Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Monica Breum
|
|
Hold
|
2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til historie
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på at introducere eleverne til historiefaget i gymnasiet. Centrale fokuspunkter i forløbet er: forskellen mellem fortid og historie, historiesyn, historiebrug, historiebevidsthed.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- Den lille og den store historie | Fra fortid til historie (forlagetcolumbus.dk)
- https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186
- https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184#c258
- https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=167
- Restudy - Introduktion til historie
- 2016 - mindelunden-juleaften.dk (google.com)
- FIFA VM 2022 | 4-0 | TV 2 PLAY
- https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=144
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Israel og Palæstina (folkedrab) (1914-1925)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på at forstå årsagerne til Israel-Palæstina konflikten i lyset af angrebet d. 7. oktober 2023. Fokus er på konkrete nedslag i områdets historie, fx den britiske mandatperiode, Palæstinakrigen 1948/49, Seksdageskrigen 1967 og Oktoberkrigen 1973. Fokus er også på de aktører, som på forskellige måder har forsøgt at løse konflikten, fx Bill Clinton i 1990’erne og Trump i 2020’erne.
Klassen har i forbindelse med dette forløb arbejdet fokuseret med forskellige selvvalgte folkedrab, herunder holocaust.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
Følgende afsnit i bogen ”Israel – en stat i Mellemøsten” af Henrik Wiwe Mortensen, Systime:
- 1. Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de fire underafsnit
- 2. Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de fem underafsnit
- Kilde 6: Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- 4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de syv underafsnit
- 7. Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964−1970) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de seks underafsnit
- 8. Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet inkl. de seks underafsnit
- 11. Israel under amerikansk pres – afslutning på den kolde krig (1987−1993) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) (video nederst)
- Intifadaen: Palæstinensisk opstand i de besatte områder, 1987–1993 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- Intifadaens årsager | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- Terrorisme eller frihedskamp | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- Intifadaens konsekvenser | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
- 13. Fredsprocessen strander – Benjamin Netanyahu til magten (ca. 1995−2005) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) – hele kapitlet
- 14. Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden? (ca. 2004-2017) | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk) (afsnittene: Gazastriben rømmes, Hizbollah vinder afgørende slag, Det palæstinensiske selvstyre i knæ, Gazakrigene)
- https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153
SUPLERENDE MATERIALE
- Indefra med Anders Agger: Sæson 1 – Israel | DRTV
- Billede af Theodor Herzl der udråber staten Israel 1948
- How Israeli Apartheid Destroyed My Hometown
- 1.1.2. Historiefaglige vidensformer | Historiefaglig arbejdsbog (systime.dk)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kvindeliv i Danmark (1770-1915)
INDHOLD OG FOKUS
Kvindeliv i Danmark før, under og efter Det moderne gennembrud. Klassens DHO-forløb.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- Oplysningstidens tanker om kvinder | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=131)
- Kvinders ægteskabelige rettigheder før grundloven | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=235)
- 2: 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=122)
- Industrialiseringen | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=132)
- Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=135)
- Uddannelse | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=136)
- Kvinder på universitetet | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=137)
- Kvinderne - på vej mod frigørelse | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie (systime.dk) (https://danmark.systime.dk/?id=520)
- Kampen om stemmeretten | De danske kvinders historie (systime.dk) (https://kvinder.systime.dk/?id=140)
KILDER:
- Ægteskabsannoncer i danske aviser, 1817 til 1880 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aegteskabstilbud)
- Kilde 2: Ægteskab ca. 1850 - Uddrag af tekst af Karoline Graves (1858-1932), husmandskone fra Holbækegnen. Teksten er nedskrevet i 1910'erne (https://kvinder.systime.dk/?id=217)
- Elisabeth Grundtvig: "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887 (Uddrag) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887/)
- A.C. Meyer: "Revolutionære Mænd og sædelige Kvinder", indlæg i Social-Demokraten, 16. april 1887 (Uddrag) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ac-meyer-revolutionaere-maend-og-saedelige-kvinder-indlaeg-i-social-demokraten-den-16-april-1887/)
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888 (Uddrag) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888)
- Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886 (Uddrag) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886)
SUPLERENDE MATERIALE
- Video: Historien om de syv f’ere: (https://www.youtube.com/watch?v=noOZiPH17RY)
- Dokumentar: Fordi du er kvinde: Sæson 1 – Bliv ikke et forsuttet bolsje | DRTV
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Danmarks fødsel og identitet (793-1300)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på fødslen af Danmark og den danske identitet. Der er særlig fokus på vikingetiden, herunder tilstedeværelsen af en samlende kongemagt, Harald Blåtand og Jellingstenen, og denne periodes betydning for den danske identitet - både i historisk og nutidigt perspektiv. Der er også fokus på den tidlige middelalder og den fortsatte udvikling af den danske kongemagt igennem denne periode.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden | DRTV
- Danmarks tilblivelse | Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion (systime.dk) (https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=132)
- Kilde: En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby (o. 965) (https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=86)
- Erindringshistorie | KLAR TIL KS (forlagetcolumbus.dk) (https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160)
- Historien om Danmark: Tidlig middelalder (episode 4) (https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_474377)
- Blodgildet i Roskilde 1157 (danmarkshistorien.dk) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/blodgildet-i-roskilde-1157/)
SUPLERENDE MATERIALE
- Vikings Season 1 Trailer (youtube.com) (historiebrug)
- Tidslinje | Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion (systime.dk) (https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=174)
- Video: Jelling Stone: 3D scans reveal power of a Viking queen - BBC News (https://www.youtube.com/watch?v=XGhc5LEB_6I)
- Jellingstenene, ca. 950-965 (danmarkshistorien.dk) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fra kongemagt til demokrati (1660-1915)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på enevældens indførelse i Danmark og overgangen fra adelsvælde til enevælde. Der er fokus på enevældens samfund, oplysningstidens indflydelse på enevælden samt afskaffelsen af enevælden. Der er ydemere fokus på processen omkring indførelsen af demokratiet og den efterfølgende forfatningskamp som leder op til systemskiftet. Til sidst er der også fokus på stemmeretten til kvinder og kvinders repræsentation i samfundet.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- Historien om Danmark afsnit 7: Enevælde og oplysningstid (https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370)
- Enevældens indførelse | Grundbog til Danmarkshistorien (https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=124)
- Oplyst enevælde | Grundbog til Danmarkshistorien (https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=140)
- Enevælden i modvind | Grundbog til Danmarkshistorien (https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=144)
- Historien om Danmark afsnit 8: Grundloven, folket og magten (https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372)
- Det danske demokrati | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration (systime.dk) (https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=134)
- Systemskiftet | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration (systime.dk) (https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=191)
- Kilde: 7.4 Forfatningskampen – Riffelforeninger dannes (1885) | Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk) (https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=318)
SUPLERENDE MATERIALE
- Dokumentar: Dronningeriget: Sæson 1 – Sophie Amalie | Se online her | DRTV (https://www.dr.dk/drtv/se/dronningeriget_-sophie-amalie_470836)
- Video: 1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er" (https://www.youtube.com/watch?v=noOZiPH17RY)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Ideologiernes kamp (1945-2025)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på hovedtræk i den kolde krigs udvikling fra 1945 til 1991. Der er særligt fokus på begyndelsen af den kolde krig (Marshallplanen, Trumandoktrinen, Berlinblokaden og Tysklands deling), brugen af propaganda under krigen, Cubakrisen og afslutningen på krigen, herunder fremtidens internationale system
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- 1.1 Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa | Den kolde krig (systime.dk)
- Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande | Den kolde krig (systime.dk)
- Bekymring i Vesten | Den kolde krig (systime.dk)
- Verden deles i to: Truman-doktrinen | Den kolde krig (systime.dk)
- Marshallplanen | Den kolde krig
- Berlinblokaden | Den kolde krig (systime.dk)
- Tysklands deling | Den kolde krig (systime.dk)
- Atomvåben | Den kolde krig (systime.dk)
- 5. Kampen om hjerter og sind | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- Kilder: 5.7 Kilder og kildearbejde | Den Kolde Krigs Verden
- DEN KOLDE KRIGS FASER | En europæisk verdenshistorie (systime.dk)
- 1.2 På kanten af atomkrig 1955-1968 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 1.4 Fra tøbrud til oprustning 1969-1985 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 1.5 Reformer og Berlinmurens fald 1985-1991 | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- ”Billeder der ændrede verden – Cubakrisen”, DR2, 2013, cfu.dk
- 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 3.1 Forløbet | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 3.2 Eftervirkningerne | Den Kolde Krigs Verden (systime.dk)
- 3.3 Danmark og Cubakrisen | Den Kolde Krigs Verden
- Kilde: Tekst 24 - Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962 | Den kolde krig
- 8. Den Kolde Krig i dag | Den Kolde Krigs Verden
- 8.1 Hvem havde ansvaret? | Den Kolde Krigs Verden
- 8.2 Hvorfor ophørte Den Kolde Krig? | Den Kolde Krigs Verden
- 8.3 Kold Krig i dag | Den Kolde Krigs Verden
- 8.5 Fremtidens internationale system | Den Kolde Krigs Verden
- Kilde: George Kennans syn på Sovjetunionen (1946) i Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- Kilde: Nikolai Novikovs syn på USA (1946) i Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- Kilde: Tekst 2 - Erklæringen om det Befriede Europa | Den kolde krig (systime.dk)
- Hvad skete der med Tyskland efter 2. Verdenskrig? | faktalink
- Here's How the Truman Doctrine Established the Cold War | History
- Berlin Airlift: The Cold War Begins - Extra History (youtube.com)
- “Sprækker i muren” (dokumentar) - Sprækker i muren - mitCFU.dk
- Chapter 1 | McCarthy | American Experience | PBS
- https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=271&L=10
- Phone Call with General Eisenhower during Cuban Missile Crisis
- Dokumentar: ”Nedtælling til 1961 – opførelsen af Berlinmuren” (mitcfu.dk)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Danmark under besættelsen (1940-1945)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på besættelsen af Danmark, samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen (særligt Churchillklubben og Morten Nielsen), debatten om modstandsbevægelsen i eftertiden, herunder stikkerlikvideringer, og erindringshistoriske perspektiver på modstandsbevægelsen.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
Kapitel 5: "Besættelsestiden 1940-1945 - medløbere eller modstandere", underafsnittet "Overblik: Besættelsestiden i Danmark 1940-1945" i "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel"(https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 - https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149)
Kapitel 3: "Protester og reaktioner", underafsnittene "Spontane reaktioner", "Ro og orden", "Den kolde skulder", "Åbne protester" og "Drengesabotørerne" i "Modstandsbevægelsen" (https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=131)
Kapitel 8 "Likvideringer og jernbanesabotage" i "Modstandsbevægelsen" af Jakob Sørensen, Systime 2019. (https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=136). OBS! Tabellerne i underkapitlet "Hvorfor skulle de skydes" er udeladt og ikke brugt i undervisningen. Det er kun de angivne kilder på undervisningsbeskrivelsen der er brugt i undervisningen.
SUPLERENDE MATERIALE
"Jeg var der: 9. april" (DR) - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026803&s=44534635&n=3&o=hits
”Drengene fra Skt. Petri” Søren Kragh-Jacobsen og Bjarne Reuter (1991)
Podcast-serien "Speditørens død - mysteriet om Morten Nielsen" om Morten Nielsens død (https://www.dr.dk/lyd/p1/speditoerens-doed-mysteriet-om-morten-nielsen-2123851925000)
KILDER:
Thorkild Lund-Jensen: Smidt ud fra nazistisk studentermøde. Brevsamlingen ved Frihedsmuseet. (https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=161#c464)
"Beretning om en likvidering" - Hugo Horwitz: En sabotørs erindringer. Fremad, 1964. s. 20-22. Fundet i "Modstandsbevægelsen" (https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=200#c550)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Oplysningstiden (FF3)
Emne: Oplysningstiden ca. 1700-1800
Eleverne udarbejder selv problemformulering og opgaveformulering.
Der er en mindre materiale bank for begge fag, men eleverne skal primært selv søge materiale.
Eleverne arbejder i studiegrupper af 3 personer og afleverer individuelt
ELLER arbejder i par og afleverer et samlet med større produkt.
Opgaven skrives i fagenes timer og lærerne er til stede som vejledere efter behov.
Eleverne afleverer en skriftlig opgave, som lærerne giver skriftligt feedback på.
Der udarbejdes talepapir (afleveres) til mundtligt oplæg i små grupper.
Derudover laves en selvevaluering (afleveres)
Derudover laves oplæg i mindre grupper.
SRP-faglige mål
Eleverne skal kunne:
• afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling
• planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden,
kundskaber og metoder fra indgående fag
• demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
• gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
• mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig
dialog herom.
Studieforberedende kompetencer
Eleverne skal kunne:
• modtage og give feedback
• selvstændigt planlægge deres arbejdsproces (alle dele af Projektarbejdets Faser)
• selvstændigt søge og anvende projektrelevant litteratur.
Faglige mål i de enkelte fag
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metode
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Demokratiets vugge (700-300 fvt.)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på udviklingen af demokratiet i antikkens Grækenland (Athen) og forudsætningerne for denne udvikling. Særligt fokus har der været på den græske kolonitid, krigen mod Perserne, den Peloponnesiske krig, det græske samfunds opbygning og modsætning til Sparta (styreformer). Der bliver også trukket linjer op til det demokrati vi kender i dag.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- ”Vores Verdenshistorie” af Peter Frederiksen, s. 22-49
- Dokumentar: ”Antikkens storbyer" afsnit 2, BBC, 2019 (cfu.dk)
- Perserkrigene | Oldportalen
- Kilde: Aristoteles om slaverne
- Dokumentar: "Sandheden om Athens demokrati" afsnit 1 (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019746&s=46756109&n=2&o=hits)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
USA - historie og identitet (1500-2026)
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet har fokus på hvilken betydning USA's tidlige historie og skabelse har for amerikansk identitet. Forløbet har primært fokus på den tidlige kolonisering, bosættelserne, de britiske kolonier, den begyndende uafhængighed (Boston, Lexington/Concord), pionerånden, frontiertesen (Frederick Jackson Turner), cowboymyten og udviklingen af den amerikanske drøm og de amerikanske kerneværdier.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
KERNEMATERIALE
- Kapitel 1.2: Nordamerikas kolonisering i USA'S TILBLIVELSE af Jeppe Bæk Meier mfl., Columbus 2026 (https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141)
- Kapitel 1 "Utopi og virkelighed" i "USA. Historie og identitet" af Niels Bjerre Poulsen, Systime 2022. (https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=134)
- Dokumentar: "USA's historie - Nybyggerne kommer" (afsnit 1) (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019159&s=47009369&n=1&o=hits)
SUPLERENDE MATERIALE
- Trailer til tv-serien Yellowstone
- Video om den amerikanske drøm: Analysis | What does the American Dream mean in 2025?
- Video om den amerikanske drøm: https://www.youtube.com/watch?v=tTiVojsEc3U
- Det lille hus på prærien, afsnit 1 (00:00-18:45) (https://www.youtube.com/watch?v=3T2k-gBbJ9Q)
- Tv-serie fra 1949 – 1957 (00-6:30): https://www.youtube.com/watch?v=Gs2MIcVbQXk (00-6.30) - Cowboymyten
- Film fra 1981: https://www.youtube.com/watch?v=Jj0BUA_TKMY - Cowboymyten
- Film fra 2013: https://www.youtube.com/watch?v=2FqdIhEfVnY - Cowboymyten
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Digitale hjælpemidler
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58259828408",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58259828408",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58259828408"
}