Holdet 2024 ol/3a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lone Amtoft Jacobsen
Hold 2024 ol/3a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græske sportslege
Titel 2 Med honningsøde ord (Retorik)
Titel 3 Arkitektur
Titel 4 When in Rome - bylivet i kejsertiden
Titel 5 Episke kvinder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græske sportslege

Forløbet er interesseret i at afdække sportsudøvelse og -konkurrencer hos grækerne set som del af en større kulturel pakke, som sættes lige med et civiliseret samfund.

Vi starter med det ene ben i nutiden, hvor vi tillader en moderne avisartikel (=perspektivteksten) som diskuterer problemet med den "olympiske fred".

Efter en kort baggrundstekst om de antikke Olympiske Lege (og lidt om de øvrige panhellenske sportslege), analyseres Pindars 9. pythiske epinikion, for at se et eksempel på en sejrshymne og måden, mytisk stof bliver vævet sammen med sportssejren i korsang (og dans). Apollon (Phoibos) som orakelgud, bliver italesat, såvel som guders indflydelse som forklaring af uforståelige kræfter (Afrodite = erotisk tiltrækning).

Dernæst - efter kort indføring i Homer af Politikens Kongerække - læses vers 1-369 af Odysséen, 8. sang, hvor den af Faiakerfolket (men ikke af læseren) ukendte Odysseus loves lift hjem og deltager i middag samt sportslege hos dette gæstfrie folk. Indholdssiden betones mere end det stilistiske, da vi senere skal læse andet i Odysséen sammen.

Til sidst klædes klassen på til at forstå perioden, populært kendt som Anden Sofistik (især 100-tallet e.kr), hvor man i romersk kejsertid har en stor interesse i græsk kultur. Vi skal nemlig analysere et uddrag af satirikeren Lukians dialog, "Anacharsis" eller "Om Gymnastik", som nævnt set gennem et romersk nøglehul. Lukian, denne græsksprogede romer søger at formidle arkaisk græsk sportskultur (vha figuren Solon), nok især for den intellektuelle elite. Rom var jo mere til at overvære sport, fx gladiator-kampe om end hestevæddeløb har været stort - og man også har trænet mindre seriøst i forbindelse med de romerske bade. Der synes at ligge en underliggende tone, bag humoren, om at sport og finkultur bestemt ikke er modsætninger.

Gode temaer i teksterne kan være:
-------------------------------------------------------
- konkurrencementalitet, agon, på individ-plan, som en stærk græsk værdi
- ønsket om at opnå kleos, berømmelse = et samspil imellem en persons præstation eller heltemodige gerning i sport/krig og en sangers "udødeliggørelse" af ham/begivenheden i en sang.
(OBS: i Homers bronzealderkultur smitter kleos positivt af på ens oikos, slægt, og i den arkaiske / tidligt klassiske kultur smitter det af på ens polis)
- sport som en del af den græske civiliserede kultur (som også tæller gæstfrihed, nødhjælp , fester med livemusik og forsamling med udveksling af meninger)
- kalokagathia (smuk-og-godhed, et ideal om at være flot/veltrænet og retfærdig/velopdragen)
- at opfatte polis' (bystatens) borgere, og den sjove fysiske træning i "gymnasion" som en win-win, da det samtidig giver nytte i evt. krigssituation.
- frihed og fællesskab i polis- / bystatskulturen hos grækerne - og på tværs imellem bystaterne til sportskonkurrencerne
- sport som en del af unge mænds opdragelse
- "barbaren" (den ikke græsktalende)'s blik på athensk arkaisk kultur
- fraværet af kvindelig deltagelse i sport og samfund (misogyni?)
- kulturforskelle imellem grækere og romere

STUDERET BASISTEKST:

Pindars 9. Pythiske epinikion, s. 184-188 in Lyre og Bog af Minna Skafte Jensen - ovs. Holger Friis Johansen (på uvist metrum, men inddelt i triader)

Homers Odyssé 8. sang vers 1-369, Otto Steen Dues ovs. (med Emily Wilson som støtte, hvis noget blev svært)

Lukian "Anacharsis", oversat af Ole Balslev og Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, Kbh. 2005. s 103-110n.

SUPPLERENDE BAGGRUNDSSTOF:
Politikkens kongerække, Gamle grækere, Homer (podcast)
Den græske Olympiade, s 6-16 (Clemenstrykkeriet 1980).

PERSPEKTIVTEKST:
De kalder det et brud på »den olympiske
våbenhvile«: Organisation vil have Israel
ekskluderet fra OL - Berlingske tidende 26. juli 2024, Helena Bang-Udesen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Med honningsøde ord (Retorik)

Talegenren i den hellenske (græske) verden:

Først genbesøger vi Faiakerne, hvor Odysseus blev skyllet i land, hér fra hans første møde med Prinsesse Nausikaa og hvordan han overtaler hende til at hjælpe sig. Der er fokus på stiltræk i eposgenren og hvorledes retorik eller overtalelse (gr.: Peitho) italesættes i noget af første nedskrevne litteratur.

Så læser vi et uddrag af Aristoteles Retorikken, hvor vi vurderer den homeriske talesituation med 300-tals briller på.

Vi lærer om demokratiet i Athen (i klassisk tid = 480-323 f. kr) som det ser ud under statslederen Perikles, hvorefter vi bruger Aristoteles’ begreber til at forstå det overbevisende i talesituationen. Det kan flere steder give mening at trække tråde til Ciceros pentagram, som af jer allerede kender til.

Så kommer vi forbi retstalen, som den ser ud i Athen (i begyndelsen af 300-tallet f.kr), hvor vi gennem logograf/ taleskriver, Lysias, desuden lærer lidt om hvordan man håndterede utroskab i et athensk ægteskab.

Vi skal også i teatret og se Antigone af tragediedigteren Sofokles. Til det formål læser vi to taler af hhv kong Kreon (fra 1. epeisodion) og Antigone (fra 2. epeisodion). Vi oplever stykket, og læser derefter Aristoteles’ idé om den perfekte tragedie. I hvor høj grad fik i en katharsis / udrensning fra jeres publikumsoplevelse?

Til sidst skal vi til en dagen-derpå fest med Sokrates og gutterne i værket Symposion, også klassisk tid. Der holder man taler i en mere venskabelig kontekst, men som i et moderne blik godt stadig kan opleves lidt højtidelig.

Oversigt over pensum:
-----------------------------------
Homér: Odysséen, 6. sang, vers 85-246 (Dues ovs)
Aristoteles Retorik 2. bog (Thure Hastrup ovs)
Thukydid: Den Peloponnesiske Krig. 2. bog (Adam Schwartz ovs)
Lysias' Forsvarstale i drabet på Eratosthenes (Mogens Herman Hansen ovs)
Sofokles’ Antigone v. 115-331 og v. 441-511 + teaterforestilling nævnt ovenfor
Platon: Symposion (indledning, Pausanias, Aristophanes (ekstensivt), Sokrates fra oldportalen => https://oldportalen.systime.dk/?id=497)

Supplerende stof:
---------------------------
Oldportalen om Retorik => https://oldportalen.systime.dk/?id=322#c1575
Oldportalen om Demokrati => https://oldportalen.systime.dk/?id=414#c1584
Referencer til Platons hulelignelse formidlet vha uddrag fra Sofies Verden TEGNESERIE

perspektivtekst til forløbet:
------------------------------------------
Glenn Bech uddrag fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 179-180, togepisoden (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur

[teksten opdateres]

Klassen arbejder med græsk og romersk tempelarkitektur og måden de forskellige elementer er blevet inddraget i senere byggekunst.

De vil blive eksamineret i KENDTE antikke monumenter - men det perspektiverende monument er (som det kræves) ukendte.

Følgende antikke monumenter er gennemgået:
Græsk:
Mykenske Megaron (palads)
• Arkaisk (700-480 f.kr)
o et af de store fra sicilien /syditalien

• Klassisk tid (480-323 f.kr)
        Athene-Nike-templet 420 f.kr
        Parthenon, 437 f. Kr
        Erechteion
        (Perikles)
Dionysosteatret

Eks på græsk privatbolig

Romersk:
• Kejserkult
o Maison Carrée, Nîmes - FR, ca 15-1 f.kr (Octavians/Augustus’ regeringstid)
Nîmes: Maison carrée (ribekatedralskole.dk)
o Titusbuen forum romanum
o romersk halvteater, fx Marcellus (eller andet fra 1. Årh)
o Colosseum / det flaviske amfiteater

Eks på romersk privatbolig.

Da grundplaner ikke er et krav til eksaminering - og ikke altid er så konstruktivt ift romersk og senere arkitektur, så har jeg i år fjernet dem fra programmet.

Følgende efterantikke monumenter er gennemgået:

- Aalborg Katedralskole, arkitekt: Vilhelm Theodor Walther, 1888
- Sildepalæet i Jomfru Anegade, slut 1700 / start 1800-tallet
- Det kongelige toldkammer, Hack Kampmann, 1902
- Historisk Museum, Algade, 1879
- Aalborg Rådhus, 1762
- Aalborg Teater, slut 1800-tallet

Perioderne, vi har haft fokus på i de perspektiverende monumenter, er barokken, nyklassicisme og historicisme.

---

Vi har arbejdet med følgende sider/kapitler fra Marie Kluges Systime-udgivelse "Kunsten at se på monumenter":

Tempelbyggeri:
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=139

Arkitekturordner:
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=182

Den Doriske Orden:
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=161

Den Ioniske Orden:
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=140

Den Korintiske Orden:
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=160

Johnny Thiedeckes "Antikkens Arkitektur og dens efterliv”: s. 36-42 (om Portunus-templet ved Forum Boarium og Pantheon)
Samt en kort indføring i Barokkens, Klassicismens og Historicismens vigtigste kendetegn.

Arbejdsformer:
-------------------
Foredrag
Pararbejde
Gruppearbejde
Matrixgrupper eller par
Individuelt arbejde
Klasseundervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 When in Rome - bylivet i kejsertiden

Målet med dette forløb er at komme mere i dybden ift hvad Romernes bidrag er til middelhavskulturen, og ikke mindst, hvordan de oplever sig selv i forhold til grækerne (som ikke længere kan anses som selvstyrende bystater i kraft af den romerske overmagt), men på det intellektuelle, kunstneriske og litterære plan lader romerne til ofte at stå i et mindreværdskompleks ift grækerne.

Vi sætter først scenen ift Kejserne i år 37-81 (fra Caligula til Titus), i et overfladisk blik, der zoomes særligt ind på Nero - og i lidt mindre grad Vespasian og Titus.
Den omtrent samtidige historiker Tacitus hjælper os med at forstå, hvad man i Rom oplever som problematisk adfærd hos en leder (deres værdier).
Så læser vi et filosofisk brev om human behandling af slaver af Stoikeren Seneca, filosof og lærer for Nero, hvor vi kan se en modreaktion til tidens ret dekadente (dvs. overdrevent luksuriøse) smag. Den samtidige stoiske filosof, Epiktet, bruges til at indøve det stoiske værdisæt inden vi kigger på en parodi af hvorfor Romerne VIRKELIG havde brug for disse råd. :-)

Her har vi nok europæisk litteraturs første roman (altså en lang fortælling i prosa!), og vores forfatter Petronius, som måske var den samme Petronius, som var kejser Neros smagsdommer, og altså vurderede, hvad der var fedt og ufedt ift de fleste kulturelle aspekter. 😉 Hans værk Satyricon, hvoraf uddraget fra Trimalchios Middag, står mest komplet (rigtig meget er ikke nået frem til vor tid, desværre). Værkets scene er på en rigmandsvilla på landet (i Syd-Italien), og har derfor ikke bylivet med, MEN det menes at rigmanden, Trimalchio bygger på Nero.

Til sidst skal vi omkring en samtidig og ligeledes satirisk forfatter, Juvenal, som komponerede provokerende digte på heksametervers (hvilket vi kender fra epos-genren): her om alle de trælse ting, der var ved at bo i storbyen (det er langt, så det bliver i uddrag).


Kernestof (eksamenspensum):
-------------------------------------------------
Seneca Brev 47 til Lucilius ("slavebrevet"), Ovs. Ole Thomsen. Fra OldPortalen og gengivet efter: Ole Thomsen: Pluk dagen, Aarhus Universitetsforlag 2008.

"Epiktet: Stoiske Leveregler",  kap. 1, 7, 8, 9, 10, 17, 15, 18, 27 og 29. Ovs Adam Schwartz og David Bloch (People's Press 2022)

"Petronius: Festen hos Trimalchio", s. 11-21 (sport, spa og middag) og 66-67 (snak om gravmonument) ovs H.H. Ørberg (1986).

Juvenal, Satire III: Rom (i sin helhed) s. 31-41 i "Juvenal - Vreden skriver digtet" ovs. Harald Voetmann (2020)


Supperende stof (fx til udfoldelse af baggrundsviden)
-------------------------------------------------------------------------------------

- Tacitus: Roms brand (Annales 15. bog, kapitel 33-47)
- Tacitus: Senecas død (Annales, 15. bog, kapitel 60.2-65), begge Tacitus-uddrag ovs. af Ole Thomsen, fra OldPortalen, opr. udgivet i "Pluk Dagen"
- Baggrundsviden ift Stoicisme: fra OldPortalen
- Natalie Haynes: Podcast om Juvenal
https://www.bbc.co.uk/sounds/play/b091w8h9

Arbejdsformer:
Foredrag
Pararbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Klasseundervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Episke kvinder

Fokus er på kvinden i eposgenren, sådan som vi ser hende enten i samspil med guderne og naturen eller stillet overfor den Homeriske helt (hér Odysseus). Hvilke syn på kvinden afslører teksten fra de tider, de har rod i? Vi forsøger at afdække skønhedsidealet, måden kvinder skulle opføre sig på og hvordan og i hvilken grad, det var muligt for en kvinde at opnå indflydelse.

Der laves altså nedslag i to perioder/samfund: den græske bronzealder /mykenske "Heltetid" omkr. den trojanske krig OG Ovids tid omkring "år 0", hvor Kejsertiden nyligt er gået i gang.

Klassen opnår kendskab til Eposgenrens to undergenrer, det almindelige epos (heltedigt på heksameter-vers, én lang fortælling) og det didaktiske epos (mindre fortællinger med "belærende" indhold, samme versemål), måden vi tror, de har været fremført på, og de forskellige træk, som kendetegner det antikke epos (epiteter, formelvers, patronymika og homeriske lignelser).
Men vi får også et kig på eposets udvikling fra det mundtligt digtede, organiske græske epos til Ovids bevidst fremelskede og NEDSKREVNE romerske epos, med sin hybrid af dekadence og idyl, moral og seksuel løssluppehed, sejrsrus og pacifisme.


BASISTEKSTER:

Ovids Metamorfoser (ovs O. S. Due):
1. sang, v. 453-565: Apollo og Daphne
6. sang, v. 1-145: fortællingen om Arachnes møde med Minerva (Athene på romersk)

Homers Odyssé (O. S. Dues ovs.):
- 1. Sang (det hele) - Sanger påkalder den episke muse / recap på handling, på Olympen, skift til Ithaka: Telemachos, Athene, bejlerne og Penelope og slavinden Eurykleia.
- 5.sang v. 1-227; Kalypso, Hermes og Odysseus på øen Ogygia
- 10. sang v 135-495; Kirke og Odysseus i lederrolle på øen Aiaia (Obs: det er et flashback!)

PERSPEKTIVTEKST:
madeline miller: Kirke uddrag 215-218

BAGGRUNDSVIDEN:
- Natalie Haynes Stands Up for the Classics, The Odyssey, BBC podcast
- Om begrebet "Xenia" / gæstevenskab (video) =>  https://youtu.be/oYQRIQtnvII?si=Kf99Be047Hay_JdW
- Afsnit fra "Paideia" om Eposgenren (Systime, i-bogsversionen)
- Inspiration til nye tilgange i undervisningen fra Ann Bolbjerg Øes udgivelse: "HUN - kvinder i græsk og romersk litteratur", Forlaget Columbus 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer