Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Regina Hansen
Hold 2025 ol/3a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rejsen - Odysseen
Titel 2 Magten og ltteraturen
Titel 3 Ovids metamorfoser
Titel 4 Kunst - skulptur og nyklassicisme
Titel 5 Medea
Titel 6 Talekunsten -  den gode tale
Titel 7 Sokrates' forsvarstale - og det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rejsen - Odysseen

Odysseen - rejsen
Fokus på Telemachos' dannelsesrejse og hans rejse for at blive en mand, der kan hævde sit oikos og sit kleos. Odysseus' hjemrejse fra krigen og glemslen. Hjemkomstens funktion. Synet på Odysseus - Odysseus som helten, men den mange facetterede helt, som også er lidt uhyggelig i kraft af sin list. Rejsen, nysgerrigheden og udforskningen af grænserne, som forhindrer Odysseus i at komme hjem. Det særligt homeriske, intertekstualitet
Basistekst:
Odysseen 1.1-324, 5.1-242, 9,105-566, 10.135-495
Grundbog: Paideia s. 11-13, 16-30 (19 sider)
Perspektiv:
Film: O brother where art thou
Zeruneith uddrag af Træhesten - Det homeriske heltekompleks
Tennyson - Videre sejled de nu
Estimeret 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Magten og ltteraturen

Magten og litteraturen
Romernes fortsættelse og videreudvikling af græsk litteratur og kunst er i fokus i dette forløb. Augustus’ brug af kunst og litteratur i magtapparatet undersøges gennem læsning af Vergils Aeneide og kort uddrag af Ovid "Om elskovskunsten" Augustus’ moralprogram, myten og eposet som identitetsskabende og en referenceramme, som romerne passende kan spejle sig i og opføre sig i overensstemmelse med bliver omdrejning i læsningen af Vergil med et blik på Aeneas' virtus. Forskellen på skildringen af Odysseus og grækerne i det hele taget er også et motiv. Desuden skal vi se på kejserportrættet
Baggrundsviden om det romerske epos, Ovid og kejserlitteratur:
Paideia s. 7-43
Podcast: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059038/Helte-og-sex-%E2%80%93-Roms-digtere-l%C3%B8b-en-stor-risiko-n%C3%A5r-de-skrev-deres-v%C3%A6rker
Primaporta - Augustus' propaganda-program i litteratur og skulptur:
https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/ancient-mediterranean-ap/ap-ancient-rome/v/augustus-of-primaporta-1st-century-c-e-vatican-museums
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/primaporta/primaporta.htm
http://fc.silkeborg-gym.dk/fag/latinweb/antikkens-portraetter/Portraetter-NH.html
Perspektiv:
Portrætter af Putin

Basistekster:
Vergil Aeneiden 2. sang v. 1-266 , 4. sang v.1-391  
Ovid "Om elskovskunsten"  1-48, 88-100, 144-52, 458-486, 505-524, 755-772
Prima Porta-skulpturen

Estimeret: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ovids metamorfoser

Vi læser Ovid som digter under Augustus’ styre, men myterne læses også i deres egen ret. Vi vil have fokus på myten som universel fortælling. Vi skal undersøge, hvordan myten kan læses både deskriptivt og normativt, vi skal undersøge, hvad myten siger om kærlighedens væsen, om magt og kønsroller og virkelighed og ideal. Vi vil diskutere, hvordan myten (mon) har været fortolket i antikken og hvordan vi kan læse myten i dag, og stadig bruge den til at sige noget om at være menneske.
Fremstillinger af myterne i billedkunsten bliver perspektiveringen.
Estimeret i alt: 16,6 sider
Baggrund:
Kvinder: https://latinbogen.systime.dk/?id=134 4 sider
Ovid og metamorfoserne : https://paideia.systime.dk/?id=176 1,8
Myten fra Paideia: https://paideia.systime.dk/?id=138#36 1.s  
Tortzen om myten: https://oldportalen.systime.dk/?id=637#c2748
https://oldportalen.systime.dk/?id=637
Basistekst:
Apollo og Daphne: https://oldportalen.systime.dk/?id=573#c2609 2.8 side
Ikaros: https://oldportalen.systime.dk/?id=574 1.5 s
Pygmalion: https://oldportalen.systime.dk/?id=576#c5089 1.5s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst - skulptur og nyklassicisme

Stiludvikling i græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenistisk tid og med blik på den romerske skulptur fra Republikken til Kejsertid.
Analyserede skulpturer på klassen:
New York kouros
Vognstyreren
Doryforos
Hermes med Dionysos-barnet
Laokoon
Prima Porta og Augustus som eksempel på det romerske kejserportræt
Et antal romerske portrætter fra skolens afstøbningssamling
Selvvalgt Thorvaldsen skulptur til fremlæggelse i klassen.
Materiale:
En hvid løgn - om bemaling af antik skulptur
Grundbogslæsning
Paideia; side: 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206
Græsk arkitektur og sporene i eftertiden s. 4-5, 44-47, 50-59
http://www.tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/nyklassicisme
Estimeret 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medea

Medea
Euripides’ Medea er læst i sin fulde længde med fokus på:
Tragedien som genre: opståen, udvikling, kontekst. Fokus på tragediens universelle og almene karakter og sammenhæng mellem tragedie og bystat
Analyse af tragedien Medea med særlig vægt på hovedpersonen Medeas komplicerede personlighed. Centrale temaer: kvinde/mand, barbar/hellener, stærk/svag, løftebrud
Handlingen i Euripides Medea som et produkt af både det mytisk forlæg og det athenske samfund som det blev opført i/for.
Vi har læst Medea fra Ovids metamorfoser som perspektiv og reception af Euripides' Medea og afslutningen af Senecas Medea som perspektiv og intro til romersk litteratur
Basistekst:
Euripides: "Medea" oversat v. Marcel Lech
Perspektiverende materiale
Uddrag (v. 945-1027, der er tragediens afslutning) af Senecas Medea
Ovids metamorfoser VII v. 1-99

Grundbogsmateriale
Andreasen og Refslund Poulsen: "Paideia". Forlaget Systime: s. 101-111 (Intro til græsk teater og tragedie)
"Myten og Motivet" pp.70-72 i Garff og Hjortsø (Om myten bag)
TV-udsendelse: Oldtidens Grækenland - demokrater
Estimeret 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Talekunsten - den gode tale

Talekunsten – den gode tale
Vi flytter os fra den homeriske verden til demokratiets Athen, hvor retorikken bliver vigtig for at få indflydelse. Retorikken og muligheden for at vinde hæder ved hjælp af talegaver på tinge i den homeriske verden og retorikken som en aristokratisk dyd er nu uacceptabel. Retorikken sættes i sammenhæng med demokrati, retssystem og sofisme.
Vi starter med at snakke styreformer og retorikkens sammenhæng med demokratiet i Athen og bevæger os over i filosofien gennem Sokrates’ forsvarstale, hvor vi skal tale værdirelativisme og Sokrates’ forsøg på at finde absolutter. Vi vil også bruge Apologien som eksemplel på den retorikkritik, der opstår i antikken og sammen med Lysias-talerne vil Apologien vise det athenske retssystem i praksis. Perspektivet til nutiden skal åbne op for en diskussion og debat om retorikkens rolle i politik, medier og omverden generelt.
Appelformer, seksualitet og kønsroller - normerne set fra et maskulint synspunkt.
Basistekster:
Aristoteles Retorik 1. bog II 1-6
Lysias Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes Lysias’ taler Mogens Herman Hansen Museum Tusculanums forlag, København 2002
Perspektiv:
Platon
Baggrundsviden:
Mogens Hermann Hansen: Polis, det direkte demokrati og borger i en polis
Paideia s. 177-86
8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sokrates' forsvarstale - og det gode liv

Moral og etik
Vi skal se nærmere på naturfilosofferne og sofisterne og fremkomsten af retorikken. Vi starter med at snakke styreformer og retorikkens sammenhæng med demokratiet i Athen og bevæger os over i filosofien gennem Sokrates’ forsvarstale, hvor vi skal tale værdirelativisme og Sokrates’ forsøg på at finde absolutte definitioner og dermed sætter sig selv i modsætning til sofisterne. Vi vil også bruge Apologien som eksempel på den retorikkritik der opstår i antikken. Apologien vil vise det athenske retssystem i praksis.
Værdirelativismen i samtiden repræsenteret ved naturfilosoffer og sofister og Sokrates’ forsøg på at finde sand viden og angsten for moralens forfald er i fokus. Indsigtsdeterminisme hos Sokrates og synet på filosofiens opgave.

Supplerende:
Paideia s. 159-170

Basistekster:
Sokrates' forsvarstale i Kend dig Selv
Grundbogslæsning: Paideia s. 137-54, 159-170, 177-186
Tv-udsendelse: Sokrates om selvtillid
Perspektiv:
Stoicisme og Stå fast af Brinkmann i uddrag fra Fra <https://oldportalen.systime.dk/?id=595>


Stoicisme er også læst i sin egen ret
Vi har beskæftiget os med opfattelsen af verdensfornuften som en slags monoteistisk gudsbegreb, hvor gudens vilje = fatum. Vi har talt om, at skæbnen er urokkelig og uforanderlig og problemet med den frie vilje. Mennesket kan alligevel ikke ændre skæbnen, så man kan lige så godt frivilligt tilslutte sig skæbnen. Spørgsmålet bliver så, hvad gavner filosofien da? Vi har talt om menneskets fysis og dennes forbindelse til logos. Vi har læst Seneca som en videreudvikling og en overbygning på Sokrates' tanker.
Basistekster:
Brev 41, 13, 16, 18 alle sammen ved Kell Commerau og Hans Gregersen
Paideia s. 159-163
Estimeret 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer