Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Aalborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
Julie Friang Wolsing
|
Hold
|
2024 ps/3g1 (3g ps1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til psykologi
INDHOLD:
I dette forløb blev vi introduceret til, hvad det vil sige at have psykologi på gymnasiet. Vi snakkede først om forskellen på hverdags- og videnskabelig psykologi. Vi arbejdede på et basalt niveau med forskellige psykologiske retninger og rettede fokus imod, hvordan forskellige retninger indenfor psykologien giver forskellige forklaringsmodeller på almenmenneskelige problematikker, og at det derfor er relevant at belyse psykologiske problemstillinger fra forskellige teoretiske vinkler. Vi blev bekendt med caseanalyse - vores anvendte arbejdsform i undervisningen. Vi lærte derudover basalt om de forskellige metoder, vi arbejder med indenfor psykologifaget (kvantitativ, kvalitativ, spørgeskema, observation, eksperiment, caseanalyse, interview osv), og blev bekendt med de metodebegreber, vi har anvendt gennem de temabaserede forløb efterfølgende. Herunder begreber til at lave kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser.
FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder)
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her.
LITTERATUR/PENSUM:
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
- "Evolutionspsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4795)
- "Behaviorisme" (https://psykveje.systime.dk/?id=4796&L=0)
- "Eksistentiel og humanistisk psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4794)
- "Socialpsykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4792)
- "Kognitiv psykologi" (https://psykveje.systime.dk/?id=4793)
- "Psykoanalyse" (https://psykveje.systime.dk/?id=4797)
- "Tre videnskabelige traditioner" (https://psykveje.systime.dk/?id=5773)
Fra PsykC (i-bog: Riisager, Systime, 2025)
- "Psykologifagets indhold" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=144)
- "De grundlæggende videnskabelige metoder" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=154)
- "Om kritiske vurderinger af undersøgelser" (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=151)
Supplerende materiale (cases mm):
- "Case: Lena" (https://psykveje.systime.dk/?id=4791#c13442)
- "Den mangfoldige psykologi" (https://www.youtube.com/watch?v=g8TSJpr2z-c)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Køn, kultur og kognition
INDHOLD:
I dette forløb så vi på kognition, køn og kultur som tre ting, der hænger tæt sammen. Vi undersøgte spørgsmål omkring, hvorfor mænd og kvinder er så forskellige, og om de overhovedet kan siges at være så forskellige, fra både et kulturelt perspektiv og et biologisk perspektiv. Vi dykkede dybt ned i, hvordan forskellige psykologiske teorier og tilgange kan forklare, hvilke forskelle der er på kønnene, og hvorfor der er forskel: er vi biologisk og evolutionært set bare forskellige, eller er vi opdraget til at udøve vores køn, som vi gør? Eller er svaret et sted midt imellem? Vi undersøgte også perspektiver, der mener, at der slet ikke er forskel, at køn er socialt konstrueret, og at det slet ikke er nok med kategorierne "mand" og "kvinde", når vi taler om noget så komplekst som køn og kønsidentitet. Vi har undersøgt kønsidentitet og kønnet adfærd helt fra spædbarnsalderen, til skolebørn, gymnasieelever og voksne mennesker for at få betydningen af køn gennem hele livet med.
EKSEMPLER PÅ PROBLEMSTILLINGER FRA MODULERNE:
Hvorfor er der forskel på mænd og kvinder?
Hvilke kønsstereotyper findes der og hvorfor?
Hvad er gennemsnitlige kønsforskelle?
Hvordan kan skemateori forklare kønnet adfærd?
Hvorfor opfører vi os sådan, som vores køn i samfundets øjne skal opføre sig?
Hvilke biologiske forskelle er der på mænd og kvinder, og hvad gør det?
Hvad betyder forskellen på kønnene for drenge og pigers muligheder i skolen?
Hvorfor er mænd mere villige til at have mange kortvarige sexpartnere end kvinder?
Hvad vægter de to køn i en partner og hvorfor?
Hvordan kan vi forklare, at nogle ikke identificerer sig med de binære køn: mand eller kvinde?
Hvad siger socialkonstruktivismen om kønsidentitet?
KERNESTOF:
Socialpsykologi:
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
SUPPLERENDE STOF:
Neuropsykologi, evolutionspsykologi
FAGLIGE MÅL
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
LITTERATUR (forløbets pensum):
Fra Temaer til psykologi
- "Introduktion til kønsforskelle" (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=192)
- "Kønsskemateori" (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=195)
- "Biologi 1: Evolution" (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=197)
- "Kultur 2: Socialkonstruktivisme" (https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=196)
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
- "Kønsforskelle i barndom og ungdom" (https://psykveje.systime.dk/?id=4829)
- ”Social indlæringsteori” (https://psykveje.systime.dk/?id=5157)
- "Social-kognitiv indlæringsteori" (https://psykveje.systime.dk/?id=5809)
- ”Tænkningens udvikling” (p5242)
Fra Undersøgelser i psykologi (Systime, 2018):
- Bobo-eksperimentet: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=158#c727
- Rosenthal-effekten: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=145#c371
Fra andre kilder:
- Ann-E. Knudsen (2005): ”Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?” Bidrag til EVA-rapport
- "2.5 Tror du, at du består eksamen?" (p145) fra i-bogen Undersøgelser i psykologi, Jensen & Quorning, Systime, 2024
- Piagets udviklingsteori: https://www.youtube.com/watch?v=IhcgYgx7aAA
- "Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen" (Videnskab.dk, 2017: https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen/?utm_content=buffer1ac4f&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer)
- Judith Butlers kønsteori: https://www.youtube.com/watch?v=UD9IOllUR4k&t=242s
Supplerende materiale (cases mm.):
- ”Drengene mod pigerne (1)” (TV2, 2017)
- "Er din hjerne mandlig eller kvindelig?" (DR2. 2017: https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031703021915)
- “Uden Køn” på DR TV: https://www.dr.dk/drtv/episode/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Ondskab og omsorg
INDHOLD:
I dette forløb så vi på ondskab – et emne der optager, fascinerer og undrer mange. Først og fremmest skulle vi forstå, hvornår vi kan tale om ondskab, og vi skulle se på forskellige typer af ondskab. Derefter skulle forløbet belyse forskellige mulige årsager til et langt fra enkelt, men helt særligt menneskeligt fænomen, da kun menneskers handlinger kan defineres som onde. For at forskellige perspektiver så vi først på, hvad udviklingspsykologien kan bidrage med, og fik en forståelse af betydningen af menneskets opvækst for, om den enkelte udvikler sig til at blive en, der kan gøre ondskabsfulde ting, og vi var omkring psykopatologien i form af den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati). Vi måtte også ty til socialpsykologien for at se på, hvorfor ondskab ikke kun er forbeholdt ganske få, og hvorfor vi ikke så sjældent hører om det eller selv er vidner til det. Her undersøgte vi, hvordan roller, rolleforventninger, gruppeadfærd og radikalisering kan spille ind på, at man gør ondskabsfulde ting.
FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder) samt om etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her
KERNESTOF:
Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- tilknytning, sårbarhed og resiliens
Socialpsykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- stereotyper, fordomme og diskrimination
Supplerende stof:
Klinisk psykologi
LITTERATUR (forløbets pensum):
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
- ”Det onde som frihed” (https://psykveje.systime.dk/?id=5627#c12715)
- ”Kerneselv” (https://psykveje.systime.dk/?id=5048)
- "Moralsk frakobling" (https://psykveje.systime.dk/?id=5628#c12726)
- "John Bowlby og Mary Ainsworth" (tilknytning og omsorg) (https://psykveje.systime.dk/?id=5043)
- ”Psykopaterne” (https://psykveje.systime.dk/?id=5114#c11193)
- "Zimbardo og virkelighedens fængsel" (https://psykveje.systime.dk/?id=5629)
- "Gruppepres og social kontrol" (https://psykveje.systime.dk/?id=5535)
- "Hvad er en gruppe?" (https://psykveje.systime.dk/?id=5536)
Fra Undersøgelser i psykologi:
- "Ville du give stød til en fremmed?" (Milgrams eksperiment om autoriteter) https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=141
- "Ville du misbruge din magt?" (Zimbardos eksperiment om roller) (https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=144)
- "Gør du som alle andre?" (Aschs konformitetseksperiment) (https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=136)
Fra andre kilder:
- ”The Stanford Prison Experiment” (youtube, uddrag af udsendelser)
- Fire typer af omsorgssvigt fra Else Christensens "Omsorgssvigt?" (2024)
Supplerende materiale (cases mm.):
• ”Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom” (BT, 2016)
• ”En morder vender hjem” (uddrag af dokumentar)
• Artikel: ”Den stille dreng blev en radikal terrorist” (Kristeligt Dagblad, 2020)
• ”Ny rapport: Sårbare mænd finder sammen om kvindehad på nettet” (Center for digital pædagogik, cfdp.dk, 2020)
- "Herlufsholms hemmeligheder" (TV2, 2022)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Ungdommen nu til dags
INDHOLD:
Unge er på mange måder meget friere end nogensinde før med flere muligheder for at vælge, hvem de vil være, og hvordan deres liv skal se ud. Men der er er mange bekymrende undersøgelser om unges trivsel, som er værre end nogensinde før, og der er rigtigt mange bud på, hvad det skyldes. Kan psykologien hjælpe os på vej til at forstå lidt mere ved at inddrage forskellige perspektiver på ”ungdommen nu til dags”?
I dette forløb så vi på, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvilken betydning bl.a. den unges personlighed, identitet, det senmoderne samfunds generelle træk samt de sociale medier kan have for de unges trivsel. Vi kom omkring stress og coping for at forstå både årsagerne til den store stress-epidemi, men også forskellene på, hvem der rammes af stress. Vi var omkring, hvordan vores opmærksomhed fungerer, og hvad den er styret af, samt hvad der skader den. Derudover så vi på unges motivation og trivsel - som er meget afhængige af hinanden. Slutteligt så vi også nærmere på den selviscenesættelse og social sammenligning, som sociale medier muliggør, og hvilken betydning det har for bl.a. selvopfattelsen.
FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder)
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her.
KERNESTOF:
Personlighed og identitet
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
Socialpsykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse og sammenligning
- kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
Kognitionspsykologi
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
Supplerende stof:
Neuro(biologisk) psykologi
LITTERATUR (forløbets pensum):
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
- ”The Big Five” (https://psykveje.systime.dk/?id=5664#c13212)
- ”Den forsigtige og den risikovillige personlighedstype” (https://psykveje.systime.dk/?id=4852)
- ”Erik H. Erikson” (https://psykveje.systime.dk/?id=5052– kun det introducerende afsnit og skemaet)
- ”Hvad er identitet?” (https://psykveje.systime.dk/?id=5422#c13052)
- ”Identitet som refleksivt projekt” (https://psykveje.systime.dk/?id=5419#c13230)
- ”Akut og kronisk stress” (https://psykveje.systime.dk/?id=5574)
- "Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer" (https://psykveje.systime.dk/?id=5573)
- ”Coping” (https://psykveje.systime.dk/?id=5806)
- ”Opmærksomhed” (https://psykveje.systime.dk/?id=5238#c13119)
- "Social sammenligning" (https://psykveje.systime.dk/?id=5801#c14035)
- "Motivation" (https://psykveje.systime.dk/?id=5729 - kun afsnittene "Social indlæringsteori" og "Selvbestemmelsesteorien")
Fra andre kilder:
- Ted Talk: Why are we stuck behind the social acceleration? | Hartmut Rosa | TEDxFSUJena - YouTube (fra 14:22-slut)
- "Goffman: Sociale roller og masker" (Psykologi: fra celle til selfie, Systime https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318#c2198)
- "Min indre kode" (DRKultur, 2014 https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000031866&cfuid=1)
- "Accelerationssamfundet" (Sociologisk set, Systime: https://sociologiskset.systime.dk/?id=547)
- "Sociologisk hovedværk er storladent, ambitiøst og sitrende interessant" (Information, 2021) (Uddrag om, hvad resonans er) (https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2021/03/sociologisk-hovedvaerk-storladent-ambitioest-sitrende-interessant)
- ”Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring” (Videnskab.dk, Louise Klinge, 2016)
Supplerende materiale (cases mm.):
• “Stress: Læs om Pernille Kornum, der gik ned med stress” (Samvirke.dk, 2016)
• ”De perfekte piger”, udsendelse 3. DR3 (2018)
• ”De perfekte piger: ”Vi må aldrig ramme bunden”” (Politiken, 2014)
• Undersøgelse: ”De fleste teenagepiger bliver stressede af sociale medier” (Politiken, 2018)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kærlighed på godt og ondt
INDHOLD:
I dette forløb så vi på, hvorfor vi har behov for kærlighed i livet, hvad der har indflydelse på, hvem vi forelsker os i, selve forelskelsesfasen, og hvilke faktorer der kan spille ind på det parforhold, som ofte udvikles herefter, herunder barndommens betydning. Vi forsøgte at finde årsager til den aktuelle problemstilling, at parforholdet kan have sværere kår i det senmoderne samfund, og hvilken betydning det har for bl.a. danskernes romantiske kærlighed. Slutteligt var vi også omkring det uundgåelige faktum, at vi er nødt til at kommunikere om tingene – og at det ikke altid går lige godt. Vi kom også omkring relationer, der er meget usunde for mennesker at være i, hvorfor man havner i disse forhold, og hvad man kan gøre for at undgå det. De gennemgående spørgsmål var: hvem forelsker vi os i, hvad kræver et godt parforhold og hvorfor kan romantisk kærlighed være svært?
FAGLIGE MÅL:
- Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med, samt kunne redegøre for relevant kritik af teorier og undersøgelser
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne.
- Du skal kunne sige noget om, hvordan man forsker i psykologifaget (forskellige metoder)
- Du skal kunne inddrage en forståelse af sociale og kulturelle forholds betydning for hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Fx social arv og det senmoderne samfund kommer ind her.
KERNESTOF:
Socialpsykologi
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- tilknytning, sårbarhed og resiliens
Supplerende stof:
Neuropsykologi
LITTERATUR (forløbets pensum):
Fra Psykologiens Veje (i-bog: Larsen, Systime, 2023):
- ”Maslows behovshierarki” (https://psykveje.systime.dk/?id=5385#c11981)
- "Kærlighed er et pendul der svinger mellem nærhed og distance" (https://psykveje.systime.dk/?id=5479)
- ”Forskellige tilknytningsstile” (https://psykveje.systime.dk/?id=5478)
- “Forelskelsen kredser om en fælles grundkonflikt” (https://psykveje.systime.dk/?id=5870#c14470)
- ”Kærlighed og forelskelse er ren kemi” (https://psykveje.systime.dk/?id=5472)
- "Kærlighedens tre komponenter" (https://psykveje.systime.dk/?id=5474)
- ”Transaktionsanalyse” (https://psykveje.systime.dk/?id=5448)
- ”Afspænding, jegsprog og cirkulær forståelse” (https://psykveje.systime.dk/?id=5444#c12159)
- "Daniel Stern" (https://psykveje.systime.dk/?id=5044#c11017) - hele kapitlet/alle faserne
- "Vi begærer det, andre begærer" (https://psykveje.systime.dk/?id=5475)
- ”Signalement af den senmoderne familie” (https://psykveje.systime.dk/?id=5484&L=0#c12311) - kun afsnittene ”Den symmetriske to-forsøger familie” og ”Parforholdet”
Fra andre kilder:
- The Four Attachment Styles of Love (youtube, kilde: Psych2Go)
- VIDEO Sådan påvirker kærlighed vores hjerne | Psykologi | DR
- ”Sindssygt forelsket” (DR2, 2012)
- "Six types of gaslighting to beware of" (https://www.youtube.com/watch?v=pqRQ4eRHhIM)
- "Seven warning signs of emotional abuse"
- Undersøgelse: "Psykisk vold rammer oftere kvinder" (Vive, 2024)
Supplerende materiale (cases mm.):
- ”Fede forhold” (klip fra sæson 1 og 2)
- ”Love is blind” (klip fra sæson 1)
- Den sorte box: Mysteriet om David (TV2, 2008)
- "Elene blev udsat for psykisk vold: Han overbeviste mig om, at det var min skyld" (Alt., 2025) (https://www.alt.dk/artikler/elene-blev-udsat-for-psykisk-vold/5526299)
- ”Man roder da ikke med sit parforhold” (Fyens Stiftstidende, 2009)
- "Singler er lige så tilfredse som folk i parforhold" (Videnskab.dk, 2009)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Repetition og eksamenstræning
I dette forløb snakker vi eksamen, laver eksamensøvelser, ser "Ved det grønne bord" og repeterer teori og undersøgelser fra skoleåret.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64612905424",
"T": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64612905424",
"H": "/lectio/289/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64612905424"
}