Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Mads Dragsbæk, Malene Marie Bak Therkildsen, Sannie Ebert Jacobsen
Hold 2024 nf/q (1q nf, 1q nf-bi, 1q nf-bi-ø, 1q nf-geo, 1q nf-ke, 1q nf-ke-ø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturen omkring os
Titel 2 Klima
Titel 3 Sundhed og livsstil
Titel 4 Særfagligt forløb i biologi
Titel 5 Eksamensspørgsmål og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturen omkring os

BIOLOGI
Vi skal se på hvad der kendetegner det levende og arbejde med forskellige celletyper teoretisk og i laboratoriet. Herefter arbejder vi med fotosyntese og næringssaltes betydning for plantevækst, stofkredsløb, energistrøm, biodiversitet m.m.  I den forbindelse har vi ekskursion til Rold skov, hvor vi bl.a. laver vandløbsundersøgelser.

Kernestof:
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer…
̶ økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Materialer:
Det levende og celletyper:
• Biologi til tiden: side 13 (Levende organismer), 14-15 (Celler)
Fotosyntese, respiration og vækst:
• Biologi til tiden: side 122-123 (Fotosyntese, respiration og vækst)
Vandløbet som økosystem samt biodiversitet:
• Biologi til tiden: 118-125 (økosystemers struktur)
• Biologi til tiden: 126-135 (livet i vand, vandløbet)

Supplerende materialer:
• Film: ”De ferske vande”

Eksperimentelt:
• Øvelse med mikroskopering af forskellige celletyper - http://www.biologitiltiden.dk/kapitel/2/
• Forsøg med fotosyntese i vandpest
• Næringssaltes betydning for algevækst
• Ekskursion til Rold skov med bl.a. vandløbsundersøgelser


GEOGRAFI

OM FORLØBET
I geografi har vi arbejdet med dannelsen af det danske landskab. I den forbindelse var vi både på ekskursioner til
Skagen og Rebild. I Rebild undersøgte vi landskabsformer fra den seneste istid samt målte vandføring i Lindenborg å.
Hjemme i laboratoriet lavede jordbundsanalyser af udtagede prøver fra Aalborg og Rebild.  

Emner og Begreber:

- Erosion og aflejring
- Det danske istidslandskab
- Flodens landskab og løb
- Vandbalancen og vandets kredsløb
- Jordbundens porøsitet og permeabilitet
- Kilder til forurening af grundvand


KERNESTOF
Jorden og landskabernes processer
Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer

MATERIALE:
- 'Det danske istidslandskab' fra Nørrekjær m.fl., Naturgeografi C, Malling Beck 2006, s. 75-79
- 'Skovbund og jordbund' fra https://skoven-i-skolen.dk/leksikon/skovbund-og-jordbund
- Grosen m.fl., NF-Grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 66-74, 76-79, s. 81-83
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=311
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=314&L=0
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=315
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=316
- Tekst om Rebild bakker. Fra https://www.opdagdanmark.dk/oplevelser/rebild-bakker/
- Naturgeografi - vores verden, s. 175 - 180
- https://www.youtube.com/watch?v=Bw_VDH-rg38

EKSPERIMENTELT:
- Erosion, transport og aflejring i rindende vand
- Vandføring i Lindenborg å
- Sortering af jord


KEMI

Vi arbejder med grundstoffer, det periodiske system. Vi gennemgår hvordan atomer er opbygget og hvad de vejer i unit (u). Derefter arbejder vi med afstemning af kemiske reaktioner.  
Vi gennemgår begreberne 1 mol og sammehængen mellem stofmængde (n), masse (m( og molar masse (M)
Vi arbejder med ioner og ædelgasrelen. Herunder omtales oxidation og reduktion.
Til sidst ser vi på hvordan enatomige og fleratomige ioner kan sig sammen i ionforbindelser. Vi arbejder med ind på ionforbindelsers opløselighed og krystaller i naturen.

Kernestof:
- grundstoffernes periodiske system
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple redoxreaktioner (behandles i forbindelse med forsøget Kobber og Brom)

Materialer:
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=135 Grundstoffer
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=145 Det periodiske system
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=134 Atomets opbygning
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=143 Atommasse
https://kendkemien1.systime.dk/?id=180 Reaktionsskemaer
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=146 Fordeling af elektroner i skallerne
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=136 Kemiske bindinger og ædelgasreglen
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=202 Ioner og ionforbindelser
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=210 Ioner og ædelgas-struktur
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=211 Ionbinding og iongitter
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=215 Ionforbindelsers formler og navne
https://kendkemien1.systime.dk/?id=166 Natriumchlorid
https://kendkemien1.systime.dk/?id=170 Saltes opløselighed i vand
https://kendkemien1.systime.dk/?id=171 Fældningsreaktioner
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=193 Stofmængde og enheden mol
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=194 Avogadros konstant og molarmasse

”Krystaller” skrevet af Malene Therkildsen, 2 sider

Film: ’Hvad er verden lavet af?’ BBC dokumentar, sendt på DR2 2012 (50 min)

Gymnasiekemi, YouTube-videoer:
- Måling, mol og masse (https://www.youtube.com/watch?v=-kJ-rijc4VA)
- Redoxreaktioner (https://www.gymnasiekemi.com/c20.html)

Interaktive øvelser:  
- Byg et atom (https://www.gymnasiekemi.com/c2.html)

Eksperimentelt:
- Fremstilling af Falurødt
- Kobber og brom
- Chloridprøven
- Krystalvand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Klima

BIOLOGI
Vi arbejder med klimaforandringer og sammenhængen med kulstofkredsløb. Vi tager fat på kostens indholdsstoffer, enzymer og fordøjelse. Afslutningsvis arbejder vi med gæring og bioethanol.

Kernestof:  
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
̶ økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet (kulstofkredsløb)
̶ biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning

Materialer:
• Det Globale Miljø af Paul Paludan-Müller. Nucleus. 2002: side 16-20 (Teori i OneNote om kulstofkredsløb)
• Biologi til tiden:
o Side 26 (Læs om kulhydrater)
o Side 27-29 (Fedtstoffer og proteiner)
o Side 24-25 (Afsnit og figur om fordøjelse)
o Side 142-147 (Mikroorganismer, bakterievækstkurve, gæring)
o Side 147-149 (Enzymer)
• NF-grundbogen af Anders Grosen m.fl. Lindhardt og Ringhof. 2014: side 154-157 (Teori i OneNote om bioethanol)
• PowerPoint om enzymer

Eksperimentelt:
• Forsøg med spytamylase
• Gæringsforsøg


GEOGRAFI

OM FORLØBET:
Forløbet handlede i geografi om hvordan afbrændingen af fossile brændsler påvirker det globale kulstofkredsløb og dermed klimaet. Der var desuden fokus på lokale vejrforhold såsom nedbørsdannelse. Vi arbejdede også med oliedannelse samt konsekvenser af den globale opvarmning i form af forskellige eksempler på tilbagekoblingsmekanismer.

Emner og begreber:

- Drivhuseffekt og klimaforandringer
- Klimazoner
- Nedbørsdannelse
- Albedo
- Kulstofkredsløbet
- Oliedannelse
- Tilbagekoblingsmekanismer
- Det globale vindsystem
- Vejret i Danmark

KERNESTOF:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

MATERIALE:
- Grosen, Anders m.fl.: NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 137-141, 66-69
- Mangelsen m.fl., Naturgeografi - Vores Verden, Geografforlaget 2011, s. 20-23, 63-66, 254-256, 284-286
- Alverdens geografi, s. 34-35
- NF i HF, s. 132-133
- Tekst om jordens albedo
- https://www.global-klima.org/Kap%205/s5_1.html
- https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8
- https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&t=414s (De første 9 minutter)


EKSPERIMENTELT:
- Temperatur og luftfugtighed
- Måling af albedo
- Olies migration i sand




KEMI

Vi arbejder med fuldstændig og ufuldstændig forbrænding. Stofmængde og molar masse behandles i beregningsskemaet for methan.
I forbindelse med molekyler gennemgår vi ædelgasreglen, elektronparbinding, prikformler, og navngivning.
Vi arbejder med methan som et fossilt brændstof og carbondioxid som et produkt af forbrændinger.
Vi laver en lidt kortere gennemgang af drivhusgasser, syre-base reaktioner og syrers og basers styrke.
Alkaners opbygning, navngivning og isomeri er behandlet grundigt.


Kernestof:
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Stofmængdekoncentration

Materialer:
https://naturvidenskabavu.ibog.gyldendal.dk/?id=190  Atmosfærens luftarter
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=146 Video: Molekyleforbindelsers formler og navne
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=147 Video: Hjælp til prikformler for molekyler
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=144 Video: Drivhuseffekten
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=150 Video: Drivhusgasser
https://kendkemien1.systime.dk/?id=216 Syre-base reaktioner
https://kendkemien1.systime.dk/?id=217 Syrers og basers styrke
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=208 Organisk kemi
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=211 Alkaner
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=326 Strukturisomerer
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=212 Navngivning af forgrenede alkaner


Eksperimentelt:
- Carbondioxid og carbonsyre
- Carbon capture i en danskvand (herunder introduceres og anvendes en beregning af stofmængdekoncentration)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Sundhed og livsstil

BIOLOGI
Vi ser på faktorer med betydning for sundhed og arbejder med kostrådene, blodsukker og diabetes. Vi ser på kroppens organsystemer og går i dybden med blodkredsløbet.
Forløbet omfatter deltagelse i Den hvide verden (præsentation af mulige erhverv på Sygehus Syd) samt innovativt projekt med geografi.

Kernestof:
̶ biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
̶ (cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og) enzymer
̶ organsystemers opbygning og funktion

Materialer:
• Biologi til tiden af Als Egebo, Lone, m.fl. Nucleus, 2006:
o Side 16-17 (Kroppens organsystemer)
o Side 19-20 (Læs til "Når det normale...")
o Side 21-23 (Læs fra og med det sidste afsnit på side 21. Læs til "Danskernes kostvaner" på side 23)
o Side 29-33 (om blodsukkerregulering m.m. samt diabetes)
o Side 35-44 (Blodkredsløbet)

Supplerende:
• Kostråd til dig - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
• Film om diabetes og insulin: Diabetes – den stille dræber, Fra 1.35-1.58 (23 minutter)
• Fakta om Hjerte-kar-sygdom | Danmark | Hjerteforeningen

Eksperimentelt:
• Hjertedissektion
• Måling af hæmatokrit
• Måling af blodtryk


GEOGRAFI

OM FORLØBET:
I geografi har vi arbejdet med de regionale forskelle i Danmark indenfor demografi.
Dvs. fødselsrater i Nordjylland sammenlignet med hele Danmark og tendenser i bosætningsmønstre i landet.
Vi har også undersøgt hvordan forskelle i faktorer som indkomst og uddannelse påvirker levevilkår. Vi har primært kigget på Danmark i forløbet, men der var et kort udblik til forskelle mellem rige og fattige lande og levevilkårene i disse.

Emner og begreber:

- Demografisk transition
- Fødsels- og dødsrate
- Aldersbetinget fertilitet
- Befolkningspyramider
- Middel- og restlevetid
- BNP og HDI
- Fourastiés diagram
- Bosætningsmønstre i DK

KERNESTOF:
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

MATERIALE:
- Sanden, m.fl., Alverdens Geografi, Geografforlaget 2009, s. 83-87
- Grosen, Anders m.fl.: NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 97-99, 102-109
- 'Fourastiés diagram' fra https://denstoredanske.lex.dk/Fourasti%C3%A9-diagram
- Mangelsen m.fl., Naturgeografi - Vores Verden, Geografforlaget 2011, s. 124-127, 296-297, 299-300, 318-319
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=766
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=374
- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=398#c1285 (den grå boks)
- Tekst om befolkningspyramider
- En syg forskel - afsnit 1 og 4 (kan findes på mitcfu.dk)

Supplerende:
- https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM

EKSPERIMENTELT:
- Aldersbetinget fertilitet
- Undersøg et land i Afrika



KEMI

Vi arbejder elektronegativitet, bindingstyper samt polaritet af molekyler. Herunder ser vi på betydningen af molekylernes rumlige opbygning for polariteten.
Vi arbejder med inddeling af stoffer (herunder heterogen og homogen) samt opløsningsmidler og opløselighed.
Vands opbygning, anvendelse og egenskaber behandles grundigt, blandt andet i forbindelse med drikkevand og vand som opløsningsmiddel.
Indenfor den organiske kemi omtales alkener og alkyner kort og som udgangspunkt for at behandle et forsøg med umættede olier. Begreberne hærdning, addition samt cis/trans-isomeri gennemgås sammen med strukturen af nogle fedtsyrer og triglycerider.

Kernestof:
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Kemiske reaktioner (addition)


Materialer:
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=154 Polaritet og elektronegativitet
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=163 Elektronegativitet
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=164 Polære molekyler
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=130 Inddeling af stoffer
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=166 Opløselighed
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=133 Opløsningsmidler og opløselighed   
https://kendkemien1.systime.dk/?id=194 Indledning
https://kendkemien1.systime.dk/?id=195 Hydrogenbindinger
https://kendkemien1.systime.dk/?id=196 Opløsningsmidlet vand
https://kendkemien1.systime.dk/?id=197 Drikkevand
https://kendkemien1.systime.dk/?id=199 Molekyleforbindelser opløst i vand
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=213 Alkener
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=215 Alkyner
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=219 Læs kun det sidste afsnit "Addition".
https://kendkemien1.systime.dk/?id=232 Indledning
https://kendkemien1.systime.dk/?id=233 Fedt eller olie
https://kendkemien1.systime.dk/?id=236 Additionsreaktioner og hærdning
https://kendkemien1.systime.dk/?id=237 Cis/trans - isomeri
https://naturvidenskabavu.ibog.gyldendal.dk/?id=293 Fedstoffer + video om triglycerider


Eksperimentelt:
- Hvilken type stof, polært eller upolært?
- Fedtindholdet i chips
- Den mest umættede olie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 Særfagligt forløb i biologi

Menneskets gener - Særfagligt forløb i biologi
I dette forløb skal vi igen zoome ind på cellen og dens bestanddele. Vi vil kigge nærmere på, hvordan den arvelige information i samspil med miljøet bestemmer, hvordan vi ser ud osv.

Kernestof:  
̶ biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
̶ genetik og DNA’s rolle
̶ bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Materialer:
• Biologi til tiden af Als Egebo, Lone, m.fl. Nucleus, 2006: side 101-111, 150-151 (DNA), 85 (mitose) og 89 (meiose)

Blodtypebestemmelse
• Artikel: ”Donorkorpsenes fødsel” af Tom Erik Kampman fra Donor Nyt. September 2014.
• https://www.nobelprize.org/educational/medicine/bloodtypinggame/gamev2/index.html
• Teori om genetik bag blodtyper fra Biologi i Udvikling af Marianne Frøsig m.fl. Nucleus.  Ibogsudgave: Blodtyper | Biologi i udvikling (nucleus.dk)

Eksperimentelt/øvelser/opgaver:
• Mikroskopi: Mitose i løgrodsceller
• Byg en baby (kromosomtalsmutationer)
• Blodtypebestemmelse
• Øvelse med mitose og meiose
• Stamtræsanalyse på egen familie. Med tilhørende PowerPoint og test af evnen til at smage PTC.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensspørgsmål og repetition

Repetition af forsøgene og kernestoffet i geografi.
Eksamensspørgsmålene er vedhæftet under indhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer