Holdet 2024 nf/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Marie Broeng Ejsing, Céline Lund Carré, Mette Munkhaus Olsen
Hold 2024 nf/w (1w nf, 1w nf-bi, 1w nf-geo, 1w nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Iltsvind
Titel 2 Klima
Titel 3 Sundhed
Titel 4 Forløb 4 - Særfagligt forløb
Titel 5 Forløb 4 - Repetition
Titel 6 Eksamensspørgsmål

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Iltsvind

GEOGRAFI
Kernestof:

- vejrforhold og vandressourcer
- Jordens og  landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Stikord
FN’s Verdensmål (Verdensmål 6 + 14)
Vandressourcer, vandstress og vandmangel
Vandbalanceligningen
Vandets kredsløb
Nedbørsdannelse og luftens mætningskurve
Nedbørstyper (konvektionsregn og stigningsregn)
Iltsvind (eutrofiering)
Vandmiljøplaner
Grundvandsdannelse Drikkevandsforsyningen i Danmark
Linje, punkt og fladeforurening
Bæredygtig grundvandsudnyttelse
Rensning af spildevand

Istider og Milankowitch
Istidslandskabet dannelse
Landskabstyper fra istiden
Eustasi og isostasi
Jordbundstyper
Porøsitet og permeabilitet
Landbruget og landskabet

Øvelser:
- Dannelsen af regndråber
- Iltsvind (feltøvelse)
- Porerumfang

BIOLOGI
Vi skal se på hvad der kendetegner det levende og arbejde med forskellige celletyper teoretisk og i laboratoriet. Herefter arbejder vi med økosystemer, fotosyntese,  næringssaltes betydning for plantevækst, stofkredsløb, energistrøm, iltsvind,  biodiversitet m.m.  I den forbindelse har vi ekskursion til Limfjorden, hvor vi kigger lidt på det, vi fisker op. Desuden ekskursion til Nordsøen Oceanarium med undervisning om havets fødekæder og primærproduktion.

Kernestof:
̶ cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer…
̶ økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Materialer:

Eksperimentelt:
• Øvelse med mikroskopering af forskellige celletyper
• Forsøg med alger og næringssalte
• Osmose
* Limfjordsundersøgelser

KEMI
Stikord
- Perioder, hovedgrupper, metaller, ikke-metaller, skalmodellen
- Simple og sammensatte ioner
- Ionforbindelsers opbygning
- Tilstandsformer
- Ionforbindelsers opløselighed
- Fældningsreaktioner
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Elektronprikformler og strukturformler
- Elektronegativitet og bindingstyper
- Polære og upolære elektronparbindinger
- Polære og upolære molekyler
- Opløselighedsregler
- Molekylers navne

Materiale
ISIS kemi c iBog, opslagene:
- 1.1 Grundstofferne (https://isiskemic.systime.dk/?id=1114)
- 1.2 Elektronstruktur (https://isiskemic.systime.dk/?id=1115)
- 1.5 En kemisk reaktion (https://isiskemic.systime.dk/?id=1118)
- 2.1 Ioner (https://isiskemic.systime.dk/?id=1178)
- 2.2 Ionforbindelser (https://isiskemic.systime.dk/?id=1179)
- 2.3 Ioner og ionforbindelsers navne (https://isiskemic.systime.dk/?id=1180)
- 2.4 Molekylforbindelser (https://isiskemic.systime.dk/?id=1182)
- 2.5 Molekylers form (https://isiskemic.systime.dk/?id=1183)
- 2.6 Elektronegativitet (https://isiskemic.systime.dk/?id=1184)

Kend Kemien 1 iBog, afsnittene
- Opløselighed i vand (https://kendkemien1.systime.dk/?id=170)
- Fældningsreaktioner (https://kendkemien1.systime.dk/?id=171)

Eksperimentelt
- Hvilken type stof, ionforbindelse eller ej?
- Kemisk rensning af spildevand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 60,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klima

GEOGRAFI

Kernestof
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Stikord
Istider og Milankowitch - Klimamodeller
Årstidsvariation – solindstråling på jorden - Solhøjde
Drivhuseffekt/ Strålingsbalance
Årsager til global opvarmning - Drivhusgasser
Tilbagekoblingsmekanismer - Albedo
Klimazoner og plantebælter (Vahl) - Hydrotermfigurer
Fastlands og kystklima
Konsekvenser af klimaændringer
Havstrømme - Grønlandspumpen (Den Thermo Haline cirkulation)
Kulstofkredsløb - Problemet med fossil energi
Olies dannelse
Klimaforandringer i Danmark
Energiforbrug, energiteknologi og energipolitik - Vedvarende energi
FN’s verdensmål 7 + 13

Øvelser:

- Grønlandspumpen (demonstrationsforsøg)
- Klimaforandringer i Danmark
- Feltøvelse Albedo
- Olieforsøg
- Solhøjdeøvelse



BIOLOGI
I forløbet gennemgås næringsstoffernes opbygning, dvs. kulhydrater, fedt og protein. Vi kigger på kostråd, men har især fokus på fordøjelses-systemet og enzymer. Dette leder frem til en forståelse af hvordan vi kan udbytte biomasse til at lave bioethanol via gæringsprocessen. Vi kigger på forskellige grønne brændstoffer, samt forskellen på 1. og 2. generations bioethanol.

Som overgang til sundhed kigges også på optagelse af næringsstoffer og blodsukker.


KEMI
Stikord
- Alkaners opbygning, molekylformler, strukturformler
- Alkaners navne
- Strukturisomeri
- Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- Alkoholers opbygning, molekylformler, strukturformler
- Alkoholers navne
- Bioethanol som CO2-neutralt brændsel
- Stofmængde, molarmasse, masse
- Beregningsskemaer
- Oxidation og reduktion

Kend Kemien 1 iBog, Kapitel 9, afsnittene
- Alkaner (https://kendkemien1.systime.dk/?id=203)
- Hvordan navngives alkaner (https://kendkemien1.systime.dk/?id=204)
- Alkoholer (https://kendkemien1.systime.dk/?id=207)
- Hvordan navngives alkoholer (https://kendkemien1.systime.dk/?id=208)
- Alkoholers egenskaber (https://kendkemien1.systime.dk/?id=209)

Youtube-video "Kemi og Klima" fra Gymnasiekemi - undtagen mellem 7:55 og 12:47 (https://www.youtube.com/watch?v=2DdbxSZw868)

Youtube-video "Måling, mol og masse" fra Gymnasiekemi
(https://www.youtube.com/watch?v=-kJ-rijc4VA)

Igang med kemi iBog, afsnittene
- 3.6 Tema: biobrændsler (https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=176)
- 3.6.1 Bioethanol (https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=188)
- 6.1 Oxidation og reduktion (https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=261)


Eksperimentelt
- Alkoholers blandbarhed
- Heptans egenskaber
- Antal atomer i underskrift
- Opvarmning af natron
- Fremstilling af Magnesiumoxid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sundhed

GEOGRAFI

- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Stikord
Earth Overshoot day
Bæredygtighed og befolkningsudviklingen
Befolkningsbalanceligningen
Den demografiske transition – Blackers model
Den danske transition
Befolkningspyramider - Ældrebyrden i Danmark og Japan
Fertilitetsmål og aldersbetinget fertilitet
Middellevetid og dødelighed - Dødsårsager i Danmark
Endogene og eksogene sygdomme
Ulighed i sundheden i Danmark
Befolkningspolitik
Verdensmål 3 og 10

Øvelser:
- Befolkningspyramider (statistisk øvelse)
- Dødsårsager (statistisk øvelse)



Kernestof

BIOLOGI
Vi har fokus på livsstilssygdomme og sundhedsfaktorer. Vi gennemgår lunger og åndedræt, hjerte og blodkredsløb, samt puls og blodtryk.



Eksperimentelt arbejde:
Måling af vitalkapacitet
Måling af blodtryk, puls og åndedræt

Gruppearbejde om livsstilssygdomme

KEMI
STIKORD
- Elektronparbindinger, polære og upolære (repetition)
- Polære og upolære molekyler (repetition)
- Triglyceriders opbygning, glycerolskelet, fedtsyrer, smeltepunkt, tilstandsformer
- Fedtsyrers opbygning, mættede vs. umættede
- Cis/trans isomeri, transfedtsyrer
- Addition af dibrom til dobbeltbindinger, hærdning

MATERIALE
Parbo, Henrik, "Kend Kemien 1 iBog", Gyldendal https://kendkemien1.systime.dk/
Følgende afsnit i kapitel 12:
- Indledning, Fedt eller olie, Triglycerider, Fedtsyrer, Addition of hærdning, Cis/trans-isomeri

"Sådan vælger du de rigtige fedtstoffer", Hjerneforeningen
https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost/styr-paa-foedevarerne/saadan-vaelger-du-de-rigtige-fedtstoffer/


EKSPERIMENTELT
- Fedt i chips
- Mest mættede olier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4 - Særfagligt forløb

BIOLOGI
Forløbet gennemgår gener og arv, herunder nedarvningsmønstre og krydsningsskemaer, kønsbunden arv, blodtypers genetik, proteinsyntese og evolution.

Eksperimentelt arbejde:
Arvelige egenskaber, herunder smagetest (PTC) og blodtypebestemmelse


GEOGRAFI

KEMI - syrer og baser i hverdagen
STIKORD
• Syre-basereaktioner, amfolytter, vands selvionisering, vands ionprodukt, syrer og basers styrke (kvalitativt), pH-skalaen, sure, basiske og neutrale opløsninger, oxoniumioner, hydroxidioner,

Materialer
• "Kend Kemien 1 iBog" af Henrik Parbo, https://kendkemien1.systime.dk/
afsnittene "Syrers og basers egenskaber", "Syre-basereaktioner" og "Syrers og basers styrk", "måling af pH" og "Syre-basetitrering" i Kapitel 10
• "I gang med kemi" af Lone Egelund, https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/
afsnittene "pH-begrebet", "Beregning af pH", "Beregning af [H3O+] og [OH-] ud fra pH"

Eksperimentelt
• Hvilken syre, hvilken base?
• Måling af pH
•      Syreindholdet i citrusfrugter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensspørgsmål

1. Alkoholer og polaritet
Forsøg: ”Alkoholers blandbarhed med vand”

Gør rede for hvordan alkoholer er opbygget og for deres polaritet. Herunder skal du gennemgå forsøget ”Alkoholers med blandbarhed”. Kom desuden med eksempler på navngivning.

Bilag 1 skal inddrages

Følgende stikord kan inddrages:

Elektronparbindinger
Ædelgasreglen
Elektronnegativitet
Polære og upolære elektronparbindinger
Hovedkæde
Sidekæder
Hydroxygruppe
Blandbarhed
Bioethanol
Gæring af glukose
Forbrændingsreaktioner



 
2. Kemiske forbindelser
Forsøg: ”Hvilken type stof, Ionforbindelse eller ej?”

Redegør for hvordan ionforbindelser og molekyler er opbygget. Kom ind på ædelgasreglen og giv eksempler på både molekyler og ioner, hvor den er opfyldt.
I din redegørelse skal du inddrage forsøget ”Hvilken type stof, Ionforbindelse eller ej?”

Bilag 2 skal inddrages
Følgende stikord kan inddrages
Grundstoffernes periodiske system
Metaller/ikke-metaller
Ædelgasreglen
Iongitter
Elektronparbinding
Elektronegativitet
Polære og upolære molekyler
Blandbarhed
Saltes opløselighed
Navngivning


 
3. Reaktionsskemaer og mængdeberegninger
Forsøg: ” Opvarmning af natron”
Redegør for hvordan man kan afstemme et reaktionsskema. Redegør desuden for hvordan forholdet i reaktionsskemaerne, i forsøget, blev brugt til at finde det rigtige reaktionsskema. Kom ind på molbegrebet og stofmængdeberegninger.

Bilag 3 skal inddrages

Følgende stikord kan inddrages
Afstemning
Reaktanter og produkter
Tilstandsformer
Molarmasse
Stofmængde
Mængdeberegning
Simple og sammensatte ioner
Ionforbindelser
 
4. Ionforbindelser og fældningsreaktioner
Forsøg ”Kemisk rensning af spildevand”

Gør rede for, hvordan ionforbindelser er opbygget og for deres opløselighed. Kom med udgangspunkt i forsøget ”Kemisk rensning af spildevand” ind på, hvordan phosphationer kan fjernes fra spildevand ved hjælp af fældningsreaktioner.

Bilag 4 skal inddrages

Følgende stikord kan inddrages

Ionforbindelsers formelenheder
Tilstandsformer
Let- og tungtopløselige ionforbindelser
Fældningsreaktioner
Tilskuerion
Ædelgasreglen
Simple ioner
Sammensatte ioner
Metaller/ikke-metaller
Navngivning
Krystalvand




 
5. pH-skalaen
Forsøg: ”Måling af pH”

Redegør for, hvad der forstås ved en amfolyt, herunder vands selvionisering. Redegør desuden for pH-skalaen, herunder sammenhængen mellem pH og oxoniumkoncentrationen. I din redegørelse skal du inddrage forsøget ”Måling af pH”

Bilag 5 skal inddrages

Følgende stikord kan inddrages

Hydronoverførsel
Oxoniumioner
Hydroxidioner
Amfolyt
Vands selvionisering
Vands ionprodukt
Stærke og svage syrer/baser
pH-måling
Indikator
Sammensatte ioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer