Holdet 2022 id/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Hanne Kristoffersen
Hold 2022 id/z (1z id, 2z id, 3z id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Springgymnastik
Titel 2 Rytmisk opvarmning
Titel 3 Basketball 3 mod 3 (Eksamen)
Titel 4 Hiphop (Eksamen)
Titel 5 Parkour (Eksamen)
Titel 6 Volleyball
Titel 7 Træningsprojekt og floorball (Eksamen: floorball)
Titel 8 Stepaerobic (Eksamen)
Titel 9 Pickleball (Eksamen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Springgymnastik

Faglige mål (fra vejledningen):
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter
̶- opnå kropsbevidsthed
Opnås gennem
- aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
̶- aktiviteter, der træner kropsbeherskelse

Forløbets indhold og fokuspunkter:
Forløbet har fokus på grundlæggende kropsbeherskelse samt nogle af springgymnastikkens elementer. Hvert modul vil indledningsvis fokusere på samarbejds- tillids og kropsspændingsøvelser, samt træning af balance/styrke hvorefter fokus vil være på træning og indlæring af specifikke springgymnastiske elementer gennem deløvelser og færdige opstillinger.
Vi arbejder med begreberne spænding/afspænding, smidighed, statisk/ dynamisk muskelarbejde og fornemmelse for kroppens tyngdepunkt. Følgende gymnastiske elementer er i fokus:
forlæns/baglæns rulle, flyverulle, håndstand, hovedstand, vejrmølle, araberspring, samt kraftspring.
Modtagning indgår også som  en del af forløbet.

TEORI: Grundbog i idræt C – Praksis og teori
Jeppe Elmelund van Ee, Lars Bo Kristensen, Troels Wolf (Gyldendal 2018). 2. iBogsudgave, 2019:
kap. 4.1.1 (historie)
kap. 4.1.2 (teknik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rytmisk opvarmning

I forløbet har vi arbejdet med at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Vi har gennemgået de forskellige praktiske dele af opvarmningsprogrammet hver for sig og snakket om musiktælling og tempo i relation hertil. Vi har øvet at holde rytmen/tempoet og har snakket kvalitet i udførelsen af de forskellige bevægelser.
Eleverne har i grupper arbejde med at planlægge, øve og forberede fremvisning af eget opvarmningsprogram, med fokus på kvalitet i udførelsen og musikvalget.

Teori:
Estrup, Holm m.fl. Idræt C - teori i praksis: s. 90-93
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmningsprogram 13-03-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Basketball 3 mod 3 (Eksamen)

Forløbet gennemføres med fokus på 3 mod 3 basketball.

Faglige mål i forløbet:

- Afleveringer: afleveringsformerne 2-hånds-brystaflevering, studsaflevering, samt 1-hånds-push-aflevering med elevens bedste hånd.
- Driblinger: kontroldribling og zig-zag dribling med slide.
- Standsninger: Jump stop og 1-2-standsning. Både efter dribling og modtaget aflevering.
- Pivotering, give-and-go cut, pump fake-finten (kængurufinten)
- Skud og lay-up: Teknisk korrekt udført en-hånds-skud og et lay-up med elevens bedste hånd fra stående.

- Teoretisk forståelse: De mest almindelige regler i basketball med henblik på at kunne lede en kamp.
- Taktiske kompetencer: Boldspils-teoretiske principper såsom anvendelse af dybde og bredde, herunder give-and-go / cut. Placeringsevne både offensivt og defensivt. Det forventes, at eleven har kendskab til principperne om spacing i angrebet.

Fokuspunkter:
Forløbet fokuserer således på følgende seks tekniske og taktiske elementer, der også er grundlag for bedømmelse til eksamen

• Boldtilvænning og driblinger: generel boldkontrol og sikkerhed. Kontroldribling og zig-zag dribling med slide.

• Standsninger: Jump stop og 1-2-standsning. Både efter dribling og modtaget aflevering.

• Afleveringer:  2-hånds-brystaflevering, studsaflevering, samt 1-hånds-push-aflevering med elevens bedste hånd.

• Afslutninger: Teknisk korrekt udført en-hånds-skud og et lay-up med elevens bedste hånd.

• Forsvarsteknik og taktik: hensigtsmæssig opdækning af boldholder samt placering i forsvaret.

• Angrebsteknik og taktik: brug af spacing, give and go/cut i angrebet. Udførelse af pump-fake-finten (kængurufinten).



Teori:
Info fra DR om 3 vs. 3 basket:
https://www.dr.dk/sporten/basketball/fra-gaden-til-arenaen-forstaa-3x3-basketball?fbclid=IwAR1mJ5iZuprs2cqDYrnDRq3xHw5IvNj-RkSqI47BC597XBL7nzujNiybbfE#!/

Videoer:
Lay-up teknik + give and go:
https://www.youtube.com/watch?v=BwR1DPCVsP8
https://www.youtube.com/watch?v=O_Z4gkyPNG0

Team USA crushes Indonesia - Full Game - FIBA 3x3 World Cup 2017
https://www.youtube.com/watch?v=pQ_tprfCeH0


Basketball spilleregler (reduceret ift. 3 vs. 3 basketball)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hiphop (Eksamen)

I dette forløb i musik og bevægelse arbejder vi med hip hop genren. Gennem den læste teori zoomer vi ind på hiphop som kulturelt fænomen, idet vi ser på dansens opståen og udvikling. I praksis vil vi arbejde med genrens elementære basistrin og basisbevægelser, og herudfra arbejde med videreudvikling af disse, samt arbejde med hiphoppens udtryk og attitude.

Faglige mål:
Vi vil arbejde med at opnå fortrolighed med basistrin (jacking, bounce, pose mm.) samt at opnå fornemmelse for 'grounding' som generelt kendetegner hip hoppens bevægelser. Vi vil træne forskellige hip hop trin og poses i par- og gruppe øvelser samt ved lærerstyret undervisning. Der vil være fokus på tælling og rytme. Der vil være elementer af mini-sammensætninger undervejs, og forløbet munder ud i en gruppeopgave, hvor eleverne selv sammensætter deres egen hip hop koreografi til selvvalgt musik.

Fokus - og evalueringspunkter:
Kropsbeherskelse:
- koordination af både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye moves / serier
- udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)

Flow og rytme:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidstnævnte vil være fx 1-og-2) og holde et flow

Freestyle og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation

Evalueringskriterier: Evalueringen vurderer i hvor høj grad eleven lever op til de fokuspunkter beskrevet ovenfor.

Teori:
M.L. Nielsen (red.): Dans 22, kap. 14 s. 225-230 af S.L. Gustafson
Kilde: klippet fra: https://faktalink.dk/titelliste/hiph
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Parkour (Eksamen)

Indhold og omfang
Forløbet i parkour består af ca. 7 moduler. Forløbet fokuserer på træning og tilegnelse af nogle af de basale færdigheder indenfor parkours repertoire. Der tages udgangspunkt i basisbevægelser med fokus på balance og kropskontrol. Herfra bygges der videre med træning af grundlæggende teknikker indenfor følgende kategorier:
• Balance
• Jumps
• Rails
• Vaults

Faglige mål (som danner grundlag for evalueringen):

Vi arbejder med følgende elementer:
- Precision jumps
- Catcrawl på gulv, evt. på bom
- Gående balance på bom
- Lande i balance
- Step vault
- lazy vault
- underbar
- tic tac
- evt. monkey vault (frivillig)

Graden af teknisk korrekt udførelse af specifikke parkourteknikker (balance, jumps, rails, vaults) enten som isolerede øvelser eller i kombination med hinanden.
Graden af flow i en kombineret udførelse af teknikkerne. Generel kropsbeherskelse.

Teoretisk materiale
Idrætsportalen: Parkour - Introduktion
https://idraetsportalen.systime.dk/?id=602
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Volleyball

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i spillet. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.

Vi har fokus på følgende elementer:
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash eller overspilning hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv der rammer modstanderens bane
- Forståelse for spillets regler og rotationssytem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Træningsprojekt og floorball (Eksamen: floorball)

I 3.g gennemføres træningsprojektet, som er et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb af mindst otte ugers varighed.
Faglige mål

Træningsprojektet:
- at opnå forbedret fysisk kapacitet gennem egen planlagt konditionstræning samt floorballtræning i idrætsmodulerne på skolen.

- at planlægge gennemføre og evaluere eget træningsprogram med inddragelse af relevant træningsteori.

Floorball (eksamen):
Tekniske elementer:
Med korrekt teknik: generel boldkontrol, driblinger ligeud i forhånd/baghånd samt zig-zag, beskytte egen bold ved moderat pres fra modstander, aflevering/pasning, modtagning af pasning (herunder tæmning), afslutning på mål med trækskud. Kunne afslutte mod mål uden og med moderat pres fra modstander.

Taktiske elementer:  have blik for placeringsevne og løbebaner ift. effektivt sammenspil. Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser.

TEORI:
Teori om floorball, udstyr og regler: https://www.holdsport.dk/da/sportsregler/floorball-regler
Driblinger: https://idraetsportalen.systime.dk/?id=512#c2274
Trækskud: https://idraetsportalen.systime.dk/?id=512#c2297



..................................................
Forløbets opbygning
Forløbets første og sidste modul bruges til test af kondition ved gennemførelse af en bip-test. Herefter udarbejdes individuel plan for egen træning med 2 ugentlige træninger med fokus på kondition.
De to ugentlige træninger dokumenteres i en logbog.
Idrætsmodulerne på skolen (6 moduler) anvendes til teknisk og taktisk floorballtræning med fokus på kondition.

Krav til produkt og fremlæggelse
Umiddelbart efter forløbets afslutning afleveres et skr. produkt hvor træningsplanen, træningsprocessen samt det opnåede resultat diskuteres og evalueres.

Evalueringskriterier
• Opnået aerob kapacitet (målt ved bip-test start/slut)
• Udarbejdelse og gennemførelse af hjemmetræningsprogram
• Tekniske og taktiske færdigheder i floorball (se ovenfor)


Det teoretiske grundlag:
Den primære træningsfysiologi er afsnittene i kap. 13 fra ibogen ’Grundbog i Idræt C’:
• Afsnittet Træning
• Afsnittet Aerob træning: kredsløbskondition og iltoptagelse, træning af kredsløbskonditionen, den rette arbejdsintensitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Stepaerobic (Eksamen)

Formålet med forløbet i aerobic og stepaerobic er, at du lærer grundtrin og nogle variationer i både aerobic og stepaerobic med fokus på step aerobic. For at kunne udføre disse trin skal du kunne koordinere ben og armbevægelser, og du skal have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikken.
I forløbet kommer du også til selv at sammensætte små koreografier, og her skal du vise, at du kan sammensætte trin til en ny serie, og at du kan opbygge øvelserne, så andre kan lære dem uden at holde pause.

Fokus og evalueringskriterier:
- Udføre forskellige trin i både aerobic og stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på steppen, rank kropsholdning, stræk benene og armene hvor det er påkrævet for udtrykket)
- fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med
- sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
- opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse

Teori:
Aagaard, Marina. STEP TRÆNING – fire trin til optimal steptræning
(5. udgave, 1. oplag, 2013):
fra kap. 1: Indledning (0,5 s.)
fra kap. 2: historie og udvikling (0,5 s.)
Step teknik (10 punkter) (1 s.)

Hertil kommer teori i form af principper for opbygning af serier med fokus på symmetri, opbygning af blokke samt progression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Pickleball (Eksamen)

Overordnede faglige mål for forløbet:
Introduktion til pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil.
Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Teorien er fra Idrætsportalen, iBog (Systime) - følgende afsnit:
https://idraetsportalen.systime.dk/?id=645
- hvad er pickleball?
- spillets oprindelse og navn
- banen i pickleball
- regler i pickleball
- taktik i pickleball
- pointsystem og tælling

Hertil kommer tekniske beskrivelser og videomateriale af følgende salg (også fra Idrætsportalen):
- serv, returnering (forhånd/baghånd), dink, drop, flugtning og lob.

Denne video er brugt som supplement til forklaring af regler:
Pickleball Rules | The Definitive Beginner's Resource to How to Play Pickleball

Denne video er brugt som supplement til forklaring af pointsystemet og -tællingen:
Pickleball Scoring | What you need to know to get started
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer