Holdet 2022 SA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maria Søndergaard Gjerløff
Hold 2022 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget 2022
Titel 2 Demokrati, medier og ytringsfrihed
Titel 3 Radikalisering og terrorisme
Titel 4 Velfærd og ulighed
Titel 5 Udfordringer for dansk økonomi
Titel 6 Klimapolitik
Titel 7 Hvordan lykkes vi med integrationen?
Titel 8 Dansk politik: Hvad sker der på midten?
Titel 9 USA i det internationale system
Titel 10 Digitale hjælpemidler
Titel 11 Unge og mistrivsel
Titel 12 Konkurrencestat og arbejdsmarked
Titel 13 Rusland-Ukraine-konflikten
Titel 14 Småstaten Danmark i en usikker verden
Titel 15 Demokrati i krise?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget 2022

HVAD PÅVIRKER VÆLGERNE?
Hvilke ideologier har medvirket til at forme dansk politik?
Hvordan navigerer de danske vælgere i det politiske landskab?
Hvordan kan vi beskrive vælgernes adfærd?

Forløbet introducerer eleverne til dansk politik med et fokus på det netop overståede folketingsvalg. Vi har et særligt fokus på indlæring af ideologierne og på vælgeradfærd, herunder skillelinjer og skiftet fra kernevælger til marginalvælger.

Sideløbende følger vi regeringsforhandlingerne og arbejder på at forstå opbruddet i det rød-blå politiske landskab, vi har været vant til.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- vælgeradfærd

OMFANG 50 sider, 10 moduler à 90 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, medier og ytringsfrihed

Tværfagligt forløb med dansk

HVORDAN PÅVIRKER MEDIERNE DET DANSKE DEMOKRATI?
Hvilke fordele og ulemper er der ved medierne som deltager i demokratiet?
Hvilke fordele, ulemper og generelle forandringer er fulgt med de sociale mediers entre?

Forløbet har introduceret eleverne til mediernes rolle i det danske demokrati. Vi har arbejdet med de traditionelle medier, men haft et særligt fokus på de sociale medier og de nye muligheder for demokratisk samtale, som de giver. Samtidig har vi også talt om ulemper ved et demokrati ved sociale medier - herunder begreber som ekkokamre og polarisering.

I forløbets sidste moduler har eleverne gruppevis udarbejdet en præsentation om problemstillinger indenfor emnet.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- adfærd på de sociale medier
- samspillet mellem medier og demokrati

OMFANG 50 sider, 11 moduler à 90 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Radikalisering og terrorisme

HVORFOR BLIVER NOGLE UNGE RADIKALISERET?
Hvordan kan vi forebygge og forhindre radikalisering og terrorisme?
Hvilken rolle spiller de sociale medier?

Forløbet har introduceret eleverne til hovedområdet sociologi samt til notat-og synopsis-genrerne.

Vi har arbejdet med incel-ekstremister og online radikalisering og i denne forbindelse inddraget teori om adfærd på de sociale medier (Goffmann og Meyrowitz).

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- adfærd på de sociale medier
- tillid og kontaktteorien

OMFANG 50 sider, 10 moduler à 90 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærd og ulighed

HVILKE UDFORDRINGER STÅR DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT OVERFOR?
Hvordan adskiller den danske velfærdsmodel sig fra andre modeller?
Hvorfor er der stadig ulighed i en velfærdsstat, der har et fokus på omfordeling og lighed?

Med udgangspunkt i ulighed i sundhed undersøger vi sammenhængskraften i den danske velfærdsstat. Vi arbejder med forskellige mål for ulighed og de forskellige velfærdsmodeller. Vi kommer også omkring social arv og social mobilitet.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- velfærdsmodeller
- social arv og chanceulighed

OMFANG 60 sider, 12 moduler à 90 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Udfordringer for dansk økonomi

Hvordan står det til med den danske økonomi?

Vi tager udgangspunkt i Aalborg Kommune og spørgsmålet om, hvorvidt vi kan opretholde velfærdsniveauet i fremtiden. Derefter flytter vi fokus til at forstå sammenhænge indenfor økonomien: Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og basal økonomisk politik.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- pres på velfærdsstaten
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål

OMFANG 55 sider, 11 moduler à 90 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klimapolitik

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvordan lykkes vi med integrationen?

Hvilken faktorer kan bidrage til en succesfuld integration?
Hvilke faktorer spænder ben for integrationen?

I dette forløb har vi haft fokus på integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Vi har talt om mulige veje til en vellykket integration, herunder arbejdsmarkedets rolle i integrationsprocessen.

En lille del af forløbet har handlet om flygtningestrømme og EUs asylproces for at sætte den danske integrationsindsats i perspektiv.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- kulturelle mønstre og ligestilling mellem kønnene
- dobbeltsocialisering
- Honneths teori om anerkendelse
- medborgerskab

OMFANG 65 sider, 13 moduler à 90 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk politik: Hvad sker der på midten?

Hvorfor mister regeringspartierne tilslutning?
Hvordan kan regeringen genvinde den mistede vælgertilslutning?

Forløbet fokuserer på den nyeste udvikling i dansk politik og SVM-regeringens første år. Vi arbejder med vælgeradfærd i.f.m. regeringens faldende popularitet og partiadfærd i forlængelse heraf. I denne forbindelse har vi talt om forskellen på handlemuligheder mellem regeringspartier og oppositionspartier. I sidste del af forløbet har vi desuden arbejdet med politisk kommunikation.

I forløbet er der flere gange arbejdet med beregninger af konfidensintervaller på de nyeste meningsmålinger.

De elever i klassen, der har studieretningen med matematik A og samfundsfag A, har skrevet SRO i forlængelse af dette forløb. I deres SRO har de inddraget et selvvalgt hypotesetest, relevant samfundsfaglig teori og empiri samt statistiske overvejelser.

OMFANG: 45 sider, 9 moduler à 95 minutter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 USA i det internationale system

Forløbet har fungeret som introduktion til hovedområdet International Politik. Vi har arbejdet med USAs skiftende roller i det internationale system fra slutningen af Anden Verdenskrig og frem og med fokus på perioden efter 9/11. I forløbet er den neokonservative tilgang til udenrigspolitik sat overfor den Trumpske "America First"-tilgang. I denne forbindelse har vi også arbejdet Trumps skepsis over for NATO-samarbejdet.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- typer af verdensordner og polaritet, herunder den amerikanske verdensorden/Pax Americana
- typer af stater (småstat, stormagt, supermagt/hegemon) og forskellige staters muligheder (determinanter, kapabiliteter, instrumenter)
- typer af udenrigspolitik
- neokonservatisme og Bush-doktrinen

OMFANG: 20 sider (5 moduler à 95 minutter)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Digitale hjælpemidler

DRs meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

"Sådan skriver du i samfundsfag": https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

"Sådan laver du beregninger i samfundsfag": https://beregningerisamfundsfag.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1

Ordnet.dk: http://www.ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Unge og mistrivsel

HVORFOR MISTRIVES DANSKE UNGE?
Hvordan kan vi modvirke mistrivsel?  Hvad kan samfundet gøre, og hvad kan de unge selv gøre?

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i den aktuelle debat om unges mistrivsel. Vi har haft et fokus på karakteristika ved det senmoderne samfund som rammevilkår for unge menneskers socialisering. Dette har givet anledning til at tale om forskellige aspekter af kernestoffet i sociologi, herunder
- identitetsdannelse og socialisering
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem struktur og aktør

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- medvirkende faktorer til at skabe mistrivsel
- sociologisk teori (Giddens, Ziehe, Goffmann, Meyrowitz)
- teorien om accelerationssamfundet
- forholdet mellem aktør/struktur

OMFANG: 12 moduler, 55 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Konkurrencestat og arbejdsmarked

ER DET DANSKE ARBEJDSMARKED GEARET TIL DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE?

I dette forløb arbejder vi med konkurrencevilkårene for den danske økonomi. Vi har været omkring konkurrencestatsbegrebet, arbejdsmarkedet (generation Z og den ændrede arbejdsstyrke, betydningen af arbejdsløshed, ligestilling mellem kønnene), økonomisk politik i Danmark og endelig den globaliserede økonomi, konkurrenceevne og teorier om udenrigshandel.

Fokus har været på at identificere karakteristika ved den danske økonomi, som giver enten fordele eller ulemper i den internationale konkurrence.

Undervejs i forløbet var vi på besøg på økonomistudiet på Aalborg Universitet og hørte bl.a. oplæg om adfærdsøkonomi, den danske levestandard og sammenhængen med dansk økonomi og produktivitet samt inflation i kølvandet på Covid-19 og Ukraine-krigen

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- arbejdsmarkedet
- globaliseringen og EUs betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

OMFANG: 16 moduler, 110 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Rusland-Ukraine-konflikten

HVORDAN KAN RUSLANDS INVASION AF UKRAINE FORKLARES?

FF3: Tværfagligt samarbejde med historie om årsager til Ruslands invasion af Ukraine. Forløbet er en del af den tværfaglige forberedelse frem mod SRP.

MATERIALE I SAMFUNDSFAG:
- Faktalink om krigen i Ukraine: https://faktalink.dk/Krigen-i-ukraine
- Putins tale til nationen (oversat og gengivet i Weekendavisen, 25.02.2022)
- "IP-bogen" afsnit 2.1 ("Hvorfor er der krig i Ukraine?")
- "Global Politik" afsnit 2.5 (realisme + IP-liberalisme)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Småstaten Danmark i en usikker verden

HVORDAN SKAL DANMARK AGERE I EN GRADVIST MERE USIKKER VERDEN?
Hvilke muligheder har en småstat i.f.t. andre statstyper?
Hvordan fremmer vi bedst DKs interesser og sikrer vores beskyttelse?

Forløb om international politik med fokus på Danmarks mål og muligheder i en gradvist
mere usikker verdensorden.
Vi har været omkring polaritet og det internationale system, landenes handlemuligheder
(herunder typer af magt), Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, IP-teorier og internationale aktører (FN, NATO) for til sidst at runde fænomenet "hybridkrig".

Som led i forløbet har klassen lavet et formidlingsprojekt, hvor de har præsenteret forskellige IP-emner for skolens 1.g- og 2.g-klasser. I denne forbindelse er der lavet forskellige visuelle, skriftlige og fysiske produkter (plancher, dispositioner og elementer til diverse aktiverende indslag).

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- IP-teorier (realisme, IP-liberalisme)
- landes mål og muligheder
- Rosenaus adaptationsteori
- formidling af faglig viden (korrekt brug af fagbegreber, tydelige sammenhænge, brug af kildemateriale)

9 moduler, 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Demokrati i krise?

ER DEMOKRATIET UNDER PRES?
Er demokrati mere eller mindre udbredt i verden nu end førhen?
Kan man kalde demokratiet i EU og Danmark "truet"?

Repetitionsforløb om demokrati (opsamling fra 1.g) i globalt, regionalt og nationalt perspektiv. Forløbets primære formål har været at træne eleverne i at tænke på tværs af og kombinere relevant faglig viden fra hovedområderne i samfundsfag.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- teori om demokrati-udbredelse (bølgeteorien, snebold-effekten, globaliseringens dimensioner, EUs demokratiske underskud)
- lande på forskellige udviklingstrin (FNs HDI-indeks)

7 moduler, 40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer