Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Alberte Kvium, Ida Munk Theilgaard
|
|
Hold
|
2023 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Litterær analyse - den svære opvækst
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til de litteraturanalytiske begreber, samt at arbejde med grundlæggende analytiske færdigheder både mundtligt og skriftligt.
Eleverne er blevet introduceret til, hvad der kendetegner hhv. faktagenren og fiktionsgenren. De har arbejdet med forskellene på de tre skønlitterære storgenrer epik, lyrik og drama. I forløbet har der været særligt fokus på novellen.
De læste tekster har kredset om motivet ´den svære opvækst`.
Eleverne forventes efter forløbet at kunne benytte følgende begreber i en analytisk sammenhæng:
- Motiv og tema
- Tid, miljø og konflikt
- Personkarakteristik
- Komposition og forskellige former for indre komposition
- Fortællertyper og synsvinkler
Eleverne har i forløbet trænet mundtlighed bl.a. i form af små oplæg i mindre grupper, og de har afsluttet forløbet med at holde oplæg for hele klassen med fokus på mundtlig formidling af analytiske pointer.
Endelig har eleverne trænet skriftlighed, dels gennem forskellige kreative skriveøvelser som og dels gennem skrivning af analyseafsnit efter strukturen påstand - belæg - uddybning (PEE-struktur).
Teori:
Ole Schultz Larsen (2015-2023, 5. udg.): Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Systime s. 29-33, 37-51, 54-58, 67-69
Litterære tekster:
- Tove Ditlevsen: "Angst" fra digtsamlingen "Pigesind" (1939)
- Thomas Korsgaard: "Det kolde bord" fra novellesamlingen Tyverier (2019)
- Naja Marie Aidt: "Torben og Maria", fra novellesamlingen Bavian (2006)
- Karen Blixen: "Ringen", fra novellesamlingen Skæbne-Anekdoter (1958)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Præsentation og analyseafsnit
|
19-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dokumentaranalyse 1.0 - Herlufholms hemmeligheder
I forløbet har eleverne arbejdet med visuelle medier med særligt fokus på dokumentarfilm. Desuden grundlæggende journalistiske begreber som kilder, vinkling og de 5 nyhedskriterier.
Billedanalyse: Samspillet mellem det denotative, konnotative og tekstlige niveau. Desuden komposition, lys, skygge og farver.
Filmiske virkemidler, herunder billedbeskæring, perspektiv, komposition, kamerabevægelser, klipning, lyd, lys, skygge og farver
Eleverne har set uddrag fra forskellige typer af dokumentarfilm og har arbejdet med TV2-dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder" (2022) som værk.
Efter forløbet skal eleverne kunne foretage en billedanalyse. Kunne analysere en dokumentarfilm: Identificere dokumentarfilmtype, genretræk samt afdække, hvordan brugen af autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler er med til at vinkle en historie og påvirke seerens opfattelse af begivenhederne.
Baggrundsstof: Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2023), s. 205-206, 209-210, 230-237, 324-325, 341-347
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forberedelse til skriftlig analyse
|
23-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Samfundsdebatterende teater - køn og klasse
I forløbet har eleverne arbejdet med dramagenren herunder forskellen på det åbne og det lukkede drama.
Der har desuden været fokus på remedieringer. Eleverne har i forløbet været i Aalborg Teater og se forestillingen "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", der er baseret på Glenn Bechs manifest af samme navn.
Eleverne har desuden selv remedieret 2 uddrag fra Bechs manifest, og omskrevet det til et kort, lukket drama.
Værklæsning af Ibsens "Et dukkehjem" (værk)
Kernestof:
Uddrag fra Glenn Bechs manifest: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022)
Teaterforestilling på Aalborg Teater: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2023)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)
Baggrundsstof:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2023), s. 84-86
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO: Det moderne gennembrud
Eleverne har arbejdet med det moderne gennembrud som periode.
FAGLIGE MÅL
Efter forløbet skal eleverne kunne
- gøre rede for det naturalistiske menneskesyn
- gøre rede for de væsentligste træk ved ’det moderne gennembrud’ i
dansk kultur og litteratur, herunder kanonforfatterne Henrik
Pontoppidan og Herman Bang
- definere begreberne realisme, naturalisme og impressionisme og
påvise realistiske, naturalistiske og impressionistiske træk i episke
og dramatiske tekster
- kunne sætte en tekst i litteraturhistorisk kontekst og forklare, hvilken
betydning det konteksten har for fortolkningen
- at kunne foretage en billedanalyse
Tekster fra det moderne gennembrud:
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
Herman Bang: "Irene Holm" (1890)
J. P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876) (læst 2 uddrag fra romanen)
Tekster fra det folkelige gennembrud:
Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (1905)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag. (En Idyl)" (1900)
Baggrundsstof:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (2014), s. 116-135 (hele kapitlet om det moderne gennembrud)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Talen og den debatterende artikel
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til kommunikative, argumentatoriske og retoriske grundbegreber. Forløbet falder i to dele: analyse og produktion af taler og en introduktion til den debatterende artikel. I starten af forløbet arbejder vi med forskellige talegenrer og det retoriske pentagram både med fokus på at analysere og på at skrive og fremføre egne politiske taler. Dernæst arbejder vi med at analysere argumenterende tekster, bl.a. vha. Toulmins argumentationsmodel, appelformer og stilistiske virkemidler. Afslutningsvis introduceres eleverne til den debatterende artikel igennem forskellige deløvelser.
Omfang: 13 moduler
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
• Skelne mellem forskellige talegenrer
• Forklare og anvende kommunikationsmodellen 'det retoriske pentagram'/'Ciceros pentagram'
• Forklare og anvende retorikkens appelformer
• Forklare og anvende stilistiske virkemidler (troper og figurer)
• Forklare og anvende Toulmins argumentationsmodel
• Påvise brugen af forskellige argumentationstyper
• Redegøre for og sammenligne centrale synspunkter i argumenterende tekster
• Argumentere for egne synspunkter vha. argumentationsmodel og konkrete eksempler
De skal desuden kunne redegøre for følgende begreber:
Talegenrer
• Lejlighedstalen
• Den politiske tale
• Den informative tale
Kommunikation
• Den verbale kommunikation: det, der siges.
• Den nonverbale kommunikation: kropssproget.
• Den ekstraverbale kommunikation: måden, det siges på (tonefald)
• Ciceros pentagram
Retorik - appelformer
• Logos
• Patos
• Etos
Argumentation
• Påstand
• Belæg
• Hjemmel
• Rygdækning
• Gendrivelse
• Styrkemarkør
• Argumentationstyper: årsags-, generaliserings- og motivationsargument
• Argumentationskneb: Postulat, glidebaneargument og ordvalgsargument
Stilistik
• Troper: Metafor, sammenligning, personificering, besjæling
• Figurer: Gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer
Kernestof
- Kapitlerne "Retorik", "Argumentation" og afsnittet "Retorisk analyse af taler" (iBogen Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime).
- Kapitlet "Den debatterende artikel" (iBogen Eksamensgenrerne dansk stx af Nicolai Rekve Eriksen, Systime).
- Kompedium fra grundforløb i AP
Tekster, som vi har arbejdet med, der derfor må tilgås som digitalt undervisningsmateriale i en eksamenssituation:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020:
https://vimeo.com/458350667 (video)
https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/ (skrift)
- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019:
https://nyheder.tv2.dk/2019-05-25-greta-thunberg-til-danskerne-jeres-valg-skal-handle-om-klima (video)
og skriftligt i oversættelse (udgivet af Sofie Vestergaard Kristiansen den juli 29, 2019): https://www.dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen
- "Skidt klima for klimaet": https://www.berlingske.dk/laesere/greta-thunberg-skaber-et-skidt-klima-for-klimaet
- "Gavner Gretha Thunberg formidlingen af videnskab": https://videnskab.dk/kultur-samfund/gavner-greta-thunberg-formidlingen-af-videnskab
Materiale knyttet til den debatterende artikel om grænseoverskridende børne-tv må tilgås som digitalt undervisningsmateriale i en eksamenssituation:
- "Dillermand sender børnene i armene på Disney+": https://klf.dk/dillermand-sender-boernene-i-armene-paa-disney/
- "Hvad er der sket med os voksne": https://www.zetland.dk/historie/s81EM1EG-aoV3ME1j-3554a
- "John fejrer oldemors fødselsdag": https://www.dr.dk/drtv/se/john-dillermand_-john-fejrer-oldemors-foedselsdag_227291
- "John Dillermand: Hvorfor skaber dansk børne-tv igen forargelse?": https://www.youtube.com/watch?v=YkuBA2UuKzA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Jeres egen tale + faglige overvejelser
|
12-09-2024
|
|
Debatterende artikel 1 Grænseoverskridende børnetv
|
14-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Lyrik - når sproget spiller
Forløbet er en grundlæggende introduktion til lyrikanalyse med fokus på indre og ydre komposition, billedsprog, det lydlige, semantiske skemaer, motiv og tema. Som en del af undervisningen har der indgået legende og kreative indslag, hvor eleverne selv har skrevet figurdigte og produceret visuelle fortolkninger af digte. Forløbet har desuden haft et skriftligt fokus på den analyserende artikel med øvelse i at formulere fortolkningshypoteser. Afslutningsvist har vi læst og arbejdet med digtsamlingen ”Sommerfugledalen” af Inger Christensen som et værk.
Efter endt forløb skal eleverne kunne:
• Foretage en nykritisk analyse af lyrik og sætte ord på forhold mellem form og indhold i det enkelte digt.
• Redegøre for og anvende følgende fagtermer:
- Det visuelle (ydre komposition): sats, strofe, vers, typografi, tegnsætning, enjambement
- Indre komposition: gentagelse, kontrast, tid, rum og jeg’et
- Det lydlige: metriske vers, frie vers, allitteration, assonans, rimanalyse og skandering(rytme)
- Sprog og stil: semantiske skemaer og troper: metafor, sammenligning, besjæling, personifikation og symbol
- Motiv, tema og det samlede udsagn
- Systemdigtning, sonet, sonetkrans
Tekster:
Michael Strunge: "Livets hastighed" (1978)
Klaus Rifbjerg: ”Morgen” (1973)
Reinhard Döhl: ”Apfel” (1972)
Søren Ulrik Thomsen ”Levende” (1981)
Harald Landt Momberg: ”Kulde” (1922) (uddrag)
Jul Chr. Gerson: ”En lille nisse rejste” (1845)
Naja Marie Aidt: ”Bryllup” (2008)
Emil Aarestrup: ”Til en veninde” (1938)
Emil Aarestrup: ”Angst” (1938)
Ole Sarvig: ”Vild angst” (1944) – halvdelen af klassen
Tom Kristensen: ”Angst” (1939) – halvdelen af klassen
VÆRK: Inger Christensen: ”Sommerfugledalen” (1991)
Grundbog (som også til eksamen må tilgås som iBog):
Rikke Taber og Mette Ewald: "Lyrik - når sproget spiller" https://lyrik.systime.dk/
- Herunder kapitlerne/afsnittene: ”det visuelle” s. 13-24, ”komposition” s. 36-47, ”det lydlige” s. 60-68, ”udsigelsen og stemmen” s. 76-83, ”semantiske skemaer” s. 112-113, ”troper” s. 127-133, ”motiv, tema og det samlede udsagn” s. 153-156.
Supplerende materiale:
"Helt lyrisk", afsnit 1: Poul Krebs og Bro (DR) : https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011911142100
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Analyserende artikel: Angst i litteraturen
|
30-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kampagnefilm
Dette korte forløb er en introduktion til kampagnefilm, som en opfølgning og udbygning af fællestimen med Martin Spenner fra Lommefilm, som havde særligt fokus på produktion af oplysningskampagnefilm. Til fællestimen har eleverne selv produceret korte oplysningskampagner om bæredygtighed på skolen. I de efterfølgende moduler har vi analyseret egne producerede film og arbejdet med det kommunikative aspekt samt forskellige typer af kampagnefilm.
Efter endt forløb skal eleverne kunne redegøre for og anvende følgende teori og begreber:
- Laswells kommunikationsmodel (afsender, budskab, medie, modtager, effekt / "hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem med hvilken effekt?)
- Tre typer kampagnefilm: reklamekampagne, den politiske kampagne, oplysning- og informationskampagnen
- Klassisk humorteori (uoverensstemmelse, forløsning, overlegenhed)
- Appelformer (logos, etos, patos)
- Fiskemodellen og dragemodellen (fra Martin Spenners foredrag)
Tekster:
- Kompedium udarbejdet på baggrund af tekster fra iBogen "De korte medieformater": https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=153 (uploadet i kernestof)
- Noter med analysemodeller fra Martin Spenner-oplæg (uploadet i kernestof)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Romantik og romantisme
Dette forløb har til formål at give eleverne et litteraturhistorisk overblik over romantik ( nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik og biedermeier/poetisk realisme) og romantisme (herunder dobbeltgængermotivet). Forløbet træner også elevernes analytiske færdigheder inden for epik (novelle) og lyrik (sang, salme og digt), og vi skal arbejde med forskellige metodiske tilgange, herunder tekstorienteret metode (nykritisk nærlæsning) og den kontekstorienterede metode (litteraturhistorisk kontekstualisering). I en værklæsning af St. St. Blichers novelle ”Sildig Opvaagnen” har vi i fordybelsen af teksten som helhed udover dens temaer og romantiske træk desuden fokus på fortællerinstansen, herunder fabula/sjuzet og den upålidelige fortæller. Undervisningen har været præget af gruppearbejde, herunder rollelæsning med forskellige ansvarsområder, læreroplæg og klassedialog.
Efter endt forløb skal eleverne kunne:
1. udtrykke sig præcist og nuanceret om romantik og romantisme såvel mundtligt som skriftligt
2. skelne mellem oplysningstid og romantikkens strømninger: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier/poetisk realisme og romantisme
3. analysere, fortolke og perspektivere tekster fra romantik og romantisme
4. Redegøre for den upålidelige fortæller og føre bevis for en sådan
5. Kunne redegøre for og anvende følgende nøgleord og begreber:
- Oplysningtiden og rationalisme
- Romantikken, idealisme, dualisme
- Nyplatonisme
- Universalromantik: det romantiske geni, panteisme, det romantiske natursyn
- Nationalromantik
- Biedermeier, poetisk realisme: askepotmotiv, poetisk retfærdighed
- Romantisme: dobbeltgængermotivet, erotisk transcendens
- Den upålidelige fortæller
- Fabula og sjuzet
Indhold
Kernestof
• Ludvig Holberg: ”Epistel nr. 395” (1749) https://excathedra.dk/holbergessays/Epistel_395-Kun_Censur_For_Umodne_Personer.html
• Malerierne: Rembrandt "Dr. tulps anatomi forelæsning" (1632) vs. Caspar David Friedrich: ”Der Wanderer über dem Nebelmeer” (1818)
• Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803)
• Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
• Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
• N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst” (1820)
• Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830)
• St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) (VÆRK)
• Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
• Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838) (aflevering)
Baggrundsstof:
• Baggrundslæsning om romantik og romantisme i Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=124
• Lærerudarbejdet powerpoints (i klassens OneNote)
• Videoforklaringer af romantikkens strømninger af gymnasielærer Søren Vrist Christensen (supplerende, ikke obligatorisk):
https://youtube.com/playlist?list=PL0CXo9byVxb2jey6S4-Nq0abIwN_Chejb&si=AIDSC9xATkC7RBUA
Obs: Noter, tekster og powerpoints ligger i holdets OneNote, som derfor må tilgås digitalt til eksamen.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Den lille Karen
|
26-02-2025
|
|
Sildig Opvågnen
|
23-03-2025
|
|
Analyserende artikel: Naturens rolle i romantikken
|
27-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Reality-tv, medier og skriftlighed
Formålet med dette korte forløb var at sætte fokus på skriftlighed, medier og reality-tv.
Herunder har vi blandt arbejdet med forskellen på den analyserende og debatterende artikel, argumentation og særligt den personlige stemme heri. Forløbet har ligeledes været en introduktion til analyse af reality-tv, hvor vi har arbejdet med forskellige typer, filmiske virkemidler og Goffman/Meyrowitz' mediesociologiske begreber om backstage/frontstage/middlestage. Eleverne har bl.a. arbejdet selvstændigt i grupper med selvvalgte reality-pogrammer. Koblingen mellem skriflighed og medier er skabt med fokusset på, hvordan man analyserer medier og refererer korrekt til dem i skriftligt arbejde.
Efter endt forløb skal eleverne kunne:
- Skelne mellem forskellige skrivehandlinger, metoder og fokus i hhv. den analyserende artikel og den debatterende artikel
- Benytte mediekilder præcist og nuanceret som evidens i sin skriftlige PEE-argumentation
- Analysere reality-tv med fokus på:
- Filmiske virkemidler: billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys, farver, klipning (herunder klippeeffekter og -rytme)
- at redegøre for og benytte Goffman og Meyrowitz teori om backstage/frontstage/middlestage i forbindelse med medier og særligt reality-tv
- at bestemme og definere reality-type: realitymagasinet, realityserien eller realityshowet
- at reflektere over, hvad forskellen på reality-tv og dokumentar er
Kernestof:
- Alene i vildmarken, sæson 9, afsnit 1 (de første 10 min.): https://www.dr.dk/drtv/se/alene-i-vildmarken_-operation_-find-din-soe_516347
- Kampagnefilm til debatterende artikel om grøn markedsføring:
----Danish Crown: "Klimakontrolleret svin"
----Adidas: "Adidas Prime Blue"
Baggrundsstof:
- Afsnittet "Stemmen i den debatterende artikel" i Eksamensgenrerne dansk STX https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=238
- Kapitlet "Reality-tv" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier: https://hbdansk.systime.dk/?id=226
- "Filmiske virkemidler" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Obs: Noter, tekster og links til forløbet er samlet i holdets OneNote, som derfor også må tilgås digitalt til eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriveskelet grøn markedsføring
|
06-05-2025
|
|
Debatterende artikel 2 Grøn markedsføring
|
15-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Essay og reflekterende artikel
Formålet med forløbet om essay og den reflekterende artikel er dels en indførelse i essaygenrens særlige kendetegn og litteraturhistorie helt fra fransk renæssance, gennem dansk oplysningstid, det moderne gennembrud og til i dag. Dels har forløbet været en introduktion til reflekterende skrivning, herunder særligt den reflekterende artikel som eksamensgenre.
Forløbet har dermed primært et sprogligt perspektiv, men også litterært og skriftligt. Under det skriftlige har været forskellige mindre skriveøvelser og en reflekterende artikel.
Efter forløbet skal eleverne:
- Have og benytte viden om essaygenrens litteraturhistorie og genrekendetegn
- Analysere, fortolke og vurdere essays og lignende essayistiske genrer (epistler, breve, taler) med henblik på både sprog og indhold
- Kunne skrive en reflekterende artikel (fokus på personlig stemme, stilistiske virkemidler, at skrive abstrakt og konkret)
Tekster:
David Foster Wallace: Dette er vand (2005) - både på skrift i dansk oversættelse og som lyd: https://fs.blog/david-foster-wallace-this-is-water/
Ludvig Holberg: Epistel 395 (om cencur) (1749)
Johannes V. Jensen: Sommersolhverv (1932)
Per Højholt: Men nu fx vedr. køb af juletræer (1995)
Ida Jessen: Om Godhed (2022)
Olivia Levison: Støv (1885)
Baggrundsmateriale:
"Den reflekterende artikel" i Nicolai Rekve Eriksen m.fl: Eksamensgenrerne dansk stx: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=136 (se OneNote)
"Hvordan skriver man en god reflekterende artikel?" (video): https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=231
"Michel de Montaigne" af Ebbe Spang-Hansen på lex.dk: https://lex.dk/Michel_de_Montaigne (se OneNote)
"Essays og epistler - oplysningstidens genrer" i Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=154#c385
Analysemodel for essay, fra <https://faktalink.dk/titelliste/essayanalyse> (omarbejdet af TB - Se OneNote)
OBS.: Alle tekster og baggrundsmateriale kan tilgås som dokumenter og links i OneNote, som derfor gerne må tilgås i forbindelse med eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Reflekterende artikel: Forbilleder
|
16-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Krig i nyhedskredsløb
Forløbet ‟Krig i nyhedskredsløb” giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger en nyhed – nemlig nyheden om krigen i Ukraine. Desuden har vi undersøgt og reflekteret over udviklingen i nyhedsstrømmen i dag, vores eget nyhedsforbrug og påvirkningen af AI og sociale medier i det journalistiske landskab.
Det skal eleven kunne efter forløbet:
- Definere begreberne: 'nyhed’, ‛nyhedskredsløb’, ‛nyhedstrekant’ og de fem ‛nyhedskriterier’ -samt anvende begreberne analytisk på en nyhed.
- Redegøre for og benytte begreberne: 'redaktionelle medier', relationelle medier', ‛informationstekst’, ‛opinionstekst’, ‛gatekeeping’, ‛gatewatching’, ‛den borgerlige offentlighed’, 'vinkling' og ‛fake news’.
- Definere og analysere forskellige avis- og nyhedsgenrer og deres kendetegn: reportage, nyhedshistorie, debatindlæg, kommentar, leder, Facebook-opslag med kommentarspor, baggrundsartikel)
- Reflektere over, om det er en god ting, at alle kan ytre sig frit på internettet.
Kernestof:
· Jakob Kjøgx Bohr og Mikkel Secher: (uddrag)”Rusland angriber Ukraine –her er, hvad vi ved”, Nyhederne.tv2.dk, 24.02.2022.
· Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
· Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
· DR: "Droner over Danmark" (Facebookopslag med reel + kommentarspor fra Debatten) 29.09.2025 https://www.facebook.com/reel/788422570467718
Grundbogstekster:
Mads Rangvid & Mimi Sørensen (2023): "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb", Dansklærerforeningens Forlag (s. 4-20 + 37) (tilgået i kompedium)
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk: "Avisens genrer og nyhedsjournalistik", i I-bog på Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c685
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forberedelse til test i modulet: Nyhedskredsløb
|
03-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Romanlæsning: Mor og Busser
Formålet med forløbet har været at læse værket og romanen Mor og Busser med særligt fokus på læseoplevelsen. Vi har i forløbet derfor tilgået læsningen med kreative aktivitetsformer som fx læsecirkel, Lynlitteratur, remedieringsopgave og udarbejdelse af en såkaldt Bookbento. Eleverne har i læsningen reflekteret over, hvad læsning af litteratur egentlig kan (jf. Brinkmanns 7 teser). Forløbet kan kobles sammen med forløbet om kønsroller i litteraturhistorien, da romanen portrætterer en kreativ regnbuefamilie i samtidens København.
Efter forløbet skal eleverne:
- Definere og analysere kendetegn for romangenren, herunder begrebet 'narratologi'
- Definere kendetegn for romantyper og -temaer i nyeste tid (efter år 2000)
- Definere og analysere remedieringer, herunder kommunikationssituationen og intentionen (Ciceros pentagram)
Kernelitteratur:
Kristina Glaffey (2014): Mor og Busser
"Mor og Busser" (videotrailer til bog): https://www.youtube.com/watch?v=cM4vjwZ_7MY
Baggrundslitteratur:
"Hvad er en roman?" i Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=181&L=10
"Romantyper efter år 2000" i Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=303
Svend Brinkmann (2017): "Hvorfor læser vi egentlig litteratur?", https://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmann-bogforum-2017
"Hvad betyder remediering?" i Matilde Malmberg og Jens Mann Christiansen: Remediering. https://remediering.ibog.dansklf.dk/?id=138&loopRedirect=1#c272
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kønsroller i litteraturhistorien
Formål:
Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan litteratur gennem litteraturhistorien har været og stadig er med til at definere vores opfattelse af køn og kønsroller. I forløbet har vi derfor arbejdet med at læse litterære tekster i et kønsmæssigt perspektiv - herunder både kønskritisk og queerlæsning. Vi har lavet litterære nedslag på tekster fra middelalder frem til i dag, der på forskellig vis har tematiseret køn og/eller kønsroller. Forløbet kan kobles på klassens forudgående værklæsning af Mor og Busser i forhold til kønsmæssige tematikker.
I forløbet har vi haft fokus på at åbne teksterne op med forskellige former for oplevelseslæsning, hvor eleverne har trænet at undre sig og engagere sig i teksterne for derefter mundtligt og/eller skriftligt argumentere for fortolkninger i et både litteraturhistorisk og kønsmæssigt perspektiv.
I forløbet har eleverne skrevet i reflekterende artikel om "Køn og litteratur".
Efter forløbet skal eleverne kunne:
Definere og bruge følgende postfeministiske nøglebegreber i en kønskritisk/queer tekstlæsning (Judith Butler):
- Det binære kønssystem
- Køn som et socialkonstruktivistisk fænomen
- Performativt køn
- Heterocentrisk kønsperformativitet og diskurs
- Queer og queerlæsning
- Det patriarkalske samfund
Redegøre, analysere og fortolke middelalderlitteratur, herunder folkeeventyr og folkeviser og disses genretypiske og periodemæssige træk
- Folkeeventyr (tematik, symbolik, sprog og faste fortælleelementer, komposition, budskab)
- Folkeviser (lyrikanalyse, komposition, syrebadsteknik, sprog, de 5 typer (særligt arbejdet med tryllevisen)
Redegøre, analysere og fortolke 1970'ernes bekendelseslitteratur, herunder knækprosa. Fokus på periodemæssige og genremæssige træk.
Redegøre, analysere og fortolke tidlig modernistisk digtning, herunder ekspressionisme.
Redegøre, analysere og fortolke tekster fra det 21. århundrede, herunder ny eksperimenterende realisme. Fokus på eksperimenterende form vs. realistisk indhold og temaer (Bjørn Rasmussen).
Kernestof:
Den lille rødhætte (folkeeventyr, læst i Grimms version fra 1812)
Agnete og Havmanden (folkevise, uden årstal, læst i version trykt i Højskolesangbogen: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/a-c/agnete-og-havmanden)
H. C. Andersen (1834): "Agnetes Vuggevise" fra Agnete og havmanden)
Vita Andersen (1977): "Fredag", "Lørdag" og "Søndag" fra Tryghedsnarkomaner
Peter Faber (1847-48): Højt fra træets grønne top
Edith Södergran (1916): Vierge Moderne
Bjørn Rasmussen (2011): Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet
Teddy Petersen (23/7 2022): Eventyr er ikke kun uskyldig underholdning, men fortæller om vor tids moral. Lad eventyr afspejle den tid, vi lever i", kronik trykt i Berlingske (uddrag).
Ida Sofie Kristensen (2/8 2020): Køn, kønsidentitet og kønsroller, temaside på Københavns bibkiotekers hjemmeside: https://bibliotek.kk.dk/artikler/litteratur-og-lyrik/kon-konsidentitet-og-konsroller
Baggrundsstof:
Jan Aasbjerg Haugaard Petersen (2021): "Postfeministisk litteraturanalyse" fra gymdansk.dk: http://www.gymdansk.dk/postfeministisk-litteraturteori---judith-butler.html (tilgået 2/1 2026)
Bilbo Egelund (2021). Tekster før 1700-tallet. "Folkeeventyr" og "Tematiske mønstre og form". https://tekster-foer-1700tallet.systime.dk/?id=135
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen (2012). Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime: "1000-1536: Middelalderen" og "Folkeviser" og "Modernismens stiltræk" https://litthist.systime.dk/?id=135 + https://litthist.systime.dk/?id=170#c451
Lærerudarbejdet Powerpoint om Bekendelseslitteratur og Vita Andersen (ligger i OneNote)
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen (2012). Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime: "2000-2020: Eksperimenterende realisme", herunder "temaer - identitet og køn" https://litthist.systime.dk/?id=295#c1549
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forb. skrivemodul: køn og litteratur
|
02-12-2025
|
|
Agnete og Havmanden - asynkront virtuelt modul
|
12-12-2025
|
|
Reflekterende artikel: køn og litteratur
|
18-12-2025
|
|
Analyserende: Skønlitteratur der tematiser køn
|
08-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Modernismer
Forløbets formål er at stille skarpt på forskellige former for modernistisk litteratur i 1900-tallet. Forløbets litteraturhistoriske perspektiv giver et overblik over forskellige modernistiske perioder i det 20. århundrede med fokus på afgørende årtier, centrale kanonforfattere, eksemplariske tekster (lyrik og noveller) samt gennemgående eksistentielle temaer og livssyn. Der har været et øget fokus på mundtlighed frem mod eksamen gennem analyseøvelser og elevoplæg om centrale forfattere.
Det skal eleverne kunne efter forløbet:
Forklare og udpege overordnede modernistiske træk i både indhold og form
Forklare nøglebegreber som modernitetserfaring, identitet, eksistentialisme og nihilisme
Analysere, fortolke og perspektivere tekster fra særlige modernistiske perioder, herunder:
- Tidlig modernisme, særligt ekspressionisme (herunder bl.a. det grimmes æstetik og nihilisme)
- Heretica-modernisme (herunder bl.a. kristen eksistentialisme)
- 60'er-modernisme: både konfrontationsmodernisme (lyrik) og prosa (herunder bl.a. absurditet)
- 80'er-modernisme: storbymodernisme (herunder det senmoderne samfund)
Tekster:
Emil Bønnelycke: "Berlin", Fra Klingen 9-10, 1. årgang. (1918)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" fra Konfrontation (1960)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)
Baggrundsstof:
Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (2.udg), Systime:
- Modernismens stiltræk: https://litthist.systime.dk/?id=170#c451
- Tidlig modernisme, herunder ekspressionisme (stop ved futurismen): https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
- Efterkrigsmodernisme + hereticamodernisme (stop ved Karen Blixen): https://litthist.systime.dk/?id=173
- 60'er-modernisme (det hele): https://litthist.systime.dk/?id=174
- 80'er-modernisme: (stop ved 80'er-prosa) https://litthist.systime.dk/?id=177
Læreroplæg i OneNote på baggrund af "Eksistentialistisk læsning i praksis" + "Berettermodel over eksistentialistiske noveller": https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=264
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Dokumentaranalyse 2.0 - Flugt
Dette korte forløb er en værklæsning af den animerede dokumentarfilm Flugt. Formålet med forløbet er at repetere og bygge ovenpå dokumentarfilmanalyse-forløbet i 1.g og dermed medieanalyse generelt. Filmens temaer om flygtninge, identitet og køn trækker ligeledes tråde og samler op på tidligere forløb: krig i nyhedskredsløb og kønsroller i litteraturhistorien. Aktivitetsformerne i forløbet var gruppeoplæg med udgangspunkt i elevudvalgte interessante scener.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Alt gennemgået teori i forløbet fra 1.g: "Herlufholms Hemmeligheder - dokumentaranalyse" (se beskrivelse)
- Analysere, fortolke og perspektivere filmens temaer og filmens præmis
- Analysere dokumentarfilm med fokus på filmiske virkemidler, fiktionskoder og autenticitetsmarkører
- Vurdere en dokumentarfilms vinkling af virkeligheden
Materiale:
Jonas Poher Rasmussen (2021): FLUGT (værk) (set på mitCFU).
Baggrundsmateriale:
Resume af Flugt, fra filmcentralen.dk https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/flugt-3
Filmens plot og præmis, fra filmcentralen.dk https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/plot-og-praemis
Olue Schultz Larsen: Håndbog til dansk, hele afsnittet om dokumentarfilm (typer, autenticitetsmarkører, fiktionskoder): https://hbdansk.systime.dk/?id=224
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58062362868",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58062362868",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58062362868"
}