Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Malene Marie Bak Therkildsen, Marie Larsen, Michael Rugbjerg Behrndt
Hold 2024 nf/r (1r nf, 1r nf-bi, 1r nf-bi-ø, 1r nf-geo, 1r nf-ke, 1r nf-ke-ø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturen omkring os
Titel 2 Klima
Titel 3 Sundhed og livsstil
Titel 4 Særfagligt Geografi - Opsamling
Titel 5 Forløb#4
Titel 6 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturen omkring os

GEOGRAFI:
Formål
Vi skal i dette forløb arbejde med naturen omkring os og tager udgangspunkt i dannelsen af det danske landskab under sidste istid. Dernæst ser vi på jordbundsforhold og afslutter med grundvandsdannelse. Forløbet indeholder også en ekskursion til Rold Skov og Rebild Bakker sammen med Biologi og Kemi, hvor vi skal lave fortage feltundersøgelserne: Vandføring i en å og Land-skabsanalyse.

Faglige mål
Eleven arbejder med følgende kompetencer igennem forløbet:
• beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
• gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
• præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
• indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
• udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammen-hæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
• undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof
I forbindelse med forløbet fokuseres der på følgende kernestof:
• naturvidenskab i elevernes hverdag
• sundhed og levevilkår
• miljø og bæredygtighed
• ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
• stoffer, materialer og produkter.
Og herunder særligt for Geografi:
• vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
• naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.

Øvelser/Forsøg
• Landskabsanalyse
• Måling af vandføring
• Hvordan dannes grundvandet – Porerumfang


BIOLOGI:
Vi skal se på hvad der kendetegner det levende og arbejde med forskellige celletyper teoretisk og i laboratoriet, hvor vi mikroskoperer celler. Herefter arbejder vi med økosystemer, fotosyntese,  plantevækst, C-kredsløb,, biodiversitet m.m.  I den forbindelse har vi ekskursion til Rebild, hvor vi bl.a. laver vandløbsundersøgelser.

Faglig mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Kernestof:
̶  Cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer (transportprocesser over cellemembranen)
̶  Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Materialer:
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=129
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=130
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=135
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=204
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=934
- Onenote: 1r Naturen omkring os

Eksperimentelt:
* Øvelse med mikroskopering af forskellige celletyper
* Osmose i kartofler
* Forsøg med fotosyntese i vandpest
* Vandløbsundersøgelser



KEMI

Vi arbejder med grundstoffer, det periodiske system. Vi gennemgår hvordan atomer er opbygget og hvad de vejer i unit (u). Derefter arbejder vi med afstemning af kemiske reaktioner.  
Vi gennemgår begreberne 1 mol og sammehængen mellem stofmængde (n), masse (m( og molar masse (M)
Vi arbejder med ioner og ædelgasrelen. Herunder omtales oxidation og reduktion.
Til sidst ser vi på hvordan enatomige og fleratomige ioner kan sig sammen i ionforbindelser. Vi arbejder med ind på ionforbindelsers opløselighed og krystaller i naturen.

Kernestof:
- grundstoffernes periodiske system
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple redoxreaktioner (behandles i forbindelse med forsøget Kobber og Brom)

Materialer:
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=135 Grundstoffer
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=145 Det periodiske system
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=134 Atomets opbygning
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=143 Atommasse
https://kendkemien1.systime.dk/?id=180 Reaktionsskemaer
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=146 Fordeling af elektroner i skallerne
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=136 Kemiske bindinger og ædelgasreglen
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=202 Ioner og ionforbindelser
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=210 Ioner og ædelgas-struktur
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=211 Ionbinding og iongitter
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=215 Ionforbindelsers formler og navne
https://kendkemien1.systime.dk/?id=166 Natriumchlorid
https://kendkemien1.systime.dk/?id=170 Saltes opløselighed i vand
https://kendkemien1.systime.dk/?id=171 Fældningsreaktioner
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=193 Stofmængde og enheden mol
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=194 Avogadros konstant og molarmasse

”Krystaller” skrevet af Malene Therkildsen, 2 sider

Film: ’Hvad er verden lavet af?’ BBC dokumentar, sendt på DR2 2012 (50 min)

Gymnasiekemi, YouTube-videoer:
- Måling, mol og masse (https://www.youtube.com/watch?v=-kJ-rijc4VA)
- Redoxreaktioner (https://www.gymnasiekemi.com/c20.html)

Interaktive øvelser:  
- Byg et atom (https://www.gymnasiekemi.com/c2.html)

Eksperimentelt:
- Fremstilling af Falurødt
- Kobber og brom
- Chloridprøven
- Krystalvand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Klima

Geografi
Vi skal i dette forløb arbejde med hvad der bestemmer vejret og klimaet forskellige steder på Jorden. Dernæst ser vi på årsager og konsekvenser i forbindelse med drivhuseffekten, global opvarmning og klimaændringer. Forløbet afsluttes med fokus på forskellige energiformer, deres dannelse og påvirkning af klimaet.

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof
− vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
− natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Øvelser
• Kyst- og fastlandsklima

BIOLOGI:
I forløbet gennemgås næringsstoffernes opbygning, dvs. kulhydrater, fedt og protein. Vi kigger på kostråd,  med fokus på klimavenlig kost.
Vi ser også på fordøjelses-systemet og enzymer. Dette leder frem til en forståelse af hvordan vi kan udbytte biomasse til at lave bioethanol via gæringsprocessen. Vi kigger på forskellige grønne brændstoffer, samt forskellen på 1. og 2. generations bioethanol.

Som overgang til sundhed kigges også på kroppens organsystemer.

Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning, herunder kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Desuden enzymers opbygning og funktion
- Organsystemers opbygning og funktion herunder fordøjelsessystemet og et overblik over kroppens organsystemer
- Gæring og bioethanol
- Mikroóranismers opbygning og vækst, herunder faktorer som har betydning for vækst


Materialer:
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=215
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=212
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=213
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=214
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=844
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=843
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=856
- Vækst og vækstfaktorer pdf
- Enzymer biologi C
- Onenote 1r Klima og kost

Eksperimentelt arbejde:
- Gæring
- Bromelin i ananas


KEMI:

Vi arbejder med fuldstændig og ufuldstændig forbrænding. Stofmængde og molar masse behandles i beregningsskemaet for methan.
I forbindelse med molekyler gennemgår vi ædelgasreglen, elektronparbinding, prikformler, og navngivning.
Vi arbejder med methan som et fossilt brændstof og carbondioxid som et produkt af forbrændinger.
Vi laver en lidt kortere gennemgang af drivhusgasser, syre-base reaktioner og syrers og basers styrke.
Alkaners opbygning, navngivning og isomeri er behandlet grundigt.


Kernestof:
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Stofmængdekoncentration

Materialer:
https://naturvidenskabavu.ibog.gyldendal.dk/?id=190  Atmosfærens luftarter
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=146 Video: Molekyleforbindelsers formler og navne
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=147 Video: Hjælp til prikformler for molekyler
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=144 Video: Drivhuseffekten
https://globalopvarmning.systime.dk/?id=150 Video: Drivhusgasser
https://kendkemien1.systime.dk/?id=216 Syre-base reaktioner
https://kendkemien1.systime.dk/?id=217 Syrers og basers styrke
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=208 Organisk kemi
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=211 Alkaner
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=326 Strukturisomerer
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=212 Navngivning af forgrenede alkaner


Eksperimentelt:
- Carbondioxid og carbonsyre
- Carbon capture i en danskvand (herunder introduceres og anvendes en beregning af stofmængdekoncentration)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Sundhed og livsstil

GEOGRAFI:
Geografi:
Faglige mål
Eleven arbejder med følgende kompetencer igennem forløbet:
• beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
• gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
• præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
• indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
• udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
• undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof
I forbindelse med forløbet fokuseres der på følgende kernestof:
• sundhed og levevilkår
• naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
• befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Øvelser/Forsøg
• Fertilitet
• Den demografiske transitionsmodel
• Sundhedsundersøgelse i klassen 

BIOLOGI:
Vi har fokus på livsstilssygdomme og sundhedsfaktorer. Vi gennemgår lunger og åndedræt, hjerte og blodkredsløb, samt puls og blodtryk. Vi fokuserer på livsstilssygdomme særligt KOL og åreforkalkning. Vi ser på hvordan motion påvirker kredsløbet herunder puls. Vi ser på infertilitet med fokus på sædkvalitet, derudover kønssygdomme.
Særfagligt forløb:
Forløbet gennemgår gener og arv, herunder nedarvningsmønstre og krydsningsskemaer, kønsbunden arv, blodtypers genetik. Desuden gelelektroforese i forbindelse med fosterdiagnostik

Kernestof:
- Organsystemers opbygning og funktion med fokus på lunger, hjerte og kredsløb.
- Biologiske makromolekyler herunder nukleinsyrer
- Genetik og DNA's rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Materialer:
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=872
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=252
- https://rygning-kram.ibog.nucleus.dk/?id=143
- https://rygning-kram.ibog.nucleus.dk/?id=190
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=867
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=163
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=162
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=164
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=154
- https://biologibogenchf.systime.dk/?id=794
- https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=182
- Onenote: 1r sundhed

Eksperimentelt arbejde:
Lungeøvelser
Hjertedissektion
Sådan føles KOL
Sædkvalitetsvudering
Måling af blodtryk
Spredning af kønssygdomme

Uddannelsesmesse "Den Hvide Verden" på regionssygehus Nord




KEMI

Vi arbejder elektronegativitet, bindingstyper samt polaritet af molekyler. Herunder ser vi på betydningen af molekylernes rumlige opbygning for polariteten.
Vi arbejder med inddeling af stoffer (herunder heterogen og homogen) samt opløsningsmidler og opløselighed.
Vands opbygning, anvendelse og egenskaber behandles grundigt, blandt andet i forbindelse med drikkevand og vand som opløsningsmiddel.
Indenfor den organiske kemi omtales alkener og alkyner kort og som udgangspunkt for at behandle et forsøg med umættede olier. Begreberne hærdning, addition samt cis/trans-isomeri gennemgås sammen med strukturen af nogle fedtsyrer og triglycerider.

Kernestof:
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Kemiske reaktioner (addition)


Materialer:
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=154 Polaritet og elektronegativitet
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=163 Elektronegativitet
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=164 Polære molekyler
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=130 Inddeling af stoffer
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=166 Opløselighed
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=133 Opløsningsmidler og opløselighed   
https://kendkemien1.systime.dk/?id=194 Indledning
https://kendkemien1.systime.dk/?id=195 Hydrogenbindinger
https://kendkemien1.systime.dk/?id=196 Opløsningsmidlet vand
https://kendkemien1.systime.dk/?id=197 Drikkevand
https://kendkemien1.systime.dk/?id=199 Molekyleforbindelser opløst i vand
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=213 Alkener
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=215 Alkyner
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=219 Læs kun det sidste afsnit "Addition".
https://kendkemien1.systime.dk/?id=232 Indledning
https://kendkemien1.systime.dk/?id=233 Fedt eller olie
https://kendkemien1.systime.dk/?id=236 Additionsreaktioner og hærdning
https://kendkemien1.systime.dk/?id=237 Cis/trans - isomeri
https://naturvidenskabavu.ibog.gyldendal.dk/?id=293 Fedstoffer + video om triglycerider


Eksperimentelt:
- Hvilken type stof, polært eller upolært?
- Fedtindholdet i chips
- Den mest umættede olie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Særfagligt Geografi - Opsamling

I dette forløb samler vi op på de forgående forløb og starter forberedelsen fremmod eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Omlagt skriftlighed - Nedbør 23-04-2025
Omlagt skriftlighed - Albedo 07-05-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer