Holdet 3k DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lærke Vestergaard Holm-Christiansen, Mikkel Hyldgaard Gade
Hold 2023 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basal tekstanalyse
Titel 2 Skriftlighedsforløb - analyserende artikel
Titel 3 Litteraturhistorisk overblik
Titel 4 Dokumentaren
Titel 5 Politisk retorik
Titel 6 Det flerfaglige forløb FF2
Titel 7 Skriftlig eksamensgenre: Den debatterende artikel
Titel 8 Realisme og modernisme
Titel 9 Digitalt undervisningsmateriale
Titel 10 Skriftlig eksamensgenre: Den reflekterende artikel
Titel 11 Nyheder
Titel 12 Forandringsfortællinger
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Basal tekstanalyse

Introduktion til en lang række af de mest anvendelige analysebegreber. Vi gennemgår begreberne samt prøver dem af på tekster/tekststykker.

Vi arbejder med følgende begreber:

Stilniveau
Semantik
Denotation/konnotation

Billedsprog/troper - Herunder særligt:

Personificering
Besjæling
Sammenligning
Metafor
symboler
Kognitiv metafor
Kliché/død metafor

Tekster:

Erik Knudsens digt "Varehus Total" (1958)
Astrid Saalbachs novelle "Kødet" (fra novellesamlingen "Månens ansigt" (1985))
Charlotte Weitzes novelle "Villy" (fra novellesamlingen "Bjergtaget" (1999)
Uddrag fra "Syndefaldsmyten"
Peter Seebergs novelle "Biografi af en snegl" (2000)


Omfang: 75 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighedsforløb - analyserende artikel

Beskrivelse:
Skriftlighedsforløb med formål at introducere eleverne til eksamensgenren, den analyserende artikel. Forløbet bygges op af de forskellige skrivehandlinger, der indgår i den analyserende artikel, hvortil der kobles skriveøvelser. De centrale skrivehandlinger er resumé/redegørelse, analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering. Derudover arbejder vi også med indledning og afslutning samt brugen af 'personlig stemme'.
Forløbet er bygget op over fem moduler hvor vi træner de forskellige skrivehandlinger + en skrivedag med tre sammenhængende moduler, hvor der trænes i at skrive en fuldstændig analyserende artikel.

Faglige mål:
- Kunne anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegøre, analysere, fortolke, perspektivere og vurdere)
- Kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst
- Træne brug af "personlig stemme"

Kernestof:
- Skriftlige genrer med fokus på den analyserende artikel som eksamensgenre
- Tekster fra 1800-tallet, 1900-tallet og 2000-tallet
- Produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed


Materiale:
MinLæring
https://skriftligeksamenidansk.ibog.gyldendal.dk/
Selvfremstillet materialer/tekster (fx træning i at skrive en indledning, træne i at skrive med en personlig stemme mm.):

Tekster:
"Latter"

Omfang: ca. 50 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel opg. 1 28-01-2024
Analyserende artikel opg. 2 04-02-2024
Analyserende artikel opg. 3 11-02-2024
Analyserende artikel opg. 4 14-02-2024
Analyserende artikel opg. 5 18-02-2024
Optakt til skrivedag 11-03-2024
Skrivedag 12-03-2024
Prøve på klassen1 10-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturhistorisk overblik

Vi skaber os et overblik over litteraturhistorien fra middelalderen til og med Det moderne Gennembrud.
Vi koncentrerer os primært om middelalderen (folkeviser). Vi berører kort oplysningstiden og herunder Ludvig Holberg. I forbindelse med romantikken beskæftiger vi os med strømningerne nyplatonisme, universalromantikken, nationalromantikken, biedermeier, poetisk realisme samt romantismen. Vi læser i denne forbindelse "Sildig opvågnen" som værk. Forløbet om romantikken fungerer også som optakt til DHO.
Afslutningsvis arbejder vi med Det moderne Gennembrud, hvor vi har fokus på tendenser i både kunst og litteratur samt Darwins og Nietzsches indflydelse på tidens tanker..
Vi vil til hver litteraturhistorisk periode, som vi slår ned på, både snakke om tendenser i tidens litteratur samt analysere tekster fra den givne periode.

Tekster:
Traileren til filmen "En familie" (2010) af Pernille Fischer
Riddervisen 'Ebbe Skammelsøn'
Ludvig Holbergs 'Epistola 91" (uddrag)
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Schack Staffeldt: "Platonisme" (1802)
H.C. Andersen: "Nattergalen" (1843)
Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (1819)
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks trøst" (1820)
Værk: St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" /1828)
Emil Aarestrup: Angst (1838) - digt.
J.P. Jacobsen: "To verdener" (1879)
1800-tallet på vrangen (1864-1880) 6:8
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang

Malerier:
Johan Thomas Lundby: "landskab ved Arresø" (1838)
Martinus Rørby: "kirurgen Christian Fenger med hustru og datter" (1829)
P.C. Skovgaard: "Bøgeskov i maj" (1857)

Omfang: 200 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentaren

Formål
Målet med er at give eleverne redskaber til at analysere dokumentarfilm og give dem bevidsthed om, hvad dokumentarfilm kan og vil. Det er en væsentlig pointe, at eleverne opnår forståelse for, at dokumentarfilm altid er vinklede og gennemfører en argumentation. Vi har endvidere arbejdet med, hvordan dokumentaren benytter både fakta- og fiktionskoder.

Faglige mål
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Kernestof
– dokumentartekster
– visuelle udtryksformer
– fiktions- og faktakoder i stofområdets teksttyper.

Materiale:
Værk: Christian Sønderby Jepsen: Testamentet, dokumentar, 2011
https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=223
https://deniscenesattevirkelighed.systime.dk/?id=178&L=0
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/aktantmodellen
Martin Strange-Hansen: Der er en yndig mand, kortfilm 2003
Mette Wolfhagen, Dorte Schmidt Granild: Dox, 2016, side 14-26
Om filmiske virkemidler i dansk, lærerproduceret materiale

Væsentligste arbejdsformer
Eleverne arbejdede først med de dokumentariske grundformer. I grupper arbejdede de med hver sin form, som de skulle præsentere sammen med eksempler herpå for klassen. Derefter fulgte et forløb, hvor eleverne underviste hinanden i filmanalyse. Derpå analyserede vi på klassen forskellige dokumentarer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politisk retorik

Formål
Forløbet med forløbet er, at eleverne opnår kendskabs til og vil kunne analysere politiske taler og politiske kampagnefilm. Eleverne bliver introduceret til retorik, talegenrer, argumentationsteori, kommunikationsanalyse. Dertil bygger forløbet videre på arbejdet med filmiske virkemidler i dokumentarforløbet.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Kernestof
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse
– kommunikationsanalyse.
– mundtlige oplæg og tekstproduktion.

Materiale:
https://pixidansk.dk/index.php?id=8486
Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007,
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3088
https://hbdansk.systime.dk/?id=194&L=0
https://www.gymdansk.dk/ciceros-pentagram.html
https://www.information.dk/2002/07/politikere-bruger-billedsprog-vaaben
Inger Støjbergs tale ved Danmarksdemokraternes landsmøde, 26. oktober, 2024
Jimmi Sander Hagen: Mundtlighed i dansk, side 80-84
https://hbdansk.systime.dk/?id=194&L=0
https://pixidansk.dk/index.php?id=8486
Skema over talegenrer, lærerproduceret
Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk, side 198-200.
Steffen M. Iversen, Systime 2010: LOGIK & ARGUMENTATIONSTEORI, kapitel 1 og 3

Væsentligste arbejdsformer
Første del af forløbet, der havde fokus på at introducere et nyt begrebsapparat, var forholdsvist lærerstyret, men med opgaver undervejs. Dertil lavede eleverne forskellige øvelser for at få begreberne i spil.  Slutteligt konstruerede eleverne i fællesskab en analysemodel til analyse af taler og kampagnefilm, og de lavede en samlet taleanalyse og en samlet analyse af forskellige kampagnefilm.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det flerfaglige forløb FF2

Formål:

Det flerfaglige forløb FF2, der er en del af det samlede arbejde med den akademiske skrivegenre og den samlede progression frem mod Studieretningsprojektet (SRP), bygger videre på elevernes erfaringer fra DHO i 1.g og FF1 i 2.g, hvorfor det er vigtigt, at lærerne italesætter dette. Derfor skal eleverne som optakt til forløbet læse deres selvevaluering fra disse forløb. Det er tidligere i de enkelte klasseteams besluttet, om Lectio eller OneNote benyttes som platform (kontakt tidligere involverede lærere for info om platform).

I FF2 har eleverne fokus på innovation, da eleverne i 3.g kan vælge at skrive en studieretningsopgave omfattende arbejdet med innovation og udarbejdelse af innovative løsningsforslag. Overskriften for FF2 2022 er klimaforandringer med fire produkttype:
1) Skriv en cli-fi-novelle
2) Skriv et øko-digt
3) Skriv en klimatale
4) Lav en klimakampagnefilm

Det er vigtigt, at FF2 opleves som meningsgivende for fagene, i den forstand, at det innovative produkt forpligter eleverne på faglig kvalitet inden for begge fag, og at der i begge fag kan arbejdes med fagenes faglige mål. Derfor er det de ansvarlige lærere i hver klasse, der afgør, om klassen kan vælge mellem de fire produkter, eller om hele klassen skal lave samme produkt. De fire produkter lægger op til de forskellige stofområder i dansk samt hovedgenrerne epik og lyrik. I NV lægger de fire produkter op til at arbejde med forskellige faglige områder, se noten .

Udover at udarbejde et innovativt produkt (novelle, digt, tale eller kampagnefilm) og præsentere dette for klassen, skal eleverne i grupper skrive en opgave på 6-8 sider eller 9 normalsider, hvis gruppen er på 3. Opgaveformuleringen er givet på forhånd, jf. de fire produkttyper. Hver klasse kårer desuden en finalist(gruppe), der skal præsentere deres produkt til ”Kattens Hule”, som afholdes for hele årgangen med eksterne dommere og præmier.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skriftlig eksamensgenre: Den debatterende artikel

Formål
Målet med forløbet er at introducere eleverne til den skriftlige eksamensgenre: den debatterende artikel. Forløbet bygger videre på forløbet om skriftlighed samt skriftlighedsdagen og bruger teknikker og redskaber herfra. Dertil bygger forløbet begrebsmæssigt ovenpå de begreber, der blev introduceret i forløbet om taler (retorik og argumentation).
Eleverne lavede først forskellige øvelser om at identificere synspunkter og lave modsynspunkter samt at vælge vinkel. Dernæst analyserede eleverne i grupper og derefter på klassen autentiske besvarelse.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

Kernestof
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse
– kommunikationsanalyse.
– skriftlighed
– tekstproduktion.

Væsentligste arbejdsformer
Eleverne arbejdede først med forskellige førskrivningsaktiviteter individuelt og i grupper. Derefter fulgte en skriveproces, hvor de først afleverede et skriveskelet, de fik lærerrespons på, og derefter afleverede de et udkast, som de ud fra et fælles udarbejdet evalueringsark fik peer-respons på. Slutteligt afleverede de den endelige aflevering, som de fik lærerrespons på.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Realisme og modernisme

Formål:
Forløbet undersøger litteraturens skildring af mennesket i mødet med det moderne samfund med fokus på realisme og modernisme fra starten af det tyvende århundrede og frem. Eleverne arbejder med karakteristiske træk som social kritik, miljø- og hverdagsskildring, subjektiv erfaring, fragmentering og eksistentielle problemstillinger. Gennem analyse af tekster fra forskellige perioder og forfatterskaber undersøges, hvordan forholdet mellem individ, samfund og virkelighed fremstilles forskelligt i realistiske og modernistiske tekster. Der arbejdes med både tekstnær analyse og kontekstuel forståelse, herunder litterære strømninger, fortælleformer og sproglige virkemidler, og forløbet giver eleverne et overblik over centrale udviklingslinjer i moderne dansk litteratur.

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
Litterære tekster fra 1900‑tallet, herunder realisme og modernisme
Epik og lyrik
Væsentlige træk af den danske litteraturs historie
Værklæsning

Materiale:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60627/sektion/62491#introduction
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=635#c2911
https://litthist.systime.dk/?id=171#c453
Helle Helle: Film fra Rester, 1996
https://litthist.systime.dk/?id=126
https://litthist.systime.dk/?id=170
https://litthist.systime.dk/?id=171#c453
https://litthist.systime.dk/?id=p174
https://litthist.systime.dk/index.php?id=173
Jan Sonnergaard: "Reprise på Kroghs fisserestaurant" fra Sidste søndag i oktober, 2000
Johannes V. Jensen: "Interferens" fra  Digte, 1906
Klaus Rifbjerg: "Terminologi", fra Konfrontation, 1960.
Liv Thomsen: Digtere, divaer og dogmebrødre: 1900-1918,  https://www.dr.dk/drtv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1900_1918_436972
Martin A. Hansen: "Agerhønen" fra Agerhønen, 1947.
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" fra Vejen mod lyset, 1979.
Peter Seeberg: "Patienten" fra  Eftersøgningen og andre noveller, 1962
Tom Kristensen: "Fribytter" fra Fribytterdrømme, 1920.
Værk: Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv, 1956.

Eleverne har læst et selvvalgt værk fra perioden:
Agnes Lille verden
Andreas Radiator
Augusta Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom
Elise Ved Vejen
Gustav Radiator
Isabella Radiator
Jacob Radiator
Josefine Hærværk
Julie Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen
Kira Ned til hundene
Kirsten Pelle Erobreren
Maria Atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom
Merianne Biler og dyr
Mille Sidste søndag i oktober
Nickolaj Hærværk
Pil
Samuel Radiator
Sebastian Radiator
Signe Tranerne flyver mod syd
Yasmin Radiator

Væsentligste arbejdsformer:
Undervisningen var tilrettelagt som en kombination af lærerstyrede oplæg, fælles tekstlæsning og elevaktiviteter. Forløbet indledtes med introduktion til centrale litteraturhistoriske strømninger og begreber, hvorefter eleverne arbejdede med analyse og fortolkning af tekster fra forskellige perioder. Der blev arbejdet både tekstnært og kontekstuelt med fokus på genre- og periodekendetegn, fortælleforhold, sproglige virkemidler og tematik. Eleverne anvendte opsamlingsskemaer som analytisk redskab og arbejdede individuelt og i grupper med sammenligninger mellem realistiske og modernistiske tekster. Forløbet inddrog både fælles klassediskussioner, gruppearbejde og elevoplæg samt selvstændigt arbejde med værklæsning og perspektivering med henblik på eksamensforberedelse.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Digitalt undervisningsmateriale

Følgende opslagsværker tæller alle som digitalt undervisningsmateriale og må bruges til eksamen:

Ordbøger
www.ordnet.dk
www.ordbogen.com

Lærebøger
- Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/
- Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/
- Litteraturens Veje: https://litteraturensveje.systime.dk/

OneNote
- Her må I tilgå skrivebordsversionen
- I må tilgå aktive links i OneNote-mappen
- Egne noter
- Hjemmesider og afsnit i iBøger, der er brugt i undervisningen (se under de enkelte forløb i OneNote eller her i undervisningsbeskrivelsen)

Du må IKKE bruge generelle opslagsværk som fx:
- Gymdansk
- Denstoredanske
- Forfatterweb
- Litteratursiden
- Sproget
- Studienet
- Google
- Indidansk
- ChatGPT eller andre former for kunstig intelligens

Bemærk, at der under prøven ikke er adgang til 'Samarbejdsområdet' i OneNote.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlig eksamensgenre: Den reflekterende artikel

Formål
Målet med forløbet er at introducere eleverne til den skriftlige eksamensgenre: den reflekterende artikel. Forløbet bygger videre på forløbet om skriftlighed samt skriftlighedsdagen og anvender teknikker og redskaber herfra. Dertil bygger forløbet begrebsmæssigt ovenpå arbejdet med analyse, fortolkning og perspektivering fra de litterære forløb.
Eleverne arbejdede først med forskellige øvelser, der havde fokus på at formulere en faglig problemstilling og at kombinere tekstnær analyse med refleksion. Dernæst analyserede og drøftede eleverne i grupper og på klassen eksempler på reflekterende artikler og autentiske besvarelser.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, analyse, fortolkning og refleksion) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus

Kernestof
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– litterær analyse og fortolkning
– refleksion som skrivehandling
– skriftlighed
– tekstproduktion

Væsentligste arbejdsformer
Eleverne arbejdede først med forskellige førskrivningsaktiviteter individuelt og i grupper med fokus på problemformulering og refleksiv tilgang. Derefter fulgte en skriveproces, hvor eleverne afleverede et skriveskelet, som de fik lærerrespons på, hvorefter de udarbejdede et udkast. Udkastene blev bearbejdet med udgangspunkt i fælles kriterier for den reflekterende artikel og med fokus på sammenhæng mellem analyse og refleksion. Slutteligt afleverede eleverne den endelige besvarelse, som de fik lærerrespons på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyheder

Formål:
Forløbet arbejder med nyheder som journalistisk teksttype med særligt fokus på netnyheder og nyheder i det digitale mediekredsløb. Eleverne analyserer nyhedskriterier, nyhedstrekanten og klassisk nyhedsopbygning og undersøger, hvordan disse principper ændres i online nyheder gennem rubrikker, clickbait, liveblogs og løbende opdateringer. Der arbejdes med sprog, vinkling, kildebrug og objektivitetsidealer samt med afsender- og medieforhold i både traditionelle og digitale medier. Forløbet inddrager også sociale medier og deling af nyheder og har fokus på kritisk læsning, herunder vurdering af troværdighed, framing og journalistikkens rolle i den demokratiske offentlighed.

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Kernestof:
Ikke‑fiktive tekster
Nyhedsformidling
Tekster fra sociale medier
Visuelle udtryksformer

Materiale:
https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=363
https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=364
https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=365
https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=366
https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=146
Isabella Hindkjær: “Idealet er en sexet Disney-pige-ræv.” Hvordan et socialt medie ensrettede vores idé om skønhed og gjorde læbefillers til en ny normal" Fra Zetland, 6. marts 2020
Presselogen: Hvorfor trak Frederik Cilius sig fra 'Året der gak'?, TV2, 6. december 2025
På pletten med Rasmus Bruun og Kirsten Birgit | Tæt på sandheden | DR2, 2018
Liveblog: Borgmester‑drama i Aalborg (samlet journalistisk forløb, TV2 Nord (hjemmeside, artikler), 23.–25.11.2025)

Væsentligste arbejdsformer:
Undervisningen vekslede mellem lærerstyrede oplæg, fælles analyse og elevaktiviteter. Forløbet indledtes med introduktion til nyheder som journalistisk teksttype samt centrale begreber som nyhedskriterier, nyhedstrekanten og vinkling. Eleverne arbejdede med analyse af både klassiske nyhedsartikler og netnyheder, herunder liveblogs og nyheder i det sociale mediekredsløb, med fokus på sprog, rubrikker, kildebrug og afsenderforhold. Der indgik både individuelt arbejde, gruppearbejde og fælles klassediskussioner, hvor eleverne sammenlignede forskellige nyhedsformer og medier. Forløbet lagde vægt på kritisk læsning og vurdering af troværdighed samt på journalistikkens rolle i den demokratiske offentlighed og fungerede samtidig som eksamensforberedelse i analyse af ikke‑fiktive tekster.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forandringsfortællinger

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i litterære tekster, der skildrer afgørende øjeblikke, hvor mennesker konfronteres med valg, brud og overgangssituationer. Gennem analyse af fortællinger, hvor indre og ydre forandringer står i centrum, arbejder eleverne med begreber som identitet, ansvar, moral og grænser. Der fokuseres på vendepunkter, symbolik og konflikter samt på, hvordan forandring fremstilles gennem fortællestruktur, motiver og relationer mellem individ og omverden. Forløbet kobler nærlæsning med fortolkning og perspektivering og giver eleverne et litterært blik på, hvordan menneskelig udvikling tematiseres i forskellige teksttyper og perioder.

Faglige mål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
Litterære tekster
Epik
Værklæsning
Væsentlige træk af den danske litteraturs historie
Verdenslitteratur i oversættelse
Tekster på norsk og svensk

Materiale:
Alexander Kielland: Karen. Fra To Novelletter fra Danmark, 1882.
Franz Kafka: af Foran loven (1915). Fra https://litteraturportalen.systime.dk/?id=871
Germand Gladensvend
Herman Bang: Den sidste balkjole, 1887.
https://bl.systime.dk/?id=153
https://bl.systime.dk/?id=268
https://litthist.systime.dk/?id=267>
https://medtidenoverblik.systime.dk/?loopRedirect=1>
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje, side 14-31
Karen Blixen: Ringen. Fra Skæbneanekdoter, 1958.
Karl Ove Knausgård: Uddrag af Natskolen, 2024
Leif Søndergaard: Syv fantastiske analyser af Karen Blixens Ringen. K&K 73, 1993.
Ove Benn og Jørn Jacobsen: Mytemotiver i dansk litteratur, kapitlet "Altings ulidelige klarhed - om Syndefaldsmyten", side 11-14
Værk: Guldimund: Jeg venter i lyset, 2023 (album)

Væsentligste arbejdsformer:
Undervisningen var tilrettelagt som en vekselvirkning mellem lærerstyrede oplæg, fælles nærlæsning og elevaktiviteter. Forløbet tog udgangspunkt i fælles tekstlæsning og analyse, hvor eleverne arbejdede med fortolkning af litterære tekster med fokus på vendepunkter, symbolik, konflikter og karakterudvikling. Der blev anvendt forskellige litteraturanalytiske tilgange, herunder tekstnære og kontekstuelle perspektiver, og eleverne arbejdede både individuelt og i grupper med analyse, fortolkning og perspektivering. Forløbet inddrog klassediskussioner og elevbidrag samt selvstændigt arbejde med sammenligning af tekster fra forskellige perioder og genrer og fungerede som led i den løbende eksamensforberedelse i litterær analyse.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer