Holdet 2024 ps/3g2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aalborg Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Tanja Vendelboe Jensen
Hold 2024 ps/3g2 (3g ps2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og Kønsforskelle
Titel 2 Ondskab
Titel 3 Ungdomsliv i det senmoderne
Titel 4 Kærlighed på godt og ondt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og Kønsforskelle

Køn og kønsforskelle

Dette indledende forløb har til formål at introducere eleverne til psykologifaget i gymnasiet med særligt fokus på den vigtige skelnen mellem hverdags- og videnskabelig psykologi.

Vi har arbejdet med forskellige forståelser  omkring køn og udfordret forforståelsen med psykologisk teori og forskning. Caseanalyse og arbejdet med psykologiske problemstillinger har været centralt i undervisningen sammen med øvelser, dialog og refleksion.

Kernebegreber:
Kønsforståelser: Køn som biologi (evolutionær, neuropsykologi), køn som kultur (behaviorisme og social indlæring, kognitiv psykologi, postmoderne psykologi og socialpsykologi)

Behaviorisme: Pavlov Klassisk betingning, Skinner operant betingning, udslukning, positiv og negativ forstærkning, straf. Bandura Observationel indlæring (Bobo-dukke), social indlæringsteori.
Kognitive skemaer: Piaget: Adaption, assimilation, akkommodation, bias og fordomme.
perception: Top down og Bottom up-processer
Rosenthal-effekten, stereotyper
Rolleteori: Goffman: Front stage, back stage,
neuropsykologi: Hjernemodning, plasticitet, hjernehalvdele, hjernebjælke, koncentration.


FAGLIGE MÅL

-Du skal kunne forstå og være opmærksom på forskellen mellem lommepsykologi og videnskabelig psykologi
- Du skal kunne redegøre for de teorier, begreber og undersøgelser vi har arbejdet med
- Du skal kunne formulere eller pege på psykologiske problemstillinger i artikler, udsendelser mv., samt analysere disse på baggrund af teorier/begreber
- Du skal kunne analysere ud fra mere end en teori/begreb/undersøgelse
- Du skal kunne forklare og analysere med en god forståelse for de teorier/begreber/undersøgelser vi har arbejdet med, og du skal huske at bruge fagbegreberne

Grundbog og kernestof:

Larsen, Ole S. (2022). Psykologiens veje. Systime iBog.

- "Køn og kønsforskelle" (kap 4)
- "Kønsforskelle i barndom og ungdom" (kap. 4)
- "Kønnet som biologi" (kap 4)
- "kønnet som kultur" (kap 4)
- "To køn og mange køn" (kap 4)

- "Fra behavioristisk til social-kognitiv" (kap 9 om Behaviorisme)
- "Pavlov og den klassiske betingning"
- "Watsons behaviorisme"
- "Thorndike, Skinner og den operante betingning"
- "Social indlæringsteori" (Bandura)

- "Tænkningens udvikling" (kap. 12) (Kognitive skemaer)

Wolf, Troels (2020): "Psykologi - fra celle til selfie (ibog)
"4.6: Goffman: Sociale roller og masker"

”Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?”, EVA, af Ann-Elisabeth Knudsen, 2005, 3 sider

Cases og øvelser:

Ønskebogen Fætter BR (2021): Kønsfremstillinger hos børn: https://viewer.ipaper.io/br-legetoej/oenskebogen/

”Menneskedyret og de to køn”, TV2, 2005

”Fra Bruce til Brenda” Psykologiens veje, 2008 (casen om David Reimer)

”Uden køn: I børnehaven”, DR, 2013

Bilag til eksamensøvelse: A: ”Drengene larmer, piger er ordentlige”, www.folkeskolen.dk, 19.3.2008 B: ”10 skarpe om børn uddrag – om drenge og pigehjerner”, Ann-Elisabeth Knudsen 2021, https://ann-e-knudsen.dk/boern

Vi har arbejdet med forskellige problemstillinger:

"Hvordan kan vi forstå køn ud fra forskellige psykologiske vinkler "

"Hvordan kan vi forstå køn ud fra behaviorismen og den klassiske betingning og den operante betingning? "

"Hvordan kan vi forstå indlæring og kønstypisk adfærd gennem social indlæringsteori?"  

"Hvordan kan vi forstå indlæring og kønstypisk adfærd gennem social indlæringsteori?"  

"Hvordan kan vi forstå kønsforskelle og stereotyper gennem kognitive skemaer og perception?"

"Hvordan kan vi sociale roller og forskelle mellem drenge- og pigeroller? "

"Hvordan kan vi forstå forskelle mellem drenge og piger i skolen ud fra neuropsykologi?
Bør vi have kønsopdelt undervisning? "
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ondskab

I forløbet har vi arbejdet temabaseret med ondskab.
I forløbet arbejder eleverne med psykologifaget herunder forskellige videnskabelige traditioner og metoder.
Vi har arbejdet med identitet, socialpsykologi, kognitionspsykologi og udviklingspsykologi.

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Kernestoffet er: Typer af ondskab, udvikling af empati, selvstændighed, selvkontrol, moral og moralsk frakobling, forskellige typer opdragelsesstile og radikalisering. Gruppeprocesser og gruppekarakteristika, herunder konformitet, gruppepolarisering samt den gruppepsykologiske og individualpsykologiske forklaringsmodel. Metoder og kvalitetskriterier (reliabilitet og validitet).

Teori i forløbet:
Larsen, Ole S. (2022). Psykologiens veje. Systime iBog.
- ”Det onde som frihed”: Teoriafsnit i kapitel 24. (6,8)
- ”Kerneselv”: Teoriafsnit i kapitel 6. (4,8)
- ”Fire opdragelsesstile”: Teoriafsnit i kapitel 10. (3,1)
- ”Massehypnose”: Teoriafsnit i kapitel 21. (1,9)
- ”Hvad er en gruppe?”: Teoriafsnit i kapitel 21. (4)
- ”Gruppepres og social kontrol”: Teoriafsnit i kapitel 21. (10,4)
- ”Zimbardo og virkelighedens fængsel”: Teoriafsnit i kapitel 24. (3)
- ”Moralsk frakobling”: Teoriafsnit i kapitel 24. (3,5)
- Incels Ekkokamre og filterbobler: Teoriafsnit i kapitel 21 (4)
. Tajfels minimalgruppeeksperiment. Teoriafsnit i kapitel 21
- ”Kritisk vurdering af undersøgelser”: Uddrag af teoriafsnit i kapitel 3. (0,5).

Supplerende:
"Et kig ind i incel-ekstremisternes forskruede verden" af Charlie Tye (Ph.D.-kandifat, York Law School, University of York), Videnskab.dk, 22. Jan. 2022 /2)
Dokumentar: Udklip af ”Herlufsholms hemmeligheder”TV2 fra 2022. (3,5)
Dokumentar: Udklip af ”Et ekstremt netværk” fra 2013. (4,2)
case: Dommedagskult trodser vinterkulden (1)'
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-en-incel_295395

Borchgrevink, Aage (2012). ”Breivik og barndommen” Aftenposten og Information. Link: https://www.information.dk/debat/2012/12/forstaa-anders-behring-breiviks-had-samfundet-noedvendigt-soege-tilbage-tidligste-leveaar (2,6)
YouTube-video: ”The Standford Prison Experiment” (2021). Link: The Stanford Prison Experiment (Summary + Lessons) - YouTube (0,9)

To 9.-klassedrenge fra Vestsjælland er blevet sigtet for at lade sig hverve til en højreekstrem terrororganisation.
Espersen, Ida Nyegård: !Teenagere med håndvåben og katte med Mein Kampf: Sådan ser den nye højreekstremisme ud" Information.dk, 28. maj 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ungdomsliv i det senmoderne

Ungdomsliv i det senmoderne

Forløb 3: Ungdomsliv i det senmoderne samfund
I forløbet har vi arbejdet temabaseret med temaet ungdommen.
Forløbet introducerer eleverne for psykologifaget herunder forskellige videnskabelige traditioner og metoder.
Vi har arbejdet med personlighed, identitet, socialpsykologi, kognitionspsykologi,  stress og coping

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Kernestoffet er: Stress og samfundets acceleration, menneskets opmærksomhed og hukommelse , med fokus på betydning af arv og miljø samt psykologiske og sociale forholds betydning.
Vi har set på menneskets forståelse af sig selv, personligheden og identitet, de digitale medier indflydelse og indvirkning på opmærksomhed, hvordan vi sammenligner os selv med andre.

Identitet og personlighed herunder individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer i forhold til stress og coping.
Caseanalyse som metode.

Kernestof:

Larsen, Ole S. (2022). Psykologiens veje. Systime iBog.
- "En flodbølge af muligheder"
- ”Hukommelse”: herunder ”Den sensoriske hukommelse”, ”Korttidshukommelsen”, ”Langtidshukommelsen”, ”Den eksplicitte hukommelse”, ”Den implicitte hukommelse”: Teoriafsnit i kapitel 11. (5 sider).
- ”Opmærksomhed”: Teoriafsnit i kapitel 11 (4,6 sider)
- ”The Big Five”: Teoriafsnit I kapitel 18 (1,9 sider)
- “Hans Eysencks personlighedsteori”: Teoriafsnit i kapitel 18 (1,5 sider)
- ”Social sammenligning”: Teoriafsnit i kapitel 21 (6,9 sider)
- Uddrag fra kapitel 23: ”Stress og coping”, ”Akut og kronisk stress”, ”Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer” (3,2)
- ”Indre faktorer”: Teoriafsnit i kapitel 23 (1,6)
- ”Coping”: Teoriafsnit i kapitel 23 (3,3)
- Iversen, E. B., Lund, T.S. & Bundgård, M.B. (2022). Sociologisk set. Systime iBog.
- Uddrag af kapitel ”Accelerationssamfund” og ”Præstationssamfund”  (2,5 sider)
- Quorning, K. & Jensen, C.T. (2022). Undersøgelser i psykologi. Systime iBog.
- Kap. 1.1: ”Forskningsmetoder” (2,7)

Supplerende materiale:

Udklip af TV-udsendelsen: Frank, Lone (2014) ”Min indre kode” DRKultur. (2,9ns).

Limbo - når sabbatår er fucked ( 1 ) - mitCFU.dk (DR)

Nielsen, Mads M. (2016). ”Stress: Læs om Pernille Kornum, der gik ned med stress”. Samvirke. D. 23/01-2016. Link: Stress: Læs om Pernille Kornum, der gik ned med stress | Samvirke (4,5 sider).
I
Fløe, Jeanne (2020). ”Det perfekte er blevet det nye normale: Unge har høje krav til sig selv” Psykologeridanmark.dk. Dato: 14/01-2020. Link: https://altompsykologi.dk/2017/08/psykologen-boern-skal-have-det-godt/ (1,5)
Artikel uddrag: Nielsen, A.M. & Lagerman, L.C. (2017).”Stress i gymnasiet”. DPU, Århus Universitet. (0,5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kærlighed på godt og ondt

Kærlighed på godt og ondt

I forløbet har vi arbejdet temabaseret med temaet kærlighed i forskellige relationer gennem livet.
I dette forløb så vi på, hvorfor vi har behov for kærlighed i livet, hvad der har indflydelse på, hvem vi forelsker os i, selve forelskelsesfasen og hvilke faktorer der kan spille ind på det parforhold, som ofte udvikles herefter, herunder barndommens betydning, vi har ser nærmere på forskellige typer for kærlighed samt kærlighedens tre komponenter.
Slutteligt var vi også omkring det uundgåelige faktum, at vi er nødt til at tale om tingene – og at det ikke altid går lige godt. De gennemgående spørgsmål var: hvem forelsker vi os i, hvad kræver et godt parforhold og hvorfor kan romantisk kærlighed være svært?

Vi har arbejdet med udviklingspsykologi, neuropsykologi, evolutionspsykologi og socialpsykologi.
Derudover er der i forløbet fokus på elevernes kendskab til psykologisk forskningsmetoder og etiske problemstillinger. Kvalitetskriterierne reliabilitet og validitet. Caseanalyse som metode.

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.


Teori i forløbet:
Larsen, Ole S. (2022). Psykologiens veje. Systime iBog:

- Forskellige tilknytningsstile, Shaver, teoriafsnit i kapitel 15 (2)
- Uddrag af ”Omsorgssvigt” og ”Reaktioner på omsorgssvigt”: Teoriafsnit i kapitel 8. (4
ns.)
- "Daniel Stern" teoriafsnit i kapitel 6
- ”Kærlighed og forelskelse er ren kemi”: Teoriafsnit i kapitel 25. (1,8 ns.)
- ”John Bowlby og Mary Ainsworth”: Teoriafsnit i kapitel 6. (7,1 ns.)
- ”Maslows behovhierarki”: Teoriafsnit i kapitel 17. (2,3 ns.)
”Kærligheden er et pendul der svinger mellem nærhed og distance”:
- "Seksuel selektion og partnervalg" kap.29
- Uddrag af ”Kærlighedens tre komponenter” og ”Hvem bliver vi tiltrukket af?”: Teoriafsnit i kapitel 25. (4,4 ns.)
-"Transaktionsanalyse": Teoriafsnit i kapitel 20
"Afspænding, jegsprog og cirkulær forståelse": Teoriafsnit i kapitel 20

Supplerende:


Larsen, Jesper V. (2012). ”Teenageforelskelsen endte i vold: Én af os skulle dø”. BT.dk. d. 15/10/2012. Link: https://www.bt.dk/krimi/teenage-forelskelsen-endte-i-vold-en-af-os-skulle-doe (1,3 ns.)
Sfi.dk (2017).
”Børn rammes hårdt, når mor og far slås”. Videnskab.dk. Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/boern-rammes-haardt-naar-mor-og-far-slaas/ (0,9 ns.)


Fra andre kilder:
• The Four Attachment Styles of Love (youtube, kilde: Psych2Go)
• Kort uddrag af ”Sexlyst, stenalderhjerner og drager i jetstrømmene” (DR2, 2011)
• VIDEO Sådan påvirker kærlighed vores hjerne | Psykologi | DR
• ”Sindssygt forelsket” (DR2, 2012)

Supplerende materiale (cases mm.):
• ”Fede forhold” (klip fra sæson 1 og 2)
• ”Love is blind” (klip fra sæson 1)

Foredraget  af sexolog og psykolog Michelle Kaptain, der fortalte om kærlighed og parforhold i et sexologisk perspektiv. Hun vil inddrog cases fra sit arbejde som sexolog samt fortalte om teorier og psykologisk viden gennem informative slides, refleksionsøvelser og videoklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer