Holdet 2022 SA/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rasmus Lundby
Hold 2022 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærd
Titel 2 Politik
Titel 3 Hooliganisme (FF0)
Titel 4 Køn
Titel 5 Social arv
Titel 6 EU
Titel 7 Kriminalitet
Titel 8 IP
Titel 9 Integration
Titel 10 Global handel
Titel 11 Klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærd

VELFÆRD
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybere forståelse af den danske velfærdsstat og dens rolle i samfundet – både historisk, aktuelt og i fremtiden. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan forskellige velfærdsmodeller fungerer, og hvordan ideologiske og økonomiske interesser præger udviklingen af velfærdspolitik.

Forløbet har til hensigt at styrke elevernes evne til at anvende samfundsfaglige begreber og teorier til at analysere og diskutere konkrete problemstillinger – fx demografiske udfordringer, økonomisk bæredygtighed og reformforslag.

CENTRALE NEDSLAG
Den danske velfærdsstats udvikling
Grundprincipper for den danske velfærdsstat
Modeller (residual, selektiv, universel), John Rawls
Velfærdsstatens økonomiske udfordringer
Fremtiden for den danske velfærdsstat
Privatisering, brugerbetaling,  konkurrencestat, udlicitering
Flexicurity, Den offentlige sektors rolle i velfærdssamfundet
Ideologier, Stat-marked-civilsamfund
Samfundsøkonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Makroøkonomisk politik, konjunktursvingninger, Keynes,
Finanslov, offentlige udgifter/indtægter, Laffer-kurve, gini-koefficient,
Ældrebyrde, arbejdsløshed, indvandring,
Fagforeninger
Ulighed, absolut og relativ fattigdom

MATERIALE
Henrik Kureer (2024): International økonomi A, Systime
https://ioa.systime.dk/?id=143
Peter  Brøndum et.al. (2025): Ulighedens mange ansigter, Columbus
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B, Systime (2024)
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=197
Peter  Brøndum et.al. (2025): Ulighedens mange ansigter, Columbus
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
Lisbeth Dilling (red.) et.al. (2016): En syg forskel, DR1
Henrik Kureer (2024): International økonomi A, Systime
https://ioa.systime.dk/?id=141
https://faktalink.dk/titelliste/velfaerdsstaten
Henrik Kureer (2024): International økonomi A, Systime
https://ioa.systime.dk/?id=1820
Kapitel 4 Social stratifikation og sociale klasser  
Kureer, Henrik et.al. (2021): Samfundsfag-c, Systime (e-bog)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=489
https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/velfaerdssamfundet/konkurrencestat/  
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1144  
Peter Brøndum et.al. (2025): Ulighedens mange ansigter, Columbus
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
https://www.danskerhverv.dk/velfardsradet/
https://klassesamfund.dk/
https://www.danskerhverv.dk/velfardsradet/anbefaling-2-flere-frivillige-og-mere-civilsamfund-i-losningen-af-velfardsudfordringer/>
Kureer, Henrik (2008): Samfundsfag C, Systime, s. 209-213
Henrik Kureer (2024): International økonomi A, Systime, figur 7.3  
https://ioa.systime.dk/?id=148
Henrik Kureer (2024): International økonomi A, Systime
https://ioa.systime.dk/?id=265
Henrik Kureer (2024): International økonomi A, Systime
https://io-a.systime.dk/?id=268
Jacobsen, Benny (1997): Liv i velfærdsstaten, Columbus, s. 113-118

Miniforedrag (Peter Yding Brundbech, Århus Universitet) 4 minutter.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/?no_cache=1&cHash=949f1c50c2e4df1efc974c70ad3cca4c
DR: Danskernes Akademi, dokumentar. 10 minutter.
https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0
https://www.youtube.com/watch?v=qSdFst0s8U0

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybdegående forståelse af det politiske system i Danmark og dets samspil med borgerne, medierne og internationale aktører. Eleverne skal opnå viden om de centrale elementer i det danske demokrati, herunder folkestyrets institutioner, politiske partier, vælgere og beslutningsprocesser.

Forløbet skal styrke elevernes evne til at analysere politiske problemstillinger med udgangspunkt i ideologier, magtforhold og aktørinteresser. Der arbejdes med, hvordan politiske dagsordener sættes, og hvordan forskellige grupper forsøger at påvirke den politiske proces.

NEDLAG
Robert Dahl demokratikriterier
Magt- og demokratiopfattelser
Deltagelse- og konkurrencedemokrati
Kontrol med regeringen
Politisk meningsdannelse
Magtens tredeling, styreformer
Idelogier, Lipset og Rokkan, politisk skillelinjer
Eastons model
Michigan-modellen
Minerva-modellen (segment-analyse)
Anthony Downs medianvælger teori
Kåre Strøms teori om partiers orientering
Bjørn Molins model for partiers valg af standpunkt
Ronald Inglehart's postmaterielle model (værdipolitik og fordelingspolitik)
Personificering og præsidentvalg
Issue-voting (nærheds- el retningsmodellen)
Vælgerne som egotropiske eller sociotropiske
Kerne- eller marginalvælgere
Stat, marked, civilsamfund
Parlamentarisme, præsidentialisme
Diskursiv magt, kanyleteori, medialisering,
Danske partier og deres mærkesager
Lovgivningsprocessen

MATERIALE
Jørgen Goul Andersen et.al. (2025): Politik-NU, Systime
https://politik-nu.systime.dk/?id=787
Jakob Glenstrup Jensby et.al. (2025): Politikbogen, Columbus
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=395
Ole Hedegaard Jensen (2025): Samfundsfag B, Systime
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=178
Brøndum et.al. (2011): Luk samfundet op, Columbus, s. 104-109 + 114-119
Christiansen, Peter Munk et.al. (2006): Demokrati, magt og politik, Gyldendal, s. 86-89
Jensen, Ole Hedegaard (2012): Grundbog i dansk og international politik, Systime, s. 38-43
Jakob Glenstrup Jensby et.al. (2025): Politikbogen, Columbus
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=395
Jørgen Goul Andersen et.al. (2025): Politik-NU, Systime
https://politik-nu.systime.dk/?id=789
Bundsgaard, Richard et.al. (2009): B-bogen, Columbus, s. 18-24, , s. 15-17 og 116-118
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Line Jenvall: Sådan ser partiernes vælgerprofiler ud, Altinget.dk, 31.10.2016
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/alder-uddannelse-og-koen-faa-et-overblik-over-partiernes-vaelgerprofiler
https://faktalink.dk/emne/politiske-ideologier
https://www.altinget.dk/artikel/hvilke-partier-stemmer-de-rigeste-og-mindst-velhavende-vaelgere-paa
https://finans.dk/finans/politik/ECE7776519/S%C3%A5dan-stemmer-danskerne-efter-indkomst-og-uddannelse/?ctxref=ext
https://www.berlingske.dk/analyse-og-perspektiv/her-er-den-danske-vaelger-anno-2015
Flores, Philip: Glem hvad de siger - se, hvad de stemmer: Sådan har dansk politik ændret sig, Zetland 20.03.2017
https://www.dr.dk/nyheder/politik/et-emne-topper-overraskende-stort-danskernes-liste-over-hvad-de-vil-have-politikerne
https://www.zetland.dk/historie/seQExQmq-aekXrv2R-3d392
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hooliganisme (FF0)

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i, hvordan sociale fællesskaber, identitet og normbrud spiller en rolle i fænomenet hooliganisme. Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan sociologiske teorier kan bruges til at forklare afvigende adfærd, gruppedynamikker og sociale processer, der fører til voldelig fanadfærd i fodboldmiljøet.

Forløbet skal styrke elevernes evne til at analysere samspillet mellem individ og samfund med afsæt i konkrete cases og empiri. Gennem arbejdet med begreber som anomi, marginalisering, subkultur og symbolsk interaktion får eleverne redskaber til at belyse sociale mønstre og forklaringer bag hooliganadfærd.

Samtidig trænes elevernes evne til at kombinere teori og empiri, fx gennem dokumentaranalyse, interviews eller statistisk materiale. Forløbet lægger op til refleksion over normer, fællesskaber og kontrol i det moderne samfund – og hvordan sociale problemer håndteres politisk og samfundsmæssigt.

NEDSLAG
Senmodernitet: Giddens, Ziehe, Beck
Bourdieu
Axel Honneth
Hartmut Rosa: accelerationssamfundet
Hooliganisme sociologer: Giulianotti, Norbert Elias, Eric Dunnings, Ramon Spaaij
John Kerr, Maffesoli og Csikszentmihalyi
Persondataloven
Social kontrol

MATERIALE
Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC, Columbus, s. 177-186
Bundgård, Maria et.al. (2009): Sociologisk SET, Systime, s. 137-147
Skov, Oliver et.al. (2007): Hooligan - I'm fuckin' lovin' it!, Columbus, s. 22-28, , s. 32-46
Brøndum, Peter et.al. (2012): Luk samfundet op!, Columbus, s. 43-45

Københavns Politi: Rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark, 2005

Aarhus Universitet: Hoolignisme som begreb, Kulturudvalget, Retsudvalget 2010-11, KUU alm. del Bilag 76, REU alm. del Bilag 227, 27.01.2011

TV2 udsendelse om uroligheder
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-11630812.html

AGF fan: 1 min.
http://www.youtube.com/watch?v=OyJTfuvJa9g

Hooliganisme og nationalisme (samme AGF fan)
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-15599172.html

Heysel-udsendelse: 2 min.
http://www.youtube.com/watch?v=uQbW5ww1mCo

Rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark
http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/62F50438-6E30-42E3-B1B8-799670A049CB/0/Hooliganismerapport_m_bilag_080305.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Køn

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybere forståelse af, hvordan køn formes, forstås og udleves i det moderne samfund. Eleverne skal arbejde med, hvordan sociale og kulturelle normer påvirker kønsroller, identitet og ligestilling, og hvordan køn er både et individuelt og strukturelt fænomen.

Gennem sociologiske teorier og begreber som socialisering, rolleforventninger, patriarkalske strukturer, performativitet og intersektionalitet skal eleverne analysere, hvordan køn og magt forholder sig til hinanden i forskellige sociale kontekster – fx uddannelse, arbejdsmarked, medier og familie.

NEDSLAG
- Simone de Beauvoir og Judith Butler
- Hofstedes kulturdimensioner
- Bourdieu maskuline dominans
- Sylvia Walby: feminisme
• Kimberlee Crenshaw og Patricia Hall Collins
• Det intersektionelle perspektiv
• Sammenlåste undertrykkelsessystemer (matrix of domination)
• Henning Bech
• Kønsspil
• Caspar Eric (dansk digter)
• Biologisk determinisme
• Mænds samfundsmæssige privilegier / Michael Kimmel
• Kvindelighed og mandlighed som åbne kategorier / Ulla Holm (sociolog)
• Kønsneutral tåge
• Kenneth Reinicke
• Asker Bryld Staunæs (queer-feminist)
Hegemonisk maskulinitet / Raewyn Connell
Robert Dahl: direkte og indirekte magtudøvelse, dagsordenssættende magt, strukturel magt, institutionelle strukturelle magt

MATERIALE
Brøndum, Peter (2017): Luk samfundet op, 3. udgave, Columbus (Ibog)
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=132#c1135
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=290
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=291
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=293

Storr-Hansen, Anna et.al. (2017): Køn og ligestilling - i et samfundsfagligt perspektiv, Columbus (Ibog)
https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166#c335
Storr-Hansen, Anna et.al. (2017): Køn og ligestilling, s. 68-73, , s. 85-91

Philip Sune Dam: 13 forskelle på mænd og kvinders sundhed, Berlingske Tidende 08.03.2018
https://www.berlingske.dk/samfund/13-forskelle-paa-maends-og-kvinders-sundhed
https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/skal-ibi-pippi-i-kvinde-eller-mandefaengsel
https://faktalink.dk/kon-identitet
https://www.information.dk/moti/2017/06/hvorfor-kvinder-stadig-fanget-glasloftet-tre-grunde
https://pure.sfi.dk/ws/files/466934/1615_Et_k_nsopdelt_arbejdsmarked.pdf
MandagMorgen: Det kønsopdelte arbejdsmarked, 03.05.2013
https://www.youtube.com/watch?v=Fnnpt_X-yw0
Diana Bengtsen: Kvinder får ikke den samme løn som deres mandlige kolleger, DR 24.07.2017
https://www.dr.dk/nyheder/indland/loengab-kvinder-faar-ikke-den-samme-loen-som-deres-mandlige-kolleger
Ashley Judd' tale ved Women's March on Washington, CBS News 21.01.2017  
https://www.youtube.com/watch?v=8OR6TryCgTM
Torben K. Andersen: Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen, 26.04.2020 MandagMorgen  
https://www.mm.dk/artikel/17175-kvinder-er-fortsat-en-underskudsforretning-for-statskassen
Louise B. Jensen et.al.: Sådan sikrer vi ligeløn: Kvinder, tal højt om jeres løn, DR 24.07.2017
https://www.dr.dk/nyheder/indland/saadan-sikrer-vi-ligeloen-kvinder-tal-hoejt-om-jeres-loen
https://www.dr.dk/nyheder/indland/liste-her-er-de-jobs-hvor-kvinder-tjener-mere-end-maend
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Social arv

FORLØB
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i, hvordan social arv påvirker individers livschancer, og hvordan ulighed i samfundet reproduceres gennem generationer. Eleverne skal arbejde med at forstå mekanismerne bag social arv – både negativ og positiv – og analysere, hvordan faktorer som uddannelse, opvækst, klasse, kultur og økonomi spiller sammen.

Forløbet introducerer sociologiske teorier og begreber som habitus, kapitalformer (Bourdieu), mønsterbrydere, livschancer og stratifikation, og lægger vægt på, at eleverne kan anvende disse til at analysere konkrete cases og samfundsudfordringer.

NEDSLAG
Struktur-aktør perspektiv
Lisbeth Zornig dokumentar
Social mobilitet, reproduktion,
Ejrnæs: chanceulighed vs determinisme
Bourdieu: kapital, habitus
Socialisering: primær, sekundær / Lars Dencik: sommerfuglemodellen
push-pull faktorer
Rosenthal-effekten
Social ulighed, risikobørn, mønsterbrydere
Giddens og Ziehes teorier om det ’kulturelt frisatte menneske’
Minerva-modellen
Livsformer
Eriksons fasemodel
Ziehes orienteringsmekanismer

MATERIALE
Brøndum, Peter (2014): Ulighedens mange ansigter, Columbus, s. 202-203
Bundgård m.fl.: Sociologisk set (2009), s. 100-110
Brejnrod, Poul (2008): Sociologi, Gyldendal, s. 114-130
Kureer, Henrik et.al. (2013): Samfundsfag C, Systime, 3. udg., s. 184-193
Bundgård m.fl.: Sociologisk set (2009), s. 35-46

Bonke, Jens (2003): Dårlige økonomiske forhold som risikofaktor: Hvordan klarer børn, der vokser op i fattigdom, sig?, Socialforskningsinstituttet, s. 3-4 (arbejdspapir)

Lisbeth Zornig (formand for Børnerådet): Min barndom i helvede.
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/min-barndom-i-helvede
https://www.berlingske.dk/business/social-arv-handler-ikke-kun-om-loen
https://www.ae.dk/analyser/boerns-opvaekstvilkaar-har-enorm-betydning-for-fremtiden
https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_inddeling-af-befolkningen-i-sociale-klasser.pdf
https://legacy.altinget.dk/misc/temapublikation_din-klasse-foelger-dig-gennem-livet_endelig.pdf
Sociologisk Institut: Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor, Københavns Universitet 23.02.2021
https://www.soc.ku.dk/instituttet/nyheder_/2021/boernene-er-igen-laast-fast-i-deres-foraeldres-uddannelsesspor/  
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/i-baade-danmark-og-usa-er-social-arv-med-til-at-forme-hele-livet/
https://www.information.dk/debat/2016/11/staa-ved-sociale-arv-bryde?page=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 EU

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af Den Europæiske Unions opbygning, beslutningsprocesser og politiske betydning – både for medlemslandene og for borgerne. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan EU påvirker nationale politiske beslutninger, og hvordan samarbejdet fungerer i spændingsfeltet mellem suverænitet og fælles løsninger.

Forløbet skal styrke elevernes evne til at analysere EU som en politisk aktør og som en ramme for økonomisk og politisk integration. Gennem arbejdet med konkrete politikområder (fx klima, migration, økonomi eller retsforbehold) får eleverne mulighed for at undersøge, hvordan EU skaber både muligheder og udfordringer for Danmark.

Eleverne skal anvende teorier og modeller samt arbejde med empiri som EU-lovgivning, afstemningsresultater, debatindlæg og statistik. Forløbet lægger vægt på, at eleverne udvikler deres evne til at diskutere og vurdere Danmarks fremtidige rolle i EU og EU’s betydning i en globaliseret verden.

Forløbet har inkluderet spillet "EU_Alive"

NEDSLAG
EU's historie: Kul- & Stålunionen, Rom-traktaten, EFTA, Den Europæiske Fælles Akt, Maastricht, Edinburgh, Østudvidelsen, Lissabon, Brexit
EU's institutioner
Indre Marked: Tjenesteydelser, toldmure, tekniske handelshindringer, gensidig anerkendelse, harmonisering,
Konvergenskriterier, vækst- og stabilitetspagt
Integration: intergovernmentalisme, føderalisme, funktionalisme, transaktionsanalyse
Integration i bredden og dybden, Københavnerkriterierne
Danske forbehold
Afstemningsprincipper: kvalificeret flertal, enstemmighed
Love: direktiver, forordninger, subsidiaritetsprincippet
EU' demokratiske underskud
Strukturelle og individuelle sammenhængskraft

MATERIALE
Henrik Kureer et.al. (2008): Samfundsfag C, Systime, s. 361-382
NOTAT- et magasin om demokrati og Europa, nr. 1226, august 2010, s. 3-14
Claus Kragh: "Danskerne er mere europæiske end deres politikere" fra Mandag Morgen 03.10.2016
https://samfundsstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-topmoede-brudt-sammen-landene-udskyder-aftale-om-eu-budget-de-naeste-syv-aar
https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/eus-budget-hvor-meget-betaler-og-modtager-danmark
https://image.guardian.co.uk/sys-files/Guardian/documents/2012/01/26/EU27_Money.pdf
https://elections.europa.eu/da/how-elections-work/
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
https://www.eu.dk/
https://www.bloomberg.com/news/articles/2016-07-04/eu-support-surges-in-denmark-as-brexit-scare-spreads-in-nordics
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kriminalitet

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne en nuanceret forståelse af kriminalitet som et samfundsmæssigt fænomen. Eleverne skal arbejde med både sociologiske, økonomiske og juridisk-politiske perspektiver for at undersøge, hvorfor kriminalitet opstår, og hvorfor og hvordan samfundet vælger at straffe.

Forløbet skal give eleverne redskaber til at analysere kriminalitetens årsager med udgangspunkt i teorier om social arv, marginalisering, subkultur, anomi og rationelle valg. Desuden skal eleverne forstå, hvordan straf kan forklares og begrundes gennem forskellige teorier og formål – fx gengældelse, afskrækkelse, resocialisering og beskyttelse af samfundet.

NEDSLAG
Straffeloven; betinget/ubetinget straf
Hvordan måles kriminalitet, mørketal
Kriminalitetshyppighed og repræsentativitet ift. grupperinger: køn, alder, etnicitet etc.
Teorier: Sutherland, Merton, Hirschi, Motivationsteorier, Kontrolteorier, Kulturteorier
Generalpræventive og individuelpræventive hensyn
Resocialisering, recidivitet (Keith Chen)
Kriminologiens dominerende paradigmer samt udviklingen af kriminologiske forklaringer
Sanktioner, forskellige typer straf, Benthams panoptikon
Årsager til kriminalitet
Årsager til straf: afskrækkelse, beskyttelse, hævn, genopdragelse
Straf som en del af det værdipolitiske spektrum, partiernes retspolitik
Stanley Milgram, Èmilie Durkheim , T.H. Marshall: Medborgerskabstanke
Raceprofilering
Bandekriminalitet: flowteori, neostammer, Honneth, Miller, Bloch og Neiderhoffers

MATERIALE
Skov, Oliver B. et.al. (2017): Fra drengestreger til bandekriminalitet, Columbus, s. 27-37 + 51-66 + 88-99
Stine Puri et.al. (2012): Billeder på integration, Systime
Okkels, Anne (2015): Kriminalitet og straf, Systime, s. 6-31
Ravnkilde, Lise (2017): Ret og rimelighed, Systime
https://samfundsfagb.systime.dk/index.php?id=222
https://ret.systime.dk/index.php?id=190
https://samfundsfagb.systime.dk/index.php?id=218
Iversen, Søren Peter et.al.: Samfundsstatistik 2018, Columbus
https://www.youtube.com/watch?v=QWfLSFhN04E
Daniel Juhász Vigild: Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle, Information 05.11.2020
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark
Rune Stubager et.al. (2016): Det danske Valgprojekt,  (3. udgave, april)
http://www.gf.dk/kriminalitet.htm
https://samf.ku.dk/presse/kronikker-og-debat/bruger-dansk-politi-raceprofilering/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 IP

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i, hvordan stater og internationale aktører agerer i det globale system, og hvilke interesser, magtforhold og værdier der præger international politik. Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan konflikter, alliancer og samarbejde opstår og håndteres i en verden præget af både globalisering og rivalisering.

Forløbet introducerer centrale teorier i international politik som realisme, liberalisme og konstruktivisme, og eleverne skal lære at anvende disse til at analysere konkrete internationale begivenheder og konflikter – fx stormagtsrivalisering, krig, klimaaftaler eller international sikkerhedspolitik.

Eleverne skal også opnå forståelse for globale institutioner og aktører som FN, NATO, EU og stormagter som USA, Rusland og Kina – samt diskutere, hvilken rolle små stater som Danmark spiller i det internationale system.

Gennem arbejdet udvikler eleverne deres evne til at formulere og undersøge samfundsfaglige problemstillinger på tværs af nationale grænser. Forløbet lægger vægt på at styrke elevernes refleksion over aktuelle globale udfordringer, herunder sikkerhed, migration, klima og internationale normer.

NEDSLAG
Liberal verdensorden: Huntington, Fukuyama
Det internationale system: Multipolær, Bipolær, unipolær, nonpolaritet, regionalisme, magtbalance
Lineær og cyklisk historieopfattelse
Teorier: Paul Kennedy, Joseph Nye, Bertel Heurlin, Robert Kagan, Charles Kupchan, Richard Perle, Ole Wæver, John J. Mearsheimer, Kenneth Waltz, Alexander Wendt, Michael Doyle  
Realisme/idealisme, konstruktivisme, den engelske skole, demokratiske fredstese
Hård og blød magt
Sikkerhedspolitik / snævre og bred sikkerhed
Småstater (den internationale magtpyramide)
Danmarks militærudgifter og Arktis
Skrøbelige stater, center-periferi (Samir Amir)
USA' udenrigspolitiske muligheder (hegemoni)
Pres på EU (fra Kina, Rusland, USA)
FN' magt og afmagt: arena eller aktør, Kapitel VI½ operationer, Humanitær intervention, R2P, Folkeret, Genevékonventionerne
Nye krige, terrorisme: asymmetrisk krigsførelse, cyberkrig, Johan Galtung aggressionsteorien, ranguligvægt,
Mål og midler i udenrigspolitik
Sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske mål
Determinanter, kapabiliteter og instrumenter

MATERIALE
Jacobsen, Lone Sandholt et.al. (2006): International Politik, Gyldendal, s. 40-44
Branner, Hans (2016): Global politik, Columbus (3. udg.), s. 140-142 + S. 158-180 + s. 220-222 + 230-237
Anders Wivel: Realisme efter Waltz: udvikling eller afvikling?, Politica, nr. 4, 2002 s. 431-448
Søndergård, Lars (2012): Verdens syv udfordringer – teorier om international politik møder virkeligheden, Columbus, s. 4-7, 16-19, 57-68
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
Branner, Hans et.al.(2010): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, Columbus, s. 29-34
Sørensen, Georg (2009): International politik efter 1945, i Kaspersen og Loftager,
Klassisk og moderne politisk teori, s.978.
Madsen, Finn (2007): USA og verden – det 21. århundrede i amerikansk perspektiv, Forlaget Lee, s. 7-9, 29-32 og 48
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/global-politik/3-udgave/figurer-og-tabeller/
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12587&reprid=0&filid=2440&iarkiv=1
https://www.verdensmaalene.dk/undervisning/introoevelse-speeddating-bliver-verden-bedre-dansk hj
https://www.information.dk/debat/2018/01/nye-europaeiske-uorden-vanskeliggoere-forsvarssamarbejde
https://www.diis.dk/publikationer/egentlig-fejlslagen-stat
http://udenrigs.dk/wp-content/uploads/2014/02/4-2010.pdf
https://globalnyt.dk/tags/skrobelige-stater
David Trads: I disse døgn falder Vesten fra hinanden, Altinget 10.10.2019
https://www.weforum.org/agenda/2019/10/what-ageing-china-and-japan-teach-us-about-our-economies (World Economic Forum, 01.10.2019)
Kristian Mouritzen: Trump tabte Mellemøsten på gulvet, og det får vidtgående konsekvenser for Vesten, Berlingske Tidende, 19.10.2019
Claus B. Thomsen: Kina har skabt et nyt internationalt samfund, der vil blæse på vores værdier, Politiken 19.07.2020
Timothy Ash (Professor, Oxford): Vi er midt i en kold krig mellem USA og Kina, Politiken 07.07.2020
New York Times: China's looming crises, 17.01.2020
https://www.nytimes.com/interactive/2019/01/17/world/asia/china-population-crisis.html
https://jyllands-posten.dk/debat/international/ECE11666674/danmarks-sikkerhed-er-afhaengig-af-usa/
https://www.mm.dk/europa-kan-blive-det-21-%C3%A5rhundredes-supermagt
https://www.raeson.dk/2011/ole-wæver-danske-politikere-har-ikke-forstaet-den-nye-verdensorden-usa-er-færdig-som-supermagt/
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/de-kalder-sig-realister-men-de-tog-komplet-fejl-af-baade-putin-og
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Integration

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne en faglig og nuanceret forståelse af, hvad integration betyder i et moderne, mangfoldigt samfund som det danske. Eleverne skal arbejde med forskellige former for integration – herunder kulturel, strukturel og økonomisk integration – og undersøge, hvordan integration lykkes eller mislykkes i praksis.

Forløbet skal give indsigt i de sociale, økonomiske og politiske forhold, der påvirker integration, og i hvordan integration bliver genstand for offentlig debat og politiske tiltag. Eleverne skal anvende samfundsfaglige begreber og teorier – fx socialisation, identitet, marginalisering, anerkendelse og parallelsamfund – til at analysere integrationsprocesser og integrationspolitik.

NEDSLAG
Honneth anerkendelse, Marshall medborgerskab, Hofstedes kulturdimensioner, Benedict Anderson forestillede fællesskaber, Edgar Schein Isbjergmodel, Hall: Interkulturel kommunikation, Hans Gullestrups kulturanalysemodel,
Integrationsformer og -strategier: Assimilation - segregation - pluralistisk integration
Mono- og multikulturelle samfund
Subkultur, creolisering, inklusion vs marginalisering, etnocentrisme, stereotyper, normer, monokrone og polykrone kulturer, Høj- og lavkontekstkulturer, kulturrelativisme
Yvonne Mørck: Minoritetsunges strategier, Thomas Hylland Eriksens identitetsvalg
Huntington: Clash of Civilizations
Den kulturelle kode
Udgør indvandring en trussel mod dansk kultur? Ingleharts postmaterialle værdipolitik
Ghettoloven
Diskurs: priming, framing, medialisering
John Rawls: Theory of Justice

MATERIALE
Morten H. Thorndal (2021): Sociologiens kernestof, Columbus
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
Karsten Nikolajsen et.al. (2024): Samfundsfag på tværs, Systime
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=214
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=213
Barbara Kjær-Hansen et.al. (2024): Analyse af kultur og sprog, Systime
https://so1.systime.dk/?id=138
https://so1.systime.dk/?id=139
Lars Søndergård (2012): Verdens syv udfordringer, Columbus, s. 118-123
Morten Hansen Thorndal (2013): Ærkedansker perkerdansker, 1. udg., Columbus, s. 29-31 + 34-35 + s. 36 + s. 61-65 + s. 116-125
Margit Anne Petersen et.al. (2012): Billeder på integration, Systime, s. 16-20
Anne Anhøj: Indvandring og folkelig opbakning til velfærdsstaten, Speciale Aalborg Universitet 2011, s. 15-18, 28-30, 65-66
Anika Liversage og Vibeke Jakobsen (forskere ved SFI): Indvandrere og flygtninge ender som fattige ældre, Altinget 01.12.2016
https://www.altinget.dk/social/artikel/indvandrere-og-flygtninge-ender-som-fattige-aeldre
Mads Breyer et.al.: Samfundsfag C, Systime
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=698&L=0
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=677
Ole Hedegaard Jensen et.al.: Samf C, Systime
https://samfc.systime.dk/?id=228
https://samfc.systime.dk/?id=157
Barbara Kjær-Hansen et.al. (2024): Analyse af kultur og sprog, Systime
https://so1.systime.dk/?id=142
https://www.hofstede-insights.com/country-comparison/denmark/
DRC Integration: Hver anden dansker mener, at indvandring udgør en alvorlig trussel, DRC Dansk Flygtningehjælp, 05.12.2021
https://integration.drc.ngo/bliv-klogere/videnscenterforintegration-dk/hver-anden-dansker-mener-at-indvandring-udgor-en-alvorlig-trussel/
Conrad Hackett: 5 facts about the Muslim population in Europe, Pew Research Center, 29.11.2017
https://www.pewresearch.org/fact-tank/2017/11/29/5-facts-about-the-muslim-population-in-europe/
Kristina Bakkær Simonsen (ph.d. statskundskab Århus Uni.) Berlingske Tidende 17.02.2017
Torben Tranæs et.al.: Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser, Rockwool Fondens Forskningsenhed, arbejdspapir 30, 2014
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/ja-det-betyder-noget-hvordan-politikerne-taler-om-indvandrere
Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, april 2017
https://www.altinget.dk/misc/indvandreres%20nettobidrag%20til%20de%20offentlige%20finanser.pdf
Louise S. Nissen: Indvandring – gevinst eller byrde?, Berlingske Tidende 31.10.2015
https://www.berlingske.dk/samfund/indvandring-gevinst-eller-byrde
Sebastian Stokkebo Sørensen et.al.: 'Jeg er blevet spyttet på og kaldt abe': Sådan oplever 20 danskere racisme i hverdagen, DR 03.06.2020
https://www.dr.dk/mitliv/jeg-er-blevet-spyttet-paa-og-kaldt-abe-saadan-oplever-20-danskere-racisme-i-hverdagen?cid=soc_facebook_p3radio_post_gjsx1nv2
Jens Peter Frølund Thomsen: Hvorfor er højtuddannede mere positive overfor indvandring?, Politisk Årbog 2016, s. 110-113
https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2016/hvorfor-er-hojtuddannede-mere-positive-over-indvandring
Inger Støjberg: Smykkelov og lagkage
https://politiken.dk/indland/art6276419/Knap-3.500-s%C3%B8gte-asyl-i-Danmark-i-2017
Det Økonomiske Råd:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/flygtninge-presser-de-offentlige-finanser
Finansministeriet: 36 mia.
https://www.bt.dk/politik/indvandrere-og-efterkommere-koster-statskassen-36-milliarder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Global handel

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i, hvordan global handel fungerer, og hvilken betydning den har for både nationale økonomier og det internationale samfund. Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan økonomisk globalisering skaber gensidig afhængighed mellem lande og virksomheder, og hvordan handel påvirker vækst, velstand, ulighed og udvikling.

Forløbet skal introducere centrale økonomiske begreber og teorier, herunder komparative fordele, protektionisme, frihandel, handelsaftaler og global arbejdsdeling. Eleverne skal kunne anvende disse til at analysere konkrete handelsrelationer og vurdere fordele og ulemper ved forskellige handelspolitiske strategier.

Der arbejdes med aktuelle cases og empiri, fx handelskonflikter, globale forsyningskæder, WTO’s rolle, Kinas rolle i verdenshandlen eller konsekvenserne af EU’s handelsaftaler.

NEDSLAG
Verdenshandel, Konkurrenceevne, Competiteveness index, produktivitet, rammebetingelser,
Betalingsbalance, handelsbalance,  toldmure, outsourcing
EU, associeringsaftaler, WTO,
Valutapolitik
Porters Diamant: industriblokke m.v.
Globaliseringens konsekvenser
Perspektiver på globaliseringen
Faktorer der driver globaliseringen
Globaliseringens dimensioner
Interdependens,
Top-down / bottom-up
Phillips-kurven
Samir Amir: center-periferi model, Wallerstein
Robert Putnam: Social kapital og tillid (konkret, generel, institutionel tillid)
Handelskrigen mellem USA og Kina m.fl.
Komparative fordele og handelsteorier: Adam Smith David Ricardo , Staffan Linder, Raymon Vernon
Gini-koefficient, HDI index,  konvergens, divergens og catch-up
Krugman: New Trade Theory  
Zygmunt Bauman: Flydende modernitet, turister/vagabonder og glokalisering
Skattely

MATERIALE
Henrik Kureer (2011): ØkonomiNU, Systime, s. 221-225  + 227-235 + s. 235-248 + 286-292
Morten Bülow (2009): Globalisering - samfundsvidenskabelige perspektiver, Systime, s. 28-36 + s. 106-108 + s 111
Skov, Oliver Boserup et.al. (2009): B-bogen, Columbus, s. 179-184
Kureer, henrik et.al. (2008): Samfundsfag C, Systime, s. 345-356
Andersen, Torben M. (2006): Samfundsøkonomi, Systime, s. 175-179
Kureer, Henrik et.al. (2006): International økonomi B, Kurlund, s. 362-372
Morten Winther Bulow (red.), Thomas Malthe Christensen, Martin Marcussen, Georg Sørensen og Lasse Ørum Wikman (2009): Globalisering - samfundsvidenskabelige perspektiver, Systime
Branner, Hans (2013): Global politik, Columbus s. 134-139
Claus Holst Christensen et.al. (2015): AT & innovation, Praxis s. 29-32
Jacob Ross-Petersen: Verdenshandel og konkurrenceevne
https://www.youtube.com/watch?v=g_5BFACtOlg
https://www.youtube.com/watch?v=6QY30MY8eU8
https://www.youtube.com/watch?v=JWajuAOStTk
https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/tillid/
http://www3.weforum.org/docs/GCR2017-2018/05FullReport/TheGlobalCompetitivenessReport2017%E2%80%932018.pdf
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=International_trade_in_goods/da
http://reports.weforum.org/global-competitiveness-report-2018/country-economy-profiles/#economy=DNK
https://politiken.dk/udland/art6968023/Kinas-handelsoverskud-med-USA-når-det-højeste-i-12-år
Jørgen Sloth: Danskerne har 4. højeste produktivitet og 10. laveste arbejdsindsats blandt OECD-landene, CEPOS 05.10.2023
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0032-danskerne-har-4-hoejeste-produktivitet-og-10-laveste-arbejdsindsats-blandt-oecd-landene
http://www.stm.dk/multimedia/Danmark_og_globaliseringen.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Klima

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i klimaforandringer som en kompleks, global samfundsudfordring, der kræver både nationale løsninger og internationalt samarbejde. Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan klimaudfordringer påvirker samfundsudviklingen – økonomisk, politisk og socialt – og hvordan stater, organisationer og borgere forsøger at håndtere dem.

Forløbet fokuserer på samspillet mellem international politik og økonomi, og eleverne skal analysere, hvordan forskellige aktører – fx FN, EU, USA, Kina og civilsamfundsorganisationer – agerer i forhold til klimaaftaler og bæredygtighedsmål.

NEDSLAG
Miljø- og ressourceproblemer
Internationale klimaaftaler (Rio, Kyoto, Paris), Gleneagles-dialogen, Montréal-protokollen, COP-topmøder
Brundtland: bæredygtig udvikling
Joint implementation, clean development mechanisms, corporate social responsibility
Klimakonflikter, interdependens,
CO₂-udledning, CO₂-afgifter, CO₂-kvoter, grøn omstilling
Globale ulighed
Realisme/idealisme, blød og hård magt
Spilteori; kollektiv handlen, fangernes dilemma, Nash-ligevægt, free-rider, first-movers advantage (policy-entreprenører), paradigmeteorien,
Kollektivt gode
Kuznets kurve
Lomborg: cost-benefit-analyse
Klimapolitik, politisk agenda, Issue-voting
Direkte regulering, adfærdsændringer i befolkningen,  
Tre dimensioner af bæredygtighed
Kate Raworth: Doughnutmodellen, cirkulær økonomi
Garret Hardin: Tradegy of the Commons
Beslutninger om klima: rationelle modeller, inkrementalisme, anarkistiske modeller,
John Kingdom: dagsordensfastsættelsesteorien (policy-vinduer)

MATERIALE
Lars Søndergård: Verdens syv udfordringer, Columbus 2012, s. 159-165
Gregersen, Rune Valentin (2009): Miljøpolitik, Systime, s. . 14-26 + 45-47 + 57-67
Peter Nedergaard: Klimapolitik, 1. udg., Columbus 2008, s. 44-51
Kureer, Henrik (2011): ØkonomiNU, Systime, s. 294-316
Jørgen Goul Andersen et.al. (2018): PolitikNU - Holdninger, magt og politiske systemer, Systime
Vincent Hendricks: Fake news - Når virkeligheden taber, Gyldendal 2017, s. 140-143
Pelle G. Hansen: Nudging: Hvordan ændrer folk adfærd?, Videnskab.dk 28.10.2013
https://www.information.dk/indland/2015/05/danskerne-bekymrer-klimaet-aendrer-vaner
Britta Søndergaard: Danskerne bliver nød til at leve mere nøjsomt, Kristeligt Dagblad 25.10.2018
https://www.regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/anders-fogh-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2009/
https://www.express.co.uk/news/science/1183377/Greta-Thunberg-speech-full-read-climate-change-UN-speech-transcribed-United-Nations
https://www.youtube.com/watch?v=Mkg2XMTWV4g
https://politiken.dk/klima/art7404958/Derfor-har-en-gr%C3%B8n-fremtid-hul-i-midten
https://concito.dk/nyheder/klimapolitik-danskernes-foretrukne-valgtema
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-058-5/pdf/87-7052-059-3.pdf
https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimabarometeret_2016_endelig.pdf
https://politiken.dk/indland/art6674446/Klimabevidsthed-er-hip-blandt-unge.-På-få-år-har-de-rykket-sig-markant
https://www.verdo.com/dk/privat/el/blog/hvad-er-co2-kvoter/?srsltid=AfmBOoq4fOBh4sCmzGoeaEnAUYUVFgM0ZCUPuu2_-ZcwKFT0Ac1PKE3E
https://ens.dk/ansvarsomraader/cbam-og-co2-kvoter/eus-co2-kvoteordning
https://www.information.dk/indland/2018/10/anerkendt-klimaforsker-tre-ting-boer-vaere-regeringens-klima-luftudspil
https://www.youtube.com/watch?v=51xG416_UPI
https://www.berlingske.dk/nyheder/ti-vilde-veje-saadan-kommer-vi-i-klimamaal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer