Aalborg Katedralskole
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Aalborg Katedralskole
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 SA/k - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Aalborg Katedralskole
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Henrik Lund Carré
Hold
2023 SA/k (
1k SA
,
2k SA
,
3k SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Køn, ligestilling og senmodernitet
Titel 2
FF0
Titel 3
Er det muligt at bekæmpe bandekriminalitet i DK?
Titel 4
Økonomi
Titel 5
Amerikansk præsidentvalg
Titel 6
Ulighed nationalt og globalt
Titel 7
SRO - climate change
Titel 8
En ny verdensorden?
Titel 9
Politisk meningsdannelse og sociale medier
Titel 10
FF3
Titel 11
Vælgeradfærd lille til stort
Titel 12
Remigration
Titel 13
Udfordringer for velfærden
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Køn, ligestilling og senmodernitet
Dette forløb er en intro til det sociologiske område i samfundsfag. Vi arbejder med samfundstyper og ser på de positive og negative konsekvenser det senmoderne samfund kan have på individet. Vi har specielt fokus på ligestilling mellem kønnene og stresstendenser blandt unge i Danmark.
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier
Køn og ligestilling - 2,2 sider
Forklaringer på manglende ligestilling - sociologisk set.docx
description
Hvorfor er kvinder stadig fanget under glasloftet.docx
description
Intersektionalitet, det valgfrie køn og Michael Kimmel | KØN OG LIGESTILLING
Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller.docx
description
1. Stress - en konsekvens af senmodernitetens mangfoldighed og individuelle frihed? - 5 sider
De perfekte piger
1.7 Bogens definition af stress - 1,4 side
2.1 Socialisering - hvordan dannes identiteten? - 3,2 sider
2.2 Det traditionelle samfund - myrens domæne - 1,8 side
2.3 Industrisamfundet - sneglens fremvækst - 2,1 sider
2.6 Senmoderniteten - den selvdesignende kamæleon - 2,1 sider
2.1: What is socialisation?
Supplerende stof:
Beskrivelse af figurer og tabeller køn.docx
description
Glasloftet skema.docx
description
Skriveøvelse køn og uddannelse påstande.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Lectio
Tekstbehandling
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 2
FF0
Første flerfaglige forløb i En og SA
Overordnet emne er amerikansk politik. Følgende problemformulering og problemstillinger er udleveret til eleverne, der kan arbejde med dette i grupper:
Hvilke sproglige strategier bruger Demokraterne og Republikanerne og hvorfor?
1. Hvad forstås ved flertalsvalg i enkeltmandskredse og hvilken betydning har primærvalget?
2. Hvordan adskiller Demokraterne og Republikanerne sig politisk på to valgfrie politikområder og hvordan ser en typisk Republikansk vælger ud?
3. Hvordan bruger Demokraterne og Republikanerne retorik? Er der forskel i deres brug af sprog? Kan det måde, de udtrykker sig, skyldes deres målgrupper?
Faglige mål
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
2.5: Valg og valgmetoder i amerikansk politik? - 1,2 side
2.5.1: Primærvalget - fra Iowa til nomineringen - 3,8 sider
4.6 Populisten Trump
The Inauguration of the 45th President of the United States
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Søge information
Skrive
Projektarbejde
Formidling
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvtillid
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Er det muligt at bekæmpe bandekriminalitet i DK?
Arbejder problemorienteret og tager udgangspunkt i en SRP-formulering vi arbejder med på de tre taksonomiske niveauer.
Forløbet indeholder begreber og teorier fra sociologi (og politik).
Metodisk lærer eleverne at lave og udføre et semistruktureret interview.
Afsluttes med en synopsis, der udarbejdes i mindre grupper
Problemformulering: ”Hvorfor er det svært for samfundet at gøre op med bandekriminalitet/bandemiljøet?”
Opgaveformulering:
Giv et kort oprids over banden ”Loyal To Familia” og de tiltag Folketinget har iværksat for at afvikle bandens aktiviteter i Danmark.
Redegør for sociologisk teori, der kan anvendes til at forklare tilslutning til bandekriminelle miljøer.
Undersøg hvilke variable, der kan have afgørende betydning for en persons tilslutning til en bande. I denne del arbejder vi med forskellige samfundsfaglige metoder
Diskuter med udgangspunkt i bandepakkerne og din undersøgelse og analyse, hvorvidt det er muligt at komme problemet med bandekriminalitet til livs.
Som en del af forløbet besøger holdet Retten i Aalborg og overværer en retssag.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd - (holdningen til straf og værdipolitisk placering)
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Begreber/teorier:
- Politik
Kriminalitet i samfundet
Partiernes holdning til straf
- Sociologi
Socialiseringsprocessen
Teorier der forklarer hvorfor man bliver kriminel/bandemedlem
SNAP-modellen
Specifikke teorier
Generelle teorier, der kan anvendes på fænomenet
Strafformer og recidiv
- Metode
Kvalitativ metode - Læse artikler, se dokumentarer samt set "Nordvest" og diskuteret om og hvordan en fiktionsfilm kan anvendes til at få indblik i et ellers lukket miljø.
Kvantitativ metode - Skabe det typiske bandemedlem gennem statistisk materiale. Anvendt satistisk materiale til at finde frem til baggrundsfaktorer, der kan have betydning for om et individ ender i bandekriminalitet.
Indhold
Kernestof:
Domstolene
The courts of justice
3.3 De forskellige typer straf
Portræt af én kriminel fra drengestreger til.docx
description
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! - 2,5 sider
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler - 3,2 sider
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd - 1,3 side
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol - 1,8 side
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab - 1,9 side
Supplerende stof:
Artikel til Ghetto.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Lectio
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Økonomi
Forløb der kun tager udgangspunkt i det økonomiske kernestofsområde. Formålet er, at eleverne kan identificere finanspolitiske tiltag, argumenterer for anvendelse af finanspolitik og diskutere anvendelsen af finanspolitik i forskellige økonomiske konjunkturer. Det er helt bevidst, at jeg ikke har fokuseret på pengepolitik og valutapolitik.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
The economic circuit
8.3: What is sound economy?
Sound economy and circuit.docx
description
2. Danmarks økonomi - 0,5 side
2.1 De samfundsøkonomiske mål - 2,2 sider
Partierne og de økonomiske mål
Økonomiske sammenhænge 3.pptx
description
7.1 Hvad er finanspolitik?
Lempelig og stram finanspolitik
7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer - 1 side
7.3 Keynes og finanspolitikken - 0,3 side
Finanspolitikkens gennembrud - 1 side
7.4 Finanspolitikken i Danmark - 1,7 side
Supplerende stof:
27 maj 2021 tabel1.xlsx
description
Undersøgelsesopgave økonomi.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Amerikansk præsidentvalg
Forløb i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Vi ser på kulturelle forskelle mellem DK og USA samt de faktorer, der kan være afgørende for valgets udfald.
Vi repeterer valgsystemet og vælgeradfærd.
Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Electoral College map 2024: Road to 270 | CNN Politics
DRTV - Trump vs. Harris: Løgne og tabersager
1.5.1: Geert Hofstede og kulturanalyser - 8 sider
Kamala Harris Launches Her Campaign for President
1.1 Hvorfor USA? 2,7 sider
1.2: Hvad er USA? 1,5 side
Abortion law state map: See where abortions are legal or banned | CNN
Polls show where Harris and Trump stand in swing states weeks before the election | CNN Politics
P1 Morgen | Onsdag 9. okt. 2024 | DR LYD
2.7.1: Parti(kandidat)- og vælgeradfærd i amerikansk politik - 6,2 sider
De kæmper for ‘den gamle verden’ - for kristne værdier, kernefamilien og ... at fjerne homoseksualitet fra undervisningen
DRTV - Trump vs. Harris: Trumps problem med kvinderne
2.7: Sociodemografiske faktorer og parti- og vælgeradfærd - 4,6 sider
Det amerikanske valg er endeligt afgjort: Demokraterne vinder afgørende pladser i Senatet
Nu er magtfordelingen i USA’s kongres afklaret
U.S. Senate: Vetoes by President Donald J. Trump
Executive orders explained
Biden executive orders
2.4: Hvordan fungerer den politiske beslutningsproces i USA? | USA"S UDFORDRINGER
Om to uger skal amerikanerne stemme – men der er mere på spil end at finde den næste præsident
Supplerende stof:
Abortion law state map: See where abortions are legal or banned | CNN
Country comparison tool
Genstart | Dox: Oprør i Oregon 2:3 - Kernefamilien eller Kaos | DR LYD
Præsidentvalg USA 5.pptx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Ulighed nationalt og globalt
Forløbet strækker sig over ulighed i et nationalt perspektiv til ulighed i et globalt perspektiv.
Det nationale perspektiv på ulighed indeholder sociologiske forklaringer på ulighed i Danmark mellem forskellige grupper og årsagerne til denne ulighed. Vi ser både på ulighed i et traditionelt perspektiv hvor der skelnes mellem økonomiske forskelle mellem grupper i samfundet. Her inddrages også et politisk aspekt, hvor vi tager udgangspunkt i ideologiske forskelle og synet på ulighed.
I det globale perspektiv ser vi på forskelle mellem lande målt på BNP og BNP pr. capita. For at få et mere nuanceret perspektiv inddrages også HDI, hvor vi ser på forskellene mellem lande i verden.
I denne del ser vi på forskellene mellem forskellige landegrupperinger og forsøger at finde teoretiske forklaringer på disse forskelle.
Klasse har arbejdet med landesammenligninger og har udviklet et spil, hvor landene kan sammenlignes på tværs udfra forskellige parametre.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
7.1: Liberalismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 3 sider
7.4: Socialismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 1,5 sider
1.1: Ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 0,7 side
1.2: Lighedsbegreber | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 2,2 sider
1.3: Årsager til social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 2,6 sider
1.4: Den gamle og den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 1,6 side
1.6: Den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - 4 sider
Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER - I får tildelt kapitler
HDI – Human Development Index | International økonomi B
15.3 Befolkningsanalyser | NaturgeografiGrundbogen B
11.3 Befolkningsprognoser og grænser for vækst | NaturgeografiGrundbogen B
Human Development Index | Human Development Reports
International Database
Economic Inequality
Poverty
Specific country data | Human Development Reports
Democracy index
Ulighed 9 - landesammenligning og globalisering.pptx
description
16.7 Globaliseringens bagside | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,2 side
Øget afstand mellem rige og fattige lande | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,6 side
Øgede sociale forskelle i ilandene | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 1 side
De transnationale selskaber uden for demokratisk kontrol | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,4 side
Nationalstaternes selvstændighed trues | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,9 side
Risikoen for global nedsmeltning | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,9 side
1.7 Historiske udviklingsteorier | NaturgeografiGrundbogen B
Worldtrade
Tyveriet af Afrika
15.2 Verdenshandelen fordelt på regioner og lande | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 1,8 side
Verdenshandelen fordelt på regioner | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,8 side
Verdenshandelen fordelt på enkeltlande | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi - 0,7 side
Den traditionelle og nye internationale arbejdsdeling | Udviklingsøkonomi - 2,1 sider
Internationale barrierer for udvikling gennem handel | Udviklingsøkonomi - 2.9 sider
Afrika kunne sagtens klare sig selv – men det ville betyde politisk selvmord for mange ledere
Afrikas småbønder har nøglen til at løfte afrikanerne ud af fattigdommen
Socialistisk Frihandel
Internationale barrierer for udvikling gennem handel | Udviklingsøkonomi
David Ricardos teori om de relative fordele | International økonomi A
6.2 Udviklingsstrategierne | Udviklingsøkonomi - 1,5 side
2.1.5: Habituelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Supplerende stof:
regression levealder og udd 28 maj 2020.xlsx
description
CFU-login
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 36
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Søge information
Skrive
Diskutere
Projektarbejde
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvtillid
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Tekstbehandling
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
SRO - climate change
SRO i samfundsfag med enten engelsk eller matematik
Eleverne kan vælge mellem tre forskellige opgaveformuleringer:
Overordnede emne: Klima
SA-MA:
1. Redegør for teorier om international politik - realisme og idealisme - i klimasammenhæng
a. Kom herunder ind på internationale organisationer, der arbejder med løsninger på klimaudfordringerne
2. Redegør for binomialtest og for konfidensintervaller for andel.
3. Undersøg holdning til klimaforandringer i udvalgte lande og undersøg om der med statistisk sikkerhed kan udledes forskelle mellem selvvalgte variable ved at udregne konfidensintervaller.
4. Diskuter hvorvidt det er muligt at løse klimaudfordringerne i et globalt samarbejde
SA-MA:
1. Redegør for teori, der kan forklare befolkningens klimaadfærd i Danmark.
2. Redegør for binomialtest og for konfidensintervaller for andel.
3. Undersøg befolkningens holdning til klimaforandringer og undersøg om der med statistisk sikkerhed kan udledes forskelle mellem forskellige dele af befolkningen ved at udregne konfidensintervaller.
4. Diskuter hvilke redskaber staten kan anvende for at ændre befolkningens klimaadfærd. Her skal du anvende viden fra materialebanken i samfundsfag
SA-EN
1. Redegør for teorier om international politik - realisme og idealisme - i klimasammenhæng
a. Kom herunder ind på internationale organisationer, der arbejder med løsninger på klimaudfordringerne
2. Foretag en engelskfaglig analyse af minimum to selvvalgte taler, der er relevante i klimadebatten
3. Undersøg hvordan realisme og idealisme ommer til udtryk i de to selvvalgte taler
4. Diskuter hvorvidt det er muligt at løse klimaudfordringerne i et globalt samarbejde
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
En ny verdensorden?
I dette forløb arbejder med med IP-teorier som realisme, liberalisme og konstruktivisme. Vi arbejder med Danbmarks handlemuligheder i international sammenhæng. Alt dette gør vi med udgangspunkt i en ny verdensorden, der udfordrer den liberale verdensorden.
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN - 3 sider
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? | IP-BOGEN - 4 sider
8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN - 4 sider
4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse | IP-BOGEN - 4 sider
Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? | IP-BOGEN
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden? | IP-BOGEN - 2,7 sider
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik | IP-BOGEN - 4 sider
IP realisme
IP-liberalisme | GLOBAL POLITIK
Vestens liberale overmod lagde grunden til ukrainekrisen
IP-liberalisme | GLOBAL POLITIK - 5,7 sider
Ny rapport slår fast: Verden har ikke været så meget i krig siden Anden Verdenskrig som lige nu
6.2: Sikkerhedspolitik | BASAL IP
6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken | BASAL IP
Otte partier om dansk udenrigspolitik: Hvis vi kunne bestemme, så…
6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken | BASAL IP - 1,1 side
6.4: Muligheder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken | BASAL IP - 1,1 side
6.5: Eksempel: Mål og midler i svensk udenrigspolitik | BASAL IP - 1,7 side
Blød og hård aktivisme | GLOBAL POLITIK - 4 sider
Supplerende stof:
DRTV - Deadline: Trumps store tale
Diplomatiet har altid.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Søge information
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Ansvarlighed
Sociale
Åbenhed og omgængelighed
IT
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Politisk meningsdannelse og sociale medier
Fokus for forløbet er mediernes betydning i et demokratisk samfund
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 7: Medier og politisk kommunikation | POLITIKBOGEN - 0,7 side
7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet? | POLITIKBOGEN - 2,8 sider
5.1 Demokrati som statsform og livsform | Medier og meningsdannelse - 2 sider
5.2 Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati | Medier og meningsdannelse - 2 sider
Den hårde tone i debatten irriterer Clement, men kun én ting skræmmer ham - At vi er på vej ind i et samfund, hvor ingen tør sige noget.docx
description
7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? | POLITIKBOGEN - 3,5 sider
Medieteoriens grundbegreber | Levende billeder – grundbog i mediefag
Mediernes påvirkningsevne | Levende billeder – grundbog i mediefag - 4 sider
Sådan spotter du falske nyheder på nettet
5. Fake news | Medier og spin - 3 sider
6. De demokratiske konsekvenser | Medier og spin - 2,8 sider
Debat Demokratiet har brug for os alle - ikke mindst nu.docx
description
Spørgsmål til lektien sociale medier og den politiske debat.docx
description
Sociale medier og den politiske debat på nettet | TEKNOLOGI OG SAMFUND - 6,3 sider
Digitale rettigheder | TEKNOLOGI OG SAMFUND - 6,9 sider
Supplerende stof:
Følg en politiker på FB - vælg et tilfældigt opslag og lav et udpluk af de kommentarer, der er på opslaget
Stop. Tænk. Tjek Det
Revealed: Trump campaign strategy to deter millions of Black Americans from voting in 2016
Ti stille kvinde ( 1 )
Deler hadbeskeder: 'Er der noget, Mette Frederiksen gør på sociale medier, som ikke er taktisk?'
Forbud mod at afbrænde Koranen vil ikke stoppe Rasmus Paludan: 'Man kan gøre rigtig mange ting'
Deadline ( 31.08.2023 ) Et grundstød mod ytringsfriheden?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
FF3
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Vælgeradfærd lille til stort
Vi arbejder med kommunal og regionsrådsvalg i forbindelse med valgets afholdelse. Op til valget ser på prognoser og teorier der kan forklare de prognoser vi kigger på. Efter valget forsøger vi at finde teoretiske forklaringer på valgets udfald og landspolitikkens indflydelse på kommunalvalget.
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Landspolitisk valgvind | BYRÅDET
Borgmestereffekt | BYRÅDET
ANALYSE: Sådan foregår fordelingen af rådmandsposter i Aalborg
6. Konstituering – spillet om magten | BYRÅDET
Kom godt i gang efter valget
Det danske valgsystem: Kommunale og regionale valg
5.3 Lokalisme | BYRÅDET
5.4 Lokal virkelighed | BYRÅDET
Kommunalvalg: Forstå hvordan mandaterne fordeles
6.2 Teori om konstituering | BYRÅDET - 3,2 sider
2.7: Troløse vælgere | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK - 1,7 sider
Kapitel 4: Fordelings- og værdipolitik | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK - 1,2 side
4.1: Ronald Inglehart og den stille revolution | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK - 2,7 sider
Molins model | POLITIKKENS KERNESTOF - 4,1 sider
MF nytårstal 2026
2.7: Troløse vælgere | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Kapitel 3: Partiidentifikation | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Kapitel 4: Fordelings- og værdipolitik | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Kapitel 5: Issue voting | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Supplerende stof:
Første landsdækkende måling på kommunalvalget: Venstre står til en syngende lussing - Altinget
Se styrkeforholdet forud for valget:Dyk ned i kæmpestor måling fra 98 kommuner
Politiske meningsmålinger | Analyseinstitut | Interview & Analyse | 20+ års erfaring | Voxmeter
Se alle tallene fra stor måling: Sådan står politikere og vælgere i København - Altinget
Første landsdækkende måling på kommunalvalget.docx
description
Eksempel på D'hondts beregning af kredsmandater.docx
description
Kommunalvalg: Forstå hvordan mandaterne fordeles
Valgresultat
Dagbog fra en kongemager: - Ikke et sekund i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige
Valgresultat kv 25
Meningsmålinger for de enkelte kommuner
Sådan står partier, politikere og vælgere: Disse tal fortæller alt om dansk politik lige nu - Altinget
Bilag til synopsis KV25.docx
description
Nytårstale 2026
DRTV - Deadline: Tilbage til blokkene?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Projektarbejde
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Remigration
Omdrejningspunktet for forløbet er begrebet remigration og hvordan dette kommer til udtryk i den danske indvandrerdebat. Forløbet repeterer politikbegreber og forståelser fra tidligere forløb. Politikområdet er integrationspolitik.
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Indvandrere og efterkommere
Kapitel 1: Skik følge eller land fly
1.0: Hvem er det, der skal integreres? | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
1.2: Integration -
2.1: Indvandrere og integrationspolitik - en værdipolitisk skillelinje | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
2.6: Stramninger, stramninger og flere stramninger | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
2.10: Folket mod eliten - populismens indtog i den politiske debat | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
Holstein Her er valgresultatet, som Mette Frederiksen meget gerne skal hive hjem.docx
description
3.13: Medborger eller modborger - om kriminalitet, radikalisering og
Country comparison tool
8.3: Parallelsamfund i Danmark | FRI ELLER FORTABT?
8.4: Et spørgsmål om anerkendelse - Axel Honneth | FRI ELLER FORTABT?
Hvad betyder remigration og den store udskiftning?
4.2.3 John Rawls" tese om retfærdig omfordeling | Kampen for det gode samfund
ærkedansker perkerdansker - åben eller lukket indvandrerpolitik.pdf
description
Supplerende stof:
Vildt skænderi i Folketinget: "Det giftigste personopgør, jeg har set," siger Holstein - Altinget
Countering right-wing populism: Identifying its cultural roots and charting a path forward
Countering-right-wing-populism-Identifying-its-cultural-roots-and-charting-a-path-forward.pdf
description
LA DF og SD udlændingeudspil.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Udfordringer for velfærden
I dette forløb bindes økonomi og velfærd sammen med EU's påvirkning på den danske velfærd. Vi arbejder ikke i dybden med de enkelte institutioner i EU.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
1.1 Hvad er velfærd? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Socialliberalisme | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den liberale velfærdsmodel (den residuale model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den konservative velfærdsmodel (den selektive model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den universelle model (den socialdemokratiske model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Europaudvalget
5.2 Danmark og EU – det historiske perspektiv | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Overblik - EU's institutioner
5.6 Hvordan fungerer EU’s institutioner? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Mere integration? | Udenrigspolitik – Danmark i verden
Integrationsteorier – forklaringer på, hvorfor stater samarbejder. | Udenrigspolitik – Danmark i verden
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet
EU, den danske model og direktivet om mindsteløn
Typer af lovgivning | Den Europæiske Union
EU, den danske model og direktivet om mindsteløn.docx
description
5.5 Er den danske velfærdsstat sårbar over for europæisk lovgivning? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
11.5: Velfærdsstatens udfordringer | ØKONOMIENS KERNESTOF
Statsbudget og offentlig gæld | ØKONOMIENS KERNESTOF
Finanspolitikken og EU | ØKONOMIENS KERNESTOF
Hvad er statsgæld?
Supplerende stof:
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet
EU, den danske model og direktivet om mindsteløn
Montenegro er nu kommet et markant skridt tættere på EU og sigter efter medlemskab i 2028
Trilogforhandlinger
Den almindelige lovgivningsprocedure
Dublinforordningen
10 ways the EU makes your life easier
Nyt EU-direktiv betyder neutrale tobakspakker – i nogle lande | Kræftens Bekæmpelse
Det store slag om velfærdsydelser
Erik Rasmussen: Velfærdskrisen kunne være løst for 30 år siden. Men tiden er ikke løbet fra en hybrid velfærdsmodel - Mandag Morgen
Hvad er statsgæld?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58319609332", "T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58319609332", "H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58319609332" }