Holdet 2023 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Alberte Kvium, Ida Munk Theilgaard
Hold 2023 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterær analyse - den svære opvækst
Titel 2 Dokumentaranalyse 1.0 - Herlufholms hemmeligheder
Titel 3 Samfundsdebatterende teater - køn og klasse
Titel 4 DHO: Det moderne gennembrud
Titel 5 Talen og den debatterende artikel
Titel 6 Lyrik - når sproget spiller
Titel 7 Kampagnefilm
Titel 8 Romantik og romantisme
Titel 9 Reality-tv, medier og skriftlighed
Titel 10 Essay og reflekterende artikel
Titel 11 Krig i nyhedskredsløb
Titel 12 Romanlæsning: Mor og Busser
Titel 13 Kønsroller i litteraturhistorien
Titel 14 Modernismer
Titel 15 Dokumentaranalyse 2.0 - Flugt
Titel 16 Digitalt undervisningsmateriale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterær analyse - den svære opvækst

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til de litteraturanalytiske begreber, samt at arbejde med grundlæggende analytiske færdigheder både mundtligt og skriftligt.

Eleverne er blevet introduceret til, hvad der kendetegner hhv. faktagenren og fiktionsgenren. De har arbejdet med forskellene på de tre skønlitterære storgenrer epik, lyrik og drama. I forløbet har der været særligt fokus på novellen.

De læste tekster har kredset om motivet ´den svære opvækst`.

Eleverne forventes efter forløbet at kunne benytte følgende begreber i en analytisk sammenhæng:
- Motiv og tema
- Tid, miljø og konflikt
- Personkarakteristik
- Komposition og forskellige former for indre komposition
- Fortællertyper og synsvinkler

Eleverne har i forløbet trænet mundtlighed bl.a. i form af små oplæg i mindre grupper, og de har afsluttet forløbet med at holde oplæg for hele klassen med fokus på mundtlig formidling af analytiske pointer.

Endelig har eleverne trænet skriftlighed, dels gennem forskellige kreative skriveøvelser som og dels gennem skrivning af analyseafsnit efter strukturen påstand - belæg - uddybning (PEE-struktur).

Teori:
Ole Schultz Larsen (2015-2023, 5. udg.): Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Systime s. 29-33, 37-51, 54-58, 67-69

Litterære tekster:
- Tove Ditlevsen: "Angst" fra digtsamlingen "Pigesind" (1939)
- Thomas Korsgaard: "Det kolde bord" fra novellesamlingen Tyverier (2019)
- Naja Marie Aidt: "Torben og Maria", fra novellesamlingen Bavian (2006)
- Karen Blixen: "Ringen", fra novellesamlingen Skæbne-Anekdoter (1958)

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation og analyseafsnit 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentaranalyse 1.0 - Herlufholms hemmeligheder

I forløbet har eleverne arbejdet med visuelle medier med særligt fokus på dokumentarfilm. Desuden grundlæggende journalistiske begreber som kilder, vinkling og de 5 nyhedskriterier.

Billedanalyse: Samspillet mellem det denotative, konnotative og tekstlige niveau. Desuden komposition, lys, skygge og farver.

Filmiske virkemidler, herunder billedbeskæring, perspektiv, komposition, kamerabevægelser, klipning, lyd, lys, skygge og farver

Eleverne har set uddrag fra forskellige typer af dokumentarfilm og har arbejdet med TV2-dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder" (2022) som værk.

Efter forløbet skal eleverne kunne foretage en billedanalyse. Kunne analysere en dokumentarfilm: Identificere dokumentarfilmtype, genretræk samt afdække, hvordan brugen af autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler er med til at vinkle en historie og påvirke seerens opfattelse af begivenhederne.

Baggrundsstof: Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2023), s. 205-206, 209-210, 230-237, 324-325, 341-347

Omfang: 5%
Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forberedelse til skriftlig analyse 23-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samfundsdebatterende teater - køn og klasse

I forløbet har eleverne arbejdet med dramagenren herunder forskellen på det åbne og det lukkede drama.

Der har desuden været fokus på remedieringer. Eleverne har i forløbet været i Aalborg Teater og se forestillingen "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", der er baseret på Glenn Bechs manifest af samme navn.

Eleverne har desuden selv remedieret 2 uddrag fra Bechs manifest, og omskrevet det til et kort, lukket drama.

Værklæsning af Ibsens "Et dukkehjem" (værk)

Kernestof:
Uddrag fra Glenn Bechs manifest: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022)
Teaterforestilling på Aalborg Teater: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2023)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)

Baggrundsstof:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2023), s. 84-86

Omfang: 5%
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Det moderne gennembrud


Eleverne har arbejdet med det moderne gennembrud som periode.


FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal eleverne kunne
- gøre rede for det naturalistiske menneskesyn
- gøre rede for de væsentligste træk ved ’det moderne gennembrud’ i
        dansk kultur og litteratur, herunder kanonforfatterne Henrik
        Pontoppidan og Herman Bang
- definere begreberne realisme, naturalisme og impressionisme og
        påvise realistiske, naturalistiske og impressionistiske træk i episke
        og dramatiske tekster
- kunne sætte en tekst i litteraturhistorisk kontekst og forklare, hvilken
        betydning det konteksten har for fortolkningen
- at kunne foretage en billedanalyse

Tekster fra det moderne gennembrud:
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
Herman Bang: "Irene Holm" (1890)
J. P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876) (læst 2 uddrag fra romanen)


Tekster fra det folkelige gennembrud:
Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (1905)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag. (En Idyl)" (1900)

Baggrundsstof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (2014), s. 116-135 (hele kapitlet om det moderne gennembrud)

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Talen og den debatterende artikel

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til kommunikative, argumentatoriske og retoriske grundbegreber. Forløbet falder i to dele: analyse og produktion af taler og en introduktion til den debatterende artikel. I starten af forløbet arbejder vi med forskellige talegenrer og det retoriske pentagram både med fokus på at analysere og på at skrive og fremføre egne politiske taler. Dernæst arbejder vi med at analysere argumenterende tekster, bl.a. vha. Toulmins argumentationsmodel, appelformer og stilistiske virkemidler. Afslutningsvis introduceres eleverne til den debatterende artikel igennem forskellige deløvelser.


Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:

• Skelne mellem forskellige talegenrer
• Forklare og anvende kommunikationsmodellen 'det retoriske pentagram'/'Ciceros pentagram'
• Forklare og anvende retorikkens appelformer
• Forklare og anvende stilistiske virkemidler (troper og figurer)
• Forklare og anvende Toulmins argumentationsmodel
• Påvise brugen af forskellige argumentationstyper
• Redegøre for og sammenligne centrale synspunkter i argumenterende tekster
• Argumentere for egne synspunkter vha. argumentationsmodel og konkrete eksempler

De skal desuden kunne redegøre for følgende begreber:

Talegenrer
• Lejlighedstalen
• Den politiske tale
• Den informative tale

Kommunikation
• Den verbale kommunikation: det, der siges.
• Den nonverbale kommunikation: kropssproget.
• Den ekstraverbale kommunikation: måden, det siges på (tonefald)
• Ciceros pentagram

Retorik - appelformer
• Logos
• Patos
• Etos

Argumentation
• Påstand
• Belæg
• Hjemmel
• Rygdækning
• Gendrivelse
• Styrkemarkør
• Argumentationstyper: årsags-, generaliserings- og motivationsargument
• Argumentationskneb: Postulat, glidebaneargument og ordvalgsargument

Stilistik
• Troper: Metafor, sammenligning, personificering, besjæling
• Figurer: Gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer  


Kernestof
- Kapitlerne "Retorik", "Argumentation" og afsnittet "Retorisk analyse af taler" (iBogen Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime).
- Kapitlet "Den debatterende artikel" (iBogen Eksamensgenrerne dansk stx af Nicolai Rekve Eriksen, Systime).
- Kompedium fra grundforløb i AP

Tekster, som vi har arbejdet med, der derfor må tilgås som digitalt undervisningsmateriale i en eksamenssituation:

- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020:
https://vimeo.com/458350667 (video)
https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/ (skrift)

- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019:
https://nyheder.tv2.dk/2019-05-25-greta-thunberg-til-danskerne-jeres-valg-skal-handle-om-klima (video)
og skriftligt i oversættelse (udgivet af Sofie Vestergaard Kristiansen den juli 29, 2019): https://www.dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen

- "Skidt klima for klimaet": https://www.berlingske.dk/laesere/greta-thunberg-skaber-et-skidt-klima-for-klimaet

- "Gavner Gretha Thunberg formidlingen af videnskab": https://videnskab.dk/kultur-samfund/gavner-greta-thunberg-formidlingen-af-videnskab

Materiale knyttet til den debatterende artikel om grænseoverskridende børne-tv må tilgås som digitalt undervisningsmateriale i en eksamenssituation:
- "Dillermand sender børnene i armene på Disney+": https://klf.dk/dillermand-sender-boernene-i-armene-paa-disney/
- "Hvad er der sket med os voksne": https://www.zetland.dk/historie/s81EM1EG-aoV3ME1j-3554a
- "John fejrer oldemors fødselsdag": https://www.dr.dk/drtv/se/john-dillermand_-john-fejrer-oldemors-foedselsdag_227291
- "John Dillermand: Hvorfor skaber dansk børne-tv igen forargelse?": https://www.youtube.com/watch?v=YkuBA2UuKzA

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jeres egen tale + faglige overvejelser 12-09-2024
Debatterende artikel 1 Grænseoverskridende børnetv 14-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lyrik - når sproget spiller

Forløbet er en grundlæggende introduktion til lyrikanalyse med fokus på indre og ydre komposition, billedsprog, det lydlige, semantiske skemaer, motiv og tema. Som en del af undervisningen har der indgået legende og kreative indslag, hvor eleverne selv har skrevet figurdigte og produceret visuelle fortolkninger af digte. Forløbet har desuden haft et skriftligt fokus på den analyserende artikel med øvelse i at formulere fortolkningshypoteser. Afslutningsvist har vi læst og arbejdet med digtsamlingen ”Sommerfugledalen” af Inger Christensen som et værk.

Efter endt forløb skal eleverne kunne:

• Foretage en nykritisk analyse af lyrik og sætte ord på forhold mellem form og indhold i det enkelte digt.

• Redegøre for og anvende følgende fagtermer:
- Det visuelle (ydre komposition): sats, strofe, vers, typografi, tegnsætning, enjambement
- Indre komposition: gentagelse, kontrast, tid, rum og jeg’et
- Det lydlige: metriske vers, frie vers, allitteration, assonans, rimanalyse og skandering(rytme)
- Sprog og stil: semantiske skemaer og troper: metafor, sammenligning, besjæling, personifikation og symbol
- Motiv, tema og det samlede udsagn
- Systemdigtning, sonet, sonetkrans
  
Tekster:
Michael Strunge: "Livets hastighed" (1978)
Klaus Rifbjerg: ”Morgen” (1973)
Reinhard Döhl: ”Apfel” (1972)
Søren Ulrik Thomsen ”Levende” (1981)
Harald Landt Momberg: ”Kulde” (1922) (uddrag)
Jul Chr. Gerson: ”En lille nisse rejste” (1845)
Naja Marie Aidt: ”Bryllup” (2008)
Emil Aarestrup: ”Til en veninde” (1938)
Emil Aarestrup: ”Angst” (1938)
Ole Sarvig: ”Vild angst” (1944) – halvdelen af klassen
Tom Kristensen: ”Angst” (1939) – halvdelen af klassen

VÆRK: Inger Christensen: ”Sommerfugledalen” (1991)

Grundbog (som også til eksamen må tilgås som iBog):
Rikke Taber og Mette Ewald: "Lyrik - når sproget spiller" https://lyrik.systime.dk/
- Herunder kapitlerne/afsnittene: ”det visuelle” s. 13-24, ”komposition” s. 36-47, ”det lydlige” s. 60-68, ”udsigelsen og stemmen” s. 76-83, ”semantiske skemaer” s. 112-113, ”troper” s. 127-133, ”motiv, tema og det samlede udsagn” s. 153-156.

Supplerende materiale:
"Helt lyrisk", afsnit 1: Poul Krebs og Bro (DR) : https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011911142100

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Angst i litteraturen 30-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kampagnefilm

Dette korte forløb er en introduktion til kampagnefilm, som en opfølgning og udbygning af fællestimen med Martin Spenner fra Lommefilm, som havde særligt fokus på produktion af oplysningskampagnefilm. Til fællestimen har eleverne selv produceret korte oplysningskampagner om bæredygtighed på skolen. I de efterfølgende moduler har vi analyseret egne producerede film og arbejdet med det kommunikative aspekt samt forskellige typer af kampagnefilm.

Efter endt forløb skal eleverne kunne redegøre for og anvende følgende teori og begreber:
- Laswells kommunikationsmodel (afsender, budskab, medie, modtager, effekt / "hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem med hvilken effekt?)
- Tre typer kampagnefilm: reklamekampagne, den politiske kampagne, oplysning- og informationskampagnen
- Klassisk humorteori (uoverensstemmelse, forløsning, overlegenhed)
- Appelformer (logos, etos, patos)
- Fiskemodellen og dragemodellen (fra Martin Spenners foredrag)

Tekster:
- Kompedium udarbejdet på baggrund af tekster fra iBogen "De korte medieformater": https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=153 (uploadet i kernestof)
- Noter med analysemodeller fra Martin Spenner-oplæg (uploadet i kernestof)

Omfang: 2%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantik og romantisme

Dette forløb har til formål at give eleverne et litteraturhistorisk overblik over romantik ( nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik og biedermeier/poetisk realisme) og romantisme (herunder dobbeltgængermotivet). Forløbet træner også elevernes analytiske færdigheder inden for epik (novelle) og lyrik (sang, salme og digt), og vi skal arbejde med forskellige metodiske tilgange, herunder tekstorienteret metode (nykritisk nærlæsning) og den kontekstorienterede metode (litteraturhistorisk kontekstualisering). I en værklæsning af St. St. Blichers novelle ”Sildig Opvaagnen” har vi i fordybelsen af teksten som helhed udover dens temaer og romantiske træk desuden fokus på fortællerinstansen, herunder fabula/sjuzet og den upålidelige fortæller. Undervisningen har været præget af gruppearbejde, herunder rollelæsning med forskellige ansvarsområder, læreroplæg og klassedialog.

Efter endt forløb skal eleverne kunne:
1. udtrykke sig præcist og nuanceret om romantik og romantisme såvel mundtligt som skriftligt
2. skelne mellem oplysningstid og romantikkens strømninger: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier/poetisk realisme og romantisme
3. analysere, fortolke og perspektivere tekster fra romantik og romantisme
4. Redegøre for den upålidelige fortæller og føre bevis for en sådan
5. Kunne redegøre for og anvende følgende nøgleord og begreber:
- Oplysningtiden og rationalisme
- Romantikken, idealisme, dualisme
- Nyplatonisme
- Universalromantik: det romantiske geni, panteisme, det romantiske natursyn
- Nationalromantik
- Biedermeier, poetisk realisme: askepotmotiv, poetisk retfærdighed
- Romantisme: dobbeltgængermotivet, erotisk transcendens
- Den upålidelige fortæller
- Fabula og sjuzet

Indhold

Kernestof
• Ludvig Holberg: ”Epistel nr. 395” (1749) https://excathedra.dk/holbergessays/Epistel_395-Kun_Censur_For_Umodne_Personer.html
• Malerierne: Rembrandt "Dr. tulps anatomi forelæsning" (1632) vs. Caspar David Friedrich: ”Der Wanderer über dem Nebelmeer” (1818)
• Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803)
• Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
• Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
• N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst” (1820)
• Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830)
• St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) (VÆRK)
• Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
• Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838) (aflevering)

Baggrundsstof:
• Baggrundslæsning om romantik og romantisme i Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=124
• Lærerudarbejdet powerpoints (i klassens OneNote)
• Videoforklaringer af romantikkens strømninger af gymnasielærer Søren Vrist Christensen (supplerende, ikke obligatorisk):
https://youtube.com/playlist?list=PL0CXo9byVxb2jey6S4-Nq0abIwN_Chejb&si=AIDSC9xATkC7RBUA

Obs: Noter, tekster og powerpoints ligger i holdets OneNote, som derfor må tilgås digitalt til eksamen.

Omfang: 10%
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den lille Karen 26-02-2025
Sildig Opvågnen 23-03-2025
Analyserende artikel: Naturens rolle i romantikken 27-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reality-tv, medier og skriftlighed

Formålet med dette korte forløb var at sætte fokus på skriftlighed, medier og reality-tv.
Herunder har vi blandt arbejdet med forskellen på den analyserende og debatterende artikel, argumentation og særligt den personlige stemme heri. Forløbet har ligeledes været en introduktion til analyse af reality-tv, hvor vi har arbejdet med forskellige typer, filmiske virkemidler og Goffman/Meyrowitz' mediesociologiske begreber om backstage/frontstage/middlestage. Eleverne har bl.a. arbejdet selvstændigt i grupper med selvvalgte reality-pogrammer. Koblingen mellem skriflighed og medier er skabt med fokusset på, hvordan man analyserer medier og refererer korrekt til dem i skriftligt arbejde.

Efter endt forløb skal eleverne kunne:
- Skelne mellem forskellige skrivehandlinger, metoder og fokus i hhv. den analyserende artikel og den debatterende artikel
- Benytte mediekilder præcist og nuanceret som evidens i sin skriftlige PEE-argumentation
- Analysere reality-tv med fokus på:
- Filmiske virkemidler: billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys, farver, klipning (herunder klippeeffekter og -rytme)
- at redegøre for og benytte Goffman og Meyrowitz teori om backstage/frontstage/middlestage i forbindelse med medier og særligt reality-tv
- at bestemme og definere reality-type: realitymagasinet, realityserien eller realityshowet
- at reflektere over, hvad forskellen på reality-tv og dokumentar er

Kernestof:
- Alene i vildmarken, sæson 9, afsnit 1 (de første 10 min.): https://www.dr.dk/drtv/se/alene-i-vildmarken_-operation_-find-din-soe_516347
- Kampagnefilm til debatterende artikel om grøn markedsføring:
----Danish Crown: "Klimakontrolleret svin"
----Adidas: "Adidas Prime Blue"

Baggrundsstof:
- Afsnittet "Stemmen i den debatterende artikel" i Eksamensgenrerne dansk STX https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=238
- Kapitlet "Reality-tv" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier: https://hbdansk.systime.dk/?id=226
- "Filmiske virkemidler" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier: https://hbdansk.systime.dk/?id=222

Obs: Noter, tekster og links til forløbet er samlet i holdets OneNote, som derfor også må tilgås digitalt til eksamen.

Omfang: 3%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveskelet grøn markedsføring 06-05-2025
Debatterende artikel 2 Grøn markedsføring 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Essay og reflekterende artikel

Formålet med forløbet om essay og den reflekterende artikel er dels en indførelse i essaygenrens særlige kendetegn og  litteraturhistorie helt fra fransk renæssance, gennem dansk oplysningstid, det moderne gennembrud og til i dag. Dels har forløbet været en introduktion til reflekterende skrivning, herunder særligt den reflekterende artikel som eksamensgenre.
Forløbet har dermed primært et sprogligt perspektiv, men også litterært og skriftligt. Under det skriftlige har været forskellige mindre skriveøvelser og en reflekterende artikel.

Efter forløbet skal eleverne:
- Have og benytte viden om essaygenrens litteraturhistorie og genrekendetegn
- Analysere, fortolke og vurdere essays og lignende essayistiske genrer (epistler, breve, taler) med henblik på både sprog og indhold
- Kunne skrive en reflekterende artikel (fokus på personlig stemme, stilistiske virkemidler, at skrive abstrakt og konkret)


Tekster:
David Foster Wallace: Dette er vand (2005) - både på skrift i dansk oversættelse og som lyd: https://fs.blog/david-foster-wallace-this-is-water/
Ludvig Holberg: Epistel 395 (om cencur) (1749)
Johannes V. Jensen: Sommersolhverv (1932)
Per Højholt: Men nu fx vedr. køb af juletræer (1995)
Ida Jessen: Om Godhed (2022)
Olivia Levison: Støv (1885)


Baggrundsmateriale:
"Den reflekterende artikel" i Nicolai Rekve Eriksen m.fl: Eksamensgenrerne dansk stx:  https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=136 (se OneNote)
"Hvordan skriver man en god reflekterende artikel?" (video): https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=231
"Michel de Montaigne" af Ebbe Spang-Hansen på lex.dk: https://lex.dk/Michel_de_Montaigne (se OneNote)
"Essays og epistler - oplysningstidens genrer" i Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=154#c385
Analysemodel for essay, fra <https://faktalink.dk/titelliste/essayanalyse>  (omarbejdet af TB - Se OneNote)

OBS.: Alle tekster og baggrundsmateriale kan tilgås som dokumenter og links i OneNote, som derfor gerne må tilgås i forbindelse med eksamen.

Omfang: 10%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel: Forbilleder 16-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Krig i nyhedskredsløb

Forløbet ‟Krig i nyhedskredsløb” giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger en nyhed – nemlig nyheden om krigen i Ukraine. Desuden har vi undersøgt og reflekteret over udviklingen i nyhedsstrømmen i dag, vores eget nyhedsforbrug og påvirkningen af AI og sociale medier i det journalistiske landskab.


Det skal eleven kunne efter forløbet:
- Definere begreberne: 'nyhed’, ‛nyhedskredsløb’, ‛nyhedstrekant’ og de fem ‛nyhedskriterier’ -samt anvende begreberne analytisk på en nyhed.

- Redegøre for og benytte begreberne: 'redaktionelle medier', relationelle medier', ‛informationstekst’, ‛opinionstekst’, ‛gatekeeping’, ‛gatewatching’, ‛den borgerlige offentlighed’, 'vinkling' og ‛fake news’.

- Definere og analysere forskellige avis- og nyhedsgenrer og deres kendetegn: reportage, nyhedshistorie, debatindlæg, kommentar, leder, Facebook-opslag med kommentarspor, baggrundsartikel)

- Reflektere over, om det er en god ting, at alle kan ytre sig frit på internettet.



Kernestof:
· Jakob Kjøgx Bohr og Mikkel Secher: (uddrag)”Rusland angriber Ukraine –her er, hvad vi ved”, Nyhederne.tv2.dk, 24.02.2022.
· Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
· Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
· DR: "Droner over Danmark" (Facebookopslag med reel + kommentarspor fra Debatten) 29.09.2025 https://www.facebook.com/reel/788422570467718


Grundbogstekster:
Mads Rangvid & Mimi Sørensen (2023): "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb", Dansklærerforeningens Forlag (s. 4-20 + 37) (tilgået i kompedium)

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk: "Avisens genrer og nyhedsjournalistik", i I-bog på Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c685

Omfang: 5%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forberedelse til test i modulet: Nyhedskredsløb 03-10-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romanlæsning: Mor og Busser

Formålet med forløbet har været at læse værket og romanen Mor og Busser med særligt fokus på læseoplevelsen. Vi har i forløbet derfor tilgået læsningen med kreative aktivitetsformer som fx læsecirkel, Lynlitteratur, remedieringsopgave og udarbejdelse af en såkaldt Bookbento. Eleverne har i læsningen reflekteret over, hvad læsning af litteratur egentlig kan (jf. Brinkmanns 7 teser). Forløbet kan kobles sammen med forløbet om kønsroller i litteraturhistorien, da romanen portrætterer en kreativ regnbuefamilie i samtidens København.

Efter forløbet skal eleverne:
- Definere og analysere kendetegn for romangenren, herunder begrebet 'narratologi'
- Definere kendetegn for romantyper og -temaer i nyeste tid (efter år 2000)
- Definere og analysere remedieringer, herunder kommunikationssituationen og intentionen (Ciceros pentagram)


Kernelitteratur:
Kristina Glaffey (2014): Mor og Busser
"Mor og Busser" (videotrailer til bog): https://www.youtube.com/watch?v=cM4vjwZ_7MY

Baggrundslitteratur:

"Hvad er en roman?" i Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=181&L=10

"Romantyper efter år 2000" i Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=303

Svend Brinkmann (2017): "Hvorfor læser vi egentlig litteratur?", https://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmann-bogforum-2017

"Hvad betyder remediering?" i Matilde Malmberg og Jens Mann Christiansen: Remediering. https://remediering.ibog.dansklf.dk/?id=138&loopRedirect=1#c272

Omfang: 3%
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kønsroller i litteraturhistorien


Formål:
Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan litteratur gennem litteraturhistorien har været og stadig er med til at definere vores opfattelse af køn og kønsroller. I forløbet har vi derfor arbejdet med at læse litterære tekster i et kønsmæssigt perspektiv - herunder både kønskritisk og queerlæsning. Vi har lavet litterære nedslag på tekster fra middelalder frem til i dag, der på forskellig vis har tematiseret køn og/eller kønsroller. Forløbet kan kobles på klassens forudgående værklæsning af Mor og Busser i forhold til kønsmæssige tematikker.
I forløbet har vi haft fokus på at åbne teksterne op med forskellige former for oplevelseslæsning, hvor eleverne har trænet at undre sig og engagere sig i teksterne for derefter mundtligt og/eller skriftligt argumentere for fortolkninger i et både litteraturhistorisk og kønsmæssigt perspektiv.
I forløbet har eleverne skrevet i reflekterende artikel om "Køn og litteratur".

Efter forløbet skal eleverne kunne:
Definere og bruge følgende postfeministiske nøglebegreber i en kønskritisk/queer tekstlæsning (Judith Butler):
- Det binære kønssystem
- Køn som et socialkonstruktivistisk fænomen
- Performativt køn
- Heterocentrisk kønsperformativitet og diskurs
- Queer og queerlæsning
- Det patriarkalske samfund
Redegøre, analysere og fortolke middelalderlitteratur, herunder folkeeventyr og folkeviser og disses genretypiske og periodemæssige træk
- Folkeeventyr (tematik, symbolik, sprog og faste fortælleelementer, komposition, budskab)
- Folkeviser (lyrikanalyse, komposition, syrebadsteknik, sprog, de 5 typer (særligt arbejdet med tryllevisen)
Redegøre, analysere og fortolke 1970'ernes bekendelseslitteratur, herunder knækprosa. Fokus på periodemæssige og genremæssige træk.
Redegøre, analysere og fortolke tidlig modernistisk digtning, herunder ekspressionisme.
Redegøre, analysere og fortolke tekster fra det 21. århundrede, herunder ny eksperimenterende realisme. Fokus på eksperimenterende form vs. realistisk indhold og temaer (Bjørn Rasmussen).

Kernestof:
Den lille rødhætte (folkeeventyr, læst i Grimms version fra 1812)
Agnete og Havmanden (folkevise, uden årstal, læst i version trykt i Højskolesangbogen: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/a-c/agnete-og-havmanden)
H. C. Andersen (1834): "Agnetes Vuggevise" fra Agnete og havmanden)
Vita Andersen (1977): "Fredag", "Lørdag" og "Søndag" fra Tryghedsnarkomaner
Peter Faber (1847-48): Højt fra træets grønne top
Edith Södergran (1916): Vierge Moderne
Bjørn Rasmussen (2011): Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet
Teddy Petersen (23/7 2022): Eventyr er ikke kun uskyldig underholdning, men fortæller om vor tids moral. Lad eventyr afspejle den tid, vi lever i", kronik trykt i Berlingske (uddrag).
Ida Sofie Kristensen (2/8 2020): Køn, kønsidentitet og kønsroller, temaside på Københavns bibkiotekers hjemmeside: https://bibliotek.kk.dk/artikler/litteratur-og-lyrik/kon-konsidentitet-og-konsroller


Baggrundsstof:
Jan Aasbjerg Haugaard Petersen (2021): "Postfeministisk litteraturanalyse" fra gymdansk.dk: http://www.gymdansk.dk/postfeministisk-litteraturteori---judith-butler.html (tilgået 2/1 2026)

Bilbo Egelund (2021). Tekster før 1700-tallet. "Folkeeventyr" og "Tematiske mønstre og form". https://tekster-foer-1700tallet.systime.dk/?id=135

Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen (2012). Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime: "1000-1536: Middelalderen" og "Folkeviser" og "Modernismens stiltræk" https://litthist.systime.dk/?id=135 + https://litthist.systime.dk/?id=170#c451

Lærerudarbejdet Powerpoint om Bekendelseslitteratur og Vita Andersen (ligger i OneNote)

Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen (2012). Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime: "2000-2020: Eksperimenterende realisme", herunder "temaer - identitet og køn" https://litthist.systime.dk/?id=295#c1549

Omfang: 7%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forb. skrivemodul: køn og litteratur 02-12-2025
Agnete og Havmanden - asynkront virtuelt modul 12-12-2025
Reflekterende artikel: køn og litteratur 18-12-2025
Analyserende: Skønlitteratur der tematiser køn 08-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Modernismer

Forløbets formål er at stille skarpt på forskellige former for modernistisk litteratur i 1900-tallet. Forløbets litteraturhistoriske perspektiv giver et overblik over forskellige modernistiske perioder i det 20. århundrede med fokus på afgørende årtier, centrale kanonforfattere, eksemplariske tekster (lyrik og noveller) samt gennemgående eksistentielle temaer og livssyn. Der har været et øget fokus på mundtlighed frem mod eksamen gennem analyseøvelser og elevoplæg om centrale forfattere.

Det skal eleverne kunne efter forløbet:
Forklare og udpege overordnede modernistiske træk i både indhold og form
Forklare nøglebegreber som modernitetserfaring, identitet, eksistentialisme og nihilisme
Analysere, fortolke og perspektivere tekster fra særlige modernistiske perioder, herunder:
- Tidlig modernisme, særligt ekspressionisme (herunder bl.a. det grimmes æstetik og nihilisme)
- Heretica-modernisme (herunder bl.a. kristen eksistentialisme)
- 60'er-modernisme: både konfrontationsmodernisme (lyrik) og prosa (herunder bl.a. absurditet)
- 80'er-modernisme: storbymodernisme (herunder det senmoderne samfund)


Tekster:
Emil Bønnelycke: "Berlin", Fra Klingen 9-10, 1. årgang. (1918)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" fra Konfrontation (1960)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)


Baggrundsstof:
Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (2.udg), Systime:
- Modernismens stiltræk: https://litthist.systime.dk/?id=170#c451
- Tidlig modernisme, herunder ekspressionisme (stop ved futurismen): https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
- Efterkrigsmodernisme + hereticamodernisme (stop ved Karen Blixen): https://litthist.systime.dk/?id=173
- 60'er-modernisme (det hele): https://litthist.systime.dk/?id=174
- 80'er-modernisme: (stop ved 80'er-prosa) https://litthist.systime.dk/?id=177
Læreroplæg i OneNote på baggrund af "Eksistentialistisk læsning i praksis" + "Berettermodel over eksistentialistiske noveller": https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=264

Omfang: 8%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dokumentaranalyse 2.0 - Flugt

Dette korte forløb er en værklæsning af den animerede dokumentarfilm Flugt. Formålet med forløbet er at repetere og bygge ovenpå dokumentarfilmanalyse-forløbet i 1.g og dermed medieanalyse generelt. Filmens temaer om flygtninge, identitet og køn trækker ligeledes tråde og samler op på tidligere forløb: krig i nyhedskredsløb og kønsroller i litteraturhistorien. Aktivitetsformerne i forløbet var gruppeoplæg med udgangspunkt i elevudvalgte interessante scener.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Alt gennemgået teori i forløbet fra 1.g: "Herlufholms Hemmeligheder - dokumentaranalyse" (se beskrivelse)
-  Analysere, fortolke og perspektivere filmens temaer og filmens præmis
- Analysere dokumentarfilm med fokus på filmiske virkemidler, fiktionskoder og autenticitetsmarkører
- Vurdere en dokumentarfilms vinkling af virkeligheden

Materiale:
Jonas Poher Rasmussen (2021): FLUGT (værk) (set på mitCFU).

Baggrundsmateriale:
Resume af Flugt, fra filmcentralen.dk https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/flugt-3
Filmens plot og præmis, fra filmcentralen.dk https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/plot-og-praemis
Olue Schultz Larsen: Håndbog til dansk, hele afsnittet om dokumentarfilm (typer, autenticitetsmarkører, fiktionskoder): https://hbdansk.systime.dk/?id=224

Omfang: 2%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Digitalt undervisningsmateriale

Følgende opslagsværker tæller alle som digitalt undervisningsmateriale og må bruges til eksamen:

Ordbøger
www.ordnet.dk
www.ordbogen.com

Lærebøger (i må bruge hele bogen)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/
- Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier: https://hbdansk.systime.dk/
- Lyrik når sproget spiller: https://lyrik.systime.dk/
- Eksamensgenrer i dansk: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/

- Ind i sproget i dansk: https://indisprogetstx.systime.dk/
- De korte medieformater: https://dekortemedieformater.systime.dk/

OneNote
- Her må I tilgå skrivebordsversionen
- I må tilgå aktive links i OneNote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer