Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Regina Hansen
|
Hold
|
2024 ol/3k (3k ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Helteidealer - Iliaden
Helteidealer
Temaet er den homeriske helt. Hvilken af de græske helte kan vi bedst identificere os med og hvorfor. Helten som billede på de værdinormer og strømninger der var gældende i samfundet på affattelsestidspunktet.
Aeneiden skal vise Homers betydning for senere tider, men samtidig med skal vi diskutere, hvordan et epos og historie generelt kan være identitetsskabende. Vi slutter af med Saxos fortale til Gesta Danorum og snakker egen identitet - hvordan forstår vi os selv med vikingerne i bagagen og lignende.
Kendskab til det særligt homeriske og intertekstualitet.
Basistekst:
Iliaden oversat af Otto Steen Due
1. sang, 3. sang v.1-224, 6.sang 237-528, 22. sang 1-400
Vergil Aeneiden 2. sang 1-237, 4. sang v.1-361, 391-396
Ovid om elskovskunsten uddrag v. 1-48, 88-100,244-52,458-486, 505-524, 755-772
Perspektiv:
Saxos Gesta Danorum - fortale
Film: Troy
Grundbogslæsning:
Paideia s. 11-19, 23-31, 33-37, 40-43
Antikkens Rom #7: Helte og sex – Roms digtere løb en stor risiko, når de skrev deres værker
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059038/Helte-og-sex-–-Roms-digtere-løb-en-stor-risiko-når-de-skrev-deres-værker
Repetition: Uddrag af Zeruneith "Træhesten" Det homeriske heltekompleks
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Genlæs gerne de første 56 vers af Iliaden. Vi samler grundigt op i dag - husk bogen.
-
Vi har aftalt, at vi rolle-læser videre. Husk derfor bare Iliaden til i dag. Hvis du har været fraværende, skal du læse 1. sang v. 1-56 og få styr på handlingsgangen.
-
Iliaden 1. 245-344. Jeg er ikke så erfaren udi apps til lyd, så jeg hedder "by Aeneiden...:)"men gå ind på linket, og så læser jeg Iliaden 1, v. 245-344 op. Det er det, I skal læse til i dag. Achilleus har lige slået staven i jorden og sagt, at han i
-
Iliaden 1, 245-344 by Aeneiden 2.1-267
-
Vi har læst 1. sang indtil v. 427 - hvis du har været fraværende er det hertil. Agamemnon har taget Achilleus' gave - hun hedder Briseis. Achilleus har sladret til sin mor og har bedt hende om at går til Zeus. Zeus skal lade trojanerne få krigslykke,
-
Vi arbejder fortsat med Iliadens 3. sang v. 1-120. Hør eller genlæs- Det tager 8 minutter i min oplæsning. Iliaden 3, 1-120
-
I starter modulet med at lytte til uddraget af 6. sang, følg med i teksten undervejs. Trojanerne er virkelig pressede i krigen og Hektor kommer hjem for at bede kvinderne ofre til guderne for at få krigslykke. Jeg kommer susende 12:20 - jeg skal lige
-
Lektien til i dag er grundbogslæsning - I skal altså have fat i Paideia. Lektien resumerer mundligheden og giver nye begreber. Skriv tre pointer ned, som du vil huske. Husk Iliaden til modulet. Vi lytter til et uddrag af 6. sang i modulet, så tag hør
-
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime; sider: 11-29
-
Vi skal være kreative. Hvis I ikke fik læst grundbogsmaterialet til sidste gang, er der mulighed i dag. Vi deler også lige pointer med hinanden - det var lektien til sidste gang.
-
Vi skal arbejde med Iliaden 22. sang v. 1-429 (lektie) - den smukkeste og sørgeligste bid af Iliaden. Achilleus er med i krigen igen. I starten af sangen er han blevet holdt væk fra byen af Apollon, så alle trojanere kan komme i sikkerhed bag murene.
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
3
|
Kunst - skulptur og nyklassicisme
Stiludvikling i græsk skulptur
Analyserede skulpturer på klassen:
New York kouros
Vognstyreren
Doryforos
Hermes med Dionysos-barnet
Laokoon
Prima Porta og Augustus som eksempel på det romerske kejserportræt
Et antal romerske portrætter fra skolens afstøbningssamling
Selvvalgt Thorvaldsen skulptur til fremlæggelse i klassen.
Materiale:
Omvisning på Glyptoteket med fokus på perlelok til pathos.
En hvid løgn - om bemaling af antik skulptur
Grundbogslæsning
Paideia; side: 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206
Græsk arkitektur og sporene i eftertiden s. 4-5, 44-47, 50-59
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi indleder vores kunstforløb, så ingen lektie. De af jer, der mangler en individuel samtale, skal nok får lejlighed til det - men det bliver først sidst i dette modul.
-
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime; sider: 45-53, 93-100, 129-136, 171-176
-
Kunstark til Glyptoteket - opgaver til 3.k. docx.docx
-
Bakkehusets historie, et autentiske guldalderhjem fra 1800-tallet
-
Undervisningsmateriale om Oehlenschlâger og Søndermarken.docx
-
Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910 - Den Hirschsprungske Samling
-
I skal vise, hvad I har taget billeder af på Glyptoteket og fortælle hvorfor.
-
Min sødt padlet
-
Vi arbejder videre med den opgave, I er i gang med om klassicisme. Den skal afleveres i dette modul.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Medea
Medea
Euripides’ Medea er læst i sin fulde længde med fokus på:
Tragedien som genre: opståen, udvikling, kontekst. Fokus på tragediens universelle og almene karakter og sammenhæng mellem tragedie og bystat
Analyse af tragedien Medea med særlig vægt på hovedpersonen Medeas komplicerede personlighed. Centrale temaer: kvinde/mand, barbar/hellener, stærk/svag, løftebrud
Handlingen i Euripides Medea som et produkt af både det mytisk forlæg og det athenske samfund som det blev opført i/for.
Vi har læst Medea fra Ovids metamorfoser som perspektiv og reception af Euripides' Medea og afslutningen af Senecas Medea som perspektiv og intro til romersk litteratur
Basistekst:
Euripides: "Medea" oversat v. Marcel Lech
Perspektiverende materiale
Uddrag (v. 945-1027, der er tragediens afslutning) af Senecas Medea
Ovids metamorfoser VII v. 1-99
Grundbogsmateriale
Andreasen og Refslund Poulsen: "Paideia". Forlaget Systime: s. 101-111 (Intro til græsk teater og tragedie)
"Myten og Motivet" pp.70-72 i Garff og Hjortsø (Om myten bag)
TV-udsendelse: Oldtidens Grækenland - demokrater
Antigone ved Teater ZeBu
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs hjemme Paideia s. 101-111 - noget af det vil være kendt, fordi I har set TV-udsendelsen:-)
-
Afsnit
-
myten.pdf
-
Rigtig godt nytår til jer, jeg håber, I har haft den dejligste juleferie. Vi skal arbejde videre med Medea. Vi læser i dag videre fra parodos til og med 1. episode, altså vers 131-409. Du kan læse dem hjemme, hvis du synes, det er svært at følge med
-
Hvis du har været fraværende det sidste old-modul, skal du læse frem til v. 409 i Medea. Hvis du har brug for at læse teksten selv inden undervisningen, så læser vi vers 410-625 i dagens modul. Vi skal møde Jason - den skiderik!
-
Hvis du har være fraværende skal du læse frem til vers 625 af Medea. Husk bogen - vi læser videre. Jeg tænker, at vi (måske) når til vers 975
-
Hej 3.k, I skal læse tragdien Medea færdig i dette modul. Det er fra v. 1002 og frem. Når du har læst skal du formulere tre spørgsmål til det læste eller til tragedien som helhed - der må gerne være både og. Det kan også være en fordel, at du sætter
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Talekunsten - den gode tale
Talekunsten – den gode tale
Vi flytter os fra den homeriske verden til demokratiets Athen, hvor retorikken bliver vigtig for at få indflydelse. Retorikken og muligheden for at vinde hæder ved hjælp af talegaver på tinge i den homeriske verden og retorikken som en aristokratisk dyd er nu uacceptabel. Retorikken sættes i sammenhæng med demokrati, retssystem og sofisme.
Vi starter med at snakke styreformer og retorikkens sammenhæng med demokratiet i Athen og bevæger os over i filosofien gennem Sokrates’ forsvarstale, hvor vi skal tale værdirelativisme og Sokrates’ forsøg på at finde absolutter. Vi vil også bruge Apologien som eksemplel på den retorikkritik, der opstår i antikken og sammen med Lysias-talerne vil Apologien vise det athenske retssystem i praksis. Perspektivet til nutiden skal åbne op for en diskussion og debat om retorikkens rolle i politik, medier og omverden generelt.
Appelformer, seksualitet og kønsroller - normerne set fra et maskulint synspunkt.
Basistekster:
Aristoteles Retorik 1. bog II 1-6
Lysias Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes og forsvarstale mod Simon fra Lysias’ taler Mogens Herman Hansen Museum Tusculanums forlag, København 2002
Perspektiv:
Platon
Baggrundsviden:
Mogens Hermann Hansen: Polis, det direkte demokrati og borger i en polis
At elske drenge . sfinks
Paideia s. 177-86
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Sokrates' forsvarstale - og det gode liv
Det gode liv - Moral og etik
Vi skal se nærmere på naturfilosofferne og sofisterne og fremkomsten af retorikken. Vi starter med at snakke styreformer og retorikkens sammenhæng med demokratiet i Athen og bevæger os over i filosofien gennem Sokrates’ forsvarstale, hvor vi skal tale værdirelativisme og Sokrates’ forsøg på at finde absolutte definitioner og dermed sætter sig selv i modsætning til sofisterne. Vi vil også bruge Apologien som eksempel på den retorikkritik der opstår i antikken. Apologien vil vise det athenske retssystem i praksis.
Værdirelativismen i samtiden repræsenteret ved naturfilosoffer og sofister og Sokrates’ forsøg på at finde sand viden, den historiske kontekst væsentlig, nederlaget i den peloponnesiske krig og angsten for moralens forfald. Indsigtsdeterminisme hos Sokrates og synet på filosofiens opgave.
Supplerende:
http://mitCFU.dk/mm - Seneca om vrede
Paideia s. 159-170
Basistekster:
Sokrates' forsvarstale i Kend dig Selv
Grundbogslæsning: Paideia s. 137-54, 159-170, 177-186
Tv-udsendelse: Store Tænkere - Sokrates
Perspektiv:
Stoicisme og Stå fast af Brinkmann i uddrag fra Fra <https://oldportalen.systime.dk/?id=595>
Stoicisme er også læst i sin egen ret
Vi har beskæftiget os med opfattelsen af verdensfornuften som en slags monoteistisk gudsbegreb, hvor gudens vilje = fatum. Vi har talt om, at skæbnen er urokkelig og uforanderlig og problemet med den frie vilje. Mennesket kan alligevel ikke ændre skæbnen, så man kan lige så godt frivilligt tilslutte sig skæbnen. Spørgsmålet bliver så, hvad gavner filosofien da? Vi har talt om menneskets fysis og dennes forbindelse til logos. Vi har læst Seneca som en videreudvikling og en overbygning på Sokrates' tanker.
Basistekster:
Brev 41, 13, 16, 18 alle sammen ved Kell Commerau og Hans Gregersen
Paideia s. 159-163
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64169584675",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64169584675",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64169584675"
}