Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
Lærer(e)
|
Erik Michaelsen Nielsen
|
Hold
|
2024 ke/2j (2j ke, 2j ke-ø)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Eksamensspørgsmål
Eksamensspørgsmål 2.j Kemi C 2025 Aalborg Katedralskole
1. Polære og upolære forbindelser
Gennemfør eksperimentet: ”Hvilken type stof - Ionforbindelse eller ej?”.
I skal redegøre for polære og upolære kemiske forbindelser og give eksempler på disse.
Endvidere skal I komme ind på regler for blandbarhed mellem forskellige forbindelser.
I Jeres gennemgang kan følgende stikord være nyttige:
• Ionforbindelser
• Molekyler
• Elektronparbinding
• Eksempler på prik- og stregformler
• Dipol
• Elektronegativitet
• Hydrofil og hydrofob
• ‘ens opløser ens’
• Emulgator
2. Fældningsreaktioner
I skal udføre forsøget: ” Fældningsreaktioner”.
Forklar begrebet fældningsreaktion og giv eksempler på ionforbindelser både med og uden sammensatte ioner.
I kan inddrage følgende stikord:
• Iongitter
• Ionbinding
• Fleratomioner
• Saltes navne
• Saltes egenskaber
• Fældningsreaktioner
• Tilskuerioner
• Krystalvand i kobber(II)sulfat
• Bestemmelse af saltindhold i fødevarer
3. Stofmængde og kemiske mængdeberegninger
Gennemfør forsøget: ”Natriumhydrogencarbonats omdannelse”.
Kom ind på, hvordan man afstemmer kemiske reaktioner og gør rede for begreberne stofmængde og molarmasse. Vis desuden hvordan man ud fra en stofmængdeberegning kan afgøre, hvilken reaktion, der finder sted, når NaHCO3 opvarmes.
I jeres gennemgang kan følgende stikord være nyttige:
• Definitionen af et mol
• Formlen n=m/M
• Beregninger ved reaktioner
• Ækvivalente mængder
• Begrænsende reaktant
• Krystalvand i kobber(II)sulfat
4. Stofmængde og kemiske mængdeberegninger
Udfør øvelsen: “Krystalvand i kobber(II)sulfat”.
Redegør desuden for begreberne stofmængde og molarmasse, og vis hvordan man ved hjælp af stofmængdebegrebet kan finde frem til, hvor meget krystalvand der er i kobbersulfat.
I jeres gennemgang kan I komme ind på følgende:
• Ionforbindelser
• Iongitter
• Krystalvand
• Molarmasse
• Stofmængde
• Beregninger ved reaktioner
• Ækvivalente mængder
• Natriumhydrogencarbonats omdannelse
5. Lightergas
Gennemfør eksperimentet ”Lightergas”.
Redegør for sammenhængen mellem størrelserne p, V, n, R og T i idealgasligningen. Vis desuden hvordan man ved brug af idealgasligningen og mængdeberegninger kan afgøre, hvilken gas der er mest af i lightergas.
I kan desuden inddrage følgende stikord:
• Alkaners opbygning
• Alkaners fysiske egenskaber
• Tilstandsformer
• Formlen n=m/M
• Ækvivalente mængder
• Polær og upolær
• Elektronegativitet
6. Alkoholer egenskaber
Gennemfør øvelserne: ”Oxidation af alkoholer” og ”Alkoholers blandbarhed med vand”.
I skal redegøre for, hvordan alkoholer er opbygget, og hvordan de navngives. Beskriv desuden alkoholers fysiske og kemiske egenskaber. Yderligere skal I redegøre for alkoholers polaritet og blandbarhed.
Følgende stikord kan være nyttige:
• Hydroxygruppe
• isomeri
• Oxidation of reduktion
• Hydrofile og hydrofobe grupper
• Carboxylsyrer
• Aldehyder og ketoner
• Polære og upolære bindinger
• Regler for blandbarhed
7. Stofmængdekoncentration
Udfør øvelsen: ”Bestemmelse af saltindhold i fødevarer”.
I den forbindelse skal I gøre rede for, hvordan man beregner sig frem til de ønskede resultater.
I skal redegøre for begrebet stofmængdekoncentration og give eksempler på formel og aktuel koncentration.
I Jeres gennemgang kan følgende stikord være nyttige:
• Stofmængde
• Molarmasse
• Stofmængdekoncentration
• Ionforbindelser
• Fortynding
• Titreringsteknik
• Ækvivalenspunkt
• Masseprocent
8. Citronsyre
Gennemfør øvelsen: ”Titrering-bestemmelse af syreindholdet i citrusfrugter”.
Kom ind på definitionen af syrer og baser og give eksempler på syre-basereaktioner. Desuden skal I forklare, hvordan man vha. en syre-basetitrering kan beregne sig frem til citronsyreindholdet i en citrusfrugt.
Følgende stikord kan være nyttige:
• Eksempler på stærke og svage syrer og baser
• Hydroner og oxonium
• Aktuel og formel concentration
• Mængdeberegning
• Korresponderende syre-basepar
• Ækvivalenspunkt
• Indikator
9. pH-begrebet og vands autohydronolyse
Udfør forsøget: ”Måling af pH”.
Forklar hvordan to vandmolekyler kan reagerer i en syre-basereaktion og kom ind på, hvorfor der altid findes både hydroxid og oxonium i en vandig opløsning. Vis hvordan pH kan beregnes, når oxoniumkoncentrationen er kendt og omvendt.
I Jeres gennemgang kan følgende stikord være nyttige:
• Definition af syrer og baser
• Amfolyt
• Eksempler på syre-basereaktioner
• Vands ionprodukt
• Definition på sur og basisk opløsning
• Syre-baseindikatorer
• Eksempler på syrer og baser fra dagligdagen
10. Oxidation og reduktion
Redegør for forsøget ”Nogle redoxreaktioner”.
Gennemgå reglerne for hvordan man bestemmer oxidationstal (med eksempler).
Vis desuden hvordan en redoxreaktion i sur og/eller basisk opløsning afstemmes.
Forklar hvad der sker ved en oxidation og en reduktion.
Følgende stikord kan være nyttige:
• Definition af oxidation og reduktion
• Afbrænding af magnesium
• Spændingsrækken
• Oxidationstal
• Afstemning af redoxreaktioner
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Ioner og Ionforbindelser
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Atomets opbygning, ædelgasstruktur, ionbinding, det periodiske system, fældningsreaktioner, ionforbindelser, tilskuerioner, opløselighed.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
3
|
Elektronparbindinger og polaritet
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Elektronparbindinger, elektronegativitet, polær og upolære bindinger, regler for blandbarhed, dipoler, tilstandsformer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegning
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Afstemning af reaktionsskemaer, formelmasse, stofmængde, molar masse, ækvivalente mængder, udbytteprocent, beregningsskemaer, idealgasligningen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
5
|
Organisk kemi
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Carbonhydrider, Alkaner, strukturformler, strukturisomeri, alkoholers opbygning, navngivning, blandbarhed og oxidation af alkoholer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Opløsninger
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Stofmængdekoncentration, aktuel og formel koncentration, titrering, masseprocent.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
7
|
Syrer og Baser
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Definition af syrer og baser, syre-basereaktion, amfolyt, pH-begrebet, måling af pH, indikator.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
8
|
Redox- Kemi
I dette forløb er følgende emner og begreber blevet behandlet:
Oxidation og reduktion, redoxreaktion, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner, spændingsrækken.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
9
|
Repetition
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64243066771",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64243066771",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64243066771"
}