Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Regina Hansen
|
|
Hold
|
2025 ol/3a (3a ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Rejsen - Odysseen
Odysseen - rejsen
Fokus på Telemachos' dannelsesrejse og hans rejse for at blive en mand, der kan hævde sit oikos og sit kleos. Odysseus' hjemrejse fra krigen og glemslen. Hjemkomstens funktion. Synet på Odysseus - Odysseus som helten, men den mange facetterede helt, som også er lidt uhyggelig i kraft af sin list. Rejsen, nysgerrigheden og udforskningen af grænserne, som forhindrer Odysseus i at komme hjem. Det særligt homeriske, intertekstualitet
Basistekst:
Odysseen 1.1-324, 5.1-242, 9,105-566, 10.135-495
Grundbog: Paideia s. 11-13, 16-30 (19 sider)
Perspektiv:
Film: O brother where art thou
Zeruneith uddrag af Træhesten - Det homeriske heltekompleks
Tennyson - Videre sejled de nu
Estimeret 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Overvej hjemme, hvordan man kan karakterisere den græske gudeverden overordnet.
-
Genlæs de første 28 vers af 1. sang af Odyssen. Vi skal ud fra disse vers lave et førsteudkast til en karakteristisk af Odysseus.
-
I skal genlæse Odyssen 1. sang v. 29-105 - fokus på skildringen af forholdet mellem guder og mennesker, situationen på Ithaka i Odysseeus' fravær og på hvilke to handlinger Athene sætter i gang.
-
Vi skal i dag arbejde med indholdet af Odysseen 1. sang v. 105-323. Overvej om I lige skal skimme teksten igen.
-
Vi laver en umiddelbar opsamling på de spørgsmål I arbejdede med sidst, så kig lige jeres noter igennem, vi skal i dag også arbejde med genren.
-
Lektien til i dag er grundbogslæsning - I skal altså have fat i Paideia. Lektien resumerer mundligheden og giver nye begreber. Skriv tre pointer ned, som du vil huske. Husk Odysseen til modulet. Jeg læser højt af 5 sang
-
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime; sider: 11-29
-
9.. sang v. 105-566 Det er en lang tekst, men smid benene op og læs det, som det er tænkt fra begyndelsen: En god historie. Odysseus kommer til en ø, som ser spændende ud. Her møder han kyklopen Polyfemos, en enøjet kæmpe. Denne historie er noget af
-
Odysseen 9. sang del 1
-
Odysseen 9. sang del 2
-
Kære 3.a, modulet I skal lave ligger nu i OneNote "Asynkron virtuel Odysseen". Vær opmærksom på kravet om opload af elevsvar i elevfeedback.
-
Ingen lektie
-
Vi skal se film. Aftalen er, at vi fortsætter 10 min ind i frokostpausen, så vi kan se filmen færdig i modulet.
-
Ingen lektie. Vi lukker Homer-forløbet. Men overvej hjemme, hvor vi kunne genkende Odysseen i "O Brother where art thou".
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Ovids metamorfoser
Vi læser Ovid som digter under Augustus’ styre, men myterne læses også i deres egen ret. Vi vil have fokus på myten som universel fortælling. Vi skal undersøge, hvordan myten kan læses både deskriptivt og normativt, vi skal undersøge, hvad myten siger om kærlighedens væsen, om magt og kønsroller og virkelighed og ideal. Vi vil diskutere, hvordan myten (mon) har været fortolket i antikken og hvordan vi kan læse myten i dag, og stadig bruge den til at sige noget om at være menneske.
Fremstillinger af myterne i billedkunsten bliver perspektiveringen.
Estimeret i alt: 16,6 sider
Baggrund:
Kvinder: https://latinbogen.systime.dk/?id=134 4 sider
Ovid og metamorfoserne : https://paideia.systime.dk/?id=176 1,8
Myten fra Paideia: https://paideia.systime.dk/?id=138#36 1.s
Tortzen om myten: https://oldportalen.systime.dk/?id=637#c2748
https://oldportalen.systime.dk/?id=637
Basistekst:
Apollo og Daphne: https://oldportalen.systime.dk/?id=573#c2609 2.8 side
Ikaros: https://oldportalen.systime.dk/?id=574 1.5 s
Pygmalion: https://oldportalen.systime.dk/?id=576#c5089 1.5s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kunst - skulptur og nyklassicisme
Stiludvikling i græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenistisk tid og med blik på den romerske skulptur fra Republikken til Kejsertid.
Analyserede skulpturer på klassen:
New York kouros
Vognstyreren
Doryforos
Hermes med Dionysos-barnet
Laokoon
Prima Porta og Augustus som eksempel på det romerske kejserportræt
Et antal romerske portrætter fra skolens afstøbningssamling
Selvvalgt Thorvaldsen skulptur til fremlæggelse i klassen.
Materiale:
En hvid løgn - om bemaling af antik skulptur
Grundbogslæsning
Paideia; side: 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206
Græsk arkitektur og sporene i eftertiden s. 4-5, 44-47, 50-59
http://www.tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/nyklassicisme
Estimeret 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Medea
Medea
Euripides’ Medea er læst i sin fulde længde med fokus på:
Tragedien som genre: opståen, udvikling, kontekst. Fokus på tragediens universelle og almene karakter og sammenhæng mellem tragedie og bystat
Analyse af tragedien Medea med særlig vægt på hovedpersonen Medeas komplicerede personlighed. Centrale temaer: kvinde/mand, barbar/hellener, stærk/svag, løftebrud
Handlingen i Euripides Medea som et produkt af både det mytisk forlæg og det athenske samfund som det blev opført i/for.
Vi har læst Medea fra Ovids metamorfoser som perspektiv og reception af Euripides' Medea og afslutningen af Senecas Medea som perspektiv og intro til romersk litteratur
Basistekst:
Euripides: "Medea" oversat v. Marcel Lech
Perspektiverende materiale
Uddrag (v. 945-1027, der er tragediens afslutning) af Senecas Medea
Ovids metamorfoser VII v. 1-99
Grundbogsmateriale
Andreasen og Refslund Poulsen: "Paideia". Forlaget Systime: s. 101-111 (Intro til græsk teater og tragedie)
"Myten og Motivet" pp.70-72 i Garff og Hjortsø (Om myten bag)
TV-udsendelse: Oldtidens Grækenland - demokrater
Estimeret 45 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Virtuelt snemodul, som I kan lave, hvornår I vil.
-
Lektien til dette modul, er det som I læste i det virtuelle modul. Altså Paideia s. 101-111. Hvis I har lavet det virtuelle modul og alligevel fået fravær, så ordner vi det i dag. At I måtte lave modulet, hvornår I ville, gælder jo kun indtil næste o
-
Vi arbejder med Medea v. 1-48 og læser videre i modulet. Husk bogen.
-
Vi har læst Medea frem til vers 212. Det er altså din lektie, hvis du har været fraværende. Bogen ligger i en blå kasse i E250 til jer, der har været på ski:-) Husk bogen
-
Vi har læst Medea frem til vers 445, og der fortsætter vi fra. Vi skal møde Jason!
-
Vi har læst til og med dialogen om Aigeus og Medea. Vi arbejder videre med Medea i dag.
-
Vi har læst tragedien færdig, og I har formuleret spørgsmål til den. Dem skal vi arbejde med i dag. Hvis du været fraværende, skal du altså læse tragedien færdig derhjemme.
-
Ingen lektie. Jeg håber, I har haft en dejlig vinterferie:-)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Talekunsten - den gode tale
Talekunsten – den gode tale
Vi flytter os fra den homeriske verden til demokratiets Athen, hvor retorikken bliver vigtig for at få indflydelse. Retorikken og muligheden for at vinde hæder ved hjælp af talegaver på tinge i den homeriske verden og retorikken som en aristokratisk dyd er nu uacceptabel. Retorikken sættes i sammenhæng med demokrati, retssystem og sofisme.
Vi starter med at snakke styreformer og retorikkens sammenhæng med demokratiet i Athen og bevæger os over i filosofien gennem Sokrates’ forsvarstale, hvor vi skal tale værdirelativisme og Sokrates’ forsøg på at finde absolutter. Vi vil også bruge Apologien som eksemplel på den retorikkritik, der opstår i antikken og sammen med Lysias-talerne vil Apologien vise det athenske retssystem i praksis. Perspektivet til nutiden skal åbne op for en diskussion og debat om retorikkens rolle i politik, medier og omverden generelt.
Appelformer, seksualitet og kønsroller - normerne set fra et maskulint synspunkt.
Basistekster:
Aristoteles Retorik 1. bog II 1-6
Lysias Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes Lysias’ taler Mogens Herman Hansen Museum Tusculanums forlag, København 2002
Perspektiv:
Platon
Baggrundsviden:
Mogens Hermann Hansen: Polis, det direkte demokrati og borger i en polis
Paideia s. 177-86
8 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Sokrates' forsvarstale - og det gode liv
Moral og etik
Vi skal se nærmere på naturfilosofferne og sofisterne og fremkomsten af retorikken. Vi starter med at snakke styreformer og retorikkens sammenhæng med demokratiet i Athen og bevæger os over i filosofien gennem Sokrates’ forsvarstale, hvor vi skal tale værdirelativisme og Sokrates’ forsøg på at finde absolutte definitioner og dermed sætter sig selv i modsætning til sofisterne. Vi vil også bruge Apologien som eksempel på den retorikkritik der opstår i antikken. Apologien vil vise det athenske retssystem i praksis.
Værdirelativismen i samtiden repræsenteret ved naturfilosoffer og sofister og Sokrates’ forsøg på at finde sand viden og angsten for moralens forfald er i fokus. Indsigtsdeterminisme hos Sokrates og synet på filosofiens opgave.
Supplerende:
Paideia s. 159-170
Basistekster:
Sokrates' forsvarstale i Kend dig Selv
Grundbogslæsning: Paideia s. 137-54, 159-170, 177-186
Tv-udsendelse: Sokrates om selvtillid
Perspektiv:
Stoicisme og Stå fast af Brinkmann i uddrag fra Fra <https://oldportalen.systime.dk/?id=595>
Stoicisme er også læst i sin egen ret
Vi har beskæftiget os med opfattelsen af verdensfornuften som en slags monoteistisk gudsbegreb, hvor gudens vilje = fatum. Vi har talt om, at skæbnen er urokkelig og uforanderlig og problemet med den frie vilje. Mennesket kan alligevel ikke ændre skæbnen, så man kan lige så godt frivilligt tilslutte sig skæbnen. Spørgsmålet bliver så, hvad gavner filosofien da? Vi har talt om menneskets fysis og dennes forbindelse til logos. Vi har læst Seneca som en videreudvikling og en overbygning på Sokrates' tanker.
Basistekster:
Brev 41, 13, 16, 18 alle sammen ved Kell Commerau og Hans Gregersen
Paideia s. 159-163
Estimeret 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64265499104",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64265499104",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64265499104"
}