Holdet 2024 sa/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Aalborg Katedralskole
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Rasmus Lundby
Hold	2024 sa/d (1d sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Sociologi - hooliganisme
Titel 2	Politik
Titel 3	Velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Sociologi - hooliganisme Forløbet undersøger fænomenet hooliganisme som et socialt og samfundsmæssigt problem. Eleverne introduceres til sociologiske begreber som socialisation, gruppeidentitet og marginalisering. Vi ser på årsager til hooliganadfærd og hvordan samfundet forsøger at forebygge og håndtere vold omkring sport. Målet er at udvikle elevernes evne til at analysere sociale fænomener i en større samfundsmæssig kontekst. KERNEBEGREBER Teoretikere: Bourdieu, Giddens, Ziehe, Beck, Honneth, Rosa, Goffmann Hooliganisme forskere: Lise Joern, Giulianotti, Norbert Elias, Eric Dunnings, Ramon Spaaij + Csikszentmihalyi, Kerr og Maffesoli MATERIALE Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC, Columbus, s. 177-179 + 182-183 Skov, Oliver et.al. (2007): Hooligan - I'm fuckin' lovin' it!, Columbus, s. 22-28 Bundgård, Maria et.al. (2009): Sociologisk SET, Systime, s. 137-147 Brøndum, Peter et.al. (2012): Luk samfundet op!, Columbus, s. 43-45 Skov, Oliver et.al. (2007): Hooligan - I'm fuckin' lovin' it!, Columbus, s. 32-46 Filmen Green Street Hooligan (Lexi Alexander 2005) https://faktalink.dk/titelliste/hooligans
Indhold	Kernestof: Hooligan_senmoderne_fuckinlovinit_s.22-28.pdf 1. Hooligan - et fast holdepunkt? (OneNote) 2. Hooligan - Green Street Hooligan (OneNote) Gruppedynamisk model Ingen lektier 😁 3. Hooligan - anerkendelse 4. Hooligan - Bekæmpelse af hooliganisme Vodcast (modul 3) fremvises 5. Hooligan - gruppeadfærd 6. Hooligan - Social kontrol og Goffman Ingen lektier 😁 Velkommen tilbage 7. Hooligan - Maffesoli, Flow etc.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik I dette forløb introduceres eleverne til centrale begreber og institutioner i dansk politik. Vi undersøger magtens tredeling, folkestyrets opbygning og de politiske partiers ideologier. Eleverne lærer om vælgeradfærd, valgsystemet og mediernes rolle i den demokratiske proces. Gennem arbejde med aktuelle cases analyseres politiske beslutningsprocesser. Målet er at styrke elevernes forståelse for demokratiske processer og politisk deltagelse. Faget kobles til aktuelle samfundsdebatter og nyhedsbilledet. KERNEBEGREBER Robert Dahl demokratikriterier Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (Ross, Koch) Easton Ideologier Repræsentativt og direkte demokrati Medierne: 4. statsmagt, kanyleteori, medialisering, Marginalvælgere, kernevælgere, Magt og indflydelse Partier og politiske skillelinjer Anthony Downs medianvælger teori Kåre Strøms teori om partiers orientering Bjørn Molins model for partiers valg af standpunkt Ronald Inglehart's postmaterielle model (værdipolitik og fordelingspolitik) Personificering og præsidentvalg Issue-voting (nærheds- el retningsmodellen) Vælgerne som egotropiske eller sociotropiske Kerne- eller marginalvælgere MATERIALE Bundsgaard, Richard et.al. (2009): B-bogen, Columbus, s. 18-24 Brøndum et.al. (2011): Luk samfundet op, Columbus, s. 104-109 + 114-119 Christiansen, Peter Munk et.al. (2006): Demokrati, magt og politik, Gyldendal, s. 86-89 Jensen, Ole Hedegaard (2012): Grundbog i dansk og international politik, Systime, s. 38-43 Bundsgaard, Richard et.al. (2009): B-bogen, Columbus, s. 64-65 og 101-105 https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm (kontrol med regeringen) https://www.ft.dk/partier https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1278#c8091 https://faktalink.dk/emne/politiske-ideologier
Indhold	Kernestof: 1. Politik - Demokratiopfattelser 2. Politik - Folketingets partier 3. Politik - Easton, Molin og Inglehart 4. Politik - Molins- og Downs model Oplæg fra Mia og MarieUndervisningsevaluering5. Politik - Magt og indflydelse 8. Politik - skillelinjer I skal kunne præsentere figurerne fra mandagens modul 6. Politik - Kåre Strøm (OneNote) 7. Politik - partier og mærkesager
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Velfærd I dette forløb arbejder eleverne med den danske velfærdsstats opbygning og udfordringer. Vi undersøger forskellige velfærdsmodeller og diskuterer deres styrker og svagheder. Der lægges vægt på forståelsen af samfundsøkonomiske mål som vækst, beskæftigelse, balance og bæredygtighed. Eleverne introduceres til økonomiske politikformer: finans-, penge- og strukturpolitik. Teoretiske begreber kobles til virkelige problemstillinger, bl.a. gennem nyhedsartikler og statistik. Eleverne diskuterer fordeling, skat og omfordeling i et demokratisk samfund. Forløbet styrker elevernes forståelse af sammenhængen mellem økonomi og politik. KERNEBEGREBER Velfærdsstatsmodeller Stat, marked, civilsamfund Flexicurity Laffer-kurve Gini-koefficient Funktionalistisk teori & Konflikteorien Rawls: Theory of Justice Brugerbetaling, privatisering, udlicitering Samfundsøkonomiske mål Makroøkonomisk politik Arbejdsløshed Ulighed MATERIALE Kureer; Henrik (2008): Samfundsfag C, Systime s. 209-214 Andersen, Torben M. (2006): Samfundsøkonomi, Systime, s. 230-237 Skov, Oliver et.al. (2009): B-bogen, Columbus, s. 185-194 Jacobsen, Benny (1997): Liv i velfærdsstaten, Columbus, s. 113-118 Winding, Jørgen (2005): Basissamf, Systime, 2. udg., s. 88-98
Indhold	Kernestof: 1. Velfærdens historie 2. Velfærd - fremtidig udvikling Fremlæggelse af lektien fra onsdag 3. Velfærd - samfundsøkonomiske mål Test fra 12/3 fortsættes Klima spørgeskema 4. Velfærd - økonomisk politik 5. Velfærd - arbejdsløshed 6. Velfærd - ulighed Præsenter gruppearbejdet fra tirsdag overfor én anden I skal se link (TED talk), der er et foredrag på 16 minutter.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb