Holdet 2w ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Elisabeth Faber, Jakob Holst Lorentsen, Mads Dragsbæk
Hold 2024 ks/w (1w ks, 1w ks-hi, 1w ks-re, 1w ks-sa, 2w ks, 2w ks-hi, 2w ks-re, 2w ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lange linjer - Hvordan blev Danmark et demokrati?
Titel 2 Ungdomsliv 2025
Titel 3 Buddhisme - Enkeltfagligt forløb
Titel 4 Verdenskrigene
Titel 5 Islam og integration - Flerfagligt forløb
Titel 6 USA - Det gode samfund? - Flerfagligt forløb
Titel 7 USA - det gode samfund?
Titel 8 Enkeltfagligt forløb: Kriminalitet
Titel 9 Kristendom - enkeltfagligt forløb Rel
Titel 10 Grønland - Flerfagligt forløb
Titel 11 Forløb#8
Titel 12 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lange linjer - Hvordan blev Danmark et demokrati?

Om forløbet:
Enkeltfagligt forløb i historie, hvor vi arbejdede med de lange udviklingslinjer for demokratiet som styreform i Europa og med særligt fokus på indførslen af demokrati i Danmark i 1800-tallet.

Dette forløb har været langt og er derfor inddelt i to underforløb.

Del 1: Demokratiets vej i Europa

Del 2: Det retfærdige Danmark

Emner i forløbet:
- Den romerske republik
- Renæssancen
- Enevælden i Danmark
- Oplysningstiden og den franske revolution
- Det danske demokrati i 1800-tallet
- Vikingetiden og Danmarks fødsel som nation og stat

Kernestof:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv


Omfang
Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv 2025

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag: Ungdomsliv 2025

Dette er elevernes første møde med samfundsfag på HF. Faget præsenteres gennem nedslag i teori som (forhåbentlig) kan spejle deres egen hverdag, idet forløbet præsenterer dem for teorier, som kan belyse livet som ung i 2025. Vi undersøger mulige årsager til den mistrivselskrise, som præger store dele af generationen. Nogle af de vinkler, vi arbejder med, er identitet, køn og trivsel, ungdom i traditionssamfundet og i det senmoderne samfund samt familieliv.

I forløbet indgår desuden et skoleforedrag af Tjelle Vejrup om ungdomsliv og mistrivsel.

Vi arbejder bl.a. med følgende begreber:
Identitet, identitetstyper, socialisering, normer, dobbeltsocialisering (herunder sommerfuglemodellen), facework, livsstil, Minervamodellen, samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund), Karen Margrethe Dahls familietyper, Ziehes orienteringsmekanismer, Giddens’ kendetegn ved det senmoderne, Hartmut Rosas teori om ’accelerationssamfundet’, Byung-Chul Hans teori om præstationssamfundet, præstation og køn.

Estimeret antal sider: 45 sider

Anvendt materiale:
”Vores samfund”
Afsnit 2.0 ”Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel”
Afsnit 2.1 ”Hvordan dannes vores identitet?”
Afsnit 2.2 ”Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?”
Afsnit 2.2.1 ”Normer”
Afsnit 2.2.2 ”Sociale roller”
Afsnit 2.3 ”Hvad er livsstil, og hvad siger den om os? - Minervamodellen”
Afsnit 2.4 ”Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?”
Afsnit 2.4.1 ”Det traditionelle samfund”
Afsnit 2.4.2 ”Det moderne samfund”
Afsnit 2.4.3 ”Det senmoderne samfund”
Afsnit 2.5 ”Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?”
Afsnit 2.5.1 ”Anthony Giddens – aftraditionalisering og individualisering”
Afsnit 2.5.2 ”Hartmut Rosa – accelerationssamfundet”
Afsnit 2.5.3 "Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur"
Afsnit 2.5.4 "Præstation og køn”

"KS-bogen" s. 45-48
Desuden indgår tre uddrag fra læserbreve af Lærke Malmbak samt Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest og uddrag fra ”Sally Javadi: "Min profil på Instagram blev et bevis på, at man ikke behøver at se ud på en bestemt måde for at kunne tage sin plads i sneakersmiljøet". Bragt i ”Vi unge” d. 31/1 2023

Øvrigt materiale:
Uddrag fra ”Klub Kranium” (DR Dokumentar)
Restudy-video om Giddens (https://restudy.dk/forloeb/601/video/75853204)
Eksempel på eksamination i samfundsfag: https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-2-ungdomsliv/saadan-gaar-du-til-eksamen-video

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme - Enkeltfagligt forløb

I forløbet er der blevet arbejdet med kendetegn ved buddhismen, set på buddhistiske retninger med fokus på tibetansk buddhisme, buddhistiske kernebegreber som karma, samsara, nirvana og meditation. Der er blevet set på sangha (munke og nonner) samt kendetegn ved folkereligiøsitet .

I forløbet har vi arbejdet med følgende temaer:
- Dharma, karma, samsara
- Nirvana
- Sangha
- Meditation
- Forskellige måder at praktisere buddhisme på
- Mahayana og Vajrayana
- Dalai Lama, Avalokitesvara og Tara
- Tibetanerne og døden

Materiale:
Andreasen: Buddhisme, s. 30-31 (uddrag)
Andreasen m.fl.: Mennesket og magterne - en grundbog til religion, Gyldendal, 1991, s. 148-148, 50-151
Andreasen m.fl.: Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, Gyldendal, 1992, tekst 11 Nirvanas usammensathed
Bay: Fremmede religioner i nutiden, Gyldendal, 1980, s. 177-178 Benarestalen
Borup: Zen - Levende japansk buddhisme, Munksgaard, 1998, s. 38 Bodhisattvaløftet
Bruun: Buddhismen - Tanker og livsformer,Gyldendal, 1990, tekst 6 , 7.1-2, 19.5 og 19.10
Buddhistisk nonne og bedstemor, Kristeligt Dagblad 2/12-1996
GADs religionsleksikon: Skandhaerne
Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 156, 245-250, 267-268, p. 170, 171, 196, 234, 235 (ikke teksterne)
Højholt: Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, Munksgaard, 1993, tekst 4 Den årlige regnfest, s. 76 Den tibetanske dødebog (uddrag)
Jacobi og Josephsen: Religionerne, Munksgaasrd, 1987, s. 26-29 (uddrag) Durkheim om religions rolle
Nielsen: Buddhisme, Systime, 2015, s. 40-41citat 8 Genshe Pema Santern
Østergaard: Tibetansk buddhisme, Forlaget Univers, 2018, s. 89-90, 93, 130-132, 133-134  og tekst 63
Video:
- Rothstein om religion https://vimeo.com/165586373
- 5 skarpe om buddhismen (CFU)
- Buddhist Meditation for Beginners Guided by Lama Ole Nydahl https://www.youtube.com/watch?v=oLel1sMDpEM
- Troens ansigter - Tibetansk buddhisme (CFU)
- Tibetan Sky Burial: How does it Work? A Window to the Tibetan Culture https://www.youtube.com/watch?v=je8cGS1JCaI

Kernestof, der har indgået i forløbet:
- Udvalgte sider af endnu en religion
- Etiske herunder religionsetiske problemstillinger
- Religionsfaglige metoder

Antal sider  41
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Verdenskrigene

Forløb om verdenskrigene om mellemkrigstiden i Europa.
Der var fokus på Danmarks rolle i krigene, og struktur og aktørforklaringer på udviklingen i mellemkrigstidens Weimar-republik.

Emner:
- 1. verdenskrig og livet ved vestfronten
- Den tyske revolution i slutningen af krigen
- Nazismen og dens fjendebilleder
- Den økonomiske situation i mellemkrigstiden
- Holocaust
- Besættelsen af Danmark og modstandskampen under 2. verdenskrig.  

Kernestof:
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam og integration - Flerfagligt forløb

Dette er klassens første fællesfaglige forløb i KS. Fagene arbejder sammen om at beskrive, hvordan indvandring og Islam har været med til at forme det samfund, vi har i dag.


SAMFUNDSFAG

I samfundsfag har der særligt været fokus på kultur og diskurs.

I samfundsfag har vi særligt arbejdet med følgende begreber:
Kultur, kulturel kode, integrationsstrategier/integrationstyper, push-/pull-faktorer, globalisering (herunder også: globaliseringsdimensioner og globaliseringsbølger), Huntingtons teori om ”Civilisationernes sammenstød”, Geert Hofstedes kulturdimensioner, diskursteori (herunder nodalpunkt, ækvivalenskæder mv.), Honneths anerkendelsestyper, stereotyper/fordomme, kontaktteori


Estimeret antal sider: 40 sider

Anvendt materiale:
"Ærkedansker/perkerdansker"
Afsnit 1.0 ”Hvem er det, der skal integreres?”
Afsnit 1.1 ”Hvem er de, og hvor kommer de fra?”
Afsnit 1.2 ”Integration - "at forbinde en mangfoldighed til en helhed"”
Afsnit 2.14: ”At italesætte virkeligheden - diskurser om indvandrere?”
Afsnit 2.15: ”At italesætte en virkelighed – diskursteorien”
Afsnit 3.9: ”To teoretiske perspektiver på integration”
Afsnit 3.7: ”At fælde en dom på forhånd - en fordom”

Øvrigt grundbogsmateriale:
"Klar til KS" s. 170-175
"KS-bogen" side 80-86

Øvrigt materiale:
Restudy-video om Huntington (https://restudy.dk/forloeb/604/video/75853465)
Sammenligningsredskabet på Gert Hofsteedes hjemmeside (The 6 dimensions model of national culture by Geert Hofstede)
Desuden anvendes uddrag fra rejsebøger af Guy Delistle
Yderligere benyttes uddrag fra:
”Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’ - Politiken.dk
»Jamen hvor er du rigtig fra?« 5. marts 2021 Weekendavisen
”Familiens ære betyder mere: Hver ottende indvandrerpige må ikke have drengevenner” 24. september 2018 JyllandsPosten
”Fire ud af fem ikkevestlige indvandrere og efterkommere siger, de oplever racisme” DR.dk Nyheder 27/11 2023
Statistik fra ”OPLEVET ETNISK DISKRIMINATION I DANMARK” fra Institut for menneskerettigheder 2023
”Eksamen i KS - den flerfaglige eksamen” via Youtube: Eksamen i KS - den flerfaglige eksamen
”Oprør fra ghettoen – del 2” (DR Dokumentar)

Forløbet afrundes med en et eksamenslignende oplæg. I den forbindelse arbejder eleverne bl.a. med teksterne:
Uddrag fra ”Mette Frederiksen advarer efter JP-måling blandt muslimer: »Samfundets sammenhængskraft er på spil«”, JyllandsPosten 18/11 2024
Uddrag fra ”Hun er muslim og giftede sig med en ikketroende: »Det var ikke nemt at vælge min mand«”, JyllandsPosten 21/10 2024


Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng


RELIGION:
I forløbet har vi undersøgt kendetegn ved islam som religion: hvad tror muslimer på og hvordan praktiserer de deres religion? Vi har også undersøgt islam i dansk kontekst og bl.a. set på forskellige muslimske religiøse grupperinger , hvordan islam præger danske muslimers dagligdag, samt hvordan islam er med til at definere muslimers identitet samt rolle i det danske samfund

I religion har vi arbejdet med følgende temaer:
Hvad er islam?
Profeten Muhammed og hans åbenbaringer
Hvad tror muslimer på?
At praktiserer islam med fokus på bøn og pilgrimsfærd
Forskellige muslimske grupper: traditionalister, modernister, sekulære, fundamentalister, islamister
Islam i Danmark
Minoritetsreligion
Retssystemet
Påklædning
Konversion

Materiale:
- Al-Bukhari - Hadithsamling, Andreasen, Religionshistoriske hovedværker, Systime, s. 5, 7, bog 56 kap. 108 (uddrag)
- Ark over sharia og fiqh
- Ark om Rambo samt Stark og Loftlands konversionsteorier
- Center for danske konvertitter: 19-årig søster fra Østsjælland http://cfdk.dk/konvertit-i-danmark/konvertitberetninger/
- Graf over muslimske grupperinger + skema over grupperinger
- Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 92-95, 97-103, 108-112, 113,  116, 253-257, 262
- Hjärpe: Ideal typer
- Hvad er konversion, Religion.dk
- Kahn: Islam giver mig ro og stabilitet, Berlingske Tidende 14/5-2006 (uddrag)
- Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, 2010, s. 54-55
- Koranen, Oversat af Ellen Wulff, sura 1.1-7, 2.225, 36.51-68, 53.1-12, 112
- Mona Haydar: Hijabi (både tekst og video) https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo
- Munk og Transø: Islam - klassiske og nutidige kilder, s. 105-106
- Reimick m.fl.: Kultur og samfund - En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime, 2009, s- 19-20, 43-45
- Reimick m.fl.: Kultur og samfund - En tekstsamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime, 2013, tekst 113 og 126
- Skovgaard-Petersen: Moderne islam, Gyldendal, 2002, tekst  1,14,18, 20
- Wulff Pedersen: Islam, tekst 38
- Østergaard: Danske verdensreligioner - Islam, Gyldendal, 2006, s.69-70, 145 (tegning), 165 (uddrag), tekst 12 og 15
VIdeo:
- 5 skarpe om islam (CFU)
- Fouroozandeh: Koranen, Religionsportalen, Systime, https://religion.systime.dk/?id=480
- Videoer om bøn, Religionsportalen: "Bønnens betydning" og "Forberedelser til bøn" https://religion.systime.dk/?id=540
- Video Salah https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=V3LARMJj7Mo
- World Largest Pilgrimage - Hajj Documentary (VICE) https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=q7q_LcqbvKI&t=1s
- Grin med Gud (CFU)
- Islam for begyndere (CFU)

Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Islam
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Religionsfaglige metoder

Antal sider 52

HISTORIE

I historie arbejdede vi med velfærdsstatens historie i Danmark, og hvordan det har spillet sammen med indvandringen til landet.
Emner:

- Indvandring til Danmark i efterkrigstiden
- Velfærdstatens begyndelse og udvikling
- Historisk kritik af den danske velfærsmodel

Kernestof:
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Faglige mål:
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Materiale:

- "Dansk indvandringspolitik og udlændingepolitik" fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Dansk_indvandrings-_og_udl%C3%A6ndingepolitik,_1970-1992
- Madsen m.fl., KS-bogen, Columbus 2015, s. 186-189
- "Overblik over dansk indvandringspolitik" fra Reimick m.fl., Kultur og samfund - en materialesamling, Systime 2009, s. 165-166
- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Omfang:
Ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA - Det gode samfund? - Flerfagligt forløb

USA - Det gode samfund?


SAMFUNDSFAG:
Forløbet ser på den amerikanske velfærdsstat og kommer i dybden med fagets økonomidel. Vi ser dog også kort på race og økonomisk ulighed.

I samfundsfag arbejder vi bl.a. med følgende begreber:
Velfærdsstatstyper, stat/marked/civilsamfund, Vertikal omfordeling/Horisontal omfordeling, typer af fattigdom, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, målkonflikter, økonomiske konjunkturer, pengepolitik, finanspolitik, uvidenhedens slør, ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme, social mobilitet, social ulighed.

Estimeret antal sider: 35 sider

Anvendt materiale:
”Vores samfund”:
Afsnit 1.6.1 ”Liberalismen”
Afsnit 1.6.2 ”Konservatismen”
Afsnit 1.6.3 ”Socialismen

”Luk samfundet op!”:
Afsnit 9.2 ”Velfærdstrekanten – borgernes forskellige veje til velfærd”. Herunder også underafsnittene: ”Markedet”, ”Staten”, ”Civilsamfundet” og ”De tre velfærdsmodeller”
(Underafsnit til kap 4.7) ”Absolut og relativ fattigdom”

”Samfundsfag C”:
Afsnit 13.1 ”Det økonomiske kredsløb”

”Samfundsfag B”:
(Underafsnit til kap. 9) ”Velfærdsstaten i USA”

”SamfNU C”:
Afsnit 7.1 ”Økonomiske sammenhænge og økonomiske mål”
Afsnit 7.1.1 ”Økonomiske mål og målkonflikter”
Afsnit 7.2.1 ”Makroøkonomisk politik”
Afsnit 7.2.2 ”Finanspolitik”
Afsnit 7.2.3 ”Pengepolitik”

Øvrigt grundbogsmateriale:
"U S A – Historie, samfund, religion" side 129-130

Øvrigt materiale:
”Hvorfor er der fattigdom i USA?” pov.International 24/4 2023 via: https://pov.international/poverty-america-hvorfor-fattigdom-usa/
Der benyttes uddrag fra "Horisont - Børn der bor i biler" (DR)
Der benyttes uddrag fra "Realitytjek" med Alex Vanoslagh samt nyhedsindslag med Alex Vanopslagh

Kernestof:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier


RELIGION:

I forløbet har vi undersøgt, hvad det gode samfund er samt hvilken etik, der kendetegner kristendommen. Desuden har vi undersøgt kristendommens og religions historie i USA fra puritanerne til i dag. Afroamerikansk kristendom og kirker er også blevet inddraget. Afslutningsvis har vi set på, hvad civilreligion er.

I religion har vi arbejdet med følgende temaer:
Religion og det gode samfund
Kristendom, etik og det gode samfund
Religion i USA
Puritanerne
Vækkelsesbevægelser, nye religioner og forholdet stat-religion
Religion i dag i USA
Megachurches
Afroamerikanerne: tro og kirkesamfund
Civilreligion
Kreationisme

Materiale:
Bøtcher: Når Gud bliver nationalist, s. 9-11, 20-21, skema s. 17 og 18
Clausen: For Guds skyld - om protestanter og politik i USA (uddrag)
Den sorte kirke: En socio-religiøs magtfaktor , udgivet 25/5-2019 (uddrag) https://www.greelane.com/da/humaniora/historie--kultur/meaning-of-the-term-black-church-4154347/
Det Gamle Testamente: Esajas kap. 11.6-9
Det Ny Testamente: Apostlenes gerninger kap. 2.37-42
Er det gode samfund religiøst?, Systime
Ghettysburg-talen, Den Store Danske, Gyldendal
KS-bogen, i bog Forlaget Colombus, p.131, p.139, p.175,
Kultur og samfund - En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen, Systime, 2009 s. 143 Winthorp om pagten mellem Gud og puritanerne
Nyholm: Gud hyldes på Broadway, KD 15/11-2006
USA - historie, samfund, religion, Systime: s. 135-139, 140-152 (ikke læst Zuckermann: Religiøs markedsføring), 177-179, 185-188, 197, 199,

Video:
Youtube:
Phil Zuckermann: Religionens betydning i USA og Danmark
10 Largest Megachurches in USA: :https://www.youtube.com/watch?v=FCL2THRenp0
Lakewood Church Houston Choir and Music Ministry: https://www.youtube.com/watch?v=JjqYhFncvkc
Pastor Joel Osteen´s Full Sermon “The Power of “I am”: https://www.youtube.com/watch?v=GA6uE2CPo1I (ca. 10 min)
USA´s fremtid 3 (CFU)

Kernestof:
- Kristendom
- Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
̶- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid
  og nutid
̶- Religionsfaglige metoder

Antal sider  44

HISTORIE:

I historie kiggede vi på USA's opdelte samfund, der kan spores tilbage til de første bølger af europæisk indvandring og den amerikanske borgerkrig. Der var særligt fokus på konflikten mellem nord- og syd og på kampen for afroamerikanernes rettigheder fra perioden efter borgerkrigen op til 1960ernes borgerrettighedsbevægelser og debatten om det gode samfund i perioden. Forløbet fortsatte efter sommerferien i det 3. semester, hvor vi arbejdede med emnerne USA's udvidelse mod vest og Nationen USA som stor- og supermagt.


Emner i forløbet:
- Manifest destiny og "The trail of Tears"
- Afskaffelsen af slaveriet under den amerikanske borgerkrig
- Tiden efter slaveriet og black codes i sydstaterne
- Borgerrettighedskampen i 1960erne
- Den amerikanske forfatning
- USA efter 1. verdenskrig og som supermagt under den kolde krig

Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale

Materiale:
- Hansen og Sindberg: "USA. Historie, samfund, religion", systime, s. 16-24, 26, 54-56, 183-185,
(https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=162, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=163, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=164,
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=165, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=166, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=167,
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=169,
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=170, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=182,
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=183, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=287,
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=288,
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=290)
- Meier & Østergaard: USA's tilblivelse, Columbus 2025, afsnittene:
"Duellen mellem Hamilton og Burr", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150, "Den forfatningsgivende forsamling", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189, "Den endelige forfatning", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188, "Ekspansionen under Andrew Jackson", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157, "Andrew Jacksons indianerpolitik", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206, "Ekspansionen fra et indiansk og mexicansk perspektiv", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159, "Den amerikanske ekspansion og slaveriet", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215, "Oprindelse og grundlag", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216, "Livet på plantagerne", https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214
- Larsen & Sindberg: Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede, Systime, afsnittene:
"Krakket i Wall Street", https://detmoderneusa.systime.dk/?id=136, "Følgerne af Wall Street-krakket", https://detmoderneusa.systime.dk/?id=200

Videoer:
- History specials: Martin Luther King leads the March on Washington, https://www.youtube.com/watch?v=0wDU-oYQN04
- A Live Black Panthers Free Huey Rally Filmed in Aug 1968
, https://www.youtube.com/watch?v=dkMmeu6FVIw&t=1s
- Dokumentar: Det store krak i 1929, (minut 6:45-19:30)



Supplerende materiale:
- Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring
- Kilde: "Lincoln om borgerkrigens mål"

Omfang
Ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA - det gode samfund?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enkeltfagligt forløb: Kriminalitet

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag: Kriminalitet

Forløbet undersøger årsager til kriminalitet og holdninger til straf. Forløbet har både en sociologisk og politisk vinkel.


Vi arbejder bl.a. med følgende begreber:
Årsager til kriminalitet, formålet med at straffe, teorier om straf: Durkheim, neomarxistisk teori og vi kommer kort omkring Foucault. Den kriminelle hensigt/typer af forsæt, risiko- og beskyttelsesfaktorer. Teorier om kriminalitet: Honneth, Csikszenmihalyi, Maffesoli, Bourdieu, Goffman. Danske partiers retspolitik. Jan Anders Sørensens teori om det ideelle strafniveau.

Estimeret antal sider: 35 sider

Anvendt materiale:
"Kriminalitet og straf" s. 6-18, s. 20-30
”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge” (SFI) s. 50-54.
"Kriminalitet og retfærdighed" s. 9-17
(selvvalgte uddrag fra) "Fra drengestreger til bandekriminalitet" s. 53-66
"I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed" fra Information, 20/7 2018

Øvrigt materiale:
”Født til fængsel” (TV2)
‘U-vending’ med Roland Møller: “Jeg blev træt af stikkere og fængselsdomme og tog på højskole” – Interview i Heartbeats 11/2 2019
YouTube-video om struktur og aktør: https://www.youtube.com/watch?v=uX3mfbAxolc

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom - enkeltfagligt forløb Rel

Forløbet har givet en viden om, hvad man tror på inden for kristendom. Fokus har især været på kristendom i Danmark. Forløbet har været struktureret omkring oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten.

I forløbet har vi arbejdet med følgende temaer:
1. Oprindelsesmyten - Skabelse
2. Hvem var Jesus?
3. Problemmyten - Syndefald og synd
4. Løsningsmyten: Jesus´ død og opstandelse
5. Kristen etik - Næstekærlighed
6. Kristne ritualer: Gudstjeneste og dåb
7. Kirkens historie med fokus på Danmark

Under forløbet "USA - Det gode samfund?" indgik følgende temaer fra kristendommen: etik samt kristendom og slaveri.

Materiale:
Andreasen m.fl.: Religion og kultur s.  149-151, 157-160
Bork Hansen: Ukristelig asylpolitik: Kravet om at hjælpe er absolut
Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-3, Esajas kap. 52.13-53.12, Daniel kap. 7.1, 13-15
Det Ny testamente: Mattæus kap. 7.12, 22.34-40, Markus kap. 2.23-28, 8.27-33, 14.12-25, 14.53-16.8, Lukas kap. 2.1-20, 24.50-53, Ap.Gern. kap. 2
Folkekirken.dk: Skabelse - En måde at gå til sit liv på; Synd og tilgivelse;  Præstholm: Næstekærlighed
JesusNet.dk: Kan man blive fri for synd?
Madsen m.fl: Grundbogen til religion C s. 53-55, 59, 61, 63-65. 74-79 (ikke tekst 12-15 og faktaboks s. 77)
Manga Messias s. 6-27 (tegneserie)
Thiedecke: Kristne fester - Folkekirkens dåbsritual
Video:
5 skarpe om Jesus (Digitalt undervisningsmateriale)
5 skarpe om kristne ritualer (Digitalt undervisningsmateriale)
5 skarpe om kristendommens danske historie (Digitalt undervisningsmateriale)


Kernestof, der er indgået i forløbet:
- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Etiske - herunder religionsetiske problemstillinger
- Religionsfaglige metoder

Antal sider: 42
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønland - Flerfagligt forløb

Produkt: Fuldt udfoldet synopsis

Emne: Udfordringer for den moderne grønlænder

2 moduler pr fag til synopsis


SAMFUNDSFAG

Forløb om Grønland: I forløbet arbejder vi med særligt med kultur og kulturel identitet, men det tilstræbes, at alle tre hovedområder kommer i spil. Bl.a. ser vi på økonomisk ulighed, bygd/by-konflikter, og vi kommer helt kort omkring grønlandske partier.

Vi arbejder bl.a. med følgende begreber:
Ginikoefficient og Lorenzkurve, traditionssamfund og det senmoderne samfund, Sociale problemer på Grønland. Socialisering, identitetstyper. Honneth: anerkendelse, Thompson: tidsopfattelse i traditionssamfundet, Shorter: Ensomhed i det senmoderne, Giddens: Øget refleksivitet. Metode: Kvantitativ og kvalitativ.

Estimeret antal sider: 30 sider

Anvendt materiale:
”Grønlandske unge med stærk kulturel identitet er mindre udsatte” Arctic Hub, 20/9 2021
"Samf. C" afsnit 21, afsnit 21.1 og afsnit 21.2
Følgende afsnit fra ”Grønland – Historie, samfund, religion” benyttes:
"Identitetsdannelse gennem socialisation"
”Identitetsdannelse i Grønland”
”Det politiske system”

Øvrigt materiale:
Korte uddrag fra: "De unge grønlændere" sæson 1, afsn. 3 ”Kultursplittelsen” (DR)
"Kampen om Grønland" (DR)

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
kvantitativ og kvalitativ metode


RELIGION

Vi har arbejdet med kendetegn ved inuit-religionen i Grønland samt set på, hvilke elementer fra religionen, man finder i Grønland i dag. Vi har arbejdet med kulturmødet mellem kristendom og Grønland samt set på kristendom i Grønland i dag.

Vi har arbejdet med følgende emner:
- Myte og ritual
- Inuitternes verdensbillede
- Magi og tabu - herunder Durkheims religionssociologiske teori
- Angakkoq, sjælerejser og havets moder
- Inuitternes forhold til dyrerne
- Kulturmødet inuit - kristendom i Grønland fra 1700-tallet
- Religion i Grønland i dag
- Spøgelsestro i Grønland i dag

Materiale:
Augustesen og Hansen: Grønland: historie, samfund, religion s. 65-80 og 82-83
Balslev Clausen: Kirken i Grønland, fra Dagens Grønland, februar 2015
Bjørn: Silas - Grønlandsk religion s. 82, 83-86
Brandstrup og Josephsen: Eskimoerne: s. 48-50, 106-108, tekst 25, 43, 72
Den store danske : Tabu
Ark om Durkheim
Ringgaard: Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland, Videnskab.dk, 2016
Schnoor: Trommedans og inuit-tatoveringer er også det nye Grønland, Polarfronten, 20/9-2021
Video: Barnedåb i Illussiat fra https://www.youtube.com/watch?v=_-lcinc2aoI

Følgende kernestof har indgået i forløbet:
- Kristendom
- Udvalgte sider af yderligere én religion
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Religionsfaglige metoder

Antal sider: 39

HISTORIE

Der blev i forløbet arbejdet med Grønlands fælles historie med Danmark. Grønlands strategiske betydning under den kolde krig blev også berørt. Forløbet havde særligt fokus på den grønlandske identitet og Danmarks rolle i forhold til dette.
Vi har arbejdet med følgende emner i historie:

- Inuitternes traditionelle levevis
- Grønlands vej mod hjemme- og selvstyre
- Grønlands strategiske placering mellem Nordamerika og Europa. Herunder forholdet mellem Danmark, USA og   Grønland
- Afkolonisering og modernisering af Grønland, Herunder tiltagene ved G50 og G60


Kernestof:
Globalisering og kulturmøder i et historisk og nutidigt perspektiv
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Faglige mål:
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

Materiale:
- Augustesen og Hansen: Grønland: historie, samfund, religion, Systime, s. 12-22, 24-30, (https://groenland.systime.dk/?id=180, https://groenland.systime.dk/?id=181, https://groenland.systime.dk/?id=182, https://groenland.systime.dk/?id=183, https://groenland.systime.dk/?id=184)
- Grønlands afkolonisering, 1945-1954, https://danmarkshistorien.lex.dk/Gr%C3%B8nlands_afkolonisering,_1945-1954
- De_grønlandske_modernister_ca._1930-1970, https://danmarkshistorien.lex.dk/De_gr%C3%B8nlandske_modernister_ca._1930-1970
- Gudbjerg-Hansen m.fl., Flere sider af KS - Grundbogen, s. 79-83

- Kilde: Erklæring fra USA om Danmarks højhedsret til Grønland, 4. august 1916, https://danmarkshistorien.lex.dk/Erkl%C3%A6ring_fra_USA_om_Danmarks_h%C3%B8jhedsret_til_Gr%C3%B8nland,_4._august_1916
- Kilde: H.C._Hansen-notatet_til_USA's_ambassadør_Val_Peterson,_16._november_1957, https://danmarkshistorien.lex.dk/H.C._Hansen-notatet_til_USA's_ambassad%C3%B8r_Val_Peterson,_16._november_1957
- Kilde: Christian Rosing om lampeslukning, 1906
- Kilde: Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952 (uddrag)
- Kilde: Nikolaj Rosing: Kritik af G-60, 1970 (1970)
- Kilde: Spillet: "Hvem bliver først storfisker?", Pisiniartok' - Forbrugeren, Dec. 1969

Videoer:
- "Fremvæksten af en blandingsbefolkning i Grønland", https://www.youtube.com/watch?v=0qWH4qKSuP4

Supplerende materiale:

- Kronik: Agger, Niels Peter, "Undskyld Grønland". 30. dec. 2013,  https://www.information.dk/debat/2013/12/undskyld-groenland


ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer