Holdet 2023 DA/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christine Stampe Frøsig
Hold 2023 DA/w (1w DA, 2w DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I gymnasiet
Titel 2 Kriminallitteratur
Titel 3 Eksistentialisme
Titel 4 Krig i nyhedskredsløb
Titel 5 Oppe og nede, del I
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Oppe og nede, del II
Titel 8 Grønlandske stemmer
Titel 9 Haidar Ansari
Titel 10 Blå litteratur, del I
Titel 11 Hjemvendt fra krig
Titel 12 Blå litteratur, del II
Titel 13 Individuelt læst værk
Titel 14 Repetition
Titel 15 Digitalt undervisningsmateriale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I gymnasiet

Vores omgivelser og vores miljø påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til arbejdspladsen, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst. Gymnasiet er også et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften – værdier og menneskesyn – men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, som vi skal undersøge i forløbet I gymnasiet.

Faglige mål - eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof - litterært fokus
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfatter Klaus Rifbjerg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Tekster:
Leth, Jørgen (2006): ‟Hvad er forbudt her?” i Det gør ikke noget, Gyldendal
Scherfig, Hans (1940): af Det forsømte forår, Gyldendal
Peter Schrøder (1992): Det forsømte forår, spillefilm.
Hauberg, Sonja (1944): af Syv år for Lea, Gyldendal
Rifbjerg, Klaus (1958): af Den kroniske uskyld, Gyldendal
Bodelsen, Anders (1963): ”Snyd” i SV-bøgerne, Stig Vendelkærs forlag
Turèll, Dan (1980): ”Min skoletid” i Billeder fra 60'erne. 10 samtidshistorier af danske forfattere, Delta
Endahl, Sofie Riis (2018): ”Lørdag, Ingrid. Den aften i København”, af Øjebliksbilleder, Byens forlag
Khiljee, Naiha (2020): “12-talspige//hustler (M/K)” i Kære søster, Lindhardt og Ringhof

Supplerende stof
Ane Sofie V. Stokholm & Tony S. Andersen (2023): I gymnasiet, Dansklærerforeningens Forlag: https://igymnasiet.ibog.dansklf.dk/?id=131 med fokus på begreberne:
MICHEL FOUCAULTS HETEROTOPI
ARNOLD VAN GENNEPS OVERGANGSRITENS TRE FASER
ERVING GOFFMANS FRONTSTAGE OG BACKSTAGE
GYMNASIETS DANNELSESBEGREB
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skolen er et sted 16-08-2023
Notat til undervisningsministeriet. 18-08-2023
Miljøkarakteristik i Det forsømte forår 05-09-2023
Fiktion der fremstiller livet i gymnasiet 30-09-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminallitteratur

Faglige mål - eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof - litterært fokus
– tekster fra romantik, realisme og modernisme
– kanonforfatter Steen Steensen Blicher
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Nøgleord: Plot, helt - antihelt, kronologi, den skjulte og den synlige historie, fabula og sjuzét, krimiens 10 bud, suspense og spænding, nordic noir. miljø, samfundskritik, fortæller, den klassiske og den moderne novelle

Selvvalgt, af læreren godkendt, krimi læst som værk:

Agnes: Susanne Staun: Som arvesynden. 1999
Alberte: Ligblomsten, Anne Mette Hancock, 2017
Asbjørn: Philip K. Dick: Drømmer androider om elektriske får? 1973
Durita: De glemte piger, Sara Blædel, 2011
Ellen: Lotte og Søren Hammer, Svinehunde, 2010
Laura M: Søren Sveistrup, Kastanjemanden, 2019
Laura P: Den Tavse patient, Alex Michaelides 2019
Lucas: Fucked , Anne linnet, 2019
Natascha: Mænd der hader kvinder, Stieg Larsson , 2005
Sara: Ravnens Hvisken, Malene Sølvsten 2016
Siff: Velkommen til evigheden, Camilla Grebe, 2022
Sune: Agatha Christie: Mordet på Roger Ackroyd, 1926

Primærlitteratur:
Anders Bodelsen: Harlekins millioner. 1973. Novelle
Pia Juul: En flinker fyr. 2005. Novelle
Steen Steensen Blicher: Præsten i Vejlbye. 1829. VÆRK
Henrik Georgsson: Broen IIII, episode 1. Seriel tv-krimi. DR. 2018. 58 min.

Sekundærlitteratur:
Lars Hogéus: Nordic Noir – krimi i verdensklasse. Dokumentar. DR2. 2015. 59 min.
Litteraturens Veje: Krimi (leksikonopslag): https://litteraturensveje.systime.dk/?id=820#c4007
Stefan Brockhoff: Krimiens 10 bud. 1937
Svend Brinkmann: Hvorfor læser vi egentlig litteratur? Åbningstale ved bogmessen Bogforum 2017.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kvinder i krimier 28-11-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Eksistentialisme

Med afsæt i Søren Kierkegaards eksistentialisme kredser forløbet om ’det religiøse stadie’ og Kierkegaards begreber Religiøsitet A og Religiøsitet B. Disse begreber eksemplificeres gennem kanonforfatteren N.F.S. Grundtvig to salmer ”Velkommen igjen, Gud engle små” og ”Hil dig frelser og forsoner”. Verdenslitteratur i oversættelse introduceres med den norske nobelprismodtager Jon Fosses roman ”Andvake”, som vi laver en etisk læsning af. Arbejdet med Tausens titeldigt 'Skål' og dokumentarfilmen "Skål" kaster lys på hvordan det religiøse valg udleves i dagens samfund på Færøerne.

Materialer:
Juleevangeliet. Lukas, Nye Testamente.
Fortællingen om Abraham og Isak. 1. Mosebog
N.F.S. Grundtvig: Velkommen igjen, Guds engle små. Salme. 1824
N.F.S. Grundtvig: Hil dig frelser og forsoner. Salme. 1837
Dania O. Tausen: Skål. Digt. 2020
Cecilie Debell og Maria Guldbrandsø Tórgard: SKÅL. Dokumentar, 75 min. 2021.
Jon Fosse: Andvake. Roman. 2007. VÆRK
Martin A Hansen: Agerhønen. Novelle. 1947
Helle Helle: Fasaner. Novelle 1996
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jon Fosse: Andvake 12-12-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Krig i nyhedskredsløb

Forløbet ‟Krig i nyhedskredsløb” giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger nyheden om krigen i Ukraine i dens kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.

Faglige mål - eleverne skal kunne:
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof - mediemæssigt fokus
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler, og her arbejdes metodisk med:
–  sproglig analyse, fortolkning og vurdering
–  retorisk analyse.

Tekster:
Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
Jensen, Kristian Ditlev: “Folkets tjener”, ekkofilm.dk 16.05.2022

Supplerende stof
Mads Rangvid & Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag: https://krigogkaerlighed.ibog.dansklf.dk/?id=131
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en reportage 28-02-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oppe og nede, del I

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej. Vi har foretaget vores egen sociale sightseeing ved at besøge Boligområdet Løvvangen, Landsbyen Elling, Museet Kunsten og boligområdet Hasseris på en ekskursion.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof - litterært perspektiv:
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidstheds-historisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- digtsamling læst som værk

Kernestof - sprogligt perspektiv:
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Kernestof - mediemæssigt perspektiv:
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materialer:
Prinsesser på Blokken, 1. afsnit. (2016) DR3. Dokumentar
Os der lever. Dokumentar af Anne Svejgård Lund. 2023
Johannes V Jensen: Stille Vækst. Novelle i Himmerlandsfolk. 1898.


Supplerende stof
Albertsen, Anita Nell Bech & Mikkelsen, Dorthe Hedegaard & Timmermann, Ditte Eberth (2023): Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærdsdanmark, Dansklærerforeningens Forlag:
https://oppeognede.ibog.dansklf.dk/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjemstavn 30-04-2024
Jeppe og underholdning i nutiden 04-09-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne gennembrud

Et forsøg på at forstå litteraturens sammenhæng med de historiske og politiske forhold under perioden Det moderne gennembrud. Indsigt i de litterære strømninger realisme og impressionisme. I dette forløb er der arbejdet sammen med historiefaget og forløbet er afsluttet med en Historieopgave

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund


Kernestof:
Værklæsning, litterært perspektiv

Sproglige perspektiver
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Litterære perspektiver
- et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
- realisme og modernisme
- Kanonforfattere:  Herman Bang og Henrik Pontoppidan
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer


Materialer:
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød. 1887. Novelle
Peter Sabroe: Tale før kommunalt valg i København i 1913 om børns vilkår
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem. 1879. Drama. VÆRK
Herman Bang: Den sidste Aften. 1880. Novelle
Peter Julius Larsen: Billede af livet i en sjællandsk bondegård ved middagstid. 1852. Maleri
H.A. Brendekilde: Udslidt. 1889. Maleri
Erik Henningsens 'Summum jus, summa injuria. Barnemordet'.1886. Maleri

Supplerende materialer:
1800-tallet på vrangen 6:8 - "Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner". DR program. 38 min.
1800-tallet på vrangen 7:8 - "Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral". DR program. 38 min.
1800-tallet på vrangen 8:8 - "Klunkestil, navlepilleri og nye tider". DR program. 38 min.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Et dukkehjem 15-08-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
Titel 7 Oppe og nede, del II

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej. Forløbet inddrager historiske tekster der belyser klassesamfundet i oplysningstiden.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof - litterært perspektiv:
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidstheds-historisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Kernestof - sprogligt perspektiv:
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Kernestof - mediemæssigt perspektiv:
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materialer:
Bech, Glenn (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal. Uddrag af kampskrift
Nielsen, Kaspar Colling (2010): ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal. Novellesamling
Yahya Hassan: Ghettoguide. Digt. 2013
Thomas Heurlin & Anne Eberhardt (2015-2016): På røven i Nakskov. Uddrag af dokumentar
Ludvig Holdberg: Jeppe på Bjerget. Uddrag af Akt 1 og Akt 5. Skuespil. 1722
Diverse klip af opsætninger af Jeppe på bjerget gennem tiden
Mikkel Nørgaard: Klovn - The Movie. Spillefilm. 2010. Vi har set de første 25 min.
Supplerende stof
Albertsen, Anita Nell Bech & Mikkelsen, Dorthe Hedegaard & Timmermann, Ditte Eberth (2023): Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærdsdanmark, Dansklærerforeningens Forlag:
https://oppeognede.ibog.dansklf.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Grønlandske stemmer

Forløbet har haft særligt fokus på skriftlighed, og vi har arbejdet med postkolonial læsning af tekster fra og om Grønland. Nedslag i den grønlandske historie har fungeret som baggrundsforståelse for forholdet mellem Grønland og Danmark i dag. Vi har arbejdet med en dokumentarfilm som værk og forløbet er afsluttet med mini-SSO.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
Sproglige perspektiver
– produktivt og refleksivt arbejde med særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver
– tekster fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Mediemæssige perspektiver
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materialer:
Ole Kristiansen: Arnarulunnguaq (1991). Sangtekst
Martine Lind Krebs: Levende Grønland (2019): https://www.levendegronland.dk/da/
Månen og Solen, Grønlandsk myte (efter Knud Rasmussen, 1921-25)
Jonathan Brüsch: Månemanden og Jonathan Brüsch: Solen. 2018. Malerier.
Hans Lynge: Den sidste trommesang (1984-85). Maleri
Malik Høegh (Sumé): Nye tider / Pivfït Nutât (1973). Sangtekst
Wilfred Peter Gluds maleri af den landsfaderlige statsminister omgivet af sine "børn" håndværkerne (1937). Maleri
Henrik Lund: Vort ældgamle land (1912). Sangtekst
Pia Arke: Untitled (Put your kamik on your head...) (1993). Foto.
Julie Edel Hardenberg: Ineriartorneq (Fremskidt) (2017). 3D kunstværk
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Melting Barricades (2004). Billede
DR-dokumentarserie Den yderste by med Anders Lund Madsen: Sæson 1, episode 2, minuttal 00:00-14.20 (2015)
DR-dokumentarserie Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau: Sæson 1, episode 3, minuttal 00:00-16:30 (2019)
Lasse Lau: Lykkelænder., Danmark (2018). Dokumentar. VÆRK
Videointerview med Lasse Lau om Lykkelænder (2019)
Lone Nikolajsen: Let syrede Grønlandsbilleder. Anmeldelse i Information (2018): https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2018/08/let-syrede-groenlandsbilleder

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mini-SSO 04-10-2024
Selvevaluering 08-10-2024
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 9 Haidar Ansari

Foløbets fokus har været Haidar Ansari besøg på vores gymnasium, og forud for besøget har vi læst fire digte fra hans digtsamling og forfulgt temaerne klasseskel og systemets magt og draget paralleller til digteren Yahya Hassan. Vi har arbejdet kreativt med Ansaris digte.

Materialer:
Haidar Ansari: Institutionaliseret. 2022. Digtsamling. Vi har læst digtene
kvarteret
kulturchok
knivstik
selvrealisation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Blå litteratur, del I

Hav, kyst og skibsfart er uomgængelige fænomener, når vi taler om dansk og nordisk identitet. Dertil kommer, at havet og kysterne er rykket helt frem i vores bevidsthed som følge af den klimakatastrofe, vi synes at befinde os midt i. I dette forløb undersøger vi hvordan litteraturen - historisk og samtidigt - tematiserer forholdet mellem mennesker, havet og kysterne.
Som en del af forløbet har vi besøgt Nordsøen Oceanarium og eleverne har udarbejdet et kreativt udtryk med deres forståelse af samspillet mellem menneske, hav og kyst.
Særligt fokus på skriftlighed.

Faglige mål:
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Litterære perspektiver
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon: Folkevise, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Materialer:
Agnete og Havmanden. Folkevise. Højskolesangbogens udgave efter Svend Grundtvig (DgF 38).
H.C. Andersen: Agnetes Vuggevise. Digt. 1834
Adam Oehlenschläger: Agnete. Digt. 1847
H.C. Andersen: Den lille Havfrue. Eventyr. 1837
Karen Blixen: Dykkeren. Fortælling. 1958
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene. Brevroman. 2018. VÆRK
Peter Laugesen: Vadehave. Digtsamling. 2020. VÆRK
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blå litteratur 21-11-2024
Digtanalyse, teori og øvelser 06-12-2024
Vadehave 04-03-2025
Omfang Estimeret: 26,50 moduler
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
Titel 11 Hjemvendt fra krig

Studiebeskrivelse
Forløbet ‛Hjemvendt fra krig’ undersøger repræsentationer af figuren ‛krigsveteranen’ i litteratur, sprog og medier. I en stor del af 1900-tallet var aktiv dansk krigsdeltagelse på mange måder utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krigene og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette. Og fra 00’erne har danske soldater igen deltaget i hårde militære operationer. Danske soldater bliver sendt ud og vender hjem igen – sommetider med svære sår på både krop og sjæl. De fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kunsten, kulturen og medierne om veteranen og om krig, er med til at forme vores opfattelse. Faktisk er krig og kultur to felter, der gensidigt former hinanden: Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, og de tekster og kunstværker, de skaber, er med til at forme den forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til. Derfor er det vigtigt at undersøge disse tekster.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Litterære perspektiver
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Mediemæssige perspektiver
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

KERNESTOF - TEKSTER
Brixvold, Mikkel (2014): af Så efterlades alt flæskende, Lindhardt og Ringhof
Dencik, Daniel (2018): af Nordisk vildt, Politikens forlag
Frederiksen, Mette (2019): af “Statsminister Mette Frederiksens tale ved Flagdag den 5. september 2019”, Statsministeriet, 05.09.2019
Mosekjær, Emil Arenholt (2021): “I sommeren 2021 tabte vi EM med rank ryg og forlod Afghanistan med benene på nakken”, Politiken, 14.08.2021
Munch, Per (2020): “Rasmus har brugt 10 år af sit liv på at lære at slå ihjel. Nu skal han surfe for at lære at passe på sig selv”, Politiken, 04.09.2020
Plambeck, Dy (2014): af Mikael, Gyldendal
Suspekt og Shaka Loveless (2017): “Vel¬kommen hjem”, Lågsus, DR P3
BILLEDER & FILM/DOKUMENTARER
Reinbothe, Finn (2011): Monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948
Kørner, John (2009): Udvalgte malerier fra War Problems
Andersen, Martin Tamm & Khaja, Nagieb (2019): Fjendeland, DR 1. Episode 1
Kærn, Simone Aaberg (2016): Batalje


SUPPLERENDE STOF
Ann-Katrine Schmidt Nielsen, Hjemvendt fra krig, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
KRISTOFFER DAHL SØRENSEN: Heltedyrkelse? Ikke i Velfærdsdanmark. Avisartikel. Weekendavisen. 26. november 2020.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskursen omkring veteranen 17-01-2025
Den vingeskudte veteran 04-02-2025
2w DA skr. prøve 11-02-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Blå litteratur, del II

Hav, kyst og skibsfart er uomgængelige fænomener, når vi taler om dansk og nordisk identitet. Dertil kommer, at havet og kysterne er rykket helt frem i vores bevidsthed som følge af den klimakatastrofe, vi synes at befinde os midt i. I dette forløb undersøger vi hvordan litteraturen - historisk og samtidigt - tematiserer forholdet mellem mennesker, havet og kysterne.
Som en del af forløbet har vi besøgt Nordsøen Oceanarium og eleverne har udarbejdet et kreativt udtryk med deres forståelse af samspillet mellem menneske, hav og kyst.

Faglige mål:
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Litterære perspektiver
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon: Folkevise, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Materialer:
Agnete og Havmanden. Folkevise. Højskolesangbogens udgave efter Svend Grundtvig (DgF 38).
H.C. Andersen: Agnetes Vuggevise. Digt. 1834
Adam Oehlenschläger: Agnete. Digt. 1847
H.C. Andersen: Den lille Havfrue. Eventyr. 1837
Karen Blixen: Dykkeren. Fortælling. 1958
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene. Brevroman. 2018. VÆRK
Peter Laugesen: Vadehave. Digtsamling. 2020. VÆRK
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2w DA skr. sygeprøve 06-03-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 13 Individuelt læst værk

Dette korte forløb har drejet sig om individuel værklæsning ud fra den enkelte elevs fagpakke og formidling af værket.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- Sproglige perspektiver
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering af et varieret udvalg af teksttyper
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

Litterære perspektiver
- Litteraturanalytisk tilgang til skønlitterære tekster med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

Mediemæssige perspektiver
- Medieanalyse og -fortolkning af basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Værklæsning

Oversigt over værker:
Agnes: Godnathistorier. 7 originale godnathistorier til det 20. århundrede. Novellesamling.
Alberte: Børnene fra sorggruppen, eps. 1 & 2, dokumentar
Asbjørn:
Ellen: Ilttyv - over sløret. Sci-fi.
Laura M: Tove Ditlevsen: Paraply
Laura S: Psykiatrifondens hjemmeside
Lucas: Limbo - når sabbatår er fucked, eps. 1, 2 & 3, dokumentar
Mathias: På skuldrene af Bohr, dokumentarserie, eps. 1, 2, 3, 4, 5 & 6
Natascha: Mørkeland, eps. 273
Sara: Suzanne Collins: Dødsspillet
Siff: Willard Motley: Lev stærkt - dø ung. 1947
Sune: Kierkegaard: Frygt og Bæven
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvvalgt værk 20-03-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
Titel 14 Repetition

Vi genbesøger forløbet Eksistentialisme og introducerer nye forfattere og tekster der fremstiller valg, skæbne og kan undersøges via Kierkegaards stadielærer.
Vi repeterer derudover forløbene Oppe og ned, Det moderne gennembrud, Grønlandske stemmer, Blå litteratur og Hjemvendt fra krig.
Eleverne skriver en eksamensstil som deres sidste aflevering i faget.

Materialer:
Tom Kristensen: Rio Janeiro. Digt. 1914
Tom Kristensen: Angst. Digt. 1930
Jeppe Aakjær: Jeg er havren. Digt. 1916
Peter Seeberg: Patienten. Novelle. 1962
Annette Riisager: AMOR FATI - ET PORTRÆT AF PETER SEEBERG. Portrætfilm. 1999.
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren. Romanuddrag. 1906-1910
Suspekt: "Proletar (hvor jeg står)". Sangtekst og musikvideo. 2007
KRISTOFFER DAHL SØRENSEN: "Heltedyrkelse? Ikke i Velfærdsdanmark". Artikel. Weekendavisen, 26.11.20.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave 12-05-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Digitalt undervisningsmateriale

Følgende opslagsværker tæller alle som digitalt undervisningsmateriale og må bruges til eksamen:

Ordbøger
- https://www.ordbogen.com/da/
- https://ordnet.dk/ (ordbog)

Opslagsværker
- https://styrpaasproget.systime.dk/ (Styr på sproget - om sprogkorrekthed)
- https://bl.systime.dk/ (Brug litteraturhistorien)
- https://lyrik.systime.dk/ (lyrik - når sproget spiller)
- https://litthist.systime.dk/?id=1&L=1 (Litteraturhistorien på langs og på tværs)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=1 (Håndbog til dansk)
- https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/ (Skriftlig eksamen i dansk)
- https://app.minlaering.dk/bog/45 (God stil)

- desuden må de aktive links i OneNote-mappen til modulerne anvendes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer