Familien Koppel 1965 og 1969
Tekst 24 Steppeulvene - Til Nashet

5. Stoffer og misbrug
Søndergaard: I 1968 var stofferne en del af en spirituel søgen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Folkedrab og Holocaust

I forløbet har vi set på teorier om folkedrab samt arbejdet nærmere med folkedrabet Holocaust, hvor vi har set på baggrund for, forløb af og følger af folkedrabet. Til sidst undersøgte vi holocaustbenægtelse og kampen om historie.

Materiale:
Fra www.folkedrab.dk:
- Hvad er folkedrab?, FN´s folkedrabskonvention, Hvordan opstår et folkedrab?, Folkedrabets aktører, Antisemitisme i Europa og Tyskland, Den nazistiske raceideologi, Nürnberglovene, FN´s menneskerettighedskonvention, Deportation af Europas jøder, Udryddelseslejrene, Gersteinrapporten, Nürnprocessen, Kampen om historien
- Dramatiske øjeblikke, Politiken 2/10-1946
VIdeoer/film/podcast:
- Victor Klemperer om jødestjernen
- Wannsee-konferencen (film)
- Vidnesbyrd fra tidligere Auschwitz-Birkenau fange
- The Nuremberg Verdict
- Adam Holm: Kampen om historien: "Gaskamrene er en detalje" - Holocaustbenægtelse og revisionisme

Link findes i forløbet nedenunder.

Antal sider: ca. 52

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  Holocaust og andre folkedrab


Emner og materiale

1. Introduktion til Holocaust og FN´s folkedrabskonvention
”Hvad er folkedrab?” https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
”FN’s folkedrabskonvention” https://folkedrab.dk/artikler/fnsfolkedrabskonvention

2. Hvordan opstår et folkedrab?
Hvordan opstår et folkedrab? – Tre teoretiske bud, Folkedrab.dk
Folkedrabets aktører, Folkedrab.dk

3. Før Holocaust – Hvad ledte frem til folkedrabet?
Antisemitisme i Europa og Tyskland, Folkedrab.dk
Den nazistiske raceideologi, Folkedrab.dk
Jødestjerne + 1,5 min af lydfil med Viktor Klemperer om jødestjernen https://folkedrab.dk/kilder/joedestjerne

4. Nürnberglovene og menneskerettigheder
Nürnberglovene https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
Nürnberglovene powerpoint
Menneskerettigheder, Folkedrab.dk
FN´s menneskerettighedekonvention

5. Wannsee-konferencen
Vi så filmenFilmen Wansee fra 2022

6. Hvad skete der under folkedrabet?
Deportation af Europas jøder, Folkedrab.dk
Udryddelseslejrene, Folkedrab.dk
Gersteinrapporten (kilde), Folkedrab.dk
Vidnesbyrd fra tidligere Auschwitz-Birkenau-fange https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz

7. Hvad skete der efter Holocaust? – Retsopgør
Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen, Folkebrab.dk
Film The Nuremberg Verdict (5 min)
https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s
Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken 2. oktober 1946 https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946

8. Overblik over folkedrab og Holocaust-forløbet

9. Holocaustbenægtelse – Kampen om historien
Kampen om historien: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvorfor-benaegtes-holocaust/kampen-om-historien
Podcast: Adam Holm: Kampen om historien: "Gaskamrene er en detalje" - holocaustbenægtelse og revisionisme https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-gaskamrene-er-en-detalje-holocaustbenaegtelse-og-revisionisme-11032415412
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Danmarks udvikling som stat

Et Danmarkshistorisk oversigtsforløb, hvor vi fokuserede på staten Danmarks udvikling som stat fra vikingetiden og frem. Vi så på landområder Danmark vinder og taber samt på hvordan Danmark blev styret.
"
Dele af Danmarks udvikling som stat er blevet læst under forløbet "Danmark i 1800-tallet". Det gælder følgende emner:
- Nationalisme og borgerkrig 1848-1851
- Starten på det danske demokrati
- Krigen i 1864
- Sønderjylland bliver igen en del af Danmark - 1920

Materiale:
Grubb m.fl.: Fokus 1 Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2007, s. 64-72 og tekst 5
Danmark - Tider og temaer, Systime, p. 138, 254 og 284 (uddrag fra siderne)
Danmark i tusind år, t. 99: Kongeloven 1665 (uddrag)
Danmarkshistorien.dk:
- Kalmarunionen (kun del af klassen har arbejdet med teksten)
- Margrethe d. 1 (kun del af klassen har arbejde med teksten)
- Unionsbrevet 1397 (kun del af klassen har arbejdet med teksten)
- Reformationen og magtstat
- Miniforedrag om enevælden
- Frederik d. 6. om afståelse af Norge
- Kapitulationen efter Københavns bombardement
Grønland - Historie, Samfund, Religion s. 16-17, 18-20, 22-23, 24-25, 27-28, 30-31, 48, Kilde s. 40-41: Overenskomst om Grønlands forsvar 1941
Konglomeratstat + rigsvåbnet
Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 65-69, 81-89, 163-165
Rigsfællesskabet fra lex.dk
Vikingetiden kort samt billeder - udleverede ark

Videoer:
5 ting du skal vide om vikingetiden https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
Danmarks krige 1, Politikkens historie https://politikenhistorie.dk/podcast/danmarkskrige/art7725875/Fra-vikingetogt-til-korstog
Stormen på København, I krig for Danmark 3 https://www.dr.dk/studie/historie/i-krig-danmark
1000 års tro i Danmark - Kongens kamp mod kirken (CFU)

Læst under Danmark i 1800-tallet (9-12):

9. Nationalisme og borgerkrig 1848-1851
    Danmarks historie i et globalt perpsektiv s. 171-172, 176-180

10. Starten på det danske demokrati
    Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 172-175
    Henvendelse til Kongen fra Lerberg og Thiedecke: Danmark i guldalderen, s. 100
    Avisartikel om valget i oktober 1848, fra Søndberg: Den danske revolution 1830-1866,  
    tekst 29

11. Krigen 1864
    Noter til krigen 1864 – baseret på Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 180-183
    Den danske revolution 1830-1866 tekst 40 Tilbagetoget fra Dannevirke

12. Sønderjylland bliver igen en del af Danmark – 1920
      Påskekrisen, Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 257-258

Antal sider: ca. 51

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Emner:
1. Vikingetiden
    5 ting du skal vide om vikingetiden https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
     Danmark før Danmark, Vores Danmarkshistorie p. 130 og p.140 (uddrag)
    Fokus 1 s. 64-72 og tekst 5 Widukind om hvordan danskerne blev kristne, 863
    Vikingetiden kort
    Vikinger billeder

2. Fra vikingetid til middelalder
    Widukind om hvordan danskerne blev kristne
    Danmarks krige 1 https://politikenhistorie.dk/podcast/danmarkskrige/art7725875/Fra-vikingetogt-til-korstog

3. Danmark i Middelalderen
     Danmark – Tider og temaer p. 254, 138, 284 (uddrag)

4. Kalmarunionen 1397-1523
    Danmarks historie i globalt perspektiv, s. 65-69
    Danmarkshistorien.dk: Kalmarunionen, Margrethe d. 1 og Unionsbrevet 1397

    Eleverne har arbejdet i grupper med forskellige dele af materialet. Eleverne har derfor
    læst forskelligt materiale

5. Reformationen
    Video: 1000 års tro i Danmark: Kongens kamp mod kirken
    Danmarkshistorien.dk: Reformationen og magtstat
    Artikel om konglomeratstaten samt rigsvåbenet

6. Svenskerkrigene i 1600-tallet
    Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 81-85
    I krig for Danmark – Stormen på København https://www.dr.dk/studie/historie/i-krig-  danmark

7. Enevælde
    Miniforedrag: Den danske enevælde https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde/
    Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 85-89 (inddraget)
    Kongeloven 1665 (uddrag)

8. Tabet af Norge 1814
     Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 163-165
     Frederik d. 6. Om afståelse af Norge, Danmarkshistoriend.dk
     Kapitulationen efter Københavns bombardement, Danmarkshistorien.dk

____________________________________________________________________

Læst under Danmark i 1800-tallet (9-12):

9. Nationalisme og borgerkrig 1848-1851
    Danmarks historie i et globalt perpsektiv s. 171-172, 176-180

10. Starten på det danske demokrati
    Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 172-175
    Henvendelse til Kongen fra Lerberg og Thiedecke: Danmark i guldalderen, s. 100
    Avisartikel om valget i oktober 1848, fra Søndberg: Den danske revolution 1830-1866,  
    tekst 29

11. Krigen 1864
    Noter til krigen 1864 – baseret på Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 180-183
    Den danske revolution 1830-1866 tekst 40 Tilbagetoget fra Dannevirke

12. Sønderjylland bliver igen en del af Danmark – 1920
      Påskekrisen, Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 257-258


_______________________________________________________________________

13. Rigsfællesskabet med fokus på Grønland
      Grønland – Historie, Samfund, Religion s. 16-17, 18-20, 22-23, 24-25, 27-28, 30-31,
      48, kilde s. 40-41: Overenskomst om Grønlands forsvar 1941
      Rigsfællesskabet fra lex.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Romerriget

Mål for forløbet har været at få en viden om, hvordan et samfund og et imperium i antikken udviklede sig, fungerede samt hvilke kendetegn og tanker, der prægede et samfund i antikken. Hvordan levede og tænkte mennesker i Romerriget? Hvordan blev Romerriget styret? Hvorfor var Romerriget et så langvarigt imperium? Der er også gennem forløbet blevet set på forskelle og ligheder fra datiden til i dag.


Materiale:
Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 evt., Gyldendal, 1972, s. 24 og 143
Carlsen: Romerrigets historie - fremstillinger og kilder, Systime, 2015, s. 141-145
Historienet.dk: Slavernes Rom, Ill. Historie nr. 1 2009
Horrible Histories: Horrible Romans: The Rotten Roman Army, s. 14-22 (uddrag)
Illustreret Videnskab Historie nr. 7 2011s. 28-29, 32
Kühle: Hvorfra – Hvorhen – Hvorfor, Gyldendal, 2009, s. 53-67
Thiedecke: Ansigt til ansigt med romerne, Pantheon, 1993, s. 20-22 (uddrag), 26-27, 33-34, 37-39, 57-59 (uddrag), 105-106
Thidecke: Under vulkanen – Ansigt til ansigt med romerne i Pompeji og Herculanum, Pantheon, 2014, s. 155-156, 164, 166-167
Menneske – samfund – historie (MSH) s. 54-55: Håndbog i valgkamp (uddrag)
Ørsted: Romerne – Dagligliv i det romerske imperium, Gyldendal, 1990, s. 48-50, tidslinje s. 61
Videoer:
- Roman Army Structure https://www.youtube.com/watch?v=Rcbedan5R1s
- Antik Museet Århus: Den romerske hær https://www.youtube.com/watch?v=94gIshYpAok
-The Roman Empire or Republic or... Which Was it?, Crash Course History World History 10, Youtube https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U
- Mary Beard´s Ultimate Rome: Empire Without Limit episode 2, Youtube https://www.youtube.com/watch?v=hzIWYI_zrBY


Antal sider ca. 57

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til idag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser

Emner:
1) Introduktion til Romerriget
Ill. Historie nr. 7, 2011, s. 28-29, 32
Den romerske hærs opbygning - skema fra BBC
The Rotten Roman Army fra Horrible Histories: Rotten Romans s. 14-22 (uddrag)
Video: Roman Army Structure https://www.youtube.com/watch?v=Rcbedan5R1s
Video om den romerske hær (fra antik museet i Århus) https://www.youtube.com/watch?v=94gIshYpAok

2) Kendetegn ved romere og Romerriget
Carlsen: Romerrigets historie s. 141-145
Kühle: Hvorfra – Hvorhen - Hvorfor s. 53-57
Ørsted: Romerne tidslinje side 61
Fakta om Romerriget - Tidslinje

3) Den romerske republik
Kühle: Hvorfra – Hvorhen - Hvorfor s. 57-61
Grubb m.fl.: Overblik s. 34
Menneske – Samfund – Historie s. 54-56: Håndbog i valgkamp (uddrag)
Thiedecke: Ansigt til ansigt med romerne s. 20-22 (uddrag)

4) Det romerske kejserdømme
Kühle: Hvorfra – Hvorhen - Hvorfor s. 61-63
Ørsted: Romerne s. 48-50
Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t.  side 24 og 143
Video: Crash Course History: The Roman Empire. Or republic? Or… https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U

5) Det romerske imperium
Kühle s. 63-67
Kort: The Population Estimates of the Cities of the Roman Empire in 117 AD
Mary Beard´s  Ultimate Rome: Empire Without Limit episode 2, Youtube  https://www.youtube.com/watch?v=hzIWYI_zrBY

6) Slaver og slaveøkonomi i Romerriget
Thiedecke: Ansigt til ansigt med romerne s. 57-59
Thiedecke: Under vulkanen s. 155-156
Historienet.dk: Slavernes Rom, Ill. Historie nr. 1 2009


7) Dagligliv og fritidsliv i Romerriget
Thiedecke: Ansigt til ansigt med romerne s. 26-27, 33-34, 37-39, 105-106,
Thiedecke: Under vulkanen s. 164, 166-167
Rom - En antik storby s. 97, 98, 100 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Kronologi og opsamling på historie

Vi dannede os et overblik over hvad kronologi er og hvordan og hvorfor kronologi benyttes i historiefaget samt så kort på forskellige principper for kronologi.
Herefter dannede vi os et overblik over forløb vi har arbejdet med gennem de tre år.

I alt i historie har vi gennem de tre år læst 598 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer